1 and
2 madæbler
12 udstenede svesker
salt, peber
Gnid den ind- og udvendigt med salt og peber. Fyld med æbler i både og svesker. Luk med kødnåle i begge ender. Sæt anden ind ved 250* med brystet ned på risten over bradepanden. Brun den 30 min. vend den og dæmp varmen til 160*. Sæt nu minuturet på 50 min. Om ca.15 min, når varmen er faldet lidt, tilsættes 4 dl vand, i bradepanden. Når de nævnte 50 min.er gået, hældes 3 dl vand i bradepanden, og uret sættes nu på ,
for 2400g : 40 min, for 2600g : 50 min., for 2800g : 60 min, for 3000g : 70 min, for 32oog : 80 min, for 3400g : 90 min, for 4200g : 130 min., når disse minutter er gået er anden færdig.
Indmaden brunes og ½ l grønsagsbouillon hældes ved, så det lige dækker og det koger svagt 1 time. Andeskyen fra ovnen og denne sky fra indmaden blandes og sies og jævnes og tilsættes kulør.
Anden kan laves den 23.dec, når den er kommet ud af ovnen, klippes den lidt op, og æbler og svesker tages ud og gemmes i skål for sig. Når anden har ligget et kvarter på køkken bordet pakkes den varm ind i folie, lægges i plastpose og lægges på køl, til næste dag. Andeskyen sættes også på køl, derved stivner fedtet og det kan nu nemt fjernes næste dag, lad dog lidt blive tilbage, så andesmagen ikke fjernes helt.
Den 24. dec. skal anden så blot klippes i stykker og varmes ved 180* i ca. 15 min
Pillekartofler kan også koges d. 23 og brunes den 24 dec.