 |
 |
Billedbog
Cindy's liv i ord og billeder
Mit navn er Nordmark's Cindy og jeg blev født den 31. juli 2004 i Tyskland. 10 uger gammel blev jeg hentet til Danmark hvor jeg nu bor i Kennel Yorkieland's sammen med alle mine hundevenner og mine mennesker.
Jeg er en smuk lille pige når jeg selv skal sige det, men ok jeg har også hørt mange andre sige det så noget må der vel være om det......
Jeg
går ikke af vejen for at hoppe op på bordet og stjæle hvad jeg nu engang kan få fat i - forleden var det fluesmækkeren som jeg løb afsted med alt hvad jeg kunne og prøvede at spise,
men desværre kom min mor og tog den
fra mig - øv!
Jeg er også god til at hjælpe min far i haven med at grave kæmpe huller - underlig nok er han ikke altid så vild med det - jeg forstår det ikke for jeg vil jo bare hjælpe.....
Noget af det bedste jeg ved er at gå tur med min far eller at ligge oppe hos ham og se fjernsyn i stolen - så hygger vi rigtigt.
Jeg holder også meget af at blive gjort fint i stand og komme på udstilling - jeg har vundet en del præmier og det er rigtig sjovt. Det er skønt når mor ordner mit hår og jeg rigtig kommer til at ligne en halv million bagefter - det holder jeg meget af.
Jeg er altid i godt humør og går aldrig af vejen for en rask lille slåskamp med mine hundevenner - altså bare for sjov - hold op hvor er jeg bare god til at gø rigtig højt så....
Det værste jeg ved er nok at få klippet negle - det kan jeg bare ikke fordrage men min mor siger at jeg skal og så må jeg finde mig i det selv om jeg prøver at vride og vende mig for at gøre det rigtig svært for hende at klippe mine negle.
Nu kan i se lidt billeder af mig i billedbogen hvis i har lyst, den finder i herunder. På de underliggende sider kan i henholdsvis se min stambog, mine sundhedsresultater fra dyrlægen og mine udstillingsresultater - men også mine søde hvalpe som jeg har haft gennem tiden, jeg er nemlig en rigtig god og dygtig hundemor.....
Klik på bogen og siderne for at bladre i billedbogen:
|
|
 |