Kælekaniner
Tid til sjov

I mange år avlede jeg kun til udstilling, de frasorterede unger blev så solgt til kæledyr.
Nu har jeg opnået så meget, at der også skal være tid til lidt sjov, derfor har jeg nu en hun til at sidde kun for hyggens skyld.
Det er sjovt når der kommer brogede unger i stalden og det er en fornøjelse, at se de spraglede unger i stalden.
Jeg sorterer stadig mine udstillingskaniner og dem der har "skønhedsfejl" som gør jeg ikke kan bruge dem til udstilling bliver solgt som kæledyr.
En ting jeg gør meget ud af når jeg skal finde egnede avlsdyr er at finde nogle med et godt temperament, dels fordi det er det dværg vædderen er kendt for, men mest fordi jeg ikke vil have temperamentfulde kaniner i min stald. Der kommer sommetider en unge der viser tegn til at blive vild, men den sidder ikke ret længe i stalden, den bliver straks slagtet når den har den rette størrelse, for jeg vil ikke arbejde med dem og slet ikke avle på dem. En dværg vædder skal være et roligt gemyt.
Jeg vil løbende vise billeder fra kaninstalden.


Kæledyr til salg

Det er vigtigt at unger først sælges når de er 8 uger gamle. Ungerne kan sagtens tages fra deres mor før, men det er vigtigt at de bliver i de vante omgivelser til de er 8 uger gamle.

Alt for mange sælger ungerne for tidligt. Inden for Danmarks Kaninavlerforening anbefaler vi at ungerne er 8 uger inden de bliver flyttet til et nyt hjem.

 

 

 

Pris pr kanin er 100,- kr. Og der følger naturligvis foder med til de første dage. Mere foder kan købes. pr kg kr. 5,-
Spørgsmål jeg tit møder!
Vi vil gerne have 2 kaniner til at gå sammen er det godt?
NEJ uanset om det er 2 hanner eller 2 hunner kan jeg ikke anbefale at have 2 kaniner til at gå sammen, heller ikke selv om de er kuldsøskende.
Når kaniner bliver kønsmodne begynder de at slås, både hanner og hunner. Derfor kun 1 kanin i hvert bur. Så er der mange der siger at de længe har haft 2 kaniner til at gå sammen ok, men så mener jeg de har været heldige.
Kan voksetænder/skævetænder ordnes hos dyrlægen?
Ja, det kan det godt, men jeg mener ikke det er en særlig god ide. Hvis en kanin har fået beskadiget tænderne så de begynder at vokse skævt, mener jeg det er mest human for kaninen at blive aflivet, frem for at skulle have klippet tænder ca hver 3 måned.
Kan jeg selv klippe klør eller skal jeg til dyrlægen?
Du kan sagtens selv klippe klør. Når man ser på kløerne kan man se selve nerven i kloen (dog kan det være lidt svært med kaniner med mørke kløer) klip et stykke af så man ikke kommer i nærheden af nerven, brug en stor 3 i en, en rigtig neglesaks til hunde eller en god skarp skævbidder.
Hvis man kommer til at ramme nerven bliver kloen øm og kommer måske til at bløde, men det er ikke farlig for kaninen.
Hvad skal vi give kaninen at spise?
Jeg fodrer kun med kaninpiller, de får ca en dl (ca. 55 g) om dagen og jeg fodre kun en gang om dagen. I en dl piller er der det en kanin har brug for. Jeg fodrer aldrig med grønt eller gulerødder, fordi det ikke passer ind i min fodreplan til udstilling. Mine kaniner har altid halm og frisk vand til rådighed og en gang imellem får de et stykke knast tørt brød at gnave i.
Hvad så med gnaverblandinger?
Hold jer langt væk fra gnaverblandinger. I gnaverblandinger er der mange forskellige ting i som har meget stort fedt indhold, det har kaninen ikke brug for, fx solsikkefrø og hørfrø. Man risikerer at kaninen dør af fedme hvis man bruger disse blandinger som foder hver dag.
Hvornår kan vi parre hunnen
Jeg mener at hunnen bør være 6 måneder inden man parrer den. Da er den voksen og klar til selv at få unger.
Jeg er kommet med på netkaniner et forum, hvor en masse mennesker med kærlighed til kaniner kan gå ind og debaterer, stille spørgsmål mv.
Der er mange nye kaninavlere, mange kælekaninejere, hoppere og gamle kaninavlere med. Det er en side der er værd at kigge forbi.

www.groupcare.dk

Gå ind under netkaniner.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE