Kilimanjaro, Safari og Zanzibar.

Turen byder på det absolut bedste af Tanzania. Fra toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, til safari i tre af landets mest eftertragtede dyrelivs parker til den eksotiske øgruppe Zanzibar.

Bjerget bestiges via den flotteste og mest varierede rute: Machame Route. Ruten har desuden den afgørende fordel, at den optimerer den vigtige akklimatisering og der er flotte udsigter til bjergets tre vulkantoppe, Shira, Kibo og Mawenzi. Der venter deltagerne en smuk og afvekslende tur, hvor man bevæger sig igennem lige så mange klimazoner, som gik man fra Ækvator til Antarktis. Der bruges seks dage på bestigningen - det har Topas en god og mangeårig erfaring med. Det giver gode og hele vandredage og der er ingen unødig spildtid på bjerget. Vigtigst, er de seks dage nok til at lave en sikker og flot bestigning, hvor langt størstedelen af vores deltagere når toppen.

Safarien foregår i tre af Tanzanias mest berømte dyrelivs parker. Disse er kendt for at have den største koncentration af vilde dyr i verden, men også for deres smukke og varierede landskaber. Udover aber, flodheste, zebraer, giraffer og gnuer er der med lidt held chance for at opleve "Afrikas Big Five"; elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.

Turen fuldendes med en uge på Zanzibar, hvor man kan nyde nogle af verdens bedste strande. Kodeordene er; kridhvide og palmebeklædte strande, farverige koralrev og azurblåt vand. Zanzibar byder også på en af Østafrikas mest turbulente historier og dens mange invasioner og imperier afspejles i øens blandede befolkning og arkitektur.

  • Bestigning af Kilimanjaro (5.895 m) - en af verdens "Seven Summits".
  • Vandretur i junglen nær Moshi med mulighed for at se kappeguereza aber
  • Trekking på Kilimanjaro i et landskab bestående af tæt grøn regnskov, sort og rødlig lava, lyseblå gletsjere og gigantiske endemiske kaktus planter.
  • Solopgang over det afrikanske kontinent fra "Uhuru Peak" i knap seks kilometers højde.
  • Safari i den grønne Lake Manyara Nationalpark - hjem til mere end 350 forskellige fuglearter, utallige aber og kunsteriske baobab træer.
  • Serengeti sletten med de enorme vidder, hvor millioner af gnuer, zebraer og antiloper har deres årlige vandring.
  • Overnatning på den afrikanske savanne i hyggelige og komfortable teltcamps.
  • Safari og vild edyr i det dybe Ngorongoro vulkankrater hvor 30.000 større pattedyr lever indenfor få kvadratkilometer.
  • Spice-tour i krydderiplantagerne på Zanzibar.
  • Sightseeing i Stone Town - en UNESCO verdens kulturarv by med en charmerende blanding af arabisk, afrikansk og europæiske kultur.
  • Dykning og snorkling på Zanzibar blandt kulørte fisk og smukke koralrev.
  • Rummelig tanzaniansk gæstfrihed og smil findes på hele turen.

 

Turbeskrivelse

Dag 1: Med fly fra Danmark til Tanzania. Indkvatering på hotel i Moshi.

Dag 2: Forberedelser til Kilimanjaro trekket. Besøg i Moshi - junglevandring.

Dag 3: Start trek - Machame Gate (1.800 m) til Machame Camp (3.000 m).

Dag 4: Trek fra Machame Camp (3.000 m) til Shira Camp (3.840 m).

Dag 5: Trek fra Shira Camp (3.840 m) til Baranco Camp (3.950 m).

Dag 6: Trek fra Baranco Camp (3.950 m) til Barafu Camp (4.600 m).

Dag 7: Til Kilimanjaros top Uhuru Peak (5.895 m) - Mweka Camp (3.100 m).

Dag 8: Trek Mweka Camp (3.100 m) til Mweka Parkgate (1.800 m) til Moshi.

Dag 9: Afslapning - forberedelser til safari.

Dag 10: Safari i Lake Manyara Nationalpark.

Dag 11: Safari Ngorongoro krateret - overnatning i "wild camp" på Serengeti sletten.

Dag 12: Safari i Serengeti Natioanlpark - overnatning i "wild camp" på Serengeti sletten.

Dag 13: Afrejse fra wildcamp - safari i Serengeti og til Karatu.

Dag 14: Med fly til Arusha til Zanzibar. Stone Towns berømte madmarked.

Dag 15: Spicetour i Zanzibars krydderiplantager.

Dag 16: Stone Town - Kendwa Beach på Zanzibars nordkyst.

Dag 17 og 18: Kendwa Beach - afslapning og/eller vandsportsaktivteter.

Dag 19: Fra Kendwa Beach til Stone Town.

Dag 20: Stone Town - sejlads fra Zanzibar til Dar Es Salaam. Afrejse mod Danmark.

 

Dag 1 - Danmark til Tanzania

Afrejse med fly fra Danmark til Kilimanjaro International airport i Tanzania. Fra lufthavnen har vi omkring en times kørsel med bus til Moshi by, som ligger i knap 900 meters højde for foden af Kilimanjaro. I Moshi bor vi på et hyggeligt, familiedrevet hotel i udkanten af byen.

Vores rejse startede tidligt søndag morgen, hvor vi klokken 02.39 sad i S-toget sammen med de sørgelige rester af julefrokoster på vej mod København, hvor vi skiftede til Metroen. Uden problemer befandt vi os snart i check-in køen, hvor vi slap igennem med de lidt tunge rygsække som håndbagage....

Tro mod vores rejsevaner indtog vi morgenmaden inden vi luskede mod dagens første flyvetur - denne gang til Amsterdam, hvor vi skulle skifte til en lidt større maskine, der skulle transportere os helt ned til Tanzania. En flyvetur på cirka 9 timer. Vi stiftede bekendtskab med vores rejsekammerater og guiden - en nordmand ved navn Aslak. Alt i alt er vi en lille gruppe på 7 personer: Peter på 30 år, bio-analytiker fra København, Maria på 35 år, call-center i Falck, Lene på 53 år fra Århus, arbejder for SKAT og Paul Erik på 60 år, som er pedel på en stor amerikansk ejet virksomhed i Arnborg. Aslak er 30 år og er guide på fuld tid. Han er ekspert i Afrika og har besteget Kilimanjaro 10 gange. Vi føler os i trygge hænder!

Første indtryk af Tanzania er som altid i en lufthavn, hvor alle bare ønsker at komme videre. Aslak har styr på formaliteterne og ikke mindst papirarbejdet - vi glider stille og roligt igennem systemet med små strømsvigt og introduktion til kontinentets sanitære forhold. Bussen venter på os og med udstyr alle vegne begiver vi os ud i den mørke afrikanske aften. Vejen er uden belysning, men vores chauffør er totalt på hjemmebane og inden for en time drejer vi af på en noget ustabil grusvej, hvor vi med nyreren oppe i halsen kører vi mod vores hotel. Vi standser ud fra en kæmpe metallåge, som åbnes af vagten og vi kører ind på en lille gårdsplads, hvor vi aflæser vores bagage. Hotellet hedder Springland Hotel. Hotellet er rigtig hyggeligt - meget anderledes end udenfor lågen. Der er hyggelig belysning rundt om i beplantningen, vores værelser er sparsomt indrettet, men absolut med fokus på det nødvendige - vi har eget badeværelse, varmt vand og myggenet på både seng og vinduer.

Vi samles til den første infomation, der serveres en lille lækker toast og en kold sodavand. Vi introduceres på samme tidspunkt til det sirlige noteringssystem, som er så anvendt i Afrika. Alt bliver skrevet i hånden og ved afrejse bliver alle regningerne samlet og der betales. Det virkes temmeligt uoverskueligt, men vi fandt ingen fejl i deres udregninger. Aslak fortæller lidt basis om turen og går lidt mere i detajler med morgendagen. Der er rigtig mange nye indtryk allerede og vi går spændte i seng til lyden af en syngende padde, cikader og ikke mindst de mange ansatte, der konstant er i bevægelse. Vi er dog enige om at netop vores dør er et yndet samlingssted for personalet. Vi sover langt om længe, men vågner flere gange af de mange nye lyde - biler i tomgang er også en meget almindeligt fænomen på vores lille hotel.

Vi vågner tidligt, klar til turens første morgenmad. Restauranten er åben og vi griber en tallerken for at forsyne os med afrikanske lækkerier. Især frugten er en kæmpe fornøjelse. Der laves individuelle omeletter, mens kaffen taget landet i betragtning er en katastrofe.

Springland Hotel, Moshi, Tanzania.

Dag 2. Forberedelser til Trekket.

Efter morgenmaden orienterede Aslak om trekket til Kilimanjaro. Vi fik anvisninger om pakning af bærernes bagage på under 12 kilo - det skabte en del røre, da gearet til trekket vejer mere end almindeligt gear. Vi taler her 3 sæson soveposer, liggeunderlag og ikke mindst det varme tøj til trekkets mange forskellige klimazoner.

Bagefter begav vi os ud i det rigtige Afrika; der ligger en gammel nedlagt jernbane hele vejen ind til byen Moshi. Vores første møde er meget varmt, solen bager fra en skyfri himmel og det er temmeligt anstrengende efter DK´s kedelige, kolde december. Vi ser mange nye ting på turen; børn der leger, børn der arbejder som hyrder, piger med slør, folk på gamle næsten ubrugelige cykler, men altid med et kæmpe smil på læberne. Intet tænkes at værre umuligt for dem - de vælter rundt i tomme plastikflasker, bunker af fældet tømmer til brænde. Vi går igennem et lokalt marked, hvor vores sarte danske næsebor bliver udfordret.... der sælges fisk, hvor tanken om vand ligger os meget fjernt, der sælges kæmpe mængder af friske frugter - især ananas er i spil. Vi ser folk, der omdanner gamle bildæk om til sandaler, vi ser mange små køkkener, hvor vores igen meget sarte danske maver ikke kan tåle mosten. Vi ser åbne rendestene, vi lugter kød i forrådnelse, vi ser ihærdige mennesker, der prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Man føler sig en lille smule flov over vores umættelige trang til unødvendige materielle ting, når disse mennesker sandsynligt drives af det daglige brød. Vi suger indtrykkene til os, mens vi tænder GPSén for at lede efter de første skatte i Tanzania. Det viser sig hurtigt at koordinaterne ikke er rigtige på for den første skat, men Søren og jeg havner istedet for på en lokal skole. Vi inviterer os selv indenfor - falder i snak med en inspektør, der beretter om mange danske besøg. Vi får lov til at snuse lidt rundt, de fleste elever er taget på¨juleferie, men enkelte er stadig i skole for at dygtiggøre sig frivilligt. Vi morer os lidt over formidlingen af biologisk viden på væggene.

Vi handler lidt ind til de næste dage på bjerget i et lille supermarked. Vi veksler vores dollars til den lokale mønt. Vi skal aflevere cirka 1700 korner til guiden og så sørger han for alle vores drikkepenge. Vi sniger os ind på et andet mere centralt marked, hvor vi kigger på udskæringer af dyr, vi aldrig har set før - ej heller ønsker at støde på igen. Selv maveindholdet af forskellige dyr bliver solgt - det kræver i sig selv et god mave at se dette syn.....

Vi ender på et lille hotel med en bar i baghaven - ikke det mest charmerende sted, men udemærket til en kold drink. Vi begiver os hjem til forkost på hotellet. Aslak prøver sine overtalelsesevner på en lokal chauffør, men han var ikke lige i humør til os - dette slog os ikke af pinden, at gå 2 kilometer i 40 graders varme er jo vand i forhold til de kommende dage på Kili.

Frokosten er ganske god - en slags buffet. Bagefter mødes vi med guiden Moses, derr vil tage os på en lille rundtur i lokalområdet - en lille vandretur på 2 timer. Vi vandrer langs rismarkerne med en enkelt flamingo, vi går i jungleområde tæt på Moshi, vi oplever Dead mans fruit", vi kommer tæt på de lokale, kan kigge ind i deres boliger. Vi ender på et lokalt børnehjem, hvor de stakkels børn bliver vækket af deres eftermiddagslur for at synge for os - en oplevelse vi gerne ville have været foruden.

Vi pakker det sidste inden morgendagens start på Kilimanjaro-trekket. Resten af vores bagage opmaganiseres på Springland Hotel - en super god service. De sidste Snickers indkøbes til ågerpriser, regningerne betales og vi er klar til afgang tidlig næste morgen.

Dag 3. Første dag på bjerget.

Vi er nu klar til bestigningen af Kilimanjaro - eller så klar som vi nu kan være. Med pakkede sække og madpakker, stiger vi ombord på bussen til Machame Park Gate, der ligger på Kilimanjaros sydside, hvorfra de næste seks dages vandring starter. Machame-ruten er den stejleste,men også det flotteste. En noget nemmere rute - Cola-ruten ligger på den anden side af bjerget, men den er ikke særlig imponerende. Topas skriver i deres turbeskrivelse at det er deres errfaring at netop denne rute har det bedste akklimatiseringsprogram, hvilket kan sikre flere gæster på toppen - altså en stor succesrate.

Bo Belvedere Christensen skriver i sin bog om Kilimanjaro, at Machame er for lidt mere hærdede, men nok den letteste af de længere ruter. De første dage stiger man betragteligt, hvilket til gengæld gør det lidt lettere til sidst på selve topdagen.

Ved ankomsten til Machame gate er vores hold igang med at fordele arbejdet imellem dem - vi har 3 bærere per person. Vi har én lokal chefguide ved navn Felix, han har én hjælper ved navn Matthew. Felix står for kontakten til vores hjælpere, da de kun taler meget lidt engelsk. Vi har en butler ved navn Thomas, der er vores link til køkkenet og som står for alt vores proviant.

Vi starter i 1800 meters højde og går de første mange timer op gennem regnskoven på en snoet sti mod Machame Camp. Vegetationen i regnskoven er tæt og består af bregner, buske, planter og træer i alle farvepalettens grønne nuancer. Lysegrønt "spansk mos" trives i det fugtige klima og hænger som lange skæg fra træernes grene. Vi var heldige at se den sjældne "impatiens kilimanjari" - en lille rød og gul okide-ligende blomst, der kun vokser i Kilimanjaros regnskov.

Vi nyder vores medbragte frokost - dog en smule i tvivl om indholdet svarer til det kalorieforbrug vi forbrænder gennem opstigningen. Der er mange søde sager i pakken, men kun meget lidt længerevarende brændsel. Godt at vi er udstyret med vores Monkeybars! Sidst på eftermiddagen ankommer vi til en lysning i udkanten af regnskoven - Machame Camp i 3000 meters højde. Vores telte er allerede stillet op og vores madtelt venter med varm thé, nylavede popkorn og en stol. Da vi orienterer os i lejren, er der en del rumsteren i trætoppene. En kæmpe colobusabe skynder sig væk. Endnu engang er vi heldige, da den sorte og hvide Colobusabe er temmelig sjælden. Ærgeligt at vi ikke lige havde kameraet klar.

Vores bagage er allerede i teltene, vi pakker vores luftmadrasser ud, lægger soveposerne klar og vælter over i madteltet, hvor vi nyder théen og popkornen sammen med vores rejsevenner. Det er hyggeligt at sidde sammen og dele dagens erfaringer - der udveksles rejseerfaringer og vi bliver langsomt lidt klogere på hinanden. Aftensmaden serveres og vi deler en kæmpe portion sammenkogt ret med oksekød og kartofler. Desserten er frisk frugt med en god kop kaffe til. Det varer ikke længe førend trætheden melder sig, tandbørsterne findes frem og inden længe er der stille i lejren. Kun de elt nye regnskovslyde holder os vågen et kort øjeblik - der pusles udenfor teltene og de lysende øjne i natten fortæller os at der er små ræve, der holder lejren fri for spiseligt affald.

 

Dag 4. Trek for Machame Camp til Shira Camp.

Solopgang over Shira Camp.

Idag skal vi videre op til Shira Camp, der ligger i 3840 meters højde - vandringen idag er trekkets korteste og følger et stejlt og klippefyldt højdedrag, som hurtigt tager os ud af regnskoven og op på det åbne og tørre Shira plateau. Undervejs er der udsigt til både Kilimanjaro og den 4566 meter høje vulkan Mount Meru beliggende 70 km vest for Kilimanjaro. Vegetationen er skiftet til højlandshede med lave buske, evighedsblomster og de eksotiske kaktus-lignende planter "lobelia" og "scenecio", som kan blive henholdsvis tre og fem meter høje. Vejret er lidt uforsigeligt og flere gange måtte vi i regntøjet, hvorefter vi smider det igen på grund af varmen. Det er også temmeligt overskyet.

Hen af eftermiddagen ankommer vi til vores lejr, som ligger på det store Shira plateau med udsigten til resterne af Kilimanjaros ældste top Shira Cone (3962 m) mod vest og Kipos berømte "Western Breach" mod øst. Endnu engang hygger vi med thé og popkorn. Der hviles i teltene inden aftensmaden. Det er ganske utroligt, hvad menukortet indeholder på en bjergside - vi er i hvertfald temmelig positivt overrasket. Madteltet fyldes med gode historier og Aslak afslutter med morgensdagens info. Vi er glade for den tydelige information hver dag - alle sten vendes og vi kan starte dagen uden at være usikre. Det er tydeligt at Aslak er meget kompetent og at hans 10 opstigning er en appelsin i hans turban - vi er i sikre hænder - ingen tvivl om det!

Dag 5. Trek fra Shira Camp til Barranco Camp.

Vi startede forholdsvis tidligt fra lejren, da vi havde en lang og vigtig vandredag foran os. Vi skulle op og mærke den tynde luft i 4600 meters højde, hvorefter vi kommer ned igen i næsten samme højdeniveau som Shira Camp for at overnatte. Dette er et meget væsentligt skridt i vores akklimatiserings forløb. Indtil videre har vi vandret i et meget roligt tempo for at give kroppen muligheder for at tilvænne sig til den tyndere luft. Det langsomme tempo gør, at der er masser af tid til at se sig omkring og igen er landskabet helt anderledes fra de foregående dage.

Vegetationen er sparsom jo højere vi kommer op og snart befinder vi os i et goldt månelandskab, hvor store, sorte lava-klippeblokke ligger strøet omkring så langt øjet rækker. Hele formiddagen fulgte vi en højderyg i østlig retning med udsyn til Kilimanjaros snekældte tinde og ved højderyggens top, drejer stien i sydlig retning og tog os gennem en række flade dale for foden af Western Breach på Kilimanjaros kraterkant. Vi spiste frokost nær Arrow gletsjeren i omkring 4500 meters højde.

Det er nu tydeligt at enkelte fra gruppen kan mærke den manglende ilt, Lene er udmattet og Peter har kvalme. Lene beslutter at drage med bærerne udenom Lava Tower, mens Peter og resten af gruppen begiver sig lidt længere op mod Lava Tower, cirka 100 ekstra højdemeter, hvorefter vi vandrer mod Barranco Camp. Ingen tvivl om at netop denne camp er den smukkeste på turen - Barranco Wall med en stigning på 250 højdemeter, en kæmpe plateau med fantastisk udsyn over området og ikke mindst lidt solskin! Vi glæder os allerede til opstigningen.

Dag 6. Trek fra Barranco Camp til Barafu Camp.

I dag skal vi ud på bestigningens mest varierede vandring både hvad angå terræn og landskab. Vi startede dagen med at forcere Barranco Wall, som med en stigning på 250 højdemeter over en forholdsvis kort distance kan tage pusten fra de fleste. Vi tog det stille og roligt, i vaske ægte Tanzaniastil - pole pole. Belønningen ventede på toppen, hvor vi havde en fantastisk udsigt til Kilimanjaros syglige ismark med gletsjerne Heim, Kersten og Decken, der løber ned langs bjergets sider som flødeskum på en kage.

Da vi når Karanga-dalen havde vi knap 700 stejle højdemeter op til Barafu Camp, som er vores sidste camp inden topnatten. Vi er nu oppe i Kilimanjaros alpine og nærmest ørkenagtige landskab med ingen eller meget sparsom vegetation. Fra Barafu er der en helt fantastisk udsigt til den dramatiske forrevne og takkede bjergtinde "Mawnzi" (5.149 meter) elleve kilometer øst for Kibo. Det blev desværre temmeligt overskyet lige efter vi ankom. Der var forsinkelser på vores telt og i blæsten tog det vores bærere lidt længere tid at få det rejst.

Vi var på dette tidspunkt lidt trætte af vandringen og ikke mindst på grund af det ringe iltniveau. Vi fik os en lille velfortjent lur, inden vi luskede over i teltet for at spise aftensmad og høre de sidste instrukser på nattens opstigning. Vi var lidt mutte i betrækket, da vi indtog teltet, men forlod det opstemte og med troen på at natten skulle blive fantastisk for os alle sammen. Lene havde fravalgt topbestigningen, da hun var for udmattet. Hun hyggede om os andre og spredte en rigtig god positiv stemning.

Vi fik et par timer i posen igen, inden vi skulle op klokken 22.00. Det var nu svært at holde fokus på optankning af energi,da det var koldt og blæsende. Vi iførte os alt hvad rammer og tøjler kunne holde. 4 lag på benene og 5 på toppen - dette inklusiv en dunjakke og ikke mindst vores uundværlige skaljakke. Huen og de store luffer kom også i brug. Stavene, vandet og lidt sødt til blodsukkeret kom i lommerne. Efter et par søde kopper thé var vi klar til topbestigning. Klokken var nu halv tolv da Aslak, Maria, Poul Erik, Peter, Søren og jeg stod klar på stien sammen med vores chefguide Felix, Matthew og nogle bærere.

Turen starter med en stejl opstigning af grussti og klipper. Aslak havde besluttet at vi skulle have en pause efter hver 200 højdemeter - alt i alt er der cirka 1500 højdemeter til toppen. Inde vi havde klaret de første 200 højdemeter var stien og klipper dækket af sne, kraftig vind og kulde. Det kom noget bag på os at sneen kom så tidligt - i diverse bøger har vi læst at hvis der er sne, så er man heldig. Vi kan konkludere at vi var meget heldige.......

Vi vandrede videre i natten med vores pandelamper - en lang snoet slange med ivrige bestigere. 200 højdemeter logges igen i "bogen", men denne gang er Peter begyndt at blive syg igen. Han kaster op, men beslutter at gå videre. Jeg er ikke så varm, som jeg gerne vil være. Beslutter at ændre på vanterne og bevæge tæerne mere får at få mere varme i dem. Ved næste pause snakker Søren og jeg om mangel på varme i forhold til de næste mange timers opstigning. Jeg er ikke sikker på at jeg kan holde varmen i 6 timer endnu - Søren fortæller at han er lidt svimmel og kold. Peter melder at han er ikke skal videre. Vi beslutter hurtigt at gå ned sammen med én af bærerne. Vi siger farvel til Maria, Poul Erik og Aslak - ønsker dem held og lykke og påbegynder nedstigningen til de mere iltrige luftlag. Vi nåede op til 5300 meter.

Det bliver en lang tur ned igen - der er fuldstændigt mørkt omkring os. Vi går hastigt nedad, det føles underligt, man er træt, underlaget er porøst og vores bærer er ikke særlig meddelsom. Søren spørger mange gange til retning på lejren, men bæreren har svært ved at svare så vi kan forstå det. Efter langt tid aner vi heldigvis vores telte, vi er totalt udmattet, men Thomas har fået besked på at tage vores puls og vores iltmætning inden vi går i seng. Søren puls er meget høj og min iltmætning er nede på 61% - normalt ved havets overflade ligger den på 100%. Dette kunne være svaret på hvorfor jeg pludselig blev så kold. Poserne er ihvertfald et kærkommet syn og vi smutter i dem uden snak. Vi sover begge meget uroligt indtil vi bliver vækket til morgenmaden.

Dag 7. Trek fra Barafu Camp til Mweka Camp.

Det var en lille stille gruppe, der spiste morgenmad sammen. Vi håbede selvfølgelig på at Poul Erik, Maria og Aslak havde været på toppen og at de nu var sikkert på vej ned mod lejren igen. Peter havde heldigvis fået det bedre igen, vi var alle varme og efter en Cola var Søren på toppen igen. Utroligt, hvad et tilskud af sukker kan gøre for kroppen.

Ved 10-tiden kom Maria, Aslak og Poul Erik ind i lejren - de havde nået toppen! Mange lykønskninger fra os alle sammen - super flot gået! De falder ind i teltene og vi ser dem ikke de næste 4 timer. Vi spiser frokost og vores lille selskab kan pakke for at vandre ned til Mweka Camp i 3100 meter. Da Felix har været med på toppen er der ingen der har sørget for frisk vand til nedstigningen. Med vores danske organiseringsevne er det underligt at tænke, at hvis chefen ikke er tilstede, så skal basis ikke længere være i orden. Aslak er vred og med rette. Vi deler det vand der er tilbage, hvorefter vi kan påbegynde nedstigningen. Der er dog mulighed for at få vand efter et par timers vandring og vandet er ikke længere så vigtigt, da vi er på vej ned.

Det blev en lang vandredag, hvor terrænet skiftede flere gange. Vi gik i lang tid på noget der lignede en udtørret flodseng. Terrænet var temmelig krævende for de nu trætte ben, men stemningen var god, da vi nåede campen, der ligger ved trægrænsen af den afrikanske regnskov. Vi glædede os til aftensmaden, appetitten var kommet godt igen og humøret var meget bedre. Vi hygger, sludrer og høre gode historier fra toppen inden vi finder poserne frem for sidste gang på denne rejse.

Dag 8. Trek fra Mweka Camp til Mweka Parkgate.

Thomas og køkkenet serverer en luksus udgave af morgenmaden - vi ser skiver med agurk for første gang....det er store sager. Thomas virker lidt vedmodig og ved den obligatoriske farvelceremoni, er der ikke de store glædesudbrud fra hans side.

Der pakkes for sidste gang. Stemningen er hyggelig - især blandt det lokale personale, da de skal hjem og fejre jul sammen med deres familier. Vi vælter ud på regnskovsstien med næsen mod Mweka Parkgate. Aslak løber i forvejen, mens vi andre holder er jævnt tempo. Der tages de sidste billeder af terrænet og ikke mindst det fjerne snebeklædte bjerg Kilimanjaro. Vi hygger med vores medbragte madpakker som elever på udflugt.

Vi ser aber i trækronerne - dog ikke særlig fotogene, men vi prøver alle ihærdigt at få nogle gode fotos af vores nærmeste slægtninge. Deres hastighed er god noget hurtigere end vores og interessen falder på traditionelle regnskovsingredienser som f.eks. svampe og eksotiske blomster. Man kan mærke på gruppen at vi er bjergmætte - vi trænger til et varmt bad, noget selvvalgt mad og en rigtig god kop afrikansk kaffe.

Endellig er vi nede ved lågen, trætte, varme og ivrige efter at den ventende bus påbegynder den sidste nedstigning mod Moshi. Endelig er alt spændt fast og vi kører ud af nationalparken med kompasnålen vendt mod Springland Hotel. Under en times kørsel og vi holder foran den store jernlåge og afventer tilladelse fra vagten. Aslak sørger for vores værelser og så snart nøglen er i døren, springer vi frem for at tænde for det varme vand. Der pakkes ud, der luftes soveposer, der vaskes kroppe af flere omgange. Vi har noget vaskepulver med hjemmefra og det kommer nu i brug. Enkelte T-shirts, underbukser og shorts får en ordentlig omgang i vores konverterede vaskemaskine: en skraldespand med bevægelsesenegi fra vores rosinagtige næver. En helt igennem fantastisk duft spreder sig i vores værelse - og vi snyder os til lidt solskinsplads udenfor. Efter et par timer i den stegende afrikanske sol er det meste af vasketøjet klar til brug igen.

Resten af eftermiddagen bruger vi på vores bøger og en yderst velfortjent morfar. Vi "hygger" med den lokale kaffe på hotellet - vihavde håbet på en frisk kop kaffe, men dette skulle ikke være tilfældet. Vi har en stærk mistanke om at det var den samme kaffe som vi fik serveret til morgenmaden. Vi fortsætter dagen med læsning og forberedelserne til safarien. Middagen indtages på hotellet og vi stiger tidligt til køjs efter en lang dag.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.09 | 11:03
Forside har modtaget 1
Du kan lide denne side