Dagbog 2011
27 december
Juleaftens dag fødte Tyttebær Maja fire meget smukke unger. Om natten d 25 fødte Juliet fem. Den ene af Juliets er meget lille, og skal have lidt hjælp med grød, da de er fem om om mælkebaren, og det er ikke let når man kun er lidt over halv størrelse af sine søskende. Jeg har været lidt bekymret for Tyttebærs unger, fordi de bor i et 2 meter langt bur, hvor både de og tytte går spredte rundt. Jeg ser hende ikke så tit sidde med dem under  sig. Om natten spærrer jeg derfor af, så hun har mindre plads, og heldigvis ser det ud til på vægten, at de alle får hvad de skal have.
Der  er rigtig mange fine unger, og jeg er helt i vildrede mht hvem jeg skal beholde. Jeg vil derfor nøjes med at nyde dem indtil videre, og først senere beslutte hvem der skal blive, og hvem der skal ud til dem der har spurgt på dem.
11. december
Carlas hanunge har overlevet. Tre uger gammel begyndte han at dige, hvilket er højst usædvanligt. Det gjorde han en uges tid, før han holdt op igen. I den tid han var sulten, men ikke kunne finde ud af at die, havde han travlt med at gnave i sin mors pels, så hun ligner en der er klippet korthåret med en dårlig trimmer. Han selv har også det pjuskede, tyndhårede look, som nogen grødbabyer får. Nu håber jeg pelsen bliver fin, på det tidspunkt hvor unger plejer at smide babypelsen, så han kan komme til at ligne et normalt marsvin. Han er i hvert fald meget sød og tam.

Guldhorn fødte d. 3. fem fine unger. Jeg stod op om natten, fordi jeg kunne høre at der var to marsvin, der var uenige om et eller andet. Jeg fandt aldrig ud af hvem det var, men da jeg kom ind i stuen, var Guldhorn lige gået i gang med at føde. Det er altid rart at få lov at overvære fødslen, og se at det hele går rigtigt til.

Nu er både Tyttebær Maja og Juliet højdrægtige, og skal føde i juleferien.
20. november
Jeg har haft travlt med at fodre Carlas hanunge op. Han tog ikke på som hans søstre, så jeg har været oppe og fodre ham flere gange hver nat siden han var fem dage gammel. Han dier slet ikke. Nu går det fremad, men jeg er stadig lidt i tvivl om han bliver stor og fin, eller om der er noget galt med ham, siden han ikke selv tog føde til sig. Tiden vil vise, om han tager over og spiser nok mad selv.

Guldhorn er tydeligt drægtig. Malene siger hun i hvert fald kan mærke tre unger i hendes mave. Hun skal føde om to uger.

Næste weekend er der udstilling i Ålborg, hvor Caroline og jeg tager afsted med otte grise.
30. oktober 2011
Jeg venter og venter på, at Carla skal føde. Hun havde dag 68 efter sammensætningen d. 24., men jeg ved ikke hvornår hun er parret, så hun kan føde når som helst.
Jeg synes også Guldhorn virker drægtig, men tør ikke håbe for tidligt, for sidst snød hun mig. Hun er parret d. 27. september, så hun er små fem uger henne, hvis hun er drægtig.
17. oktober 2011
Vi havde en rigtig hyggelig udstilling i lørdags, og så klarede vores dyr sig tilmed godt. Tyttebær Maja, som var det bedste dyr vi havde med, blev desværre afvist, med begyndende ungdomsbyld under hagen, så det var ærgerligt. Til gengæld blev Bamseline bis 3, kun syv måneder gammel, så hende er vi meget stolte af.

Efterfølgende er Tyttebær Maja og Juliet blevet sat til han. Det er Patchwork og Albus, der har fået fornøjelsen. Det betyder jo desværre, at jeg har måttet skille de to drenge ad. De fungerede ellers rigtig godt sammen, men deres hunner kunne ikke vente længere med at komme i avl. Det er altid nervepirrende, når man sætter sine yndlingshunner til han, for man løber jo altid en risiko. Omvendt er det også to hunner, som jeg rigtig gerne vil have unger efter. Albus skal være far for første gang, og Patchwork har fået et enkelt, meget vellykket kuld med en af Camillas hunner. Ventetiden bliver lang.

Kasper lå død til morgen. Han var højt elsket, så det er meget trist. I stedet er Carnival flyttet ind til Zalsa på Christoffers værelse. 
7. oktober
Guldhorn snød mig. Jeg var sikker på, at hun var drægtig, men en aften føltes hun tom, og ganske rigtigt var hun i brunst næste dag, hvor hun blev parret af Drømmekage. Det er første gang jeg oplever, at et par går så længe sammen, uden at der sker noget.

Carla er synligt drægtig. Det er Diablo hun er parret af, oppe hos Camilla, men hun går som selskab til Romeo, og vokser sig stor og tyk.

De to hanunger efter Wilma og Diablo går her stadig. Jeg beholder muligvis den ene, men skal først se, om Carla også får hanunger. Hvis jeg beholder en af Wilmas, bliver det nok satinen. 
9. september
Jeg har fået Wilma og ungerne hjem fra Camilla, hvor hun har været til han og født. Puha hvor er de smukke. Det bliver virkelig svært at vælge imellem dem. Jeg havde egentlig lagt mig fast på satinen, men den anden bliver ved at springe mig i øjnene, med sine smukke farver. Godt de stadig er så unge, så jeg ikke behøver at beslutte mig endnu.
2. september
Det har været rart med en kuldpause sommeren over. Kastraterne er kommet sig godt ovenpå operationen. Eddie og Magnum går med hunner, og de nyder det rigtig meget. Plet er flyttet til Nina, hvor han bor sammen med Miss Piggie og Amanda, og hedder nu Collossus. Sutsko bor hos Maj-Britt og Michelle, sammen med hunnen Marci. Futcarl er stadig til salg, men kommer til at gå med Wilma og ungerne, indtil han bliver solgt. Wilma blev parret hos Camilla, hvor hun også kommer til at føde, men flytter hjem, når det er forsvarligt at flytte hende og ungerne.
Nordisk mesteskab i Sverige venter forude. Vi har tilmeldt ialt 8 dyr, som er i rigtig god kondition, så det bliver spændende.
11. august
Alle marsvinene trives godt, og elsker at de kan få grønt udefra. Jeg fik kastreret fem hanner, som venter på de kan sættes sammen med hunner, så snart risikoen for drægtighed er ovre. Det er blevet gjort gennem bughulen denne gang, og de er alle kommet sig flot.
16. juli
Marsvinene har haft det godt de steder de er blevet passet, medens vi var på ferie. Jeg kørte ud og hentede dem søndag og mandag, så de har været hjemme en uges tid nu. Kun Romeo er stadig hos Annette, hvor han går sammen med en sød pige, indtil hun skal føde.
Efterhånden fylder dyrene godt op, og jeg bliver nødt til at være hård, når jeg skal beslutte hvilke unger og ungdyr jeg skal beholde. Der vil komme hununger og et par unge hunner til salg snart. Der skal bare lidt overvindelse til.

Der er også et par kastrationer på programmet snart. Magnum har jeg ikke flere hunner til. Han er en vidunderlig dreng på alle måder, men han får for mange næsten endfarvede mørke unger. Nu hvor jeg har fået Albus, som er en meget smuk trefarvet, er det ham jeg avler videre på, i håb om at han kan give Magnums gode egenskaber videre, samtidig med lidt mere spræl i farverne. Eddie overvejer jeg også. Han er dog to år gammel og satin, så jeg ved ikke rigtig om jeg tør løbe risikoen. Omvendt så ved jeg han vil elske at få frit løb i det øverste to meter lange bur, sammen med en flok hunner, så jeg tror jeg gør det. Så er der Sutsko, som de første fire måneder af sit liv har gået sammen med sine to brødre. Jeg måtte tage ham op i forgårs, fordi Plet var efter ham. De to andre kan godt gå sammen, men flere er ikke godt i længden.
31. maj.
Så er alle forårskuldene ved at være født. Kun Vera går med unger i maven. Det har været en dejlig tid, fuld af forventning, men også fuld af bekymring for mine hunner. Derfor bliver det dejligt med en periode uden kuld, hvor jeg kan nyde at se de unge dyr udvikle sig og springe glade rundt.
Af Diamants unger ved jeg ikke, hvor mange jeg beholder. Kun at jeg med sikkerhed beholder den gylden/hvid/chokolade satin, og at jeg har solgt den ene af de trefarvede satinbærere. De to sidste bliver her indtil jeg har luret deres personlighed og set hvordan de udvikler sig. Jeg elsker Diamant, og vil derfor gerne beholde en masse unger efter hende, men hvis jeg beholder for mange, er der andre hunner jeg bliver nødt til at lade være at sætte i avl, så det er lidt et dilemma. Især når jeg eksempelvis har en hun som Tyttebær Maja, som jeg oplagt gerne vil have unger efter. Tilsvarende er Juliet en hun jeg ser meget frem til at sætte i avl.   
Overskrift 1
Cafe Latte har forladt os, grundet en hurtigt voksende svulst, og det er trist, at miste det sidste af vores to første marsvin. Det er dog vigtigt, at tage beslutningen om aflivning, når man ved den er rigtig. Også selvom børnene bliver kede af det, for de skal lære, at det er hvad man må gøre, når man har kæledyr.
I den mindre triste afdeling, har vi fået en del kuld her i foråret, og venter stadig spændte på et par stykker. Vi har to satinhunner, men hver mindst fire unger i maven hver, der ser ud som om de er ved at sprække, og næsten ikke kan gå. Det er dejligt med unger, men det bliver også dejligt med en pause sommeren over, hvor man ikke skal bekymre sig om drægtige hunner, men bare kan gå og nyde de dyr man har, og se de unge vokse til.

Patchwork er på kærlighedsferie hos Camilla, hvor han hygger sig med Trunte, og senere hen måske med Diva. Han ved vist ikke rigtigt, at han er en han, så det bliver sændende, om der kommer noget ud af det. Han er bare en sød og godmodig dreng, og så er det jo godt, at Trunte er sød ved ham, så ikke han bliver knækket psykist. Jeg skulle jo gerne have unger efter ham her hjemme også, for han er så smukt og lækkert et dyr.
9. april.

Line har fundet en køber til det sidste af Bentes seks marsvin, og jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes os at finde gode hjem til alle dyrene, hvor de bliver lige så forkælede, som de blev hos Bente.
Carla fødte i dag, medens jeg ikke var hjemme. Fire søde levende unger, og desværre et makabert fund for min mand, idet den femte, som var død, var delvist spist. Det er marsvinets natur, at fjerne alt efter en fødsel, som kan trække rovdyr til. Moderkagerne bliver spist, og ja nogen gange forsøger de altså også at slippe af med døde unger på den måde. Ungerne er trefarvede, men de to af dem næsten sort/hvide. Alle fire er veltypede og hanner. Det ved er tredje gang jeg har prøvet at få et kuld på fire hanner. Så nu må jeg have nogle hunner til gode. 

30. marts
Det er længe siden jeg har fået skrevet i dagbogen.
Der har været tre udstillinger siden sidst, og det er gået rigtig godt med vores dyr.
Der er også født to kuld unger. Først Ballerina d. 9. marts. Fire hanner, som er tre uger i dag. De er store og flotte, og springer livligt rundt i buret. Tiger Lily fødte d. 20. marts to kæmpe hununger, som også trives i bedste velgående. Nu venter et par kuld i april, og DM om en måned, så der er masser at glæde sig til, og glæde sig over.
8. februar

Her er mange mutter for tiden, men heldigvis er alle raske og glade. De ekstra er Bentes marsvin, samt Diva der er til parring hos Magnum, og Diablo der er her for at parre Brunsviger og Carla.
Ophelia mistede vi for en uge siden, og det er især et stort savn for Christoffer. Hun døde af alderdom.
Om kort tid kommer der masser af udstillinger på række, og det bliver spændende, at have nogle flere af de fine unger med, som vi fik i efteråret.

16. januar
Chess blev aflivet, og to dage senere døde Topaz af lungebetændelse, selvom hun var i behandling. Sugar fik til gengæld tre vidunderlige unger d. 4. januar. En sort/gylden/hvid han, en choko/hvid satin hun, og en choko/gylden hun.
Jeg har fået lov til at låne Diablo til parring af et par unghunner, som vokser sig alt for store, til at vente med at blive parret, til Patchwork er blevet stor. Samtidig kan det være, at Magnum skal besøge Nina, for at parre en hun. Det er svært, hvor mange hunner jeg skal sætte til han, for jeg har nogle rigtig gode avlshunner, og mulighed for at lave rigtig mange flotte unger, men der er jo en risiko ved det, og hunnerne vil også kunne klare sig godt på udstillingerne. Jeg overvejer at sætte Ray og Angel til Magnum, og Glamour kunne lave et kanon kuld med Romeo igen, eller med Drømmekage. Prima kunne også parres igen med Magnum eller Romeo, og Sugar skal muligvis have et kuld til med Eddie. Såeh ideer er der nok at, men prioritering skal der til, for så mange kuld bliver der ikke sat over. 
2. januar.
Puha en omgang. Mine hunner har indtil videre klaret fødslerne godt, men her i julen gik det helt galt for Chess og Prima. Der skete noget med Chess under fødslen, som gør, at hendes ene ben stritter ud til den ene side. Hendes forben krummer poten sammen, og hun er helt skæv i kroppen. Det gjorde, at hun ikke tog sig af ungerne, og fik drægtighedssyge. Dyrlægen har prøvet med binyrebarkhormon, men det har ikke hjulpet på lammelsen, så jeg holder hende smertefri med metacam, og fodrer hende, indtil jeg kan få en tid til aflivning i morgen. Ungerne forsøgte jeg at opfodre med grød, men det døde en efter en. Primadonna fødte dagen efter fire døde unger, og fik en omgang underlivsbetændelse, så hun er også blevet fodret med opblødt foder, da hun både havde ondt og var trist. Hun klarer den.
Nu venter jeg på, at Sugar skal føde, oppe hos Camilla. Håber hun klarer den, og at der kommer søde, levende unger, som et plaster på alt det dårlige med Prima og Chess. 
De andre dyr har det fint, men Ophelia er blevet gammel.