Klubben Holme Søndergård år 2011, tidligere Klubberne Regnbuen.

Nybyggeriet d. 22. august - isolering påbegyndt

Nu er alle betonelementer på plads. De gule mursten er godt på vej til at dække ydervæggene og de sidste spær kommer op i denne uge. Tømrerne arbejder også på højtryk for at få isoleret og lagt ventilationsrør. Det er nu muligt at fornemme husets størrelse og fantastiske muligheder. Se flere billeder under Holme Søndergård.

Status på byggeri

Fredag den 13. august.
Hele sommeren har der været arbejdet på byggeriet. Den 30. august forventes det, at byggeriet er under tag. Indflytningen sker stadigt til januar 2011. 

Mandag den 14. juni.
Nu er jorden renset og der er lagt sandpude ud. Klubbens fundament er næsten færdigt, og de første elementer kom mandag den 14. juni.
Nu kan man virkelig se, hvor stort huset bliver!
Det er tilladt at besøge stedet og gå en tur rundt om byggepladsen. Det er ikke tilladt at færdes på byggepladsen uden tilladelse.

Torsdag den 24. juni kl. 14 er der rejsegilde.
Vi forventer, at de første spær er rejst og at vi kan gå rundt på byggepladsen og fornemme de mange dejlige rum og derved mere konkret forestille os hvordan det vil være at færdes på Holme Søndergård.
Se flere billeder under Holme Søndergård

1. Første spadestik på Holme Søndergård:

Torsdag den 25. marts 2010 blev 1. spadestik for Regnbuens nybyggeri markeret.

I et fantastisk dejligt forårsvej havde Århus Kommune inviteret til festligholdelse af det 1. spadestik til vores nye klub: "Holme Søndergård" på Nygårdsvej 5.

Fremmødte var en stor del af Regnbuens unge, personale og bestyrelse.

Flere repræsentanter fra Børn og Unge, Århus Kommune, som jo er bygherre og betaler hele herligheden.

Totalentreprenøren JUUL&NIELSEN og arkitektfirmaet SAHL arkitekter var også behørigt fremmødt.

Regnbuen bød på forfriskninger i form af øl, sodavand, skumfiduser og i dagens anledning: Påskeæg

Se mere under "Holme Søndergård"

Klubberne Regnbuen er et særligt kommunedækkende fritidstilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v. .

§ 36 i Serviceloven danner grundlag for institutionen.

Vi er opdelt i en ungdomsafdeling for de 13 til 17 årige og en seniorafdeling,som starter efter 10. skoleår og fortsætter til det fyldte 21. år eller ved fraflytning fra hjemmet.

Vores hovedformål er at skabe et attraktivt fritidstilbud, hvor de sociale relationer og udvikling af disse er centrale.

Vi tager pædagogisk afsæt i de unges ressourcer og interessser.

Kort og godt:

Unge i Regnbuen har ret til udvikling med udgangspunkt i egne ressourcer.

 

***************//////\\\\\\***************