Del siden

Velkommen til vores sommerhus

Denne hjemmeside indeholder en beskrivelse af vores svenske sommerhus "Vapnagaard" som ligger i den lille by Rydsnäs med ca. 350 indbyggere.

Placeringen af sommerhuset er den perfekte base, hvis I ønsker en ferie eller forlænget weekend i de svenske skove, tæt på sø med badeplads, og i nærheden af nogle af de helt store svenske turistattraktioner som Astrid Lindgrens Verden, Western temaparken High Chaparrel, Nordens største dyrepark Kolmården og det imponerende Flygvapenmuseet. 

Huset er ligeledes perfekt placeret, hvis I er golfspillere og ønsker at prøve nogle nye spændende golfbaner.(Flere af banerne tilbyder halv pris på Green-fee hvis I har Golfhäftet)

Huset som er på omkring 120 kvm indeholder bl.a. 3 soveværelser, bad- og toilet, køkken med opvaskemaskine og TV med Viasat Guld pakken. Huset ligger i udkanten af byen, med ca. 550 meter ned til den lokale købmand og til badepladsen med badebro og omklædningsrum. 

Hjemmesiden indeholder en beskrivelse af nogle af de mange spændende udflugtsmål for både børn og voksne som ligger i området bl.a. kano- og kajakudlejning i Rydsnäs og Tranås, Tree-Top udfordringsbanen på Torpön og den udfordrende vandrekløft Skurugata ved Eksjö. I kan også her på hjemmesiden se billeder af huset og området, se udlejningskalenderen (inklusiv priser og kontaktinformation), og læse om nogle af de gode golfbaner som vi foretrækker at spille på.

Huset ligger ca. 280 km fra Helsingborg i retning mod Stockholm, og det tager som regel lige under 3 timer at køre derop fra færgen i Helsingborg.

Sidst på siden er der lidt informationer om vores årlige private golfturnering "Lennings Invitational".

God fornøjelse