Sydamerika

2.8.2006

Som vi alle ved holder rejseplaner sjaeldent og det har vi ogsaa erfaret. Efter mange timers flyvning endte vi i storbyen Lima i Peru, hvor vi heldigvis havde booket et hostel fra Danmark. Alt er fuldstaendigt kaos, der er biler alle vegne og faerdselsregler er en by i Rusland - det er et koerekort ogsaa! Fra start ser vi bunkevis af fattige mennesker og isaer smaa boern goer stort indtryk paa ungerne og ikke mindst os. Heldigvis kommer Richard fra hostel os til undsaetning og faar os helskindet ud af trafikkaoset og vi havner paa vores hostel som ligger i den sikreste del af byen.

Vaerelset er sparsomt indrettet og vi maa i denne omgang noejes med dette tilbud - dog oensker vi ikke at gaa laengere ned i standard mest for ungernes skyld. Lima er stor, larmende, beskidt og meget fattigt derfor beslutter vi os for at tage bussen vaek - ud paa landet, naermere betegnet verdens navle, bjergbyen Cusco som viser sig at vaere en by paa 200000 indbyggere.

Turen var lang og Connor og Betina maatte flere gange hilse paa en braekpose, da der er meget bjergkoersel. Transportpillerne ligger selvfoelgelig i bagagen - det husker vi til naeste gang! Igen var det en god ide at have booket hostel paa forhaand. Vi ankommer til et rigtigt hyggeligt lille hostel, hvor vores landlady er baade hjaelpsom og rar. Vores eneste ulempe er at vi ikke kan hverken forstaa eller tale spansk - vi goer vores bedste og det lykkes som regel.

Cusco er mindre larmende men der er tonsvis af turister, kirker og gamle ruiner. De mest kendte - den 12 kantede og pumaen har vi set, men desvaerre kunne vi ikke komme til Machu Picchu, da vi ikke havde bestilt billetter i forvejen - nogle gange op til et halvt aar foer ankomst. Det var kun muligt at komme op, men der var ingen mulighed for at komme ned igen, hvilket jo umuliggjorde et besoeg. Vi har koebt en ny bog paa engelsk om Sydamerika som er langt mere informativ og i denne erfarede vi at omraadet ved soeen Titicaca paa denne aarstid er meget koldt - helt ned til minus 25 grader. Vi har desvaerre ikke udstyr med til saadanne temperaturer, da vi er kolde nok her i Cusco. Om morgenen er der cirka 12 grader og om dagen er der over 25-28 grader.

Dagene gaar med vandreture i byen, besoeg paa lokale markeder - baade kunst og de mere kulinariske - frugt, koed og krydderier samt isenkram. En enkelt tur til nogel gamle sten er det blevet til - det var nogle meget dyre sten og vi er blevet enige om at vi har set sten nok indtil videre. Der er ogsaa mulighed for at komme paa ture ud i junglen, men de spraenger vores budget, da de koster 5000 kr pr person for 6 dage og det er ikke nogen garanti for at se de mere eksotiske dyr og planter. Derfor vaelger vi at traekke pengene med op til Costa Rica hvor der ogsaa er mulighed for at komme ind i regnskoven.

Sean og Connor bryder sig ikke om at vaere her, da der er rigtig mange boern der tigger paa gaden - gamle mennesker ser ud som om de er doende. Det er forstaaeligt nok at de reagerer, men vi har besluttet ikke at give dem penge, men derimod stoette de lokale hjaelpeorganisationer som f.eks. suppekoekkener. Det giver dem en smule ro, men de glaeder sig til vi skal videre nordpaa. Man kan heller ikke gaa paa gaden i fred da man ustandseligt bliver stoppet af gadesaelgere, som saelger postkort, hjemmelavede dukker, huer, bluser, solbriller, tilbud om massage osv. Vi er blevet rigtig gode til at sige "No, gracias". Selv ungerne siger det en million gange om dagen!
Maden er dog noget ensformig: kylling eller pizza, da vores maver ikke har mod paa de lokale retter. Det ser ellers laekkert ud, men vi toer ikke.
Vi har bestilt billetter tilbage til Lima og videre til Trujillo som ligger taet paa Stillehavet og ogsaa paa Equador, som er vores naeste maal.
Vi mangler at se noget groent og haaber at komme vaek fra al den fattigdom vi ser her. Maaske er vi naive, men vi haaber paa det bedste.
Vi nyder at vaere afsted, drengene skal nok komme paa andre tanker naar vi kan faa lov til at bade eller se dyrelivet i regnskoven. PSPen er en gave for traette boern der har brug for at koble af. Meget glad for at vi besluttede at disse maskiner skulle med paa turen.
Vi skal passe lidt paa vores rygge, da der er rigtig mange flotte souvernirs, vi har allerede koebt tre ting og vi har kun vaeret vaek i en uge!
Arne mener at man kun har vaeret i Peru, hvis man har spist marsvin, alpaka (lille lama) og drukket Inka Cola. Han mangler kun marsvinet! Vi andre holder os tilbage og noejes med Inka Colaen.
Vi takker for de mange hilsner i vores gaestebog og sender jer alle sammen peruvianske hilsner Adios.

12.8.2006

Solen skinner fra en skyfri himmel, det er lunt og vi hygger os i byen Chiclayo, som ligger i den nordlige del af Peru. En storby med mange biler, mennesker og dog med en rigtig hyggelig atmosfaere. Vi har besoegt det lokale stormarked, hvor normal daglighandel inkluderer salg af velfodrede marsvin, smaa yndige hundehvalpe med soevnige oejne, store afpillede kamphaner som goeres klar til eftermiddagens kamp, nyklaekkede aellinger, eksotiske fugle i meget smaa bure, skildpadder i lommen og meget mere. Vi faar virkelig en paa opleveren. Vi er maaske de foerste hvide mennesker som mange af den yngre befolkning har set...flere benaevner os med tilnavnet "Gringos". En lille pige stak hovedet ud af en taxi for at raabe "A gringo family" - et syn hun sikkert aldrig har set foer.

Selve synsoplevelsen er intet imod de adskillige dufte og saagar lugte, hvis man nu skal vaere mindre positiv. Det er svaert at forholde sig til salg af koed ved siden af levende husdyr, frugter ved siden af fiskehandlere og ris og gryn ved siden af skomagerne.... Ungerne proever at virke positive og imoedekommende men bliver glade da vi endelig forlader markedet. Vi fandt ogsaa det lokale heksemarked, hvor alverdens magiske og potente eleksirer saelges. De solgte dog ingen mod uartige unger!
Vi har kun haft en kedelig oplevelse indtil videre. Idag paa markedet foelte Betina pludselig noget vaadt og ubehageligt i nakken. Toerrede det bort og gik paent til siden for at finde ud af hvad det var. I et split sekund havde nogen proevet at aabne vores mavebaelte, dog uden held. Vi udvandrede med det samme og kommer ikke tilbage, Arne var dog heldig at faa lavet sin oedelagte sandal for 2 kroner. Nogle ting er ufatteligt billigt, mens kager og kaffe koster en formue. Oev!

Vores hotelvaerelse er luksus, vi overnattede tidligere hos en engelsk guide, som anbefalede dette hotel til os og vi har ikke fortrudt. Morgenmad paa sengen, dejligt stort badevaerelse samt god beliggenhed for kun 160 kroner for os alle pr. nat.
Det eneste minus her i Sydamerika er maden. Portionerne er alt for smaa og vi har svaert ved at finde restauranter, hvor de serverer andet end kylling og pommes frites eller pizza. De smaa lokale steder toer vi simpelthen ikke spise paa af frygt for akut flodhestesyndrom. Deres hygiejne er under vores standard - dog er de fleste offentlige toiletter top standard.

Vi har endda vaeret paa besoeg i en stor udgravning sammen med vores engelske guider. Det var meget spaendende, dog synes ungerne det var rimelig kedeligt, da man intet maa roere eller lege fangelege. De voksne er ogsaa sikre paa at de har set nok af gamle ruiner og laengtes efter frodige jungler og lange sandstrande.

Vi proever i oejeblikket at komme ind i Costa Rica, men vi har besvaer med Taca air, som ikke vil tillade os at flyve hvis vi ikke har en returbillet eller en billet videre ud af Costa Rica - rimelig svaert da vi ikke kan betale en eventuel busbillet paa nettet - busselskabet modtager ikke online reservationer. Vi har kontaktet det danske konsulat i Costa Rica, som har givet bolden videre til konsulatet i Equador, Quito.

En af de naermeste dage skal vi videre nordpaa, mod Tumbes, hvor vi hygger et par dage ved vandet inden vi skal ind i Equador. Der er tit problemer ved graeserne, dog haaber vi at ungerne kan mildne deres humoer.
Den mest almindelige form for transport er ved hjaelp af bus. Store busser med baade toilet og fjernsyn. Nogle serverer ogsaa baade morgen, middags, og aftensmad paa turen. Der er stor sikkerhed omkring os naar vi rejser med disse busser og det er meget betryggende, da vi har ungerne med. Dog glaeder vi os til en planlagt togtur i Equador. Der staar i vores rejsebog at man kan sidde paa togets tag...kan man mon spaende ungerne fast uden problemer fra de andre passagerer?

Ellers gaar tiden med at spise en masse usunde ting, gaa lange ture, slapper af med spansk fjernssyn, laver kryds-og tvaers samt laeser en stille stund i vores medbragte boeger, mens alle andre droener afsted i deres fortravlede tilvaerelser. HA HA.

23-08-2006

Vi har oplevet en del de sidste par dage: rejst fra en moderne og velfungernede by som Chiclayo til en slags spoegelsesby bestaaende af smaa huse, et gammelt slidt torv og en enkelt restaurant med overpriser, videre over graensen til Equador som virkede fuldstaendigt vanvittigt med lange koeer og forvirrende beskeder paa spansk selvfoelgeligt samt to checkposter undervejs hvor vi skulle ud af bussen og papirerne chekkes for syttende gang. Enorm langsommelig og besvaerlig proces.
Vaagnede op til en ny og spaendende by - Guayanqil. Supermoderne med en 2,5 km nyrestaureret havnepromenade med utallige butikker og restauranter samt en utrolig velholdt park med eksotiske traer og blomster. Hotellet havde desvaerre andre forhold - intet varmt vand og toiletterne virkede sporatisk. Men maden var okay, stemningen var ligeledes og vi tilbragte desuden tid paa et piratskib som sejlede i bugten - ungerne var underholdt, mens de voksne kunne slappe af et oejeblik. Byen er ogsaa meget kendt for en park hvor der gaar leguaner frit omkring - selvfoelgelig skulle vi besoege stedet, da legunaer sikkert er meget fredelige og ikke saerlig store. Men de var store ogsaa selvom de laa oppe i traerne og sov. Vi vendte tilbage naeste dag, hvor alle leguanerne gik rundt omkring publikum, mens nogle lokale haandfodrede dem med bananer. Der var rigtig mange og man skulle lige se sig for en ekstra gang inden man gik videre ellers ville man vaelte over dem. De stoerste var cirka 1.5 meter lange og de mindste vi saa kun cirka 30 cm. Parken huser ogsaa en lille dam med skildpadder og fisk. Derudover var der ogsaa nogle utrolig store, flotte egern - svaere at fotografere.
Vi havde inden vi ankom til byen besluttet os for at skulle videre med tog til Riobamba, men netop i de dage havde den lokale vulkan besluttet at vaagne efter naesten 10 aars dvale. Ubelejligt og dermed skulle vi aendre planer igen. Selve rejseplanerne mod Quito var yderst besvaerlige og langsommelige, men heldigvis kom vi videre med det hidtil vaerste busselskab vi har koert med. Toiletterne var laaste og personalet var uforskammet og direkte ligeglade. Vi havde syngende selskab hele natten, da en fuld mand besluttede sig for at underholde ganske gratis. Vi naaede frem til Quito tidligt om morgenen - glade for at vaere ude af bussen, skyndte vi os mod en ventende taxi som koerte os ud til det bookede hostel.
Desvaerre virkede computeren paa det valgte hostel ikke og vi var ikke ventet. Der var desuden optaget, men vores vaert var meget venlig og han tillod at vi sov paa hans stuegulv paa madresser indtil han kunne skaffe et vaerelse senere.
Sov til klokken 11 og fik heldigvis et godt vaerelse med balkon og koejesenge...
Vi har endnu ikke varet paa et hostel hvor man kan lave sin egen mad og faa vasket toej, se DVD-film og nyde en stille kop kaffe i stuen efter at ungerne er faldet i soevn. Her er rigtig hyggeligt, naesten som derhjemme. Vaerten er argentisk og gift med en tysker, stilen i huset er naermest skandinavisk med rigtige traegulve, stuk i lofterne og endda lampeskaerme!
De problemer vi havde i Trujillo, havde vi heldigvis ikke her i Quito. Der var ingen problemer overhovedet med at faa billetter til Panama, vaerre var det dog med betalingen. Rejsebureauet proevede at faa vores Mastercard, Visa og Eurocard checket og de to foerste ville de ikke modtage - heldigvis godtog de Eurocard ellers havde vi vaeret paa roeven - igen! Underligt at taenke paa at der er en lokal myndighed der tilsidesaetter internationale regler vedroerende guldkort. Vi var meget overrasket over denne behandling og glaeder os til at rejse videre.
De stoerste indtryk fra Sydamerika maa vaere: selvfoelgelig de meget smaa boern der tigger paa gaden, de ufatteligt elendige bebyggelser, de utallige gitre og hegn, der beskytter private ejendomme samt ituslaaede flasker som er cementeret fast ovenpaa mure, der er meget luftforurening fra de alt for mange biler isaer taxaer, deres irriterende evne til ikke at ville forstaa hvad man proever at sige - maaske er der en enkelt mislyd men selv franskmaendene er intet imod sydamerikanerne. Vi har set rigtig mange smukke ting, oplevet fantastiske flinke og imoedekommende mennesker, set baade by og land, vaeret ved Stillehavet og oppe i bjergene, taet paa kultur og natur, som er meget anderledes end det vi har set foer. Vi er glade for at have vaeret her, dog ville turen vaere perfekt hvis vi havde vaeret en tur paa Amazonas. Vi ser frem til at se regnskoven naar vi kommer til Costa Rica.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.09 | 11:03
Forside har modtaget 1
Du kan lide denne side