Derfor DNA tester vi vores hunde for PRA3

Hvad er PRA?

PRA (Progressiv Retina Atrofi)

Sygdommen

PRA betyder fremadskridende nethindesvind og er en arvelig sygdom i øjets nethinde. Ved hundens tidlige liv fungerer nethinden normalt, men begynder senere at svinde hen (atrofiere). Sygdommen optræder hos et stort antal racer, og alderen for sygdommens start er forskellig fra race til race og kan også variere indenfor den enkelte race. Sygdommen starter med "natteblindhed", hvor hunden ser dårligt i tusmørke og kan vægre sig ved at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser, f.eks. ved aftenens luftetur. Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive blind. Det varierer fra hund til hund, hvornår den totale blindhed indtræffer. I de mere fremskredne stadier ses hos nogle racer ofte grå stær (cataract) som en følgesygdom. Denne form for grå stær må ikke forveksles med arvelig cataract, der også findes hos mange racer.

Behandling

Der findes ingen behandling, som kan forsinke, standse eller vende det fremadskridende tab af synet.

Diagnosen

For at sikre en korrekt PRA diagnose, skal hunden undersøges af en dyrlæge, der er medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel. Undersøgelsen foregår hos en dyrlæge, der er specielt uddannet i at foretage undersøgelser for arvelige øjensygdomme. Ved undersøgelsen benyttes specielt udstyr, og hundens øjne dryppes forinden med et middel, der udvider pupillen. Der foregår på verdensplan et stort videnskabeligt arbejde for at kortlægge det gen, der er årsag til PRA. Genet er fundet hos nogle enkelte racer, og her kan diagnosen stilles ved en DNA test (det genetiske fingeraftryk).

Det er fuldt muligt at bruge en genbærer i avl, såfremt man sikrer sig, at partneren er testet fri for PRA3.  Dog bør man jo i så fald, teste hvalpene også.

Årsag til PRA

Sygdommen er arvelig, d.v.s. hvis hvalpen bliver syg, har den arvet sygdommen fra begge sine forældre. I alle racer, hvor arvegangen er klarlagt, er der tale om en simpel recessiv (vigende) arvegang. Derfor behøver ingen af forældrene selv at have nogen tegn på sygdommen, men kan give hvalpe med PRA.

Arvegang

  • Hvis begge forældre har PRA vil alle hvalpe få sygdommen.
  • Hvis begge forældre er bærere af PRA-genet, vil statistisk 25% af deres afkom få PRA i udbrud. 50% vil være bærere uden at udvikle PRA og 25% vil hverken være bærere eller få PRA.

 

Derfor har man hunde der er:

 

  •     PRA tilfælde, der har fået konstateret sygdommen.
  •     Anlægsbærere, der kan videregive PRA til deres afkom, men   ikke selv har eller får sygdommen.
  •     Hunde som ingen anlæg har for PRA.

 

Ved øjenundersøgelser kan man ikke skelne mellem de sidste 2 grupper af hunde. Problemet er kort og godt, at raske hunde kan bære sygdommen, uden at det på nogen måde kan ses. Ikke før evt. 2 raske anlægsbærere får syge hvalpe, kan anlægget (genet) konstateres.

 

Animal Health Trust, AHT

Newmarket

Suffolk, UK

DNA TEST FOR PROGRESSIVE RETINAL ATROPHY (PRA3)

AHT har siden 8 Juli 2013, kunne tilbyde opdrætter af Tibetanske Spaniel , verden over, at få deres hunde DNA testet, for PRA3.

Testen viser om hunden er et ”tilfælde” eller en bærer af PRA3 genet eller om hunden er fri.

Dette er et fantastisk redskab i vores avlsarbejde, for med dette værktøj, har vi muligheden for at finder de hunde der er bærer af sygdommen, og kan dermed tage vores forholdsregler.

Ønskes mere viden om ATH, følg linket:

 http://www.aht.org.uk/cms-display/genetics_tests.html

 

 

 

 

 

Anne Svane fra Dyrehospitalet Midtvest I Herning.igang med øjenlysning.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.01 | 22:04

Hej Lisbeth

Jeg har skrevet en mail til dig, jeg er dog også lidt usikker på om det er den rigtige
Vi har en tibbe i forvejen, og ville elske os en mere

...
09.01 | 21:59

Hejsa
Jeg har skrevet til din mail, men er usikker på om det er den rigtige.
Jeg vil meget gerne skrives op til en Tibbe, og har selv haft hund i 16 år.
Mvh

...
08.11 | 16:08

Hej Dorte
Jeg har sendt dig en mail

...
08.11 | 13:51

Hej Kennel Buus
Fantastiske smukke hunde I har, vi vil meget gerne skrives op til en af jeres hvalpe i 2021, har haft Tippe før, fra Bente Haugesen.
Mvh. Dorte

...
Du kan lide denne side