Vietnam Adventure 2.del

Dag 10

Vi bliver kørt tilbage på vores hotel i Hanoi, hvor der er mulighed for at vaske sig og få morgenmad inden vi kører ud til Halongbugten.

Vores bus kører os ud af Hanois travle gader og vi ender på en temmelig befærdet vej hele vejen mod bugten. Vi passerer industrier og kulkraftværker på vores vej med høje skorstene, hvor røgen vælter op. Jeg har beskrevet forureningen i kapitlet om Gode råd.

Vi drejer ud mod Halong Bay hvor over 2000 kalkstenøer befinder sig på et 3800 km2 område. Det er tydeligt at bugten er forholdsvis nyanlagt i forhold til turistområdet - der er flere ikke-færdigbygget megaresorts omkring os og området syntes temmelig tomt. Men det er havnen ikke - der ligger omkring 550 både, der dagligt sejler turister ud i bugten, både på dagsture og ligesom vores - over et par dage.

Vores båd er en typisk turistbåd med plads til os alle sammen i dobbeltkahytter. Båden er ikke af den nyeste slags - i dag skal de nye både fabrikeres af metal og ikke træ. Vi får placeret vores bagage i kahytten, som er dejlig rummelig - langt ud over vores forventninger og med eget bad og toilet. Vi møder vores mandskab med det samme, da frokosten serveres mens vi sejler ud af havnen. Det er noget af den bedste mad vi har fået på hele turen - der er selvfølgelig en overvægt af seafood, som ikke er Sørens favorit, men der er mange andre lækre retter ved hvert måltid. Den eneste negative faktor er hastigheden - Vietnameserne må spise rigtig hurtigt, da fadene hastigt bliver fjernet og erstattet med nye retter. Det er svært af følge med og i det hele taget at spise 7 retter på en halv time - ikke just mega hyggeligt - og især ikke når maden er rigtig lækker.

Vi sejler ud til nogle kalkstenøer, hvor vores kajakguide giver instrukser førend vi påfører os vestene og hopper i kajakkerne. Det bliver hurtigt meget tydeligt at området er stærkt forurenet og vi er meget forbavset over mængden af affald. Vi sejler forbi mange forskellige øer, beplantningen er næsten tropisk og ved et tilfælde ser vi bevægelserne fra en abe - dog svær at se uden en kikkert. Vi sejler igennem lange huler for at komme ind til lagunerne - hvis så bare den mørke tur var det værd, men lagunerne er fyldte med skrald - det skriger til himlen at der er noget seriøst galt her!

Der er intet smukt når havet flyder med affald - det tager totalt interessen fra den sejlende, når pagajen støder mod plastikposer. At vietnameserne ser området som specielt er tydeligt, bare ikke specielt nok til at kommende genrationer også skal have glæde af dette World Heritage område. Efter en lang tur glider kajakkerne op langs båden igen - vejret tager en drejning og det blæser på til regn.

Vi bader og hygger med en kop kaffe, lidt krydsord og endnu en håndfuld lakridser, mens vi venter på at aftensmaden bliver serveret. Vi håber at selvskabet vil være mere afdæmpet i aften, selvom drinkskortet er gennemlæst og flere drinks bliver drukket ved middagen. Maden er super lækker og i nyder det i den halve time det varer :) kaffen indtages på dækket, mens man forsøger at kigge efter stjernerne. Det er nu temmelig overskyet og ikke muligt at se stjerner denne aften.

Dag 11

Vi vågner om natten til et vældigt tordenvejr og det skulle desværre betyde at der ikke blev mulighed for at sejle i kajakkerne til formiddag på grund af faren for lynnedslag. Vi sejler lidt længere ud i bugten, mens vi ligger i kahytten med de sørgelige rester af Skippermix og forsøget på at løse nogle af de svære krydsord - men da jeg hjælper til, så går det meget bedre.

Vi nyder igen en rigtig lækker frokost inden holdet kan hoppe i kajakkerne - jeg er ikke med på turen, da min skulder ikke holder af aktiviteten. Det vidste jeg godt kunne blive et problem, men værre er det at jeg meget nemt bliver søsyg også selvom der nærmest er havblik. Jeg skal være under havets overflade eller på land førend jeg er ok med gyroen. Søren er solidarisk og vi ender oppe på dækket med en kold cola og kikkerten. Vi afventer hjemkomsten af de andre, som ligner våde rotter da de ankommer.

Båden sejler tilbage mod bugten, da vi mangler vand. Vi ankommer til et sted, hvor der er 24 andre både. Heldigvis var der ingen partybåde iblandt dem og vi kunne sidde på dækket uden lyden af technomusik eller unge mennesker, der benytter bådene som springbræt ud i havet. Denne aktivitet var blevet ulovlig efter et indfødt var blevet dræbt.

Vi fik følgeskab af en lille robåd med et større udbud af hyggelige varer - hun havde sågar kolde chokolader i køletasken. Vi købte ingenting, men havde absolut lyst til både chokolade, juice og kiks:)

Til aftensmaden bliver vi overrasket af kokkens mange smukke anretninger - han er åvenbart lidt af en kunstner, som vi skal se mere til dagen efter. Vi slapper af med krydsord og hav-kiggeri på dækket inden vi siger godnat for idag.

Dag 12

Vi spiser morgenmad og skibet sejler langsomt hen til det sidste sted, hvorfra der sejles kajak på denne tur. Vi har fået frisk vand på skibet, en lille pram kom forbi og i løbet af kort tid, så var vores tanke fyldte igen. Det tænker man ikke rigtig på i det daglige, men det er selvfølgelig en vigtig faktor på et skib.

Vi sejlede forbi Cock Fighting Islands og smed anker, så gruppen kunne hoppe i kajakkerne for sidste gang. Det blev en meget tidlig tur på havet og vi spiste allerede frokost klokken halv elleve, da skibet skulle være tilbage i havnen på en bestemt tid.

Vi ankom til tiden og steg fra borde efter at mandskabet havde modtaget deres drikkepenge. Vores Kajakguide fortalte os at bugten er så forurenet at regeringen påtænker at lukke for sejlads i en to-årig periode for at skåne havet. Om det er den rette løsning ved jeg ikke - men den kan ikke stå alene!

Bussen er klar og vi kører sydpå, stopper ved den samme forretning som på vejen herop. Et opholdssted for handikappede, der for nogens vedkommende er resultatet af Agent Orange fra Vietnamkrigen, andre er fysisk/mentalthandikappede og fælles for dem er at de bor og arbejder, hvor der sælges kunstvarer. Vi er meget imponeret over de smukke udhuggede sten og syarbejderne - det er virkelig utroligt, hvad man kan få ud af et stykke marmor. Dog er priserne er derefter - vi beslutter at sagen er værdig, men vi venter med at købe vores souvenirs i Hanois små lumre gader.

Tilbage i Hanoi får vi en suite med verdens største tallerken som pynt. Jeg passer på ikke at komme for tæt på den - tænk hvis man kom til at skubbe til den..... Vi tager et velfortjent bad og lister hurtigt ud til vandingshullet hvor vi bestiller is og kaffen. Vi lister tilbage på gaderne og kigger på silkevarer, mens varmen bare er for ulidelig. Vi har besluttet at finde en souvenir med guldsmede på, da vi har set så mange af dem på vores tur i bjergene. Vi finder en hårnål af ben/horn med udskæringer der ligner en guldsmed. Tilbage på hotellet afventer vi den fælles afskedsmiddag.

Thang fanger taxier til os og vi bliver kørt hen på en rigtig hyggelig udendørs restaurant, hvor vi nyder en masse spændende retter. Vi får endda oplæring af én af tjenerne, som viser os hvordan man ruller en Vietnamesisk pandekage. Der var så mange lækre forretter, at jeg ikke kunne spise hovedretten, som sjovt nok var en stor skål nudelsuppe. De andre sagde at den var lækker, men det var umuligt at fylde mere på tanken. Da lige indtil vi kom tilbage til hotellet, hvor vi lod os friste af en kop kaffe og lidt is :) 

Da vi tog taxi tilbage til hotellet, så vi at rigtig mange vietnamesere opholdt sig udenfor i parker og ved søen. Vi gik ud for at se nærmere på fænomenet. I en af de store parker lavede man Tai Chi, mens andre dansede standard-dans. De unge lavede break-dance, men de yngste rullede på rulleskøjter, sedgeboard og løbehjul. Der var virkelig gang i den - en noget andet oplevelse end de unge derhjemme, der går med næsen i deres mobiler hele tiden. Vi var meget imponeret over deres fælles hyggestund og også lidt misundelig.

Dag 13

Vi spiser tidlig morgenmad, hvorefter vi beslutter at besøge Ho Chi Minhs mausoleum og den dertil hørende park med pagoden One Pillar Pagoda. Søren har bulder med maven, så vi laver ingen store udflugter. Vi tager taxi frem og tilbage og må lægge en rørende formue for denne transport cirka 12 kroner pr.vej.

Ho Chi Minhs mausoleum var lukket, men vi så de stakkels vagter i deres hvide uniformer, som marcherede frem og tilbage foran mausoleret. Der er ingen tvivl om at Ho Chi Minh er en landsfader og frelser i vietnamesernes øjne.  

Vi går en lille tur til søen senere, hvorefter vi besøger Burger King så vi kan bruge de sidste rabatkuponer som vi fik ved vores første besøg. Søren slapper af på værelset mens jeg roder rundt i souvenirforretningerne. Jeg køber en lille æske til Søren som han kiggede på igår. Og jeg køber en lakplade af de to kæmpende haner fra Halong Bugten. Vi plejer at købe lidt til kasserne på væggen derhjemme.

Ved 13.30 tiden kører vi mod lufthavnen hvor vi flyver hjemad - først til Bangkok, derefter til Doha, for til sidst at lande i København lørdag morgen kl 6.00. 

Det tog hårdt at skulle formøble de sidste millioner Dong, men det lykkedes tilsidst. I Doha nød vi en kop stærk kaffe indtil vi igen skulle flade ud i flyveren. Det er temmelig anstrengende at skulle foretage sig meget lidt i så mange timer og ens bagdel er helt følelsesløs efter de mange timers flyvning.

Efter flere forskellige film, indtagelse af flymad og roteren på sædet, landede vi endelig i København, hvor en længere rejse med togbus ventede på os. Heldigvis var min far i ankomsthallen og vi kørte uden problemer mod Køge. Vel hjemme igen, fik vi hurtigt pakket rygsækkenes indhold ud på bryggersgulvet, maskinen blev fyldt og vi smuttede en tur i Netto for at hente mælken til kaffen :) godt at være hjemme i "kulden" igen!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.09 | 11:03
Forside har modtaget 1
Du kan lide denne side