Jeg blev fundet i et område der hedder Schisto som er endnu værre end Keratsini, og da jeg havde det der kaldes det søgende look, det vil sige jeg var lige sat ud, og søgte stadig mine ejere.

Damen som så mig fik så ondt af mig at hun tog mig med i sin bil og satte mig af i Keratsini da hun vidste der var nogen der tog sig af hundene.

Jeg var slet ikke interesseret i de andre hunde, men fulgte alle dem der arbejdede på havnen trofast rundt og ville bare så gerne have kontakt med alle mennesker, jeg var ikke en hunds hund, men virkelig som man siger menneskets bedste ven.

Jeg blev heller ikke accepteret af de store hanhunde på havnen og fik hurtigt en masse bank og kom i en masse slagsmål, forklarer også lidt hvorfor jeg nu er lidt sur og på vagt over for andre hanhunde. Jeg har nok lært at et angreb er det bedste forsvar.

Dem der passede på mig indså at jeg ville ende med at blive alvorligt skadet besluttede de sig at jeg måtte væk derfra, men indtil de vidste hvortil så blev jeg så sat op på en gammel færge sammen med Evita, en hunhund, som selskab, en steriliseret tæve (der nu bor i Jylland).

Der blev jeg jo så indtil at jeg blev sat i kennel og så kom til Danmark og hjem hos min dejlige familie og bo.

Mon ikke jeg tror at jeg er død og kommet i hunde himmelen, endelig har jeg fået det jeg drømte om og søgte - 2 allerbedste venner i mennesker.

Der er fundet en hvalp i Keratsini der ligner mig på en prik, og jeg er næsten sikker på at han er min søn, han har samme farve, samme måde ørerne sidder på, og samme fantastiske kærlige sind. Han bor nu også i Danmark og hedder Bono, da han kom klumpfod da han havde nogle frygtelige ar på benene, men han er okay nu. Måske hører jeg fra ham…??

Tak for at give mig den chance jeg bare så desperat søgte, men ikke kunne finde i Grækenland.