Fotoalbum

Årets hvalpetræf havde i år ændret navn til Yorkie træf, da der var en del hunde med som IKKE er født i Yorkieland's, men som alligevel sagtens kunne få en "plads ved bordet" - det er jo trods alt samme skønne race, samme interesse vi alle har, og nogle søde mennesker der ejer dem.....
Der var mange der havde takket nej til invitationen lørdag den 6. august 2011, nogle har vi slet ikke hørt fra, mens de fleste var kede af IKKE at kunne deltage.
Åbenbart har vi været for tidligt ude med afholdelsen i år, for sommerferien er stadig i gang, og mange er derfor stadig ude at rejse, andre havde andre gøremål, så som bryllup, runde fødselsdage, gæster fra udlandet, skiftende arbejdstider der gør det umuligt at få fri, ja for det er jo næsten helt umuligt, at gøre det muligt for ALLE at holde fri og mødes på en og samme dag. 
I år var der så til gengæld nogle med som IKKE havde haft mulighed for at deltage sidste år, og som havde været rigtig godt kede af det - så det var jo bare fint nok at de så fik "chancen" i år - endelig sætter lokalet jo også en naturlig begrænsning på deltagerantallet - max 30 er nok mest passende, selv om der efter sigende har været afholdt konfirmation i samme lokale med 42 gæster - MEN dog naturligvis UDEN hunde og hvalpegårde, trimmeborde og hvad vi ellers fylder op med når vi lejer os ind i de dejlige lokaler med tilhørende køkken og terrasse.....

Vi havde valgt at opdele dagen således at vi bød velkommen og startede kl. 13,00 med kaffe og kagebord, lidt over kl. 14.00 gik vi så afsted til agilitybanen og området hvor hundene kan løbe frit - der er indhegning - kl. 15.00-16.00 var det tid til at svømme og blive tørret, og bagefter var det så tid til at se en smule pelspleje, mens maden blev grillet klar til spisetid omkring kl. 17.30.
Arrangementet sluttede omkring kl. 20.00-20.30 og ALLE hundene var godt trætte da de kørte hjem med deres ejere, mættet efter de mange indtryk og mødet med de mange nye yorkievenner.....

Følgende deltagere havde i år fundet vej til Karmdal;

Arne og Bende kom fra Højbjerg med Ofelia
Jane, kom ligeledes fra Højbjerg med Coco
Arne og Marianne kom fra Møn med Bibi, Frida, Victor og Lucky
Kim og Susanne kom fra Hammerum med Cæsar og Kaiser
Ole og Marianne kom fra Ribe med Dundee og
deres døtre Sara og Laura
Mikael og Malene kom fra Fredericia med
Ditte
Ulla og Helge kom fra Esbjerg med
Odin
Conni kom fra Sdr. Omme med
Malua
Lisbeth kom fra Svendborg med Chico og havde også taget sin kusine Louise og hendes yorkie Tiger med 
samt mor Susanne
Leif og jeg kom naturligvis med vores yorkier - nemlig Nita,Cindy,Dee-Dee, Zoe,Quinnie,Duffy, Peanut og Bailey

Altså i alt 12 tæver, heraf 6 opdrættet i Yorkieland's, og 10 hanhunde, hvoraf 7 er opdrættet i Yorkieland's.
Det var rigtig sjovt at se de forskellige hunde igen, hold da helt op en hundeglam i starten - omkring det første kvarter eller sådan kunne Nita bare ikke fordrage Tiger fra Svendborg, måske kunne hun se eller lugte at han SLET ikke er fra vores familie, men ud af en helt anden slægt ha ha - det er ikke til at vide, men der gik kun omkring de "berømte" 15 minutter sådan cirka hvor hun bare gøede og gøede og hvor Tiger gøede af hende - så holdt de op og blev siden da gode venner og kunne gå frit omkring og "stikke snuderne sammen" resten af dagen......
Utroligt de gad at lave sådan et spetakel for ingenting ha ha.....de har ellers samme lyse farve så man skulle næsten tro de var i familie med hinanden hvis ikke man vidste bedre, men det er de altså slet ikke.....
Kaiser er som snydt ud af næsen på sin far Lucky - men bror Cæsar ligner mor Nita som hun så ud da hun var ung.....
Malua ligner også Cæsar rigtig meget, selv om hun har en helt anden far....
Faktisk har hun den samme far som Dee-Dee, der så til gengæld har Cindy som mor.....
Ja man skal virkelig kunne stambøgerne på fingerspidserne for at kunne finde rundt i hvem der er mor og far til hvem og hvornår de forskellige hvalpe er fra, det er godt man har styr på det og går op i det med liv og sjæl og synes det er vildt spændende....
Det kuld der var flest deltagere fra, var fra december 2005 kuldet, der var Ofelia mødt op, ligesom Bibi var der, Kaiser og Cæsar og vores lille Peanut. Kun Penny manglede fra det kuld, men hun er lovlig undskyldt eftersom hun og hendes søde familie nu er bosat i USA, men sidste gang vi så hende var hun lille og lys så hun har nok slægtet mor Nita på og ligner Cæsar og Malua tror jeg i udseende i dag.
Malua fra september 2009 kuldet, var alene til Yorkie træf, altså sammen med sin søde ejer..... 
Hendes kuldbror Harley kunne desværre ikke være med, da hans familie skulle arbejde, men han og søster Malua ligner utrolig meget hinanden i pelsen og til dels i ansigtet - lidt sjovt at man i hvert fald IKKE er i tvivl om at de er søskende, bliver sjovt når de til efteråret skal mødes i udstillingsringen......
Ditte, Duffy og Odin var alle med fra november 2010 kuldet - det er Cindy der er mor til dem, og hun GIDER dem ikke mere, det fik Ditte tydeligt at mærke da hun prøvede at lege med mor Cindy i hvalpegården hvor de på et tidspunkt alle var inde - så ka' du lære det du lille - du er stor nok nu til at stå på egne poter og ska' ikke forstyrre mig sagde Cindy MEGET bestemt til Ditte og satte dermed den lille fjantede pige på plads - sådan noget pjat gider Cindy skam ikke når hvalpene er unghunde nu og for længst er flyttet hjemmefra.....
Fra det kuld var det kun Charlie der manglede - han bor i Ålborg og er ved at flytte i nyt hus så han og hans søde mennesker var naturligvis lovlig undskyldt for ikke at kunne deltage.....
Helt fra Møn kom Bibi - en søster til Peanut - og hun havde taget sine søde mennesker og 3 yorkie venner med.
De var alle ankommet dagen før og havde camperet på den nærliggende "Ådalens camping" - ganske som de gjorde sidste år og hygger sig der med en  forlænget weekend.
I år var det bare blevet sådan et skrækkeligt regnvejr natten til søndag, så staklerne næsten slet ikke havde fået lukket et øje, så de var godt trætte søndag formiddag da det atter var tid at vende næsen hjem igen mod Møn.
Tusind tak til jer for alle de mange lækkerier i havde med fra Møn, en hel kurv fyldt med ting og sager fremstillet på Møn - special øller, sennep, honning, kunstkort, bolsjer, æblelikør, badesæbe, og en yndig lille vase med engle på - og ikke mindst det pragtfulde billede af jeres hunde, taget sidste år - netop på Karmdal - hvor er det bare super godt af dem - det er hængt op i køkkenet så vi hver dag kan nyde de skønne hunde og mindes dagen - tusind tak søde venner, hvor var det bare dejligt at se jer igen - det er en dejlig tradition, som vi håber at kunne fastholde år efter år...
Også "langvejs fra" - nemlig fra Svendborg - kom Lisbeth, en sød ung pige der for 3 år siden købte en bror til Bailey. Hun havde taget sin kusine og moster med og så naturligvis Tiger - kusinens yorkie som Nita altså ikke var specielt vild med i starten som før omtalt.....
Fra Højbjerg kom min gode yorkie veninde Jane, der efterhånden er "kommet op" på at have 3 yorkie piger, og som er lige så glad for sin store hobby som jeg selv - hun fulgtes med vores søde hvalpe købere Arne og Bende der har Ofelia.
Søde Bende gik med Bailey i snor til agilitybanen, og hun var helt beæret - bare SÅ sødt - bare synd du var så forkølet søde ven, håber ikke det blev værre af at være med ude....
Ofelia ligner bare mor Nita helt utrolig meget, ja hun er som snydt ud af næsen på hende, når man lige ser hende.....Og samme blide og kærlige væsen som Nita har hun til alt held også - dejligt.....
Tusind tak for den lækre æske chokolade i havde med - sikke vi skal smovse os i efteråret når stormene tager fat og det suser derude......
Også en kæmpe tak for det flotte digitale WEBER stegetermometer jer fra Ribe havde med - det var da alt for galt, vi er utrolig glade for det - i må jo hellere komme og afprøve det en dag - og huske at tage skønne og smukke Dundee med på besøg, og ikke mindst huske at efterlade Bailey og Peanut her INDEN i går - som vi gerne siger "tøm lige lommerne piger" - ved jo at i er VILDE med de 2 smådrenge......OG DE MED JER - ingen tvivl om det - bare se på billederne der er taget på Karmdal ha ha.....
Dundee var i øvrigt den eneste repræsentant fra januar 2010 kuldet da 2 af hans søstre var bortrejst med deres familier og vi ikke har hørt længe fra den 3. søster, men intet nyt er forhåbentlig godt nyt som man siger.....
Mikael skal have tak fordi han så velvilligt hjalp til ved grillen - det var aldrig gået uden din hjælp - der var jo mange munde at mætte og alle skulle jo helst spise samtidig ha ha.....
Det var så dejlig at se jer alle igen, vi havde en skøn dag og nød det hele i fulde drag, selv om der også til tider var lidt stress på - det er jo noget af et arrangement med så mange mennesker, hunde osv., og ting der skal gå op i en højere enhed, men dejligt når deltagerne så allerede melder tilbage at de MEGET gerne vil inviteres igen næste år, og at de håber at de har fri fra arbejde osv., da de meget gerne vil med igen - dejligt at det lykkedes i år for Sanne og Kim - vi savnede jer jo sidste år - og håber allerede på at i kan få fri næste år, i hører jo bare til ved træffet og har været med ved det første tilbage i 2006......
Det var også sjovt for de nye at være med, Helge og Ulla med Odin sugede til sig af alt det nye de hørte - og nogle af dem der var med sidste år kendte naturligvis nu hinanden på forhånd, så snakken gik bare fint og helt naturligt lige fra starten - har man hund kan man som bekendt altid finde noget at tale om.....
Nogle var savnede og blev "efterspurgt" - bl.a. Jazzmin og hendes søde familie - kommer de slet ikke i år blev der spurgt lige fra starten, men desværre ikke i år måtte vi så skuffende svare - det er jo ikke altid nemt når der er meget at passe med mange hunde, børn og unge mennesker, gæster fra udlandet osv., og ting og sager der skal besøges for at give det fulde udbytte som turist af opholdet i Danmark....
Men ellers var det en rigtig god dag og et helt igennem meget succesfuldt YORKIE TRÆF 2011 - håber at kunne gentage det til næste år....
Tag nu et kig på billederne - der er masser af dem - og nye vil løbende komme til efterhånden som vi modtager fra andre deltagere der har fotograferet fra dagen.
Husk at du kan lave slideshow og forstørre så du får det bedste udbytte af billederne, og således at du får teksten med til hvert billede....
Rigtig god fornøjelse, og endnu engang tak til hver af jer der mødte op og gjorde dagen så god....