 |
|
|
 |
|
|
|
 |
Model og Amerikanerbiler
En gammel Volvo
På et loppemarked sidst i 80´erne, fandt jeg ved et tilfælde en gammel Volvo Amerzone fra 50´erne, der var godt overmalet.
I starten var det nærmest for sjov, men efter at have afrenset og genopmalet den gamle Teknobil, blev jeg grebet af samlermanien og alle de gamle biler fra jeg var dreng, kom frem af papkasserne og så dagens lys igen, og samlingen er gradvist blevet øget, først med Volvo modeller,så Renault, en del blandede mærker og som det nyeste påfund Kran & Brandbiler samt Amerikanerbiler.
Hit og Skidt
Modellerne finder jeg på loppe- og krammermarkeder, men det er også blevet til en del nye om er købt hos Autoforhandlere og hos Samlerbørsen.
Når man er på et marked er det oftest de modeller af dårligere kvalitet der er til at finde, og oftest til en alt for høj pris, men... men... man er jo nogle gange et "fjols", og så får man købt dem alligevel, så min samling bestå dels af nogle rigtigt fine modeller og en stor samling skrammede "sandkassemodeller" der ikke er værd at vise frem.
amerikanerbiler i stor skala
Ønskedrøm / Fremtidigt projekt
En af mine andre store interesser er gamle Amerikanske biler.
Jeg har endnu ingen bil selv, men hvad der er lige så vigtigt er at husets frue også er med på idén, vi kan bare ikke blive helt enige om hvilken type bil det skal være, for hun mener at biler som Camaro og Trans-Am kun er "potensforlængere" og det eneste rigtige er en Buick fra -58, hvilket også er min drømmebil -hvis økonomien rækker, men det skulle ikke undre mig om vi ender med en eller anden "hundevenlig" midt 60ér stationcar.
Hvis man ønsker sig høj samlekvalitet og gode køre egenskaber, skal man vist se sig om efter noget andet, men der er intet der kan slå lyden fra en stor buldernde V8ér, for som man siger:
Rigtige mænd kører V8-
livet er for kort til kun 4 cylindre
Vores første bil
Så lykkedes det!
En kedelig Søndag morgen sad jeg og så i bilreklamerne, i en af lokalaviserne, da opdagede jeg noget spændende, hos en lokal autohandler var et billede af en gammel Ford, så i frokostpausen næste dag var det over og se på bilen, mest af nysgærighed, for en sådan bil var jeg sikker på ikke ville blive godt modtaget hjemme , dels er det en Ford, den er for ny og så det der med prisen! , NÅ! -men man kan vel altid få en prøvetur- tænkte jeg.
Jeg fik en aftale med sælgeren om at låne bilen med hjem så jeg kunne vise husets frue den og samtidig have en mulighed for at gennemgå den på værkstedet.
(den viste sig ikke at være i så dårlig stand enda)
Først faldt iden til jorden som jeg havde ventet, men efter lidt diskution (jeg måtte også love min kone at hun måtte få sin længe ventede udestue ), blev iden om at det kunne blive vores første amerikanerbil solgt. Vi var nu ikkehelt sikre på at det skulle blive denne bil og weekenden efter skulle der være træf i Tølløse og vi ville godt se hvad der var til salg der. Vi fik lov til at låne bilen med på træf, hvor vi skulle stille den til salg, men med den interesse der viste sig for bilen, besluttede vi os hurtigt for at den skulle være vores og fik hurtigt afslutted handlen.
Så var det bare om at få den synet og nogle nummerplader på så vi kunne nyde resten af særsonnen.
Planen er nu at lave en rullende renovering over de næste par år, og i vinter er det undervognens tur.
|
|
|
|
|
|
|