Pensionister
NMkd-15 DKskdCH Kazoos Miamaja
Efter Tyttebær Maja og Romeo. Jeg er skuffet over, at hun er blevet semilanghåret, men hun er skøn og smuk alligevel.
Miamaja var på sin første udstilling få dage efter hun blev tre måneder. Jeg troede ikke hun havde en chance, fordi hun var så lille, så jeg var ved at lade hende blive hjemme. Det var godt jeg ikke gjorde det, for hun blev bis junior begge dage, selvom det var store klasser med store dyr. Siden vandt hun igen hunklassen for juniorer på Frederiksberg, og fik specialprisen for mest lovende. Miamaja er unik, med sin faste krop, der har den helt rigtige facon, sin bløde pels og charme. Hun slægter sin mor Tytte og sin halvsøster Klokkeblomst på.
Miamaja har lige vundet Nordisk mesterskab i kæledyr 2015! Det er fantastisk. Samtidig blev Odus og Fersken henholdsvis nr. 2 og nr. 3.

Miamaja fik et kuld på to i maj 2016, bestående af Emil, og Ida som vandt NM junior for kæledyr i 2016.
BOYkd5-14 DKskdCH Kazoos Miss Fittness
Fittie er fantastisk på alle måder, og er min ældste søns absolutte yndling. Hun er kælen, rolig og snakkende, og har en kæmpe krop med en meget lækker tyk pels. Fittie gjorde det rigtig godt det efterår hun blev udstillet, hvor hun blev BOYkd-5, selvom hun kun havde en halv sæson. Blandt andet blev hun BIS1 på sin første udstilling, 5 måneder gammel.

Fittie er et fantastisk dyr, og Christoffers absolutte yndlingsmarsvin. Stor, kælen og meget blød.
DKskdCH Kazoos Kamelen Johanna
Meget blød og sød pige. Pelsen findes ikke bedre. Hun vandt selv bis junior to gange pga. af blandt andet den pels, og nu har hendes datter Alberte vundet to gange bis junior og to gange bis 1, med netop kommentarer om hendes fantastiske pels.
DKskdCH Yuli
Katrine har opdrættet denne fantastiske skønhed. Hun er efter Hamster og legendariske Creutzbergs George. Yuli er mor til Mus. Yuli var med på en enkelt udstilling som ung, hvor hun fik et cert og en førsteplads. Siden var hun ikke med, før som 2-årig. Der blev hun bis 1 på den ene udstilling.
DKskdCH Kazoos Fluffy

Fluffy er en upser efter Julerose og Bjørn. Bjørn har ikke kunnet gøre hunner drægtige, men pludselig havde Julerose fået en unge, og Bjørn havde parret hende igen, så hun ti uger senere fik denne lille smuksak.

Hun er Hvid og chokolade med få gyldne hår, crest og semilang tyk og tæt pels.

Fluffy vandt BIS junior på sin første udstilling, og anden gang, som var den dag hun blev fem måneder, blev hun BIS 1 og BIS 2. Jeg er slet ikke i tvivl når jeg ser hende i buret, og når jeg tager hende op, at hun kvalitetsmæssigt er i en kategori for sig.

Fluffy har fire unger nu, og der findes ikke noget smukkere syn end hendes store, smukke, udtryksfulde hoved, når hun sidder tålmodigt med sit kuld under sig, med den store nakke som øverste punkt. Jeg elsker den gris.


Faith
Chokolade/gylden/hvis hun. Oprindeligt kom hun fra Starwars opdræt, men det lukkede, før hun nåede at få en stamtavle. Hun blev solgt til et sted, hvor hun ikke blev passet så godt, hvor Nannahentede hende fra. Efter er kuld hos Nanna, har jeg købt hende i foråret 2017. 

Faith fødte en enkelt død unge, som Hip Hop var far til, og derefter fik hun et kuld på otte med Lille Bjørn, hvor fem overlevede. Jeg beholdt pigen Hope

DKskdCH Kazoos Rumba
Fantastisk satinhun efter min højt elskede og savnede Be My Valentine og Odus. Nu går hun med Lille Bjørn, som forhåbentlig kan gøre hende drægtig. Rumba har været på udstilling to gange. Førte gang blev hun bisplaceret (kan ikke huske om hun blev nr. 3 eller 4) Anden gang var hun også oppe i finalen, men uden placering. Hun har bare muskler.
Rumba er mor til Taurus og Ursa, og har lige fået et kuld på en enkelt unge, som er Kallisto.

Kazoos Tango
Tango fik jeg retur, da hun var knap et år gammel. Hun er så sjov og fuld af personlighed, at hun er blevet boende. Hun er steriliseret, og er kone til min game han Jacob.
DKskdCH Kazoos Hedwig
Vidunderligt enebarn efter Tine og Odus. Hedwig er både smuk, blød, sød og dejlig tyk.

Hedwig har det yndigste lille fjæs, og den fasteste, tik tak-formede krop, med en meget tæt pels. Og så er der dejlig meget snak i hende.

Hedwig er blevet steriliseret, og er selskab til Fawkes, nu hvor han ikke har nogen hunner han skal parre.

Kazoos Frøken Tekop
Navnet taler for sig selv. Hun har store smukke øjne. Desværre havde hun ikke begreb om, hvordan man dier, så det var lidt hårde fire ugers opstart med hende. Nu er hun fin, selvom hun halter bag sine tre søstre, skønt hun var den største ved fødslen. Jeg elsker min lille kælne Tekop.
Tekop er blevet svimlende smuk, og skal parres med Bjørn, når den stædige Ananas er blevet drægtig. 
Det blev Hagrid hun blev parret med, og jeg har beholdt smukke Athene.

Bellevics Hotte Lotte
Chokolade/gylden/hvid crested.

Lotte fik et kuld på 1 sammen med Hagrid. Hun hedder Isabella, og er blevet boende.