Besøgsgårde i Danmark

Lyngdahlgård  

Vi har her omkring første november fået alle vore udstationerede natur pleje stude hentet hjem på markerne omkring gården.
 Derfor slipper jeg for at køre rundt for at tilse dem dagligt; men lige for et par timer siden, fik jeg eftermiddagskaffen afbrudt, fordi en af vore naboer kom og fortalte, at en af flokkene var i drift vestover.
 Både Anne-Mette og jeg kom hurtigt i arbejdstøj og støvler. Naboen kørte os ud til det sted, hun havde set dem.
Normalt går flokkene blot efter os hjem, men i denne flok har vin em ADHD stud, der rigtig kan sætte gang i flokken, så arbejdet består i at agere hyrdehund, for at få flokken til at løbe i den rigtige retning.
Det er lidt hårdt, når det er ny såede marker; men det er det også for studene, der endte med at stå dampende inde i indhegningen, hvor de hørte til.
Som landmand behøver man ikke at gå i fitnesscenter.

Venlig hilsen
Egon

Vi har gennem længere tid forsøgt at appellere til de gårde der er med på websitet til at skrive til os, men uden held. Vi prøver derfor igen.

Skriv om hvad i går og laver, hvad i mener om landbruget eller de arrangementer som i afholder. Skriv om jeres erfaringer med at være besøgsgård. I må have masser af dejlige oplevelser at dele med alle os andre. Alt er velkommen.

Og kære jer dejlige mennesker som er så søde at besøge os. Skriv gerne et par ord om hvordan jeres besøg på en gård var, så kommer i ind på hjemmesiden. Vi modtager også gerne billeder..... Del jeres dejlige oplevelser.

Men, indtil det sker, så skriver vi jævnligt fra Søndergården.

Kære læsere.

Jeg har via min tilknytning til Søndergården skrevet artikler til landmandslivet de sidste måneder. Da denne tilknytning fremover stopper, bliver der desværre mindre af det fremover. Men derfor skal det jo ikke stoppe jer i stadig at skrive til siden. Så går du, ligesom jeg, rundt med en mini journalist i maven, så skriv endelig, ellers overlever denne side ikke.

Det har været mig en fornøjelse at skrive om mine oplevelser, og jeg håber i har haft ligeså stor glæde af at læse dem.

Jeg håber denne side bliver større fremover, for det er virkelig et godt initiativ.

Venlig hilsen

Trine, Søndergården.

Så skete det alligevel. Tro det eller ej. Trods det at jeg befinder mig i en position som blæksprutte på søndergårdens kontor, så løb jeg tør for arbejdsopgaver.
Lidt tid efter jeg var startet på Søndergården, fandt jeg ud af at det var sjovt at lave hjemmesider. Jeg havde snust lidt til det før, men var bare blevet mere varm på ideen efter at jeg var startet på søndergården.
En af Karins ideer var at lave hjemmesiden Landmandslivet, så den blev jeg pusset på. Jeg har jo, som så mange andre, virkelig store problemer med at få tekst og billeder til hjemmesiden. Dels fra landmændene, og dels fra de besøgende. Erling syntes dog at jeg er rigtig god til at skrive og formidle information, og da jeg er løbet tør for ideer, så blev jeg altså på Erlings initiativ sendt ud og besøge Niels Stamp. Niels er en af de landmænd der er med på vores hjemmeside, og en af Erlings kolleger. Det hele kom i stand ret hurtigt, og vupti, dagen efter stod jeg hos Niels.
Jeg har nu brugt 2 dage på at tænke over hvordan jeg kan lave en anderledes kreativ fortælling, men hovedet vil ikke levere nogle kvikke ideer. Tilbage er at stole på Erling når han fortæller mig, at jeg har en fin stil som den er.
Hvad der kom ud af den hyggelige formiddag hos Niels, kan du læse under menuen Sydjylland, Familien Stamp.  Men han er en mand der lever i overensstemmelse med sine overbevisninger kan jeg godt fortælle.

Ligenu sker der meget derude i sommerlandet, og der er rigtig mange aktiviteter at vælge imellem. Men tænk lige over hvilke oplevelser dine børn skal have. Skal de lære noget mens de bliver underholdt, eller skal det bare være fis og ballade det hele?

I Danmark ligger der mange dejlige besøgslandbrug, som står klar til at tage imod jeres besøg. Pak ungerne og tag derud. Uanset om det regner eller ej, så sker der altid noget på gårdene. Gummistøvler og regntøj, så kan den danske sommer bare komme an…. Og der sker jo ikke noget ved at børnene lærer noget om moderne landbrug, samtidig med de holder ferie. Det er ikke bare et spørgsmål om at lære, at mælken og bøfferne kommer fra køerne og flæskestegen fra grisene. For de voksne er der også noget at bruge et sådan besøg til. Når i nu er derude, så tag diskussionen om dyrevelfærd op med landmændene. Det er tilladt at være nysgerrig og sætte spørgsmålstegn ved det i ser. Ingen ved mere om de vilkår fødevarerne bliver fremstillet under og hvorfor, end landmanden selv. Hvad i læser og hører i medierne, er tit en artikel belyst fra kun en side. Mange landmænd ser gerne i tager stilling til det, der sker derude. Så tag ud på gårdene, se det, hør om det, og forstå den større sammenhæng bedre end medierne typisk sætter op. Og det er ikke bare et spørgsmål om økologisk eller ej. I vælger jo selv, hvor jeres madvarer kommer fra, og hvordan dyrenes liv skal have været, inden de havner på dit spisebord. Æg fra burhøns eller økologisk? Frilandsæg? Der er mange muligheder. Alt er ikke bare enten eller. Det kan også være i syntes, det er vigtigere at grønsagerne ikke er blevet sprøjtet, end at hønsene har det godt? Men uanset hvad i vælger, så tag en chance og sæt jer ind i, hvorfor i vælger, som i gør. Og her kan et besøg på en bondegård være en god ide. Vælg om det skal være en moderne bedrift med alt det nyeste, eller om det skal være en mindre fritidsbesætning. Skal den gård i vælger repræsentere tingene, sådan som det foregår de fleste steder, eller er i på udkig efter den gårdbutik, hvor i fremover vil købe jeres fødevarer? Selvom den gårdbutik der ligger tættest på ikke har rundvisninger, så ring og spørg alligevel. Det er vel tilladt, at se hvor maden kommer fra, og om den lever op til de krav, i stiller til jeres fødevarer. Smag på tingene, sammenlign og tag stilling. Der findes mange dejlige steder, som lige nu bugner med grøntsager, kød, æg og mejeriprodukter. Prøv det. Og børnene får måske et mere naturligt forhold til fødekæden og naturen, end de havde før. Tingene kan faktisk godt spises, selvom de ikke kommer i smarte poser og indpakninger, som er fundet på køl i supermarkedet.

Husk, i støtter de steder, hvor i lægger jeres penge.

Mangler i en aktivitet til ferien, så smør cyklerne og madpakken. Besøg et landbrug, og se hvor maden kommer fra. Der er ikke noget mere hyggeligt end samværet en hel dag igennem, og en grøftekant kan være et hyggeligt sted at spise sin madpakke, hvis ikke i lige kan gøre det på gården. Hvad skal børnene have med hjem? En viden som ligger i dem mange år endnu, eller et brugt turpas fra tivoli, som er smidt ud næste sæson?

Rundt i landet bor der mange mennesker som har en ide om hvad der foregår på gårdene. Og mange er da også på rette spor. Uanset hvad mange mennesker tror, så sker alt på en gård på naturens præmisser. Det er naturen som i store træk bestemmer landmændenes dagsorden, og ikke landmændene som retter naturen ind efter dem.

I staldene kæmper vi dagligt for at få dyrene til at trives så godt som muligt. Vi giver dem det foder som de har brug for så de kan trives optimalt, behandler dem når de er syge og sørger for at de har et rent miljø omkring dem, og den aktivitet de har brug for. Og selv om vi i stor udstrækning forsøger at klare tingene selv, lykkes det ikke altid. Er opgaverne større end vi selv kan klare så må eksperterne træde til. Det sker jævnligt at dyrlægen og konsulenterne kigger forbi, for det gælder hele tiden om at få dyrene til at trives. Hvis ikke dyrene har det godt, så har landmanden det heller ikke godt.

Køer har et vist behov for ro og hvile, og det må vi så give dem. Vi må tilpasse os køernes behov, indrette vores hverdag efter dem. Vi har naturligvis et vist antal arbejdsopgaver som skal løses, men hvornår vi gør det bestemmer vi kun i en vis udstrækning selv. Når man går en tur igennem stalden er det let at mærke hvordan stemningen er og hvordan køerne generelt har det. Jeg har netop selv oplevet hvordan nogle få ændringer i medarbejdernes arbejdsdag i løbet af ganske kort tid medførte en positiv ændring i køernes adfærd, og derigennem bedre resultater for landmanden. Det er det som vi gerne vil med landbruget. Gode resultater, men ikke på bekostning af køerne.

Det samme kan opleves i svinebesætningerne. Grisene skal gerne have en god tilvækst for at skabe en indtjening til landmanden. Og grisene stiller faktisk også mange krav til deres liv. Grise er, modsat hvad mange tror, renlige dyr. De er meget aktive og nysgerrige, men har også brug for et hvile område med fred og ro. Ligesom ved køerne gælder det, at h vis ikke man imødekommer deres naturlige behov, så giver det sig straks udslag i resultaterne. Et af problemerne i svinestaldene er at designe stierne så alle behov imødekommes samtidig. Og jeg vil faktisk komme med den påstand at hvis man i større grad tog hensyn til naturen hos grisene, så ville mange af landmandens problemer faktisk løse sig selv.

Markerne står i den nærmeste tid over for høsten, og det er et sted hvor vi virkelig ikke kan gøre andet end at overgive os fuldstændigt til naturen og vejrets luner. Høste kan vi kun når naturen tillader det, uanset alle moderne hjælpemidler og store maskiner. Er kornet vådt når det høstes, så koster det dyrt at tørre det. Har vi slået græs til ensilage og det begynder at regne mister vi høsten. Det hele spidses yderligere til fordi at det kun er den ene gang om året at vi får muligheden for at hente vores foder ind som skal dække hele næste foder år, og derigennem holde foderomkostningerne nede. Slår høsten fejl kan det være afgørende for om en gård overlever eller må dreje nøglen om, så der er meget på spil. At skulle ud og købe alt sit foder igennem et helt år, kræver en rigtig god økonomi.

Nu er vi startet på sommer månederne, og mange steder har man ensileret den føste gang græs.
Her på billeder er gummigeden og en traktor med rotorharve ved at trygge
den frisk snittede græs, som løbende kommer hjem fra marken.
Når det hele er kørt hjem, skal stakken lukkes til med plastik, så der kan komme en god ensilering/konservering igang. Første slet græs er som regel det bedste græs, men i år har der været mangel på vand.
Udbyttet har derfor været skuffende, og kvaliteten svingende.
Men i den sidste tid har vi fået regn og sol lidt på skift,
så nu ser det ud til, at vi så kan få et godt anden slet.
Alt det foder der kommer hjem fra marken, er spisekammeret til efteråret - vinter og næste forår.
Så det er vigtigt, hele tiden at have kvalitets foder på lager, så dyrene kan få noget godt at spise, og dermed give nogle gode fødevarer.

Sommer - sol - og ferietid.

Det er også dyrskuetid.

Rundt om i hele Danmark arrangeres der dyrskuer, og det er et oplagt sted, at tage hen med familien. Så kan man både se de sidste nye ting indenfor maskiner, og klappe alle mulige dyr.
Det er ikke den race eller dyreart, der ikke er repræsenteret.
Så kære familier, benyt chancen, tag jeres børn med og få en god oplevelse.

Skulle I ikke lige nå dyrskuerne, så har I altid mulighed for, at benytte de forskellige besøgslandbrug rundt om i Danmark istedet for, og her kan man se en dagligdag, hvordan dyrene har det til dagligt, og hvordan vi ude på bedrifterne, arbejder med vores dyr.

Rigtig god pinse 
Karin

Har i set hvad der er sket på siden fornylig? Der kommer jævnligt nye gårde til på vores hjemmeside, og vi forsøger at holde den opdateret. Men kig dig omkring, og skriv endelig, hvis du har noget på hjertet eller har en gård og gerne vil repræsenteres her.

Lige nu er der jo frost og kulde overalt. Det får os til at trække os indendørs, men der er stadig mange sjove oplevelser derude på gårdene, som kun hører vinteren til.


Køerne kælver stadig, mælken flyder og dagligdagen er stadig som om sommeren. De store maskiner kører rundt for at nå alt til rette tid. Men køerne ser ikke ud som om sommeren. De har nemlig fået en tykkere pels, for at holde varmen. Det er sjovt at se, hvordan køer som har gået indendørs gennem generationer stadig helt af sig selv lægger pels til, når det bliver koldt. Naturen er stærk og fornægter sig ikke.


Frilandsgrisene roder lystigt i jorden, og har lagt ekstra sul på kroppen pga. frosten. Bare de har et tørt og vindtæt sted at opholde sig med masser af tørt halm, så overlever de fint. Prøv at finde en gris, der har puttet sig i halmen. Det damper, når du tager "dynen" af dem.
De indendørs grise klarer sig jo som de plejer, de har jo opvarmede stuer, og der kommer nye smågrise til hver uge.
Landmændene har kriblen i hele kroppen, for at komme i markerne og få grundlagt næste års høst, men må lige vente til jorden er klar.

Alle landmænd har lige været igennem optælling af alle beholdninger på gården. Ensilage stakke, kraftfoder, halm osv. Dyrene tælles op og sættes i forskellige aldersgrupper, lige som en hvilket som helst anden virksomhed, der skal tælle op til status og års afslutning.

Har i lyst til at se og høre mere om, hvordan det er at drive landbrug om vinteren, så kig forbi nogle af de mange gårde, der er derude, og som gerne vil have besøg.

Ring til dem og lav en aftale. Skal du/i udendørs, så gør som de folk der arbejder der dagligt. Tag varmt tøj på, så kan man sagtens få alle tiders oplevelse udenfor om vinteren.