Tema-sider om diverse emner

Bedford-busser i Danmark

Bedford fik fra starten i 1931 hurtigt fodfæste i Danmark. De importerede buschassiser blev forsynet med karrosseri fra forskellige danske karrosserifabrikker.

Også som lastvogn slog Bedford godt an. Imidlertid satte 2. verdenskrig en stopper for videre udvikling.

Efter krigen var Bedford igen på markedet med den klassiske O-model. Flere nye modeller kom hurtigt til og i 1950’erne havde Bedford sin storhedstid på det danske busmarked med type SB.

I 1960’erne var det begrænset hvad der blev leveret af buschassiser i Danmark, mens det gik strygende på lastbilmarkedet. Omkring 1970 kom nye chassis-typer til, men de slog ikke an i samme omfang som tidligere.

En renæssance kom dog i midten af 1970’erne hvor der blev importeret en del Bedford-busser med Plaxton karrosseri til Danmark.

I 1986 blev produktionen af Bedford indstillet på grund af faldende afsætning på verdensmarkedet.

Har du fået lyst til at læse mere om Bedford-busser i Danmark, så er bogen "Bedford-busser - på danske véje" måske noget for dig.

Hvis du vil læse noget om Bedford-lastbiler, så se vores temaside om Bedford-lastbiler i Danmart.

Der findes også en interesseklub "VAUXHALL-BEDFORD KLUB DANMARK", der har til formål at holde Vauxhall og Bedford køretøjer så originale og velkørende som muligt. Ved klubbens arrangementer og gennem klubbladet kan medlemmerne hjælpe hinanden med gode råd og reservedele.

Som medlem af klubben modtager du klubbladet, og kan annoncere gratis i det. Så har du en Vauxhall eller Bedford, er du på jagt efter en, eller har du bare interessen for mærket - så meld dig ind i klubben og vær med til at bevare disse prægtige gamle biler.

Se mere om VAUXHALL-BEDFORD KLUB DANMARK her

Bedford J. Dybbøl ca. 1970. (Foto Jens Birch)

I første omgang handler siden nok mest om Bedford-lastbiler generelt, men et enkelt billede af en dansk lastbil har da sneget sig ind !

Bedford var betegnelsen for det engelske bilmærke Vauxhall's erhvervskøretøjer (på engelsk "commercials"). Vauxhall var i 1925 blevet købt at det amerikanske General Motors (GM), der gerne ville have fodfæste på det engelske marked.

Bedford fik efter starten i 1931 hurtigt succes med W-serierne ikke bare i hjemlandet, men også på eksportmarkederne og således også i Danmark.

I 1939 introducerede Bedford K-, M- og O-serierne. Imidlertid satte 2. verdenskrig en stopper for videre udvikling, og produktionen blev omstillet til krigsproduktion. Bl.a. blev de karakteristiske Churchill-tanks bygget på Bedford-fabrikken, der lå i Luton lidt nord for London.

Efter krigen var Bedford igen på markedet med K-, M- og O-serierne. I 1950 blev S-serien præsenteret under navnet ”The Big Bedford”. Med denne serie prøvede Bedford at komme ind på markedet for tunge køretøjer. Serien havde frembygget førerhus.

I 1953 blev de lettere modeller fra 1939 afløst af A-serien, der havde traditionelt førerhus.

En fornyelse af S- og A-serien resulterede i serierne D og C fra 1957. Udseendet var stort set det samme, men mange detaljer var forbedret.

Året efter - i 1958 - kom J-serien, der også blev en success. De lettere modeller i J-serien havde de karakteristiske kasketskygger over forlygterne.

Ved indgangen til 1960’ere startede en ny æra for Bedford og den nok største succes i bilmærkets historie indtraf i form af TK-serien i 1960. Serien havde frembygget førerhus og motoren var placeret bag ved føreren.

I 1966 kom KM-serien til. Selv om den havde samme førerhus som TK-serien, var den teknisk set anderledes, idet der var tale om en helt ny og tungere model.

1974 var året hvor Bedford introducerede TM-serien, der var endnu tungeste end KM-serien. Med denne serie, der havde frembygget førerhus i flere varianter, prøvede Bedford for alvor at komme ind på markedet for tunge køretøjer.

I 1980 blev TK-serien afløst af TL-serien. Slægtskabet fornægtede sig ikke, men designet var moderniseret og førerhuset kunne nu tippes. Imidlertid slog den ikke så godt an som TK-serien i sin tid havde gjort. Det skyldtes dels afmatningen i 1980'erne og øget konkurrence.

GM havde de sidste år tabt mange penge på Bedford, og i 1986 blev produktionen af Bedford indstillet på grund af faldende afsætning på verdensmarkedet.

Har du fået lyst til at læse mere om Bedford-lastbiler i Danmark, så er bogen "Bedford-lastbiler i Danmark" måske noget for dig.

Hvis du vil læse noget om Bedford-busser, så se vores temaside om Bedford-busser i Danmark.

Der findes også en interesseklub "VAUXHALL-BEDFORD KLUB DANMARK", der har til formål at holde Vauxhall og Bedford køretøjer så originale og velkørende som muligt. Ved klubbens arrangementer og gennem klubbladet kan medlemmerne hjælpe hinanden med gode råd og reservedele.

Som medlem af klubben modtager du klubbladet, og kan annoncere gratis i det. Så har du en Vauxhall eller Bedford, er du på jagt efter en, eller har du bare interessen for mærket - så meld dig ind i klubben og vær med til at bevare disse prægtige gamle biler.

Se mere om VAUXHALL-BEDFORD KLUB DANMARK her

Bedford TK. Vejle 1993. (Foto Ole Gold)

Det er altid sjovt at sammenligne billeder af samme motiv, men taget med flere års mellemrum.

På denne side vises nogle eksempler på sådanne før- og nu-situationer.

Køge-Ringsted Jernbane's busser

Selve jernbanens historie er beskrevet i Dansk Jernbaneklubs bog om banen fra 1967. Denne side handler kun om rutebildriften ved Køge-Ringsted Jernbane (KRB).

I starten af 1920-erne opstod der et utal af bilruter overalt i landet – og også i Køge-Ringsted Jernbanes opland. For at imødegå konkurrencen gik banen ind i rutebildrift, og i 1935 købte man ruten Køge-Ringsted.

Under 2. verdenskrig blev driften på såvel banen som på bilruten indskrænket kraftigt. En af banens rutebiler blev opklodset p.g.a. manglende dæk. Umiddelbart efter befrielsen blev den ombygget til jernbanedrift. Efter krigen blev driften øget i takt med at benzin- og gummitildelingen steg.

I 1947 fik KRB tilladelse til en ny rute, nemlig ruten Haslev-Ringsted over Ørslev-Nordrup.

I 1950'erne gik man i størst muligt omfang over til at bruge dieselbusser, der var mere økonomiske end benzinbusser.

I starten af 1960’erne, hvor bilismen var i kraftigt stigning, blev banens drift for alvor urentabel. Den 31. marts 1963 lukkede banen.

Som erstatning for banen stiftede de involverede kommuner "Køge-Ringsted kommunale Rutebilselskab", der dels erstattede jernbanen og dels drev banens bilruter videre i tilpasset form. Selskabet anskaffede ikke selv busser, men forpagtede driften ud til Det Østsjællandske Jernbaneselskab (senere Østbanen) indtil 1981. Herefter overtog Østbanen selv ansvaret for driften. Siden har ruterne været i licitation og andre entreprenører er kommet til.

Har du fået lyst til at læse mere om KRB's busser, så er hæftet "Busserne ved Køge-Ringsted Jernbane" skrevet af Jens Birch måske noget for dig.

Køreplan for Køge-Ringsted-ruten fra 1939

Talrige steder rundt omkring i Danmark findes mange sjove små bygninger, der alle tjener eller har tjent et bestemt formål. Ofte har disse bygninger, som hver på deres måde har sin specielle charme, ført en ubemærket tilværelse sammenlignet med andre bygninger som turister valfarter til.

På denne side vises nogle eksempler på sådanne små bygninger. Om de er kønne eller ej er en smagssag, men de har hver især haft betydning for de mennesker, der har eller har haft berøring med dem.

Han blev senere oldefar til web-masteren !

Det er lidt uklart om oldefars korrekte titel. I "Danmarks Jernbaner" af Buch og Gomard fra 1936 er han omtalt som stationsforstander, mens hans efterfølger (Viggo Bernhardt Knudsen) er tituleret stationsmester. Det er vel ikke utænkeligt, at banen har benyttet lejligheden til at nedklassificere stationen! På hans gravsten er han imidlertid tituleret "stationsforvalter".

I "Privatbane-Tidende" fra november 1920 blev bragt denne nekrolog:
"Stationsforstander N. Olesen Gold, Klakring, er efter ca. ½ Aars tiltagende Sygdom, Aareforkalkning, afgaaet ved Døden den 27. September. Gold, der var født den 17. Maj 1856, blev ved Horsens-Juelsminde-Banens Aabning den 24. Maj 1884 ansat som Stationsforstander paa Klakring Station. Gold tænkte paa nu til Foraaret at trække sig tilbage til Privatlivet, men så kom Døden og befriede ham for at søge sin Afsked. Gold var meget afholdt saavel af Personalet som af Publikum, og mange vil sikkert mindes ham med Taknemlighed."

Han giftede sig i 1881 med sin første kone Karen (født Christensen den 08.04.1860, død 06.12.1886). Hun døde kun 26 år gammel, så vidt det vides af tuberkulose eller tæring, som det kaldtes dengang. De fik to børn sammen: Ole Olesen Gold (farfar til web-masteren!) og derefter Axel Mogensen Olesen Gold.

Stationsmesteren giftede sig igen i 1888 med Ane Kirstine (født Rørbye), der døde i 1895. Herefter indgik han ægteskab med Marie Nielsine (født Bandier) i 1896. Hun overlevede ham og døde først i 1938.

Med Ane Kirstine fik han sønnen Jørgen (født 9. juni 1894), der 1. april 1912 startede som trafikelev ved Horsens-Juelsminde Jernbane og var der indtil hans død i 1949.

Stationsmester Niels Olesen Gold og hustru Marie Nielsine her fotograferet i Horsens i 1901. Arkivfoto: Ole Gold
Klakring station ca. 1904. Arkivfoto: Ole Gold
Tog på Klakring station 1905. Arkivfoto: Ole Gold
Klakring station ca. 1906. Arkivfoto: Ole Gold
Klakring station ved vintertid omkring 1907. Arkivfoto: Ole Gold
Niels Olesen Gold foran Klakring station omkring 1908. Arkivfoto: Ole Gold
Niels Olesen Gold med hustru m.fl. på bænken foran Klakring station omkring 1910. Arkivfoto: Ole Gold
Klakring station på banens sidste driftsdag - 28. september 1957. Foto: Erik V. Pedersen
Vi slutter af med et billede, der måske falder lidt uden for "familie-sagaen". Det stammer fra Klakring station og er taget på banens sidste driftsdag den 28. september 1957. Direktør N. Damgaard-Andersen, Horsens Privatbaner siger farvel og tak for godt samarbejde til Klakring stations sidste bestyrerpar, Albert og Viktoria Nielsen (1886-1962 hhv. 1900-1985). Her er de på perronen ved det sidste tog om aftenen. Foto: Erik V. Pedersen