Sidste nyt

Nyt om vores hunde

Verdensudstilling Leipzig 2017

Viu deltog på verdensudstillingen i Leipzig og er rigtig stolte af vores piger. 
Der deltog 87 Landseere.
Gaya fik Excellent og blev 3. bedste tæve i åben klasse.
Inez blev bedste tævehvalp og vandt senere over den bedste hanhvalp så hun blev BIR hvalp og Worldhope 2017. 😀

Inez´s søster blev 2. bedste hvalp. 

En glad Inez og ejer på vej ud af ringen. 

H-kuldet.

Lørdag d. 05.03.16 fødte Emmie 13 smukke hvalpe. Der er 8 tæver og 5 hanner, alle sunde og kraftige.

G-kuldet.

Tirsdag d. 27. jan. 2015 blev vores G-kuld født. 4 dage før beregnet gik fødslen i gang. Det blev til 10 smukke hvalpe 6 tæver og 4 hanner. Selv om det var før tid var de store og kraftige. Den mindste vejede 550 g. og den største 775 g. 

HD/AD/OCD resultat.

D. 7. marts 2014. Så fik vi svar på Emmies røntgenfotografering og det kan ikke blive bedre. 
HD  A
AD  0
OCD fri

F-kuldet

Tirsdag d. 5. november 2013 blev vores F-kuld født. 11 smukke hvalpe, 7 tæver og 4 hanner. Alle hvalpe og Adina har det fint.

Farvel til Zindy.

Det var med meget stor sorg at vi d. 23. juli 2013  måtte sige farvel til vores elskede Zindy. Hun havde i nogle uger haltet på sit ene forben, og vi var ved dyrlæge flere gange. Natten til d. 20. juli fik hun så voldsomme smerter at hun skreg det meste af tiden. Næste formiddag blev hun indlagt på Aarhus dyrehospital hvor hun kunne blive Ct-scannet. Desværre viste det sig at der var kræft i overarms-knoglen og havde metastaser i lungerne. Tirsdag morgen hentede vi hende hjem og vores egen dyrlæge kom senere på dagen og gav hende den sidste sprøjte mens jeg sad og kælede med hende og gav hende lækre godbidder.
Zindy efterlader et kæmpe hul hos mig. Vi var utrolig tæt knyttet til hinanden, og jeg er dybt taknemlig over at have haft så blid, kærlig, harmonisk og smuk en hund som Zindy. Dyrlæge Steen Engermann der er specialist i kræftsygdomme hos hunde, har heldigvis forsikret mig at der ikke er noget arveligt ved den type kræft som Zindy havde.
Zindy er mor til 19 smukke hvalpe og er bedstemor til 76 hvalpe, som vi håber har arvet noget af hendes fantastiske sind. 

Emmie bestod SoR.

Så har vi 2 hunde på Landseergården der har bestået SoR prøven (svømme og redningsprøven). D. 03.07.13 bestod Emmie prøven som skal bestås hvis man på længere sigt vil deltage i vand konkurrencer, og det håber vi da på. Hundene skal være min. 10 måneder for at kunne stille op til SoR prøven og Emmie var lige 10 mdr. og 8 dage.

Udstilling i Køge d. 24.3.13

Emmie BIS3 hvalp.

Zindy BIS3    

Zindy BIS2 veteran.

Zindy BIR og sønnen Chivas BIM og nu DK Champion.

Vandredning

  Vores dejlige Zindy har i dag d. 16.09.12 bestået SOR prøven (svømme og redningsprøven) som den første Landseer i Danmark. Zindy der er 7½ år har stadig den samme energi og arbejdsglæde som en unghund, så hun er en fornøjelse at arbejde med.

Farvel Kiko

Vi har desværre måttet tage afsked med vores dejlige hanhund Kiko onsdag d. 22. februar 2012. Sidste år fik han en meget voldsom lungebetændelse med vand i lungerne. Det gav arvæv i hans lunger og han blev meget nemt forpustet. I starten af denne uge fik han så lungebetændelse igen, og onsdag var han så afkræftet at han slet ikke kunne komme på benene. Dyrlægen kom hjem til os og han fik en bedøvende sprøjte. Selve aflivningssprøjten nåede han aldrig at få, lungerne gav op inden. Zindy lå ved siden af sin ven, og jeg holdt hans hovede i mine hænder til det sidste.
Tak for 10 dejlige år Kiko. Vi savner dig utroligt herhjemme.

Udstilling - Tyskland

Landseergårdens Cozy Chivas har d. 15. oktober været på International udstilling i Dortmund. Chivas fik Excellent og blev Bundessieger. Stort tillykke til Chivas og hans familie.

Udstilling i Vejen

Vi har i dag d. 14. august været på DKK's internationale udstilling i Vejen. Adina blev BIR og fik CACIB.

C-kuld

D. 19./20. juni kom Zindys C-kuld til verden. Det blev kun til 3 stk., men de er smukke og store og kraftige. 1 tæve og 2 hanner.

Udstilling Neumünster, Tyskland

Lørdag d. 5. juni var vi på udstilling i Neumünster. 39 Landseere var tilmeldt og det var helt fantastisk at se så mange Landseere samlet.
Resultatet var lige så fantastisk. Adina blev Bedst i racen, og fik cert til tysk champion og Cacib. Senere i konkurrencen i store ring om Bedst i gruppe 2, blev hun valgt ud som én af de 8 bedste. En forrygende dag.

International Champion

D. 9. maj var vi på udstilling i Kristiansand i Norge. Adina blev BIR og fik Cert og CACIB så hun nu er:
Dansk, Svensk, Norsk, Nordisk og International Champion.  🤩

Udstilling Hillerød

Landseergårdens Angelic Aiko fik i Hillerød sit 3. cert og er nu Dansk champion.
Stort tillykke til Aiko, Jannie og Martin.

Adina nu også svensk champion.

I dag d. 20. marts 2010 har vi været på international udstilling i Malmø, Sverige. 12 landseere var med og Adina klarede sig helt fantastisk. Hun blev BIR (bedst i racen) og fik Cert og Cacib, så nu er hun også svensk champion. Hendes morfar Lotus (der bliver 11 år i august) blev BIM. Super flot at den aldrende herre kan blive ved med at klare sig helt i toppen på udstillingerne.

Adina - Dansk champion!

  Søndag d. 31. januar var vi på udstilling i Fredericia og Adina fik Excellent og Cert så hun nu er Dansk Champion.

TILLYKKE NAYAA!

Landseergårdens Angelic Apenayaa har igen været på udstilling  herhjemme og i Sverige og Norge. Det er gået rigtig godt så hun nu er både Dansk, Svensk, Norsk og Nordisk champion.
Hjertelig tillykke til Apenayaa, Karin og Kurt.

Racevinder og Danmarksvinder 09.

 I weekenden d. 7./8. november var vi på årets sidste udstilling i Herning. Adina klarede sig rigtig flot. Lørdag fik hun Excellent og R. CACIB, og søndag fik hun Excellent, Cert, Cacib og blev BIR. Det betød at hun fik titlen Danmarksvinder og samtidig blev racevinder 09 ( mest vindende Landseer i 09.)
Vi er rigtig stolte af vores "lille" pige der snart er 2 år. En Landseer skal være 2 år for at blive Dansk champion, eller var hun blevet det for flere måneder siden.

🤩I konkurrencen om at blive årets racevinder ser rækkefølgen sådan ud.
1. Landseergårdens Angelic Adina
2. Landseergårdens Angelic Apenayaa
3. Landseergårdens Angelic Akira
4. Landseergårdens Angelic Aiko
5. Kendellens Palaemon

Jeg er rigtig stolt.

Tysklandsvinder 09.

Hjertelig tillykke til Fearless vom Nebelwald der d. 18.10.09 vandt titlen Tysklandsvinder 09. Fearless har vi lavet aftale med at han bliver far til Zindys sidste kuld i sommeren 2010.

Brøndby 09.

Søndag d. 20. september var vi på udstilling i Brøndby med Adina. Det gik rigtig fint. Adina fik Excellent og Res. CACIB, kun slået af Nayaa. Det var en hyggelig dag hvor de 4 søskende var samlet, nemlig Aiko, Bine, Apenayaa og Adina.

På vej hjem fra Hillerød besøgte vi Brody.

International udstilling i Hillerød

Søndag d. 16. august var vi til DKK´s internationale udstilling i Hillerød. Her gik det igen rigtig godt for Adina. I åben klasse fik hun Excellent, Cert, Cacib og blev BIR.

Apenayaa på udstilling.

Stort tillykke til Apenayaa der var på udstilling i Hyrde, Kvæg og Gårdhundeklubbens udstilling i Køge d. 1. og 2. august. Resultatet blev begge dage Excellent, Cert, og BIR. Som ekstra bonus blev hun lørdag valgt som "Miss Køge" blandt alle dagens bedste tæver. 

D. 26/6 -09 Thrombopathia

😀   Så har jeg fået en mail fra Auburn University i Alabama. Adinas blodprøve er testet clear, altså hun er fri for genet til blødersygdommen Thrombopathia.  🤩

Adinas sundhedsresultater.

 Vi har fået svar på Adinas røntgenbilleder og hun har HD A og AD 0. Samtidig har hun fået taget blodprøver hvor den ene er sendt til Tyskland og her har vi fået svaret at Adina er Cystenurie fri. Nu venter vi på den sidste blodprøve der er sendt til Alabama for at blive testet for blødersygdom.
Alt tyder på at Adina er kernesund og da det også går fantastisk flot på udstillingerne vil hun blive vores fremtidige avlstæve.

Dobbeltudstilling i Vejen

Lørdag og søndag d. 13. og 14. juni var vi på DKK's internationale dobbelt udstilling i Vejen med Adina. Lørdag syntes dommeren at hun har rigtig mange kvaliteter, men hun mente Adina er for tyk så det blev til Very good. Søndag fik hun en meget fin kritik og blev bedst i racen og fik CERT til dansk champion og CACIB til international champion. Det var en dejlig weekend hvor vi hyggede os sammen med Apenayaa, Bine og Aiko fra A-kuldet.

Udstilling i Neumünster d. 7/6-09

  Vi har i dag været på udstilling i Neumünster i Tyskland. Det gik over al forventning. Adina vandt over 13 Landseere og blev bedst i racen og fik CERT til tysk og international champion. Hun fik stor ros af dommeren og ringpersonalet der var meget intereseret i hende. Vi fik også hilst på Anna, Zindys hvalp fra A-kuldet der bor i Tyskland. 

Udstilling Ålborg d. 3/5-09

 Vi har i dag været på udstilling i Ålborg. Det var kun Bine og Adina der havde meldt sig til, så vi var kun en lille flok der hyggede os sammen. Det var med en vis spænding da vi har mødt dommeren før, og der synes vi at alle blev dømt hårdt. I dag gik det fint. Bine stillede op i juniorklassen og fik Very good. Adina stillede op i mellemklassen og fik Excellent, blev BIR og fik Cert til både Dansk (CAC)  og til International (CACIB) champion. Der står også at hun er kvalificeret til Crufts. En skam englænderne ikke anderkender Landseeren.

Udstilling Hedensted d. 19.4.09

Vi var på den nationale udstilling i Hedensted med Adina sammen med Apenayaa og Bine. Bine fik Excellent med cert og BIR, Apenayaa fik Excellent og Adina måtte nøjes med Very good i dag.
Stort tillykke til Bine med hendes 2. certifikat.

Hvalpene født d. 13. marts 09

   Fredag d. 13. marts fødte Zindy 6 sunde og kraftige hvalpe. 2 tæver og 4 hanner. 8 timer efter deres fødsel fødte hun yderligere en tæve og en han, men de var desværre begge døde ved fødslen.

En fantastisk dag.

😀  I dag d. 14. februar har vi været på DKK's internationale udstilling i Fredericia. Vi havde Adina med og Aiko, Bine og Freja deltog også. Det blev en dejlig dag hvor vi hyggede os sammen. Bajazzo der er far til vores kommende hvalpe var også med.
Adina, Aiko og Bine fik Excellent, og Freja fik Very good. Adina blev bedste tæve og Bine 2. vinder. De vandt faktisk over en tysk champion. Aiko blev bedste han, og da de to søskende kom op mod hinanden blev Adina BIR og Aiko BIM. Begge fik Certifikat til Dansk champion. Så det var en stolt opdrætter der tog hjem efter en hyggelig dag.
 

Hvalpe

  Så er Zindy scannet i dag d. 11. februar og der var små fine hvalpe at se, så omkring d. 10. marts bliver hvalpene født.  😀

Udstilling i Strib d. 17.1.09

På udstillingen i Strib lørdag d. 17. januar deltog 2 af Zindys hvalpe. Det var Bine og Apenayaa. Det gik fantastisk godt for dem og de fik begge den højeste bedømmelse Excellent. Bine blev bedst i racen og fik sit første certifikat til Dansk champion. Stort tillykke til dem begge to.

Apenayaa på udstilling.


😉På vores specialklubs udstilling i Køge i dag d. 30. november har Apenayaa fået sit første certifikat til Dansk champion og blev BIR. I den store ring i konkurrencen om dagens bedste unghund blev hun 4. vinder. Vi er bare så stolte af hende og vi ønsker stort tillykke.
  

Zindy racevinder for andet år i træk.

Efter årets sidste udstilling i Herning er Zindy årets racevinder 2008. På udstillingen fik Zindy Excellent i championklassen og blev 3. vinder. Det var jeg rigtig godt tilfreds med. Hun så faktisk lidt "mølædt" ud da hun efter en snert af falsk drægtighed har smidt al sin underuld. Samtidig måtte jeg til dyrlæge med hende dagen før. Hun forvred sit ene bagben og blev sat på penicillin og smertestillende af dyrlægen, så hendes løb var ikke som det plejer.
Adina fik very good og blev 1. vinder.  Også her kan jeg kun være tilfreds, for hun ville slet ikke stå og løbe ordentligt så der skal øves noget ringtræning.

Udstilling i Ballerup

Søndag d. 21. september var vi på udstilling i Ballerup. Denne gang var der 8 Landseere med, og det viste sig at blive lidt af et familietræf. Fra Sverige kom Bodil og Sune med deres Emma og Lotus, som er far til Zindy. Tre af vores hvalpe var med, nemlig Apenayaa, Aiko og Adina. De fik alle tre Exellent i unghundeklassen, Adina blev bedste tæve i klassen og Aiko fik cert til Dansk champion. Vi er rigtig stolte af dem alle tre. Zindy blev bedste tæve og måtte til sidst se sig slået af sin far Lotus. Lotus blev BIR og Zindy BIM + CACIB. Se flere billeder i fotoalbum.

Besøg hos Arcan, Alina og Bine

Lørdag d. 19. juli tog vi på tur med Adina og Zindy. Først besøgte vi Arcan og hans familie i Hasselager. Han er blevet en rigtig stor flot fyr, kraftig og harmonisk bygget med en flot pels. Det var rørende at se hvor glade Adina og Arcan var for at se hinanden.
Bagefter kørte vi til Ajstrup strand hvor Alina bor med hendes familie det mest pragtfulde sted i første række ud til stranden. Alina er også blevet en smuk pige og her blev der også tumlet meget.
Vi sluttede dagen af med at køre til Borgmosegaard og besøge Bine og familie. Også her blev der leget og vi fik set deres nyindrettede hundepension. Et rigtig dejligt sted.
Det var to trætte hunde vi kom hjem med efter at have været afsted i 12 timer, men det er så dejligt at se hvor godt vores hvalpe har det i deres hjem. Det var en rigtig god dag.
Se billeder under "De nye hjem".

Træning i DcH-Vejle

Vi træner i DcH-Vejle og Adina har gået på hvalpehold sammen med to andre af hvalpene, nemlig Aya og Maggie. De har nu gennemført hvalpeholdet og går videre på lydighedshold efter sommerferien. Zindy går til lydighed og Rally-O.

Udstilling i Brøndby d. 29.6.08

D. 29.6.08 tog vi afsted på udstilling igen. Denne gang i Brøndby, Københavnsvinder udstillingen. Ud over Zindy og Adina var også Aiko og Apenayaa med. Det blev en rigtig god dag med dejligt vejr. Aiko, Apenayaa og Adina fik alle 1. præmie, og her blev Adina bedste hvalp. Zindy kom op mod en flot han fra Norge der var både Norsk og Svensk champion, så jeg blev utrolig glad da Zindy vandt og fik exellent i championklassen, og blev Københavnsvinder 08, BIR og fik CACIB. Efter udstillingen tog vi alle hjem til Karin Maria og Kurt i Greve og fik en dejlig frokost, og hundene hyggede sig sammen.

Udstilling i Varde d. 1.6.08

Søndag d. 1.6. var vi på udstilling i Varde med Zindy og Adina. Det var en meget varm dag, så det var lidt hårdt for hundene. 3 af de andre af Zindy´s hvalpe var med, nemlig Maggie, Freja og Bine. De er alle tre blevet nogle store flotte piger. Bine og Adina fik 1. præmie og her blev Bine 1. vinder, og Maggie og Freja fik 2. præmie. Zindy fik Very god, i championklassen. Det var jeg rigtig godt tilfreds med. Det var nøjagtig 6 mdr. siden hun fødte 10 hvalpe. Det var rigtig hyggeligt at være sammen på udstilling med hvalpene og deres familier.

Aiko på besøg.

Mandag d. 12. maj havde vi besøg af Jannie og Martin og Aiko som er blevet en rigtig stor og flot fyr. Adina, Zindy og Aiko tumlede hele eftermiddagen og havde det rigtig hyggeligt sammen. På billedet er det forrest Aiko og Zindy bagved.

Hvalpe på udstilling.

I dag d. 22. marts har to af Zindy's hvalpe været på DKK-udstilling i Næstved i babyklassen. Det er Apenayaa og Aiko der begge fik det lyserøde bånd med sig som svarer til en 1. præmie. Aiko blev bedste hvalp i racen. Et stort tillykke til jer begge to. Vi er rigtig stolte af jer. 

Hvalpene er flyttet hjemmefra.

Alle hvalpene er flyttet hjemmefra og der går rigtig godt med dem. Der er billeder af dem under "De nye hjem".

Hurra - så kom hvalpene.

 Lørdag d. 1. december fødte Zindy 10 dejlige hvalpe. 8 tæver og 2 hanner blev det til. Det var en lang fødsel for Zindy med 12 timer i opblokningsperioden, og da selve fødslen gik i gang, gik der 24 timer fra første hvalp til sidste hvalp. Alle hvalpe er reserveret på forhånd.

Zindy parret.

😘 Lørdag morgen d. 29. september kl. 4.50 kørte Zindy og jeg afsted mod Nürnberg ned til Panda Bär. Små 11 timer senere var fremme. Zindy havde klaret turen helt fantastisk. Heldigvis er der masser af plads til hende i vores kassevogn og hun sov det meste af tiden i sin kurv. Jeg var meget spændt på hvordan hun ville reagere på Panda. Vores egne to hanner herhjemme har hun hele tiden afvist, så jeg var rigtig glad for at have Tysklands mest erfarne Landseeropdrætter ved min side. Christine Müller har opdrættet Landseere i snart 40 år. Jeg havde slet ikke behøvet bekymre mig. Da Zindy fik øje på Panda blev hun forelsket ved første øjekast. Hun sprang hen til ham og lagde sig ned på forbenene for at indbyde til leg. Efter at have tumlet rundt i fuld fart vendte hun rundt og lagde halen til side, og den indbydelse lader en erfaren han ikke gå fra sig. Det samme gentog sig søndag og mandag.
Jeg er så glad for at jeg valgte og fik lov til at bruge Panda som far til vores hvalpe. Han er utrolig smuk, ren og flot i farverne og så har han det dejligste sind. En rigtig kælepot der var meget rolig og kærlig over for Zindy.
Christine var også meget begejstret for Zindy. Hun sagde mange gange at hun er utrolig smuk, og sagde at hendes hovede er helt perfekt (med den rette snudelængde i forhold til pandehøjde og lign.) og det er da dejligt at høre fra en der selv har 7 verdensvindere ud af eget opdræt.
Så nu venter vi og venter og venter.........

Årets racevinder 07


😀 Med de udstillingsresultater Zindy har fået i løbet af året, er hun nu officielt blevet "Årets racevinder 07". Alle racevindere bliver fotograferet af Wiegaarden-foto som så præsenteres i DKK´bladets januar nummer. Zindy blev fotograferet i Brøndby, og stillede sig fint an på podiet.

Københavnsvinder 07

🤩 På DKK´s internationale udstilling i Brøndby lørdag d. 15. september, stillede Zindy op i championklassen. Resultatet blev igen 1. pr. BIR og CACIB, så nu har hun også titlen Københavnsvinder 07.

DKK´s medlemsblad "Hunden".

Vi havde d. 3. september besøg af Tine Luther fra DKK´s medlemsblad "Hunden". Hun tog billeder af både Zindy og Kiko og lavede et interview, der skal bringes som raceportræt i oktober nummeret.

DKK´s 110 års Jubilæumsudstilling i Vejen

😀Zindy stillede for første gang op i championklassen.
Lørdag var det dommer Blaz Kavic fra Slovenien der dømte, og Zindy fik 1. pr. blev BIR og fik CACIB
Søndag var dommeren Jan Nesvadba fra Schweiz, og Zindy fik igen 1. pr. blev BIR og fik CACIB.
Nu har hun så 3 certifikater til international champion (CACIB) så hvis vi går efter den titel skal vi til udlandet og udstille hende.
Zindy blev dobbelt jubilæumsvinder og ligger nu klart nr. 1 til at blive årets racevinder.

Panda Bär

Panda Bär vom Heidenberg som jeg har valgt skal være far til vores kommende hvalpe, har en stribe af gode resultater med sig. Hans far er verdensvinder 2002 og han blev selv 3. vinder på verdensudstillingen i Dortmund, og nu er hans barnebarn Juan vom Heidenberg blevet verdensvinder 2007 i Mexico city.

Udstilling i Ribe

😀   Søndag d. 8. april var vi på udstilling i Ribe. Også her gik det rigtig godt. Zindy fik 1. pr. 1. v. CERT og BIR, så nu er vores dejlige Zindy       Dansk Champion.
Zindy er bare en drøm at have med på udstilling. Hun tager det hele med ophøjet ro, og er sød og venlig mod alle både mennesker og hunde.

Udstilling i Odense

  Søndag d. 18. februar var vi på DKK's internationale udstilling i Odense. Også her gik det godt, og Zindy fik 1. præmie 1. vinder, CK, CERT, og res. CACIB.

Udstilling i Herning

Lørdag d. 4. november var vi på DKK's internationale udstilling i Herning. Det blev en rigtig god dag for Zindy og os. Zindy fik 1. præmie, Cert. CACIB og blev BIR, så nu har vi taget det første skridt til at blive Dansk og International Champion.

HD-fotografering

🤩 D. 9.10.06 Så har vi fået resultatet af Zindy's røntgenbilleder. Hun har A på begge hofter og 0 på venstre albue og 1 på højre. Samlet resultat er derfor HD A og AA 1.😀