Pasning
Pasning
Dette er under opbygning, og derfor ikke fyldestgørende endnu.
Der er mange bøger om marsvin på biblioteket, og nogen er udmærkede, men der er også en del af dem, hvor der står ting der er forældede, fordi man er blevet klogere på pasning af marsvin i årenes løb. Hvis jeg skal anbefale en god begynderbog, skal det være Peter Gurneys bog, der hedder "Marsvin".

Dansk marsvineklub har en hjemmeside, hvor man også kan få en del information www.marsvineklub.dk Ellers foreslår jeg, at man læser nogle af alle de gode informationer om pasning, som der står på dmk's opdrætteres hjemmesider.

Vi kan alle sammen lære mere om marsvin, og hvis man vil have mulighed for, at stille spørgsmål og få svar om emnet, samt udveksle viden og se på søde marsvinebilleder, kan jeg anbefale, at blive medlem at et marsvineforum på nettet, eller en af de mange facebookgrupper. Der kan man også finde billeder af marsvin der er til salg, samt møde andre mennesker, der interesserer sig for marsvin.
Før du køber

Det første du skal gøre, hvis du overvejer at anskaffe dig et marsvin er, at sætte dig ind i dyrenes pasning og pleje, adfærd mm. På den måde kan du finde ud af, om marsvin er de rigtige kæledyr for dig. Når jeg skriver de, er det fordi marsvin er flokdyr, og derfor ikke bør gå alene. Dine nye marsvin skal veje mindst 300 gram, og være mindst fire uger gamle, før de må tages fra deres mor.  

Hvad skal du anskaffe dig?

Inden du henter dine marsvin skal du anskaffe dig et bur af passende størrelse, en madskål, et hus, en vandflaske, spåner, hø og tørfoder.

Hvad der er et passende størrelse bur, er der mange meninger om, men jeg ville til to marsvin anskaffe mig et bur der var 100 cm på den lange led. Større er selvfølgelig endnu bedre. Selvom det kan virke som meget plads til to små unger, skal man huske på, at de bliver større. Marsvin er glade for at røre sig, og jeg husker tydeligt hvordan vi hyggede os med at se vores to første marsvin holde racerløb rundt om huset i buret hver aften. Ydermere kan de godt lide at komme ud og løbe. Hvis man ikke har mulighed for, at de kan løbe på gulvet, så findes der løbegårde, som man kan stille op med et tisselagen nedenunder, så de ikke griser hvis man har gulvtæppe. Om sommeren kan man tage overdelen af sit tremmebur, og sætte det ud på græsset med marsvinene i. Husk blot, at buret ikke må stå i direkte sol, og at græsset ikke må være vådt.

Neglene skal klippes mindst en gang om måneden, og man kan bruge en tre-i-ener, eller en speciel saks, som kan købes hos dyrehandleren. Man klipper til ca 1mm. under hvor man kan se, at blodåren i neglen begynder.

 
Hvilket køn?

Marsvin er flokdyr, og du skal altid have mindst to af dem. Hvis du kun skal have marsvinene som kæledyr, skal du vælge to af samme køn. Har du planer om at anskaffe dig flere, som skal gå i samme bur, skal det være hunner, eller en hun og en kastrat. Hunner kan godt gå i grupper, medens det som regel er bedst med kun to hanner sammen. Skal to hanner sættes sammen, skal det enten være to unger, eller en unge og en større/voksen han. To voksne hanner er svære at sætte sammen, og det ville jeg ikke vove mig ud i, som nybegynder. Hvis naboen spørger, om de kan låne det ene af dine hanmarsvin til parring af hans hun, så sig nej. De to hanner vil nemlig sandsynligvis ikke kunne gå sammen igen bagefter.

Kastrater er fantastiske. De kan gå sammen med hunnerne uden at de bliver drægtige, og de sørger for, at der er ro og orden hunnerne imellem. Deres adfærd ændrer sig ikke, når de bliver kastrerede. De vil stadig gøre kur til hunnerne, og forsøge at parre dem når de er i brunst. 

Vil du være helt sikker på, at de marsvin du køber har det ønskede køn, så køb dem hos en opdrætter, der er medlem af dansk marsvineklub. Du kan finde en liste på marsvineklubbens hjemmeside. Så undgår du samtidig at komme hjem med en hununge, som viser sig at være drægtig, fordi den har gået for længe sammen med sine brødre, eller fordi dyrehandleren ikke har forstand på at dele dyrene rigtigt op efter køn. Der findes også gode dyrehandlere, som har tjek på det, men desværre er det ikke alle steder det er tilfældet, og selv en god dyrehandler kan have fået dyr fra et sted, hvor de ikke har været delt op efter køn tidligt nok. Tilsvarende findes der også opdrættere der ikke har styr på det, men det har langt de fleste opdrættere der er medlem af Dansk Marsvineklub, og som har et godkendt opdrætternavn.
Marsvinets kost

Marsvinepiller tilsat c-vitamin, masser af grønt hø og rent vand. Grønt græs, mælkebøtter og skvalderkål fra haven, grøftekanten, eller hvor man kan være heldig at finde det, lige fra det første fine græs dukker op om foråret, til det grønne bliver ødelagt af sne. Det er rigtig god og sund kost for marsvinet. Jeg har gjort det til en vane, at have en pose med i tasken, så jeg på vej hjem fra arbejde kan plukke grønt. Ligeledes kender de fleste marsvin lyden af køleskabet der bliver åbnet, fordi de er vant til, at der vanker grøntsager at spise. Gulerødder i begrænsede mængder, hvidkål, peberfrugt og mange andre grøntsager er gode i de måneder man ikke kan finde friskt grønt udenfor. På Dansk Marsvineklubs hjemmeside, kan du se en liste over grønt der kan gives til marsvinet, og der er ligeledes en liste over grønt de ikke kan tåle.

Skal du opdrætte?

Før du sætter en han og en hun sammen, for at de skal få unger, er der nogle ting du skal overveje. Det er vigtigt, at man gør sig klart, om man er villig til at løbe risikoen for at miste sin hun. En marsvinehun skal helst have sit første kuld omkring 1-årsalderen. Ellers kan hendes bækken være blevet så stift, at hun ikke kan føde ungerne. Hun skal have en vis størrelse, men for fede hunner har større risiko for at få drægtighedssyge, og det er selvsagt heller ikke godt for en hun at blive drægtig når hun er for lille. Drægtighedssyge er den hyppigste årsag, når hunner dør i forbindelse med drægtighed, men også kalkmangel hos satinhunner, eller de samme problemer, som kan opstå, når ethvert dyr skal føde. Hanner sættes sjældent i avl før de er et halvt år. Det skyldes primært, at han skal kunne sætte sig i respekt overfor hunnen, så hun vil acceptere ham, som far til sine unger. Ellers kan det være, at han får sig en ordentlig omgang af hunnen. For opdrættere er det også bedst, at se hvordan hanmarsvinet udvikler sig, inden han bruges i avl. 

Hunnen går drægtig mellem 68 og 72 dage. Ungerne skal veje mindst 300g og være mindst 4 uger før de tages fra moderen. Hannen og hunnen skilles ad, senest en uge før de 68 dage efter sammensætningen er gået. Ellers bliver hunnen parret igen, fordi hun kommer i brunst, lige efter hun har født, og det er alt for hårdt for hende, både at skulle opfostre et kuld unger, og have nye unger i maven. Hanunger og hununger deles op efter køn, når de fire uger gamle tages fra moderen. Hunungerne kan naturligvis godt blive hos deres mor.

Hvilken race?

Udover de almindelige kæledyrsmarsvin, findes der et hav af forskellige racer. Hvis du vil være opdrætter, er det en god ide, at gå på opdagelse på opdrætternes hjemmesider. Det kan ligeledes være godt, at dukke op som tilskuer på en af Dansk Marsvineklubs udstillinger. Her kan man se de mange slags marsvin der findes, og man kan få sig en snak med opdrætterne. De fleste opdrættere er meget hjælpsomme, vil gerne dele ud af deres viden, og måske endda hjælpe dig med at finde egnede avlsdyr til at komme i gang med opdræt af deres race. Selvom kæledyrene ikke er racemarsvin, skal man ikke tage fejl af, at der er mange der lægger et stort arbejde i at fremavle kæledyr af høj kvalitet, hvilket vil sige godt temperament, god pels, god muskuløs krop og et smukt udseende (det sidste er dog ikke et krav, for at klare sig godt på udstillingerne).

 

Hvor mange marsvin?

Mange af os bliver så glade for vores marsvin, at vi bliver fristede til at få flere, og måske starte med at opdrætte. Det er i så fald vigtigt, at du tager den med ro, og ikke anskaffer dig alt for mange dyr på en gang. Husk, at der også skal være plads til at beholde unger. Det er godt at trappe langsomt op, så ikke man pludselig står med tyve marsvin, og opdager at man i virkeligheden kun har tid, råd og plads til at have ti. Jeg skriver dette fordi man alt for ofte ser nye marsvinefolk hvis bestand vokser alt for hurtigt, hvorefter de bliver nødt til at skaffe sig af med dyrene igen. Der skal være tid til at gøre rent efter dem, for nogens vedkommende også pelspleje, og der skal være tid til at have marsvinene i hænder, klippe klør osv. Samtidig skal man være sikker på, at økonomien rækker til at dyrene kan komme til dyrlægen, når de er syge.

Det kræver et vist antal dyr, hvis man vil opdrætte, så hvis dit loft eksempelvis er tyve dyr, så er det klogt, at nøjes med en race, selvom man har flere favoritracer.

Sygdomme
Forhåbentlig bliver dine marsvin ikke syge, men skulle uheldet være ude, er det godt at være forberdt, så man ved hvad man skal gøre, og så man genkender symptomerne, og kan handle i tide.
Nedenstående er skrevet udfra egne erfaringer og andres erfaringer, da det heldigvis ikke er alle sygdommene jeg har haft indenfor døren. Det kan derfor godt være, at der findes andre behandlingsmetoder eller symptomer, som jeg ikke kender til, ligesom der er sygdomme, som jeg ikke kender til. Man skal huske, at uanset hvor meget man ved om sygdom hos marsvin, så skal de til dyrlægen, når de er syge.
Har man haft smitsom sygdom i bestanden, må man ikke sælge dyr i 14 dage efter symptomerne er ophørt. I samme periode må man heller ikke udstille. Det er måden vi så vidt muligt begrænser risikoen for smitte på.
Sellnick
Sellnick eller marsvineskab, som det også kaldes har kostet mange marsvin livet, men faktisk er det ret nemt at behandle, og marsvinet overlever, hvis det opdages i tide.
Det første tegn er somreget bare pletter under forben og på indersiden af bagbenene, med skæl og små sår, som er tegn på, at marsvinet har kløet sig. Derefter vil det brede sig til sår og hårløse pletter på resten af kroppen. Det klør forfærdeligt på marsvinet, og det er meget vigtig at komme til dyrlæge med det samme, da marsvinet ellers dør. Dvs også selvom det er weekend, og dyrlægen koster mere end i hverdagene. Der er ingen tid at spilde.
Marsvinet bliver behandlet med enten stronghold, som den i givet fald kun skal have en gang, eller ivomec, som den skal behandles med igen efter 14 dage. Spørg din dyrlæge hvad det er han/hun vil behandle med, da det ikke er alle dyrlæger der ved nok om marsvin. Lad dem ikke behandle med noget der hedder Advocat, for det er der marsvin der er døde af. Andre marsvin i samme bur skal også behandles. Der er delte meninger om, hvorvidt det er hele bestanden der skal behandles. Sygdommen er meget smitsom.
Lus
Marsvin kan få lus, og det skal selvsagt behandles. Jeg har ikke selv set lus på marsvin, men de beskrives som små dyr på hårstråene, der nærmest vrikker sig frem. De er lettest at få øje på i cresten, på marsvin der har sådan en, men ellers kan man lige så stille køre en finger den modsatte vej af pelsretningen, og kigge ned i pelsen. Er der dyr der bevæger sig, er det temmelig sikkert lus.
Lus behandles nemt, ved at sprøjte dyrene med frontline spray. Derefter følger grundig rengøring af marsvineburet, og andre ting de er i berøring med. Eksempelvis hvis man har dem på et tæppe, når de er oppe.
Svamp og ringorm
Dette er et af opdrætternes marreridt at få indenfor døren. Det betyder nemlig, at alle dyrene skal bades gentagne gange på hele kroppen, foruden at alt skal vaskes af og desinficeres. Det er ikke fedt, hvis man har mange dyr, men det er nødvendigt, hvis man vil det til livs, så ikke det bliver ved med at dukke op igen.
Svamp beskrives som skællet, lidt fortykket hud. Jeg har ikke noget billede af det, men vil se om jeg kan låne et, og sætte ind. Ringorm er også en slags svamp, og ser næsten ligesådan ud. Der kan være en rødlig ring udenom det angrebne område. Deraf navnet. Der fås en shampoo, der hedder Imaverol i håndkøb på apoteket. Den skal fortyndes 1:50, og så er det bare om at komme i gang. Dog vil det være en god ide med et dyrlægebesøg først, for at sikre sig, at det faktisk er svamp eller ringorm.
Øjenbetændelse
Marsvin kan få øjenbetændelse, ligesom vi mennesker kan, og det er det samme de skal behandles med, hvis det er helt almindelig øjenbetændelse. Da de er i kontakt med hø, som ind imellem kan indeholde et stift strå, en tidsel eller lignende, og da de ind imellem kan finde på at hapse ud efter hinanden, kan det ske, at de får en rift på hornhinden. Der kan også sidde et fremmedlegeme i øjet, så et dyrlægebesøg skal der til. Dyrlægen drupper noget fluoriserende væske i øjet, og kan sige om hornhinden er intakt, og om der er betændelse, der også kræver antibiotika, udover øjendråber, og måske endda smertestillende, da hornhindebetændelse er meget smertefuldt.
Blæreproblemer
Allerførst vil jeg nævne, at man ikke skal gå i panik, hvis marsvinets urin har en rødlig farve. I hvert fald skal man lige tænke på, om det har fået rødbeder, eller mælkebøtter, for disse ting kan godt farve urinen. Også andet grønt udefra kan give orange urin, og især hvis de ikke har vænnet sig til det. 
Blærebetændelse opdager man ved, at marsvinet piver når det tisser, og har blod i urinen. Ofte vil lugten også være skarp. Blærebetændelse skal behandles med sulfacombin. Det er ikke alle dyrlæger der ved det, men behandling med baytril løser somregel ikke problemet.
Er blærebetændelse et tilbagevendende problem, kan det skyldes, at marsvinet har en blæresten, der ind imellem sidder så den irriterer blæren, og er skyld i betændelsens opståen. Et røntgenbillede kan vise, om der er blæresten. I givet fald kan man enten vælge at få marsvinet opereret, eller man kan vælge aflivning. Jeg har kun oplevet det hos ældre marsvin, og så synes jeg man skal overveje, om det er for marsvinets skyld, eller ens egen, at det skal igennem en operation.