PS ! I må gerne prale !!
Kærligst familien Juul-Wiese og Aicha
120910 Gaya
Hej alle jer heldige hundeejere
jeg vil da så være den første til at prale med min super dygtige hvalp (Hund) Gaya.
hun er bare et født talent, og det medførte et kæmpe respektfyldt skulderklap af en prof. schweiss hundefører da vi Lørdag d.11.09 var på kursus i schweiss træning.
hun gik tre forskellige spor med fuld bravur. jeg er meget stolt da det var det jeg ønskede mig hun skulle bruges til, og er nu går igang med den hårde men meget spænede træning med hende.
MVH. Jesper Lund
130910 Shila
Hej med jer.
Shila er en rigtig dejlig unghund, hun er kærlig og god som dagen er lang. Hun går relativt godt i snor, og hun er god til at være sammen med andre hunde og er tydelig i "jeg er skam ikke ude på ballade, men jeg vil da gerne være gode venner med dig". Vi har haft hende med til Hundeleg, vist 4-5 gange i kæledyrskompagniet, som vi har fået anbefalet, så kunne hun lære hundesprog. Vi tager hende ofte med til andre hunde eller får besøg af hunde.
Og så til nykkerne: hmm dørkarmen i bryggerset, ser ikke så godt ud, hun har spist noget linoleum fra gulvet også i bryggerset, hvor hun er, når hun er alene hjemme. Vi har prøvet lidt forskelligt fyldte kalk/marvben og nyt legetøj. I haven har hun spist vores vindrue, en ny blomsterbusk og et par blomsterkrukker er tømte, desuden er hun godt i gang med at grave en stor gammel Rhodendendron op. Vi er overbevist om, at hun vokser fra disse smånykker, og vi kan sagtens leve med det.
Hun har et fantastisk dejligt sind, hun er klog, finurlig, skæg, fjantet,legesyg og lærenem. Og vi er selvfølgelig utroligt glad for, at vi fik netop hende :-)
Kærligst fra Shilas familie (Jessen/Pedersen)
150910 Oliver
Hejsa,
Lidt hyggeligt med alle jeres historier……
Nå men Oliver stor trives i Espergærde, han er en super dejlig hund som altid er i konge humør. Han har siden han var 3 måneder gået til hunde træning og skulle efter sigende være et ”pragteksemplar”. Han kommunikerer og socialiserer rigtig godt med både små og store hunde. Oliver tager dog ikke altid det han lærer til hundetræning med hjem, her kan han godt være lidt af en mundfuld. Han er lidt som Shila….. Har haft gang i alt som han ikke skal lege med i hjemmet, dette sker jo desværre når vi ikke er hjemme. Ødelagt sofa, 2 x madras, løbesko, kasket,tæppe, antenne ledning 2 gange (var inbygget i panel) 2 x hundeseng, hovedtelefon og puder. Han er utrolig god til at komme forbi div. forhindringer vi forsøger at sætte op ;-)
-Dog elsker vi ham stadig
Oliver er ikke så glad for at køre bil, han bliver desværre dårlig og savler utrolig meget bare ved at kigge på vores bil. Nogen der har erfaring der?
Alt i alt er Oliver en stor dejlig valpet broholmer som har masser af livsglæde samt energi, som vi ikke ville kunne undvære..
Ville være super hvis nogen var frisk på at mødes en dag, hvor vi kunne samle så mange søskende så muligt til en lege dag.
Andreas
150910 Bella
Hii alle
Det går rigtig godt med Bella her i Ishøj, hun vokser og vokser, så vi næsten ikke kan følge med.
Vi går også til hundetræning og her i Juli bestod vi hvalpeprøven med 62 point ud af 70. Hvalprøven bestod i 40 m spor, 50 cm spring, lydighed, pistolskud og visning af tænder. Så vi var nogle meget stolte forældre over det resultat.
Vi har da også vores alene problemer
der er røget nogle sko og et par bamser, men vi har fundet ud af så længe vores brændekurv er fyldt, synes hun de er det sjoveste af ødelægge, og det er jo ikke verdens undergang.
Problemet med køresyge har vi også døjet med, men har fundet ud af lange stræk uden for mange stop, har hjulpet på det, og nu kan vi køre uden de store problemer.
Så vi må sige Bella stortrives her i Ishøj og vi holder utrolig meget af hende, hun er blevet vejens vagthund, da ingen kan gå forbi uden at få en lille kommentar fra hende på vejen.
Vi synes også det kunne være rigtig sjovt at mødes, så er der nogle der har stedet, hvor alle de store vovser kan løbe rundt?
Bella, Helene, Peter og Rikke
160910 Ally
Hej alle sammen!
Det går rigtig godt med Ally i Skanderborg. Hun er en dejlig glad - meget glad - hund, som elsker at lege, træne eller bare hygge ( vil rigtig gerne på skødet, men er jo noget for stor)
.
Vi har også haft problemer med køresyge, men har trænet det ved at kører små ture med et sjovt mål - bl.a. har vi kørt til min bror, som også har en stor unghund hun elsker at lege med. Og så skal hun have tom mave, for at undgå opkastninger.
Ally kan godt være alene hjemme, men en gang imellem "keder" hun sig, og så smutter der lige en sko eller lign. - men det vokser hun forhåbentlig fra igen.
Det er super at I alle går til hundetræning, og at hundene er dygtige - Selv går vi desværre ikke til hundetræning, da der på daværende tidspunkt ikke var plads på hvalpeholdet, så vi træner selv herhjemme ( jeg har selv været træner i DCH, så vi klarer os ), men jeg har tænkt, at melde hende på et hold senere, for hun bliver jo ikke socialiseret helt på samme måde her. Hun viser rigtig gode takter, når ellers hun koncentrerer sig, men hun har altså krudt i rø......
Hendes minus er, at hun stadig springer op, slikker og jagter kattene og sidst men ikke mindst kan hun finde på at stjæle fra bordet øv øv men vi øver os.
Nærmere sagt, så er vi rigtig glade for hende, for hun er en så god, kærlig og smuk hund.
Vi er med på at mødes engang når de har rundet 1 år - I er meget velkommen her - Nej det var bare gas, for vi er vist de eneste der kommer fra den her side af vandet, så det kan vist ikke være rimeligt, så vi kommer gerne over til jer.
Mange hilsner fra Ally og hendes familie.
170910 Karlsson
kære alle hvalpefamilier
Hvor dejligt at høre om de andre hvalpe. Karlsson stortrives her i
Jyllinge. dog er han meget lidt glad for at være alene hjemme. nogen
gange hyler han bare vi går på toilettet. godt at høre i andre også
kender til teenage-unoderne. Vi har haft lidt krise de sidste dage,
syntes det var lidt håbløst, var vi virkelig nødt til at holde op med
at gå på arbejde? Det trøster at vide at flere af jer har samme
oplevelser, med spiste sofaer og kæmpe huller i haven. Karlsson er
rigtig god til at grave huller. jeg tænker man kan udnytte det hvis
man skal plante nye træer eller noget.
Vi har trænet Karlsson til at hjælpe med at hente brænde, han går med
et enkelt stykke hele vejen ind til brændeovnen, hvor han får ros og
kiks. Han er pavestolt.
Karlsson har også været meget ked af at køre bil. Stønnede savlede og
kastede op. Og vi skulle bogstveligt talt bære ham ind i bilen. Ikke
så nemt længere han vejer 40 kg.
Inden vi skulle på sommerferie kørte vi mange små ture, gav masser af
ros og guffere når vi nåede frem. tog ofte i hundeskoven 8 km. væk der
elsker han at være. efter et par uger med daglige småture, gik det
klart bedre. Han hopper selv ind i bilen nu og kaster ikke længere op.
Men hvis der går for lang tid mellem køreturene, kan vi mærke det
bliver lidt svært igen.
Vores hundetræner sagde vi skulle prøve at lade ham sidde på gulvet da
hunde nogen gange bliver køresyge af at se ud, modsat mennesker. Det
hjalp i starten, nu er han for stor til at sidde foran og vil gerne
selv sidde bagved. han lægger sig for det meste og "sover".
Karlsson har mange hundevenner her i området og er rigtig glad for at
lege og boltre sig. Vi syntes det kunne være rigtig sjovt at mødes og
lade hundene lege. Hvad med at mødes i en hundeskov eller grønt område
her i løbet af efteråret? Vi lægger også gerne have til hvis det er.
Stor hundehilsen Lisbet og Peter- Laura 12 og Tobias 15 Karlssons familie.
220910 Nova
Hej alle sammen
Hvor er det skønt at høre alle jeres forskellige historier og hvor mange dejlige oplevelser I har med jeres hunde. Her kommer historien om Nova og hendes familie fra Herfølge.
Nova er en fantastisk ung pige, som spreder liv og glæde omkring sig. Hun har fra starten været en meget nysgerrig hund, og møder altid nye udfordringer med en logren med halen. Nova lærte hurtigt at være alene hjemme, og en gang i mellem synes vi, at hun kigger på os og spørger om vi ikke snart skal gå, så hun kan få lov at sove i fred i hendes store kurv i bryggerset. Der er her hun opholder sig når hun er alene hjemme.
Nova har ikke ødelagt noget når hun er alene, men hun kan sagtens finde på at løbe med vores sko, bide i sofabenene eller smide rundt med hendes seng, bare for at fange vores opmærksomhed.....og så er hun en fremragende gravhund og har forsynet vores have med et utal af små og store faldhuller. Det regner vi selvfølgelig med at hun vokser fra med alderen. Desuden er hun god til at fange småfugle i haven, og derefter slippe dem løs inde i stuen, bare lige for at vise mor og far hvad hun har fanget. Naboerne har nok fået sig et godt grin, når først Nova springer rundt i hele stuen efter fuglen og far løber rundt efter Nova.
....og som nogle af I andre skriver i jeres mails, så har Nova også svært ved at køre i bil og bliver hurtigt køresyg. Det er heldigvis blevet meget bedre med alderen, men hun springer ikke ligefrem ind i bilen med glæde, og hun er jo ikke så nem at løfte rundt med mere. Nova er også utrolig glad når der kommer gæster på besøg, og hun hopper og danser for at få deres opmærksomhed. Det er lidt overvældene for gæsterne at en hund på størrelse med en kalv springer op ad dem, så det er noget vi træner meget med i øjeblikket.
Nova har gået til holdtræning hos en dyreadfærdsterapeut i nogle måneder, og er meget lærenem og får stor ros af træneren....med mindre at det regner, for så kan vi hverken få Nova til at gå frem eller tilbage. Vi ville gerne have trænet i DCH, men da Rasmus har skiftende arbejdstider med weekendarbejde, ville vi skulle melde afbud en del gange. Lige nu står den på hjemmetræning, indtil vi starter igen i det nye år.
Alt i alt er Nova en formidabel hund, som elsker at møde nye mennesker. Hvis vi møder en hund når vi går tur, vil Nova ikke længere før hun har fået lov til at hilse på hunden. Hun er også en meget stille hund, og gør kun sjældent hvis der er noget som genere hende....men så kan hun også gø som et jordskælv :-)
Vi synes også, at det kunne være rigtig hyggeligt hvis vi en dag alle kunne mødes, og vores hunde kunne få lov til at lege sammen.
De bedste hilsener fra Novas familie - Rasmus, Helene og lille Freja på 14 dage
250910 Dagmar
Kære alle.
Hvor er det skønt at høre om og se de efterhånden store hvalpe.
Vores Dagmar, er den skønneste af hele kuldet, en rigtig damehund, går konsekvent efter de dyre sko, de blødeste senge, lever helst af frugt, grønt og mandler , men hun er vist også kuldets kylling, jeg har aldrig haft så blød en hund. De første 2 mdr valgt jeg at holde hende i haven, for bygge hendes selvtidlig op.Hun er stadig på vagt overfor ukendte plastposer på stien, biler der larmer og ikke mindst de kommunale mænd der larmer med maskiner. Hun er nu i en alder af 7 mdr, blevet så modig, at hun vover at sætte duftspor udenfor haven. Huller i haven er hun færdig med, af den simple årsag, at hun ikke er alene i haven længere.
Kørersyge har vi en del problemer med, jeg håber stadig at hun vokser fra det.
Hun har været meget kræsen og det har været svært at finde noget tørkost, den unge dame have lyst til, det problem er heldigvis helt over, nu spiser hun godt. Hun gør meget sjældent, oplever at alle der kommer ind i haven er venlige gæster, kun til hende. Når hun bliver lidt mere voksen, må jeg præsiser overfor hende, hvad hendes job er .... nemlig at holde øje og passe på.
Jeg har vagt ikke at træne hende på hold, vi har en træner Rolf Andersen, der har skrevet bogen : Få den hund du fortjener. Ham går vi hos engang imellem, så får Dagmar ros og jeg, jeg får lidt skæld ud.
Det har været en lidt besværlig start med hende, men er hun er super glad hund, med et rigtigt godt gemyt, hun er lærenem, utrolig smuk, børneglad, den perfekte hund til mig og mine unger.
kærlig hilsen
Eva Rye.
260910 Norma
Hej alle heldige hundejere.
Nu vil jeg også komme med en lille notits omkring Norma.
Hun er også en ægte pubertetshund i den reneste form, som kan fremstå som værende noget distret og med tendens til selektiv hørelse. Men hun er altid glad, noget af det rareste og fuld af festlige indslag, til større eller mindre begejstring.
Alt så noget som "alene hjemme" og "renlighed" er vi sluppet utroligt nemt omkring. Hun ødelægger som sådan heller ikke noget, andet end hendes egen seng. Dog har vi som flere andre "pubertets hunde ejere", oplevet at få vores have omdannet til et bedre "månelandskab". Og en enkelt gang har hun formået at grave sig ud under hegnet, hvilket har resulteret i at vi har måtte foretage nogle seriøse sikrings tiltag.
Jeg går til træning med hende to gange om ugen. det ene sted er et privat foretagende, hvor der også er lagt stor vægt på "hundeleg", hvor vi er kommet siden hun var ti uger gammel. Det andet sted er Roskilde afdelingen af DCH. Der skal vi til K-prøven om 14 dage... Så bliver det spændende om hun slægter sin dygtige mor på.

Hun er dygtig, men det afhænger også lidt af dagen. Sommetider trækker legekammeraterne noget mere end mig og mine skinketern... Men sådan ska det nok være med sådan en teenager.
I søndags var vi til "næsedag" i DCH, der fik vi stiftet bekendskab med forskellige former for sportræning. Hold da op en fredelig hund vi havde søndag aften. På søndag ska vi til agillity dag, det glæder vi os meget til, eller jeg gør ihvertfald.
Ellers hygger vi os meget med at tage i hundeskoven, hvor vi ofte møder nogle søde hunde at lege med.
Norma har også haft en del problemer med køresyge og angst, savlen og rysten i forbindelse med kørsel. det er hun heldigvis kommet over. Hun er stadig ikk glad for at køre i bil, men går dog selv ind og ud af bilen vha en rampe jeg har anskaffet til hende (jeg kan jo snart ikke slæbe hende mere) og nogle særlig lækre godbidder. Det er noget der har taget os rigtig mange "køretimer" i haven og lære, hvor vi har kørt to meter og så spist en pølse og så kørt to meter mere osv. Vi har også flere gange spist frokost i bilen, og jeg har fået læst en god bog i forbindelse med "slap af i bilen træning"
Vi vil ihvertfald også være friske på at møde alle jer andre en dag, det kunne da være fantastisk sjovt.
Mange glade hunde hilsner
Norma, Marianne og Mikkel
051010 Carlos
Hej alle pubertetshundeejere (godt og beskrivende udtryk J )
Sjovt at læse jeres indlæg/beskrivelser!
Vi smiler og smiler og storgriner ind imellem over jeres fremstillinger af Carlos’ søskende)
DET ER FULDSTÆNDIG SOM VI OPLEVER CARLOS!
Carlos graver huller i græsplænen og et par blomsterbede går han skam heller ikke af vejen for. Vi har en stor have, så der er maaaange huller…!!
Carlos har også lidt forfærdeligt af køresyge, med savl og opkast til følge. Han er fortsat ikke over-glad for at køre i bil, men savlen og opkastningen er heldigvis fortid.
Carlos har bidt en del sko i stykker, og li’som Dagmar er han fuldstændig lige glad med om det er at par billige ALDI-sko, til havebrug, eller et par dyre Asics løbesko. Flere af jer tilkendegiver også at de kære lømler har en udpræget smag for at bide deres egne senge i stykker. Og, yes , yes, yes! Vi troede Carlos var ”kommet over det”, og investerede i en la grande seng, som matchede sofaerne i vores fjernsynsstue. Sengen var godt nok af noget kunstlæder-agtigt materiale, men den stod, som sagt, godt til ”menneske-sofaerne”…. Behøver jeg at fortælle hvordan den så ud, da vi stod op næste morgen, efter første nat i ”baronens seng”….? Nej, vel? Ha, ha… det er tilsyneladende puberteshundeejernes lod…!!
Carlos, er li’som de andre, ikke specielt glad for at være alene. Han står meget duknakket, med de der bedene hundeøjne, som helt klart udtrykker: ”Synes du virkelig du ka’ være bekendt at efterlade mig her – helt alene?” Det er lidt hårdt ind imellem, men endnu et af de kære dilemmaer, man står overfor ind imellem.
Og ja, Carlos hopper også op ad vores gæster – og kan han komme til at give dem et KÆMPE smækkys samtidigt, så er det bare helt på toppen.
Vivi går til træning med Carlos. Han er dygtig og lærenem, men lader sig let påvirke af de andre hunde og deres mennesker. Når der laves lektier her hjemme, er han yderst eksemplarisk.
Vi oplever Carlos som en klog og glad hund, og vi synes han passer rigtig, rigtig godt ind i vores familie. Der er naturligvis stadig nogle ting, som kan få en hund i Carlos’ alder til at undre sig!! Her for lidt siden, mens jeg sad ved PC’eren og printede ud, var han meget forunderet over lydene fra printeren og at der kunne komme noget ud af så’n en tingest; det gik der en del undren og tid med.
Vi kan forstå at der en del af jer, der gerne vil mødes og vise jeres vidunder-børn frem. Den er vi også helt med på!
Vi vil faktisk gerne tilbyde at det kan blive her hos os. Vi har masser af græs, som vi og vores hunde kan boltre os på. Vi bor kun få kilometer fra hundenes mor Aicha, og mindre end en kilometer fra hundenes far, Valde. Og vi synes da at ”mor” og ”far” også skal være med, hvis de har lyst.
Vi hører gerne fra jer, hvis I synes om at vi ku’ mødes i tæt afstand fra der, hvor de kære væsner kom til verden, altså her hos os.
Og gerne en tidshorisont; ku’ det være her i efteråret, eller skal vi vente til det spæde forår.
Vi glæder os til at høre fra jer!
Mange kærlige vuf og hilsner fra
Carlos og familien Rokkedal i Aggersvold
Svend 051010
Hejsa.
Hvor er det skønt at hører alle jeres historier om de kære små, eller efterhånden store hunde. Vi føler os meget priviligerede når vi læser dem.
Svend har været nem fra starten. Jow han blev også køresyg, men nu er der ingen problemer, hvis vi tager kassebilen, og han er jo ikke lille mere. Målte 67 cm ved skulderbladet den anden dag, så vores mazda personbil er alligevel for lille at tage ham med i.
Når jeg går med ham i det daglige syntes jeg ikke han er stor, men når vi mødes med andre hunde, hold da op. Tror ikke vi har mødt en anden hund længe der er højere. Alle andre syntes jo også han er kæmpe.
Renlig var han også hurtigt, er dog stadig ikke morgenhund, så når torben kalder på ham kl 4.30 for at han kan komme ud og tisse har det aldrig været sådan at han sprang op for at komme ud, næh nej, hvis det kan vente til ved 10-tiden passer det meget bedre herren.
Men ud det skal han. Også når jeg kommer hjem fra nattevagt kl 8 og vil gå tur med ham, kan han de sjoveste gabelyde hele turen, og snoren er knap af når vi kommer hjem, før han sover igen.
Vi har også en have der er blevet gravet lidt i, men heldigvis ikke meget, dog kunne han ikke stå for alle mine potter med kryderurter, og blomster, så det har kostet et par planter og jord ud over hele tearassen. Dette stadig er han heldigvis kommet over.
Han er i køkkenet om natten og når han er alene hjemme, og i starten var bordene rigtig interessante at gå på opdagelse på, især papir var svært at lade være, og en katon med 3 l rødvin, men det har ikke smagt særlig godt i en hundmund, for rødvin var der på hans seng, men kassen lå flået i stykker i den anden ende af køkkenet, men efter han fik en aktivitetsbold, og bordene var ryddede i en lang periode, og han sæfølgelig er blevet lidt større så har der heller ikke været flere problemer med dette.
Lige pt er vi i sommerhus, på 45 m2 og stue-køkken-gang er i åben forbindelse, og han har kun taget en pose med kartofler, der stod på gulvet, en morgen og lagt i hans seng. Billigt sluppet.
Svend er en meget rolig og omgængelig hund, han elsker når der kommer gæster, hvis han da ikke lige sover, for så må de vente, han springer ikke noget i sig selv. Ting tager tid, og han kommer og siger hej når det passer herren. Han springer ikke op, men vi har også øvet det siden han kom hjem til os, vi har været ekstremt obs på at han blev en stor hund, og det har vi også gjort vores familie, venner og børn opmærksom på, hvis der har være nogle der havde lidt svært ved at forstå at "den lille søde hvalp" ikke måtte komme på skødet, hoppe op, eller komme i møblerne, har vi stille sagt om de havde lyst til at have ham op, når han var 65 cm over ryggen og vejede 40 kg?? Det har der sjovt nok ikke været meget interesse for....
Han har et dejligt sind, og han kan lide andre hunde, andre dyr og børn, og han har ingen problem i at aflevere hverken kødben, mad, legetøj eller kæppen hverken til os eller andre, han er slet ikke i tvivl om at han får det igen, når han sætter sig pænt.
Svend har en atitude der siger at der er intet ondt i verden, og alle kan lide mig. Går frem med en dejligt ligefrem og nysgerig atitude, og kan ikke forstå at der er andre hunde der måske ikke kan lide ham.
Når alt det positive om ham så er sagt, ja så har vi også en hund i "pubbe" Han kan glemme alt han har lært på et split sek. Ikke at han ødelægger ting, eller stikker af, næh men han kan pludselig glemme en simpel komando som "Sit" eller "Dæk" humm dog ikke hvis vi skal gå tur, (han skal sitte før han får snoren på) så er der ingen problem i at vide hvad det betyder.
Men men det er i petitesse afdelingen, så må vi jo bare tage den igen, og ind imellem hæve stemmen, JOW vi mener hvad vi siger.
Alt det er glemt, når han sidder foran fjernsynet med hovedet på skrå og ser Hund og hund imellem, og lige en gang imellem stikker hovedet bagved fjernsynet for at se om hundene er der omme, så er han alle pengene værd, eller når han kommer løbende imod en på stranden, alt for meget ligenede PLUTO, og bare er for glad en tegneserie hund.
Han giver os så mange billige grin, og vi nyder ham i fuldedrag.
Tror kun der har været et par gange han har været billigt til salg, en gang hvor køkkenet var ommøbleret, (kun papir var taget) og en enkelt gang havde han taget alle potter i haven på engang, ellers har han været rigtig nem, både her hjemme og ude.
Vi nyder i den grad at have hund, og han er sin vægt værd i guld.
Mange vare hunde VUF fra
Svend, Torben og Heidi
Djursland
121010 Loke
Hej alle sammen
Endelig fik vi tid til at svare.
Det er rigtig sjovt at høre alle historierne om de dejlige hunde.
Her i Hillerød går det super godt. Loke er simpelthen en skøn hunde. Han er meget rolig der er vist ingen der tror på at han ikke er så gammel. Men han løber også rundt i haven hele dagen.
Vi har to andre hunde. Den ene er en boxer som er 7 år og har meget gigt. Hun løber ikke så meget rundt den anden er et gadekryds på størrelse med Loke plettet og 5 år. Hun elsker vores skov og går gerne en runde om morgen og inspicerer skoven. I starten turde Loke ikke gå med den det tør han godt nu. Heldigvis har de svært ved at komme til vejen så de holder sig begge pænt i skoven og på marken. Når de gså kommer tilbage så går vi alle sammen, det er hyggeligt.
Loke elsker vores anden hund Lucky. De ligger sammen og jeg har ham nogen gange mistænkt for at tro hun er hans mor. Det er måske også grunden til at han er meget rolig også når de er alene hjemme, så han har kun en gang prøvet at smage på væggen. Så det må siges at være rigtig flot.
Til gengæld har vi alle åbenbart haft samme problem med køresyge. Det har været så forfærdelig med Loke. Det var det værste vi kunne gøre ved ham, han kunne sågar nægte at tale til os resten af dagen hvis vi var så frække at køre en tur med ham.
Loke er den sødeste overfor børn. Vi har tid mange børn med hjem og alle får gerne et slik i hovedet og så trisser han bare videre. Han hopper aldrig op af vores gæster men hilser pænt. Desværre har vi ikke fået trænet så meget med ham, da vi ikke havde mulighed for lørdag formiddag. Men da vi bor på landet fungerer det faktisk fint alligevel.
Vi vil meget gerne møde med jer andre enten her hvor det nu passer bedst.
Mange hilser fra os alle i Hillerød