Varmluftsolfanger
Varmluft-solfanger Denne solfanger er fortrinsvis fremstillet af genbrugsmaterialer. Det er selvfølgelig muligt at gøre den mere professionel og mere vejrbestandig. Men det har været hensigten at lave den så billig som mulig, uden at købe nyt. Solfangeren kom på, ca. 45mim. op på at afgive en opvarmet luft på 90 grader. Temperaturen blev ikke højere, men faldt efterhånden som solen blev svagere. Som det måske kan ses af billederne er der til fremstillingen brugt 56 styks 0,33 liters aluminiums dåser. Foruden 7 halve af samme slags, som der er klippet op til brug i manifolden. Til rammen er der brugt 4 gulvbrædder som er skruet sammen så de danner et rektangel med ydre mål på: 12 * 60 * 105 cm. Det første jeg gjorde var at skaffe de ca. 70 tomme dåser. Som jeg først savede bund og top ud af, med en stiksav påsat en lang metalklinge. Derefter brugte jeg sort byggesilicone til at lime dåserne sammen med, top til bund. 7 i hver række. Til at holde de 8 rækker aluminiumsrør sammen med, brugte jeg to rester krydsfiner hvor i jeg borede med et 57mm hulbor, 8 huller i hver, til at samle og fastholde dåserne. Lidt silicone blev brugt til at lime og tætne med. Luften skal strømme igennem dåserne, som var det ét langt rør. Derfor er det nødvendigt at vende luftstrømmen vha. halve dåser, som limes vha. byggesilicone hen over hullerne, så at luften vendes og sendes videre ind i næste række. Dåserne og det indvendige af rammen males matsort. De sammenhængende dåser sætte så ind i ramme af, lavet af gulvbrædder som er skruet sammen. I det ene endestykke, det hvor lufte kommer ind og ud, bores der to huller på 57mm til ind og udgang. Som ventilator er der brugt en 12V blæser fra en gammel computers netdel/strømforsyning. Til at forsyne ventilatoren med strøm, er der anvendt først 4 solceller fra 4 havelamper. Men det var lige kneben, med strøm så jeg valgte at bruge 6 styks i alt. Disse forbundet i serie to og to. For at lede luften fra blæseren videre ind i dåserne er der brugt toppen af en éngangs, to liters, plastikflaske. Til bund (bagplade er valgt en hvidmalet træfiberplade/ hård masonit). ”Låget” eller glasset er en tilskåret 2mm akrylplade. Til slut, kan man tilslutte en fleksibel metalslange og sætte til udgangen af solfangeren og videre ind i huset. God arbejdeslyst. Venlig hilsen Søren Jensen, soren_jensen@bbsyd.dk http://www.klima-dm.dk/files/bidragfiler/Varmluft%20solfanger.doc
Byg selv din egen VARMLUFTSOLFANGER
Der kommer flere billeder af solfangeren.

Byggebilled

Her ses solfangeren "åben" og under bearbejdning.


Manifolden

Manifolden som består af halve dåser.


Halve dåser vender luftstrømmen

En dåse der er klippet og som er klar til at blive pålimet, som en del af manifolden.


Halv færdig og godt begyndt
Den øverste manifold er monteret.

Solfanger uden frontglas
Så "brun" er den ikke i virkeligheden, men måske ses tetaljerne lidt tydeligere?

Lav hul i dåserne.
Når hullerne skal bores kan man anvende en stiksav, som er fastspændt i en skruestik. Med en lang metalklinge. Dåsen holdes forsigtig ned ned mod den vibrerende klinge, intil der er hul. Derefter drejes den forsigtig rundt med den ene hånd, medens den anden styre skæret.
Held og lykke. Med lidt øvelse går det helt fint. Denne del af opbygningen er nok den vanskeligste.
Er der nogle der har en bedre løsning til at lave hulder er I velkommen til at kontakte mig. soren_jensen@bbsyd.dk 

Velkommen til links

Solfanger til varmt vand
Jeg har tænkt at det måtte være muligt at lave en varmtvandssolfager vha dåser.
Jeg har lavet et stykke værktøj af træ og en tynd jernplade. Se på billedderne.
Du kan bare bore et hol i den ene ende af dåsen og stikke et 15mm kobberrør ind igennem aludåden og derefer placere den i det hjemmelvet værktøj. Brug en krafig hammer til at slå på klodsen så at dåsen bliver banket flad omkring dåsen. Uden at kobberrøret bliver fladt.
God arbejdslyst. Skulle du få probler er du velkommen til at kontakte. soren_jensen@bbsyd.dk

Dåser til varmt vand
Se også en byggevejledning på www.sek eller http://sites.google.com/site/solvarmeeksperten/Home
Her er der flere oplysninger og billeder til hvordan man selv kan bygge en solfanger der kan lave varmt vand vha solen.
Måske det er for vanskeligt at bearbejde en tyk jernklods. Så se min beskrivelse af at bruge en træklods med en ½mm jenpladeforstærket klods.
GOD ARBEJDS LYST.

Hvis der er spørgsmøl er man velkommen til at maile til mig: soren_jensen@bbsyd.dk

Værktøj til solfanger
En klods fræses. Så der er plads til et kobberrør.

Klods forstærkes
Klodssen forstærkes vha en jernplade.

Værktøj
Læg et 5mm kobberrør med en dåse på, ind i "værktøjet" og med en kraftig hammer slå til, indtil dåsen slutter til kobberrøret og er helt flad.

Lav selv en manifold
En manifold er et kobberrør som samler dele af absoberen. Jeg bruger et 22mm rør som jeg borer huller til 10mm mindre rør. De små rør slagloddes og sættes som vist på billede. derefter kan "stripsne" loddes fast med blødlodning uden at de små 10mm rørstykker falder af.

Professional solfanger
batec.dk

http://www.varmtvandfrasolen.dk/assets/video/batecfanger_adsl.mov 
Video til, hvordan du kan spare penge ved selv at samle, en professional solfanger fra BATEC.
Batec er det største solfanger firma i Danmark og et af de ælste. De fremstiller selv deres absobere og eksportere til mange lande. Bl.a. til Moldova.
Hvis du er interesseret i et anlæg, er du velkommen til at kontakte mig for yderlig rådgivning, eller du kan besøge Batec´s hjemmeside, www.batec.dk
Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på at staten for tiden giver tilskud til solvarmeanlæg.
OBS: Ny ordning med 25% tilskud til solvarme i år. 

Med solhilsen  Søren

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Carsten Koop | Svar 12.09.2011 07.13

har lige fundert din hjemmeside og du viser lige hvordan jeg spare tusindvis af kroner på at tørre min kælder ud.. simpelthen genialt consept..

lasse.christiansen | Svar 11.07.2011 21.07

super projekt det er nu dejligt når der er nogen der deler noget erfaring ud..

lasse.christiansen | Svar 11.07.2011 21.05

er det muligt at få 1 mere detaljeret billedee af de dåser og hvad for noget silicone bruger du?? det skal vel kunne tåle 1 del varme?? er d varme fast maling?

Søren Jensen 25.11.2011 14.12

Hej Lasse
Jeg har ikke tænkt i nogen bestemt fugemasse, men byggesilikon er nok at foretrække. Angående maling kan man købe spraymaling til brændovne. vh Søren

Tobias andersen | Svar 11.04.2011 12.25

fin nok

mark erik jensen | Svar 28.03.2011 22.22

Man kan også bruge en anden måde end dåserne. Brug 2 metal tagplader og sæt/klæb dem sammen, så de får noget der ligner en passage imellem dem.

Charlotte W 01.06.2011 11.18

Hej Mark. Det lyder også som en spændende løsning. Kan vi få nogle billeder og mere fremgangsmåde på den?? ;)

Benny | Svar 17.03.2011 16.43

Det er interessant at e, hvordan du løser opgaven.

dorte danielsen | Svar 03.10.2010 12.42

Det er ski da super sejt at i har bygget jeres egen solfanger af dåser - billig at lave og billig i drift - godt gået :o)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.01 | 22:04

Kære Knud Det var mange sp. på en gang, flere end der er plas til på denne side. Send mig en mail på soren_jensen@bbsyd.dk så vil jeg svare på dine sp. Vh Søren

...
15.01 | 00:29

Hvor kan man se den i drift? Hvad koster den alt incl? Hvor må den stilles op? Og hvor ikke? Vil gerne se den i drift. Knud Broager

...
25.11 | 14:12

Hej Lasse
Jeg har ikke tænkt i nogen bestemt fugemasse, men byggesilikon er nok at foretrække. Angående maling kan man købe spraymaling til brændovne. vh Søren

...
25.11 | 14:07

Hej Klaus
Jeg har selv begyndt med at studere mit forbillede som jeg fandt i Skotland. Der kan du få svar på alle dine spørgsmål. http://www.scoraigwind.com/

...
Du kan lide denne side