Select Page

Kræmmerhuset Kunsthåndværk & Unique Blomsterhave

Lidt udenfor Årsballe ligger en stor, eventyrlig murstensbygning med tårn, opført i 1886. Det er en bornholmsk grundtvigiansk gammel højskole/forsamlingshus, og her har keramiker og haveentusiast, Anina Kofod, udviklet en 7000m2 forunderlig besøgshave med hyggelige haverum, en stor dam, stensætninger, gammel bro, pergolaer, roser, staudehaver og endda et japansk tehus. Inde i bygningen er der indrettet en spændende butik, hvor man på to etager kan gå på opdagelse i et univers af unika og brugskunst. På første sal er der indrettet et ‘Eventyrloft’ med bl.a.
Tivolispejle og kostumer til glæde for de mindste.

Have

I haven kan man opleve gamle og nye vækster, tage et hvil i en af de mange hyggekroge eller nyde fiskene i havedammen. Besøg haven og nyd dens smukke, stille steder. 

Butik

Butikken har et stort udvalg af håndlavet kunsthåndværk i naturmaterialer, unikakeramik, glas, uldstrik, jernkunst, patchwork og mange stemningsfulde ting til haven.

Flot japansk have

En kulturhistorisk perle

Haven omkring den gamle højskole er et fredeligt sted med gode muligheder for afslapning og stille refleksion. Den er delt i mange, mindre rum med hver deres karakter, og det giver rig mulighed for altid at finde et roligt sted. 

Haven blev oprindeligt anlagt for mere end 100 år siden, og er samtidig også en kulturhistorisk perle, som giver plads til at ‘bare være’ og opleve årstiderne, der skifter. Her kan man finde den ro, som man kan mangle i en travl hverdag. Det er et behov alle mennesker har – unge som ældre, store  som små.

Butik med sjæl

Hos Kræmmerhuset Kunsthåndværk & Unique Blomsterhave falder man altid for noget. Her er to etager med håndlavet kunsthåndværk, fortrinsvis ting af naturmaterialer, som f.eks. keramik, glas, uldstrik og jernkunst. Der er også lokalt producerede fødevarer og endda et helt rum med flotte patchworkstoffer. Butikken har også et stort udvalg af stemningsfulde ting til haven, en lille café, hvor man kan få friskbrygget kaffe m.m. og et lille ‘Eventyrloft’ for børn på førstesalen. 

Tidligere bornholmsk højskole fra 1886

Bygningen, som i dag huser Kræmmerhuset Kunsthåndværk & Unique Blomsterhave, blev bygget i 1886.  Oprindeligt benyttedes den som privat beboelse, og om omkring den er anlagt en unik gammel have. Engang blev stedet drevet som Bornholms højskole, men i dag er det en besøgshave, hvor man altid er velkommen. 

Hvad vores gæster siger