En tam fugl.

På den blide måde.

En tam fugl – på den blide måde.

Skønt de fleste fugle er tilgivende I det lange løb, er det altid bedst, at starte med et positivt bekendtskab. Hvis du hele tiden jager efter din fugl, mister den tilliden til dig. Husk på, at det tager tid, at vinde en fugls tillid. Det kræver venlighed og forståelse, og frem for alt tålmodighed. Det sker ikke på én nat. Nogle gange tager det kun kort tid (måske 14 dage), andre gange kan det tage op til et år, med tålmodig træning. Derfor er det vigtigt, at du ikke giver op, selvom du måske ikke synes, du kommer nogen vegne, lige med det samme. I starten vil fremskridtene være små og de kan være svære at få øje på. Træn i korte intervaller og slut altid træningen når det går allerbedst! 
Følgende vejledning, kan anvendes til alle fuglearter.
 

Giv den tid til at falde til.

Det første du skal gøre er, at give fuglen en chance for, at finde sig tilrette i sine nye omgivelser. Stil buret i hoved højde op af en væg og læg evt. et klæde over top og sider af buret, så fuglen kan ”gemme” sig lidt. Strø lidt foder i bunden af buret og lad den sidde i fred. Undgå at stirre på den. Du må gerne sidde i nærheden af buret, men ikke klistret op af det.  ”Tal” til fuglen med de dæmpende signaler, som du kan læse om i næste kapitel. Lad for guds skyld værre med, at forsøge at stikke hånden ind i buret til den! Efter en dags tid eller to, når fuglen virker tryg og spiser, er tiden inde til forsigtigt, at tage det allerførste spæde skridt. Tillad mig at komme med et citat, som jeg ikke kan huske, hvem har udtalt; Hvis målet er, at komme fra 1-10 er det vigtigste skridt fra 0 til 1.  

  At ”tale” med fugle.

For at komme nogen vegne, må du nødvendigvis kunne forstå, hvad din fugl forsøger at fortælle dig. Det vil jeg nu give dig et hurtigt kursus i. Når du har læst dette kapitel vil du ikke blot kunne forstå de mest basale signaler din fugl sender dig, du vil også opdage, at du rent faktisk selv kan tale dens sprog! God fornøjelse.

Dimit nyder en bid æble.

De dæmpende signaler.

De DÆMPENDE signaler.

De dæmpende signaler har til opgave, at dæmpe aggression udsendt af andre individer, samt understrege graden af velvære, venlighed eller utryghed udsendt af fuglen selv. Det er nogle af disse signaler du skal lære at bruge.

Lad os starte fra en ende af.

En fugl der er bange, sidder med stram fjerdragt og virker lang i kroppen. Den læner sig måske til en side, klar til at flygte og hvis du gør en pludselig bevægelse, eller presser den yderligere, vil den gå i panik og baske rundt i buret, i et forsøg på at undgå døden (den ved jo ikke, at du ikke vil gøre den noget ondt), mens den evt. skriger.

En fugl, der derimod er afslappet og godt tilpas vil ofte hvile på det ene ben, misse med øjnene og ”knase næb” (gnide over og undernæb mod hinanden og frembringe en knasende lyd, der minder om den lyd, den laver når den afskaller frø). Den vil måske gabe eller små pludre lidt. Er den ved at gå til ro, vil den ofte puste fjerene op på hoved, hals og bryst. Vil den sove for alvor, vil den måske lægge hovedet om på ryggen og putte næbet under vingen, andre gange lukker den blot øjnene og døser hen. Nu sover fuglen og bør have ro. Husk, at din fugl har brug for 10 timers søvn om natten. De hvileperioder, den har om dagen tæller ikke med.

Følgende signaler kan du selv bruge: Knase næb lyde (øv dig i dem), Misse med øjnene, gabe, små pludre med dæmpet stemme (må gerne være på menneskesprog). Vende ansigtet/blikket væk, sidde helt stille, langsomme bevægelser.

Lad os tage de forskellige signaler ét af gangen.

At knase næb er en hyggelyd, som ofte følger en rolig stund.

At gabe kan være et tegn på træthed, men fuglen kan også anvende dette signal i andre sammenhænge. F.eks. kan en utryg fugl, bruge dette signal som et aggressions dæmpende signal, i en situation, hvor et individ (typisk et menneske) stirrer meget vedholdende på den, i særdeleshed, hvis denne stirrer fuglen direkte i øjnene. I den situation, vil fuglen sende en række dæmpende signaler. Den vil flytte vægten fra den ene fod til den anden, vende blikket bort, ryste på hovedet (sommetider endda gentagne gange), måske nyse og gabe. Den samme fugl benytter ikke nødvendigvis alle signalerne, hver gang. Måske bruger den kun nogle få, så vær opmærksom. Til sidst vil den måske vælge, at gå/flyve helt væk (hvis den har mulighed herfor). Fuglen kan også gabe, hvis den har noget foder siddende i kroen. Så gaber den højt adskillige gange efter hinanden. Det er normalt, så længe den kun gør det ind imellem. Det kan godt se ud som om den har fået noget galt i halsen. Hvis adfærden er hyppig, og ses flere gange om dagen, bør du dog søge dyrlæge, da det kan være tegn på sygdom.

Små pludre er et tegn på velvære og fortrolighed. Ofte vil to undulater, der er trygge ved og glade for hinanden små pludre sammen, når de hviler sig eller leger. En han der er ”forelsket” i et individ eller en genstand kan give sig til at ”synge” og gokke næbet mod den anden fugls næb, sit menneskes hånd/fingernegl, sit spejl/klokke eller hvad den nu har kastet sin kærlighed på. Sommetider gylper han foder op, som han mader sin ven/mage/menneske/ting med. Hvis din fugl forsøger, at made dig, bør du måske overveje om ikke det var på tide, den fik en rigtig undulatven.

En fugls viften med halen, betyder nogenlunde det samme som venlig hilsen. Derudover vifter fuglen ofte med halen efter et bad, efter fjerpleje og som signal om at den er færdig med én aktivitet og klar til den næste.

Pudse fjer er er en naturlig adfærd for en fugl. Den gør det for at vedligeholde sin fjerdragt og fordi den synes det er rart. Gensidig fjerpleje er hyppig blandt undulater, der kan lide hinanden. Når de plejer hinanden koncentereres indsatsen typisk omkring hals, nakke og pande og en rigtig god ven kan også få lov, at nusse omkring øjnene og næbet. Disse steder kan fuglene dårligt selv nå og derfor nyder de det ekstra, når en ven tilbyder sin hjælp. Fjerpleje kan dog også være et dæmpende signal, som en del af en overspringshandling .

Solfjer. En tydeligt afslappet fugl.

Oversprings handlinger.

Fuglen kan ty til en overspringshandling, hvis den er i en situation den ikke kan magte. F.eks. hvis den er i en situation, hvor den ønsker at flygte, men ikke kan (måske er den spærret inde i et bur), og den tør /ønsker ikke at angribe, hvad gør den så? Den udfører en handling den er tryg ved, som f.eks. at pudse sine fjer, grave i bundlaget eller tørre næbet af i siddepinden.

At tørre næbet af i siddepinden eller tremmerne kan skyldes usikkerhed, men det kan også betyde, at fuglen blot renser sit næb for urenheder, f.eks. ses det hyppigt efter, at den har spist frugt eller lignende.

Nysen kan være et tegn på stres og kan følge efter gentagne hovedrysten. Fjern trudslen fra fuglen. Det kan også være, den har fået støv (i forbindelse med fjerplejen) eller vand i næseborene eller er blevet syg. Vær opmærksom på denne adfærd. Nyser den hyppigt og har den flåd fra næseborene, bør du søge dyrlæge, for så kan det være tegn på sygdom.

Fugle strækker sig ofte efter et hvil, nu er den klar til en spændende aktivitet.

Bider din fugl negle, kan det være den blot har fået noget skidt på dem, men det kan også være et tegn på kedsomhed. Husk, at det er vigtigt, at du aktiverer din fugl i det daglige.                     

En fugl, der puster fjerene om hals, nakke og kæbe let op og evt. læner sin frem mod dig evt. med hovedet på skrå eller med bøjet nakke, indviterer dig til at kæle med den. Skubber den derimod til din hånd, når du kæler den, beder dig pænt om, at holde op igen. Den kan også afbryde kontakten ved at fjerne sig lidt fra din finger.

En undulat, der sidder i et bur, hvor den ikke kan flyve, kan finde på at gribe fat i tremmerne, eller en pind og baske vildt med vingerne, somme tider under højlydt skræppen. Det er tegn på, at den har en masse overskudsenergi, som den har brug for, at få brændt af. Hvis du observerer din fugl gøre sådan, bør du lukke den ud at flyve.

Højlydt skræppen er tegn på utilfredshed. Måske over en anden fugl, der har stjået dens legetøj, eller skubbet den væk fra den pind, den sad på eller lignende.

Skrig er typisk tegn på angst. Oftest i forbindelse med, at fuglen skal indfanges.

At vippe op og ned med hovedet kan have mange betydninger. Det ses i forbindelse med sygdom, kurtisering (hanner gør det ofte, mens de synger), trussel/usikkerhed, og nysgerrighed/tiggeri. Vipper fuglen med hovedet må man se på sammenhængen og den situation fuglen er i for at forstå signalets betydning.

Fugle skraber i bunden af buret, for at finde spildt foder, for at forsøge af grave sig ud af buret (visse fugle kan finde på at skrabe al maden ud af et fodertrug og forsøge at kravle ud gennem fodertruget). Denne adfærd hører som regel op, når fuglen først er faldet til og er tryg i sine nye omgivelser.

Fugle, særligt hanner kan når de bliver kønsmodne, finde på at onanere (gnubbe baddelen) mod pinde, legetøj, bamser, sit menneskes hår, eller hånd. Forsøger din fugl, at parre sig med din hånd eller lignende, bør du nok overveje om ikke det var på tide, at den fik en rigtig undulatven.

Vær ikke bange for din fugls næb. Sommetider vil den måske bruge sit næb som et ekstra ben, når den skal over på din hånd. Flytter du hånden fordi du er bange for at blive bidt, bliver fuglen usikker og kan i sidste ende blive bange for, at gå over på din hånd.

Hvis din fugl er trænet til at gå på hånd (eller du er ved at lære den noget nyt) og du beder den om det, eller en anden komando og den ”lige” skal have en bid hirsekolbe, eller ”lige” skal lege lidt med sit legetøj, kan det være et forsøg på at dæmpe din lidt for direkte og set fra fuglens side aggressive fremgang, eller kropssprog. Brug dæmpende signaler og prøv igen, lidt blidere denne gang.

Hvis fuglen klør sig kan det være fordi det ganske simpelt klør. Gør den det meget, særligt under vingerne, kan det være tegn på utøj og det skal naturligvis behandles med et passende utøjsmiddel. Sidder den med vingerne holdt let ud fra kroppen kan det være tegn på, at den har det varmt, eller har utøj. Det at klø sig, kan også anvendes som en overspringshandling.

At ”vifte med skuldrene” – At sidde med vingerne spredt let ud fra kroppen, mens den ryster/blafrer let med dem og kikker på dig eller en anden fugl, er en tiggeadfærd, der betyder nogenlunde det samme, som når en hundehvalp ivrigt slikker sin mor i mundvigen. Den ønsker kontakt, men understreger samtidigt ved hjælp af kraftigt dæmpende signaler, sine gode hensigter. ”Jeg er kun en lille en – skal vi være venner?”

Lancelot.

De afstandsøgende signaler.

 De AFSTANDSØGENDEsignaler.

Afstandsøgende signaler har til formål, at skabe afstand til andre individer, som fuglen er utryg ved eller vred på. Inden en fugl griber til at bide, vil den først have prøvet en række dæmpende signaler, og dernæst de mildere afstandsøgende signaler. Virker de ikke vil den i sidste ende, måske, bide. Hvis den er vred, kan den gå direkte til de mildere afstandsøgende signaler. Hvis du gentagne gange ikke har forstået og reageret på de mildere signaler, risikerer du, at fuglen til sidst lærer, at springe de milde signaler over og gå direkte til et angreb – fordi det er det eneste, der virker! Nu har du trænet din fugl til at bide – og bide hårdt!

En fugl, der er vred har et stift stirrende blik, dens pupiller lyner (udvides og trækker sig sammen), fjerdragten sidder stramt ind til kroppen, dens hals virker lang og den holder måske den ene fod løftet. Den er bange og klar til at forsvare sig. En fugl, der istedet gør sig bred over skuldrene, ved at puste disse fjer, samt fjerene i nakke og sider op, mener det absolut alvorligt! Hvis den tripper frem og tilbage, mens den skraber næbet mod siddepinden eller andre genstande, flere gange eller åbner næbet mod dig, mens den måske bider i luften, Så er der absolut ingen tvivl – det er en hel tydelig advarsel. Du gør klogt i at lade fuglen være i fred. Gør du ikke det vil den bide!

Dette kan udløse afstandsøgende signaler/panik; Du presser fuglen for at få den over på din hånd, du læner dig ind over buret, du stirrer på den eller du laver hurtige eller pludselige bevægelser/høje lyde.

Jeg havde på et tidspunkt en smuk gråvinget himmelblå hun undulat, ved navn Tinkerbell. Hun fik en infektion, så vokshuden over hendes næb skiftede farve fra brun, til lyseblå. Naturligt nok undrede jeg mig over dette fænomen og holdt nøje øje med det. Hver dag i en uge opsøgte jeg ”Tink”, lænede mig frem for bedre, at kunne se og kikkede meget intenst på hendes vokshud. Resultatet blev, at efter en uge fløj hun forskræmt sin vej, bare jeg nærmede mig hende. Der gik over 3 måneder, fra jeg holdt op med at stirre på hende (og i stedet ignorerede hende) før hun atter lod mig komme nær uden at vise frygt.

En ung pionus jages væk.

At overvinde angst for hånden.

At overvinde angst for hånden: Sæt dig med hånden lige inden for lågen i buret. Sørg for, at holde hovedet under fuglens hovedhøjde og undgå direkte øjenkontakt (truende signal). Du kan holde øje med den ud af øjenkrogen. Sid helt stille og tal blidt til den. På den måde vænner den sig til din stemme. Brug de dæmpende signaler. Undgå at jage efter fuglen. Respekter dens ønske om afstand.

Når fuglen er tryg, ved hånden i lågen (typisk efter nogle dage) og ikke længere forsøger, at trække sig væk, kan du langsomt nærme dig fuglens legetøj med hånden. Lad din hånd agere fugl og leg med dens legetøj. Husk at små pludre og undgå at stirre på fuglen. Hold øje med den ud af øjenkrogen. Kommer den nærmere for at være med (formegentligt først efter et par dage) så fortsæt med at lege med legetøjet. Lad den være med, men lad værre med at forsøge at røre ved den endnu, hvis den vil undersøge din hånd med næbet, så holdt hånden i ro og lad den prøve sig frem. Når du bliver træt af legen, så træk stille og roligt hånden til dig og luk lågen. Afslut med et gab, se væk og lav evt. knase næb lyde.

Når fuglen er tryg ved, at du leger med dens legetøj, kan du forsøge at tilbyde den lidt lækkerier fra din flade hånd. Hirsekolbe, æble og salat er som regel blandt farvoritterne. Nærm dig forsigtigt fuglen med din hånd og pas på ikke at stirre. Lav knase næb lyde. Hvis den bliver urolig så hold hånden stille og vent til den er rolig igen. Træk herefter hånden lidt tilbage til det punkt, hvor den ikke reagerede og tal beroligende til den. Stop for den dag, når fuglen atter er rolig, sæt lækkerierne fast i tremmerne ved lågen og prøv igen senere eller næste dag.

Tilføjelse; En ophidset nymfe rejser toppen, så den stritter mere og mere afhængigt af graden af ophidselse. Den hvæser af frygt - for at skabe afstand, ikke nødvendigvis fordi den er aggressiv, men som et afstandsøgede signal.

 

 

Pinnochio som lille.

Fuglens uddannelse.

Når fuglen er så tryg ved dig, at den tør spise af din hånd, eller måske endda selv tager initiativ til at hoppe over på din hånd, er du nået et langt stykke af vejen. Fuglen har nu bestået ”børnehaveklassen” skridt nr. 0-1 og er klar til at gå videre til næste skridt i sin uddannelse.

Der er nogle grundlæggende ting en tam fugl bør kunne. Når du først har vundet din fugls tillid, kan du begynde at træne den.

Træd op: Er den vigtigste kommando og den første du bør lære din fugl. Målet er at lære fuglen, at træde op på din hånd, når du beder den om det. Nu skal du forsigtig prøve, at nærme dig fuglen uden godbidder. Pres blidt din finger eller vandrette hånd mod det nederste af fuglens bryst. Sørg for at den stadig har mulighed for at løfte fødderne. Ros den (ved at lave pludre/knase næb lyde, når den første fod prøvende sættes på din hånd. Hvis den ikke selv træder helt over på hånden, så prøv at løfte hånden lidt opad. Det burde få den til, at træde op på din hånd. Når den sidder der, så hold hånden helt stille og lav pludre/knase næb lyde. Prøv, at undgå at den selv hopper af din hånd eller finger. Gør den det, så prøv forsigtigt at få den op på hånden igen. Det skal helst være dig, der afbryder øvelsen, ved at holde din hånd lidt under pinden, så fuglen kan træde op på den. Når fuglen er tryg ved at træde op, kan du begynde at sætte en komando på. I det øjeblik fuglen er på vej op på din hånd roser du med glad stemme og følger rosen op med navnet på kommandoen (dygtiigg – Træd op). På samme måde kan du lære fuglen at træde op på en pind du holder i hånden. Det kan være en stor fordel, hvis der skulle opstå problemer med, at den vil bide efter dine fingre senere i livet. Herefter kan du begynde, at øve i at du må flytte den fra den pind den sad på til den pind lige ved siden af. Efterhånden kan du øve dig på, at du må flytte den til en hvilken som helst pind og måske endda til en pind lige uden for lågen. Undgå at presse fuglen så den mister tilliden til dig. Tag tingene stille og roligt og i fuglens tempo. Med tålmodighed og vedholdenhed skal det nok lykkedes! Lær den også at lystre fremmede. Det letter hverdagen for en evt. babysitter. Gør det til en vane, at fuglen skal udføre Træd op (når den har lært komandoen), for at komme ud af buret.

At strække vingerne.

Inden du overhovedet åbner lågen til buret; Luk alle vinduer, døre, låger osv. Fjern alle giftige potteplanter, sluk alle stearinlys og træk gardiner/persienner for (har du ikke det, kan du tape avissider op for at dække store glasflader som vinduer og døre). Husk også, at lukke katten/hunden ud af rummet og dække evt. åbne akvarier til.

Første gang fuglen får lov til, at flyve frit, åbner du blot lågen og venter til den selv beslutter, at det er sikkert at komme ud. Sæt eller læg dig ned på gulvet/et møbel (evt. med en bog til ventetiden), det får fuglen til at slappe af, hvis den er lidt sky. Hold noget interessant i hånden eller placer nogle lækkerier på en tallerken et stykke væk fra dig. Så tager det som regel ikke så lang tid, før fuglen kommer for, at undersøge det. Hvis ikke så fortvivl ikke. Luk blot lågen, når tiden er gået og prøv igen senere. Hvis fuglen når, at blive ”håndtam” i buret, kan du bruge ”træd op” og ”træd ned” til at flytte fuglen ud på en pind, der sidder udvendigt, lige ved lågen (landings pladsen) eller til dens legeplads, der er pladseret ovenpå buret, hvis den har en sådan.

Når fuglen har været ude et par gange, så gør det til en vane, at den skal udføre ”træd op” for at komme ud at buret. Når fuglen skal ind i buret igen, så lad den selv om at finde ind. Lad værre med at jage med den. Vil den ikke ind så lad den sove ude hele natten, hvis det er det den vil. Medmindre den er ”håndtam”, så kan du bruge ”træd op/ned” til at få den ind. Lad lågen til buret stå åben, og fjern alle foderemner, uden for buret. På et tidspunkt er fuglen nødt til, at flyve ind i buret for at spise og drikke. Indfør faste flyvetider (som det er vigtigt du overholder!), så fuglen lærer, at den trygt kan vende tilbage til buret - den bliver ikke spærret inde for evigt.

Træd Ned: Denne øvelse går ud på, at lære fuglen, at træde ned af hånden/pinden, når du beder den om det. Sæt hånden med fuglen helt hen til pinden, eller, hvor du nu vil have den (gerne lidt lavere, så fuglen kan træde op på den.) Oftest hopper den selv af med det samme. Så roser du med glad stemme og følger rosen op med navnet på komandoen (dygtiigg -Ned). Hvis fuglen ikke selv træder ned, kan du holde hånden lidt på skrå.

Nej: Det er vigtigt, at du lærer din tamme fugl, hvad nej betyder. Hvis den gør noget den ikke må (lander et sted den ikke må være, bider i ting, den ikke må bide i osv.) siger du NEJ. Ikke noget med at råbe! Bare NEJ. Med meget bestemt stemme, så fuglen er klar over at du mener det. Fjern fuglen fra stedet, ved hjælp af Træd op kommandoen (ros den, med glad stemme, når den gør det) og sæt den Ned, et sted, hvor den må være. Ros den, når den er et sted, hvor den godt må være. Det er vigtigt at rose for god opførsel. Bær ikke nag til din fugl. I det øjeblik fuglen gør det rigtige, skal de ”sure miner” være glemt. Hvis fuglen flyver tilbage til stedet og genoptager sin dårlige adfærd, gentager du øvelsen igen og igen og igen - ligeså mange gange der er brug for det.

Brug aldrig Nej, kommandoen, hvis du ikke har tid til at følge op på den. Altså, hvis du har travlt, og fuglen lander et sted den ikke må være, må du sætte den i bur, hvis ikke du har tid til at fjerne den fra stedet og rose for rigtig opførsel. Hvis du siger Nej og ikke følger op på det, ødelægger du det arbejde du er ved at bygge op.

Kom: Hver gang fuglen kommer hen til dig af sig selv roser du med glad stemme og følger op med ”Kom her (evt. dens navn)” og en lille lækker godbid. Efterhånden vil fuglen begynde at komme, når du siger kommandoen. Start med at bede den komme, når den kun er få skridt fra dig og øg langsomt afstanden. Det er en vigtig og meget nyttig kommando, der altid bør forstærkes af ros og en godbid. Denne kommando kan være en hjælp til, at lokke fuglen ned fra høje skabe, eller forhindre, at den roder sig ud i livsfarlige situationer, som f.eks. at den spiser af stueplanter, du har glemt at flytte inden den blev lukket ud, eller at den lander på en kogeplade, der stadig er varm.

 ”At tale”.

For at lære sin fugl at tale, har man brug for tålmodighed og vedholdenhed.

Start med, at lære fuglen korte ord som f.eks. dens navn, ”Hej” ”Godmorgen” Godnat” osv. Sig ordet ofte, f.eks. når du tænder lyset om morgenen eller slukker det om aftenen. Brug samme ord og tonefald, hver gang, du siger ordet. Det kan godt tage sin tid. Som regel begynder en fugl ikke at tale, før efter et halvt års tid. Den skal først ”tune ind” på din specielle stemme og udtale. Når fuglen har lært det, så fortsæt med at sige ordet, så den kan finpudse sin udtale og vedligeholder sin kunnen. Fortsæt med små korte sætninger som ”Hej smukke” eller noget andet. På samme måde kan man lære sin fugl at fløjte, eller imitere bestemte lyde.

 

Tålmodighed og belønning er nøgleordene når du træner din fugl.


Ekstra: ”Lege”.

Man kan lege forskellige lege med sin fugl, når den først er blevet tam. Fingerfodbold er som regel populært. Leg med en lille bold på et bord. Tril den forsigtigt hen til din fugl, der så kan samle den op i næbet og kaste med den. Nogle undulater synes det er sjovt, at smide alle de ting de kan bære i næbet, ned på gulvet. Andre lege kan være, at trille godbidder ud af et toiletrulle rør, med hul i, der er lukket i begge ender med f.eks. madpapir. Nogle fugle kan også lide, at lege med små tøjdyr, eller spille fodbold med næbbet.

De fleste undulater kan lære tricks som f.eks.;”ringe med klokken” ,”hente bolden” og den slags og de husker ret godt. En god ide er, engang imellem, at fodre dem i forskelligt aktiverings legetøj. Giv dem mindst en dag til at opdage nyt legetøj. Pak evt. deres yndlings frugt ind i et kaffefilter eller gem godbidder i en halvlukket æske.

Når fuglen bider.

Bideri.

 

Der kan være flere årsager til, at en fugl bider.

A: Du respekterer ikke dens ønske om afstand.

B: Den er frustreret pga. for trange kår.

C: Dens kost er forkert.

D: Den får ikke 9-10 timers uforstyrret søvn i ro og mørke.

E: Den er deprimeret pga. mangel på UV lys.

F: Fuglen er stresset pga. skænderier i hjemmet eller store omvæltninger nye 

familiemedlemmer, ændrede arbejdstider osv.

G: Du bruger måske ikke nok tid på den.

H: Den keder sig, fordi du glemmer, at aktivere den med nye udfordringer

(legetøj osv.).

I: Den er påvirket af forårshormoner.

J: Den forskrækkes.

K: Du sender forvirrende signaler til den under træning/leg, der gør den utryg.

 

For blot, at nævne nogen.

 

Nogle (ikke alle) undulater påvirkes af hormoner, nogle uger, hvert forår og somme tider også om efteråret. En god grundtræning, tilstrækkelig søvn og gode pladsforhold mindsker risikoen for problemer i denne periode gevaldigt. Undgå konfrontationer i denne periode og sæt sværhedsgraden i træningen ned. Sørg for at give fuglen mulighed for, at brænde sin ekstra energi af, ved hjælp af nye lege, grene, der kan gnaves i og andre aktiviteter. Hvis den bider, når du vil have den over på hånden, så lad den i stedet Træde op på en pind, som i allerede har trænet.

 

I den periode, hvor fuglen er påvirket af hormoner, ved kønsmodning og i det tidlige forår (starten af ynglesæsonen), er den ofte mere aktive og talende og den kan virke frustrerede. På trods af det, bider den sjældent, uden grund.

 

En udløsende factor; Territorium.

I den pågældende periode kan de blive besiddende over for deres bure. De vil se det, som en invasion, af deres territorium, når en hånd rækkes ind i buret, når buret dækkes til for natten, eller når foderskålene skiftes. Dette er som regel kun et problem, med fugle, der er dårligt trænet, så det er et potentielt problem, du har mulighed for at forebygge.

 

En anden udløsende faktor; For fed eller for proteinrig foder.

Undgå for meget solsikke, nødder og æggefoder i denne periode.

 

Hvad du skal gøre – og ikke gøre! Når fuglen bider:

For det første er det vigtigt ikke, at gøre en stor ting ud af ingenting! Altså ikke noget med, at råbe, AV! eller skælde ud og ikke noget med, at trække hånden til dig! Fuglen vil se det som en belønning for bideriet (den var ude på, at få dig til, at reagere og det gjorde du!). Du må aldrig råbe af en fugl, det forstærker blot den uønskede adfærd!

 

Vurder om bidet var selvforskyldt (forskrækkede du den/blev den ophidset under leg/så du anderledes ud end normalt; nyt tøj, frisure, hårfarve?) skyldes det overført aggression (fuglen bed dig for, at afreagerer på noget den ikke kunne nå/turde bide). Unge fugle vil af og til ”test bide”, særligt i perioder, hvor de er påvirket af hormoner og er lidt ude af balance. Dette er helt normalt. Sig Nej, Træd op og send den et meget direkte og vredt blik, der højst varer et par sekunder. Dette blik, må under ingen omstændigheder bruges overfor en bange eller aggressiv fugl. Hvis fuglen virkelig er aggressiv skyldes det oftest manglende træning eller dårlig vedligeholdelse af træningen. Forsøg dernæst, at få fuglen til at gøre noget let så du kan rose den.

 

Hvis du kan se, at fuglen vil til at bide så afled dens opmærksomhed, ved at vifte, med den anden hånd. Hvis fuglen er helt ude af flippen og ikke reagere på sund fornuft, så kan det være nødvendigt med en ”pause”. Bed den træde op, med udtryksløs stemme og ansigt. Bevar pulsen lav. Sæt den i buret og ignorer den i 5 minutter, mens du laver noget andet. Tag kontakt til den igen, når tiden er gået. Vær glad og positiv. Husk bær aldrig nag! Hvis fuglen har sat sig til at sove så forstyr den ikke, måske var problemet blot, at den var overtræt. Pas på ikke, at bruge buret som ”skammekrog”. Hvis du fornemmer, at den ikke vil træde over på din hånd, så forlad rummet og lad fuglen alene i 5 minutter i stedet for. 

Når hormonerne stiger, kan hannerne finde på, at gylpe foder op over for særlige genstande f.eks. et spejl. Det kan hjælpe at fjerne disse genstande i den pågældende periode, og vær særlig opmærksom på, at aktivere fuglen, med nyt legetøj, grene osv. De kan, også forsøge, at parre sig med forskellige ting, eller endda med en hånd. Tilbyd den en bamse, hvis du ikke vil have den parer sig med din hånd. Hvis du forsøger at forhindre den i at parre sig med ting, vil fuglen blot blive frustreret og arrig. 

Hunner i ynglehumør kan finde på, at bide ting i stykker. Sørg for, at tilbyde friske grene, gerne pilegrene, eller grene med grønne knopper og skud, så fuglen har passende bideting, til at tilfredsstille sit instinktive behov.

Selvom undulater er forholdvis intelligente fugle er de ikke I stand til at rumme mere end en tanke eller følelse af gangen.

En stor flad skål, med fuglesand, hvori der er gemt lækre godbidder, kan give god aktivering i timevis. Mulighed for at bade er også vigtigt! Nyt legetøj og andre aktiviteter er alt sammen med til at holde din fugl mentalt sund.

 

For mere information om adfærd og træning kan bogen: Tamme papegøjer af Maria Metzger- en dansk papegøjeekspert, varmt anbefales.

Lancelot siger på gensyn.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Helene Thyme | Svar 01.08.2014 15.25

Hej vi to har nyftparkat havdden gøre to han tam havd spiser af fruget hilser Helene

Heidi 01.08.2014 21.47

Hvordan du gør dem tamme, kan du læse om her på siden. Hvad de må få, at spise, kan du se forslag til under Nymfer - Se under parakitter:)

preben knudsen | Svar 27.07.2014 17.41

hej jeg har i øjeblikket 30 grader i min stue hvor jeg har 2 undulater hvor mange grader kan de tåle før de falder ned af pinden og er døde

Heidi 29.07.2014 21.14

Brus dem over med en forstøver spray med koldt vand, læg en frossen vandflaske ind i bunden af buret og sørg for de ikke løber tør for frisk drikkevand. Luft ud

Heidi 29.07.2014 21.12

Undulater lever i det indre Australien i naturen, hvor det bliver Meget varmt, men vore hjemlige undulater trives bedst ved temperaturer mellem 15-25 grader.

petter B | Svar 18.07.2014 08.49

hvor tit må man kigge i redekassen detg er dværgpapegøjer jeg har og de er ikke tamme men kan ikke vente så hvor tit bør man kigge

Heidi Andersen 18.07.2014 09.36

Håndtere dem gradvist længere tid. Start med få minutter et par gange om ugen og øg det til 10 min hver 2 dag, hvis du vil have dem tamme.

Heidi 18.07.2014 09.34

Når ungerne er klækket så tjek kassen en gang om ugen i forbindelse med rengøring af den. Når ungerne åbner øjnene og kan holde hovedet selv, kan du begynde at

Heidi Andersen 18.07.2014 09.31

Det er bedst at forstyrre dem så lidt som muligt. Tjek kassen 14 dg efter de er begybdt at bruge den for om der er æg, men undgå at røre ved dem og gør det kort

preben | Svar 10.07.2014 16.30

hej igen jeg har prøvet at tænde fjernsynet så kommer de ud uden problemer? hvad er forskellen mellem et tændt og slukket fjernsyn med lyd på vh preben

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I går | 18:50

Ja, de er ved at være klar til at flytte hjemmefra nu:)

...
27.08 | 20:40

Nøj hvor er de bare vokset

...
18.08 | 08:57

Hun er en rigtig glad lille spirrevip, der elsker opmærksomhed og helst skal være med hvor det sker:)

...
17.08 | 17:53

Hvor er de bare skønne.. Glæder os til at se Maggy igen.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE