Dette er ikke en art jeg har mere. 

Hold og avl af;

 Japansk Ildbug salamander.

(Cynops pyrrhogaster).  

Salamandere er padder i stil med frøer og tudser. Den Japanske Ildbug salamander er blot én af mange arter. Den stammer som navnet antyder fra Japan. Den er mørkebrun med orange til blodrød bug, dækket af mørke pletter og mønstre. Fuldvoksne individer kan blive op til 12-14 cm lange. Hannen er som regel lidt større end hunnen. Halen er affladet på siden, perfekt til at padle gennem vand med.  

 De tilbringer størstedelen af deres liv i vandet, men forlader det våde element i slutningen af yngletiden. De er gode klatrere så det er vigtigt at akvariet er helt tæt. De kan også klatre op af glas. Ildbug salamandere er dagaktive.

Ildbug salamandere deler en forunderlig og meget praktisk evne med de andre padder. De kan regenerere mistede lemmer. Ildbug salamandere tror at alt, hvad der bevæger sig kan spises og det hænder, at de snupper en bid af en artsfælles ben. Så er det jo heldigt at kammeraten blot får et nyt ben. Det nye ben bliver dog ikke helt så stort og pænt som det første.

En anden mærkelig ting er at de kan ånde gennem huden. Det er derfor vigtigt at akvariet er fugtigt. Det kan være en god ide at douche akvariet over med en forstøver spray en gang om dagen.

Endelig er der endnu en ting man bør være opmærksom på. Ildbug salamandere skal håndteres forsigtigt og altid kun med våde hænder, eller handsker. Hvis de stresses udskiller de et sekret gennem huden, der lugter af moskus.

Ildbug salamandere er sociale dyr og holdes bedst 2-3 par sammen. Det er dog vigtigt, at der er plads til dem alle sammen, da de også opretter små territorier, hvor de hver især foretrækker at søge deres føde. Den mest dominerende vinder den plads, hvor foderet oftest lander. Sørg derfor for at alle dyrene har mulighed for et lige godt territorie i akvariet, med lige meget mad.

Ildbug salamandre er én af de mest hårdføre arter og den er ligeledes én af de letteste at få til at yngle.

For at lokke Ildbug salamandere til at yngle i et akvarium er det nødvendigt at simulere en årstidsforandring. Det gøres ved at sænke temperaturen til 15 grader i ca. 6 uger. Herefter oprettes normale tilstande igen. 

Opdræt:

 Ildbug salamandere bliver kønsmodne i 2-3 års alderen og får kun et enkelt kuld om året. I dette ene kuld kan der være helt op til 200 æg, der lægges over flere uger. I fangenskab kan salamandere blive over 20 år gamle!

Hannen kan kendes på at halekammen er bredere og nogle hanner har tykkere lemmer. Hannerne har ofte mere intense farver og hos Ildbug salamanderen får hannen et blåt skær langs kroppens sider og på halen. I yngletiden (April – Juli) udvikler hannen en større halekam, der stort set forsvinder efter yngletiden. Desuden vil kloakken ofte hæve i yngletiden.

 Hunnerne kan kendes ved at de er mere dæmpede i farverne og ofte har rundere og kraftigere kroppe.

Kurmageriet hos Ildbug salamandere er en kompliceret affære, der består i at hannen puffer til hunnen med snuden, nikker med hovedet og vifter kraftigt med halen. Det ender med at hannen afsætter en lille pakke med sæd, som hunnen samler op.

  Efter et par dage vil hunnen begynde at lægge sine æg. Æggene klæber hun fast på      

  vandplanter, hvor efter hun folder bladene omkring æggene. Æglægningen kan   

  strække, sig over en måneds tid.

Pasning af unger:

  Voksne dyr æder gerne æg og larver, så det sikreste er at rykke hele planten op med

  roden, og sætte den over i et yngleakvarium. Yngleakvariet skal indeholde  

  vand fra det akvarium, hvori æggene blev lagt og her skal æggene blive i 20-30 dage, herefter klækkes de til salamander larver. Larverne er omkring 3-3,5 cm lange. Efter 3-5 måneder som larver forvandler de sig via metamorfose og bliver til ”rigtige” salamandere.

 Temperaturen i yngleakvariet skal ligge på 17 grader. Hvis temperaturen er lavere end 17 grader risikerer man at larverne ikke vil tage føde til sig og derved dør af sult.   

Unge Ildbug salamandere er sorte eller mørkebrune med en gul eller orange stribe langs ryg og halefinne.

De unge ”rigtige” salamandere holdes bedst i et fugtigt terrarium, eller akvarium, med adgang til lidt vand. Evt. en dyb skål, med sten til at kravle op på land af. Når de unge er 4-5 måneder gamle vender de helt tilbage til vandet og opfører sig herefter som voksne Ildbug salamandere.

Indretning af akvarium:

Til seks Ildbug salamandere er et akvarium på 90 cm x 30 cm x 30 cm passende.

Bunden deles op i en landdel og en vanddel. Til landdelen bruges akvariegrus dækket af mos og i vanddelen bruges akvariegrus i bunden. Vanddelen skal være mindst 20 cm dyb med vandplanter og evt. sten eller trærødder fordelt på bunden. Et stykke korkbark som ”tømmerflåde” er også en god ide. Landdelen beplantes med sumpplanter (f.eks. Vandlilje og Anubias), og der laves skjul af korkbark. En pumpe til at rense vandet er vigtig, da salamandere og padder i det hele taget, er meget følsomme over for vandkvaliteten. Her kan et bundfilter, der drives af en luftpumpe anbefales. En cirkulationspumpe kan bruges til at lave et fiks lille ”vandfald” i akvariet. Der må ikke være for meget ”blus” på, hvis der er æg eller larver i akvariet.

Temperaturen skal ligge på 17-22 grader om dagen og sænkes til 15 grader om natten. Temperaturen må ikke overstige 22 grader da salamandrene risikere at få hedeslag og dø. Lyset skal være et specielt UV- lysstofrør og det skal være tændt i 14 timer.    

Det er vigtigt, at man ikke håndterer sin salamander mere end højs nødvendigt. Dels for at undgå, at stresse dyret og dels fordi en menneskehånd kan være for varm for salamanderen, selv i kortere tid. Husk altid at have våde hænder, så du ikke beskadiger salamanderens hud. Og vask altid hænder bagefter.

Fodring:

Larver, unger og ungdyr fodres to gange om dagen. Her fodres med; Finhakket foder som til voksne, samt dafnier, tubifix og, hvis de vil tage det, flagefoder til fisk.

Unge dyr, der stadig lever en del på land fodres desuden med; Maddiker, små melorme, små fårekyllinger, fluer og ellers samme foder som til voksne.

Voksne dyr fodres 4-5 gange om ugen 1 gang om dagen.

På land æder salamandrene kun bytte, der bevæger sig. I vand er de lette at fodre.

På land gives små nøgensnegle, regnorme, melorme, maddiker, bananfluer og vitaminiserede fårekyllinger.

I vand gives frossent foder til fisk som myggelarver og andre smådyr, tørrede tubifex, vandlopper og fuldfoder til sumpskildpadder, samt småfisk, som guppy, neonfisk eller zebrafisk. Det hænder at de tager levende myggelarver. Tørrede størpiller er populære. Det er vigtigt at fodre varieret og sørge for at give dyrene vitaminer med jævne mellemrum for at forebygge mangelsygdomme. Her kan flydende vitaminer til fisk eller krybdyr anvendes.

Sygdomme:

Det hænder at salamandere får en infektion af svamp eller bakterier, hvis den har fået en rift eller lignende. Dette kan behandles med medicin til fisk. Infektioner og forgiftninger skyldes ofte for store koncentrationer af deres egne affaldsstoffer i vandet. Det forebygges bedst ved hyppige vandskift (halvdelen en gang om ugen).

Brug vandtilberedningsmidler som Aqua life og Aqua safe, når du skifter vand.

Flere oplysninger kan findes i Aschehougs Terrariebog.

Sygdomme hos krybdyr og padder af E. Eriksen.

 Terrariekundskab 1. Konstruktion og teknik af J. Christiansen.

Samt på Internettet. Søg evt. under det latinske navn; Cynops pyrrhogaster.

Vores Græske landskildpadde er ca. 15 år gammel og hedder Esmeralda.

Græsk landskildpadde (Testudo hermani)

Der eksisterer to arter Græsk landskildpadde.

Den ene hedder Testudo hermanni hermanni og lever vildt i de vestlige middelhavslande (bl.a. Sydfrankrig, nordøst Spanien og de Baleariske øer).

Den anden hedder Testudo hermanni boettgeri og lever vildt i Syditalien og på Balkan og det er denne der oftest ses i handlen.

De to underarter kan bl.a. kendes fra hinanden på, at de sorte prikker på bugskjoldet sidder forholdsvist tæt på hinanden hos T. h. hermanni og forholdsvist langt fra hinanden på T. h. boettgeri. Derudover har T. h .hermanni klarere farver, der står i større kontrast end T. h. boettgeri.

Vilde græske landskildpadder holder til i tørre kyst og indlands områder, så som tørt buskland, fyrre skove, middelhavs egeskove (bl.a. steneg og korkeg), levende hegn omkring landbrugsjord samt på græsenge.

Begge hermanni arter var tidligere meget almindelige, men på grund af alvorlige ændringer af deres naturlige levesteder (bl.a. omlægning af naturarealer til landbrugsjord) samt direkte indsamling af dyr forhandles de nu kun sjældent. Én af grundene hertil skyldes at der for ca. 20 år siden blev drevet rovdrift på de vilde skildpadder. Millioner af dem blev indsamlet og solgt som kæledyr, rundt om i Europa. Desværre levede mange af disse en kummerlig tilværelse, ofte som ”stueskildpadde” der betød at de var henvist til at vandre omkring på gulvet i stuen, ofte uden varmekilde og med tilfældig sammensat kost. Eller i en gammel papkasse som terrarium, kun med en varmelampe som varmekilde. Mange af disse skildpadder fik boret et hul i skjoldet, så de kunne tøjres på græsplænen om sommeren, eller også gik de frit, hvilket førte til at skildpadden forsvandt. Disse skildpadder gik en trist skæbne i møde…

Situationen er alvorlig. De vilde græske landskildpadder er alvorligt truet af udryddelse. Heldigvis er adskillige organisationer gået ind i arbejdet for, at bevare den og dens naturlige levesteder.

Den græske landskildpadde står på Cites liste 2, over udryddelses truede dyrearter. Det er ulovligt at indfange vilde græske landskildpadder. Første generations opdræt skal chip mærkes, samt registreres og der skal følge Cites papirer med for at de må sælges. Anden generation og ældre skal registreres og der skal følge Cites papirer med, hvis skildpadden sælges. Der er dog ikke krav om at anden generation skal chip mærkes. Skønt det er en god ide, hvis såfremt den bliver væk/stjålet.

 Skildpaddernes værdi er steget betragteligt i takt med, at de er blevet mere og mere sjældne.

 I dag er de blevet så kostbare, at ejerne idet mindste prøver, at behandle dem forsvarligt.

Hvis du passer den rigtigt er den Græske landskildpadde en forholdsvis livlig skildpadde, der også gerne graver og klatrer lidt.

Størrelse på voksne dyr.

Skjoldlængde : op til 23 cm, men oftest omkring de 20 cm.

Vægt:                op til 2 kg, men oftest omkring de 1-1 ½ kg.

Græske landskildpadder bliver kønsmodne, når de har en skjoldlængde på 12-13 cm.

T. h. Hermanni lægger 1-3 æg pr kuld.

T. h. boettgeri lægger 6-10 æg pr kuld.

De kan lægge op til 2-3 kuld pr år.

Landskildpadder har en gennemsnitlig levealder på 60-80 år, men det sker, at de bliver over 100 år gamle.

Hannen kan kendes fra hunnen på at halen er længere og tykkere, samt at bug skjoldet buer indad. Hunnens hale er kortere og tyndere og hendes bug skjold er lige. Desuden er vinklen på haleskjoldpladerne mindre hos hunnen end hos hannen.

En speciel detalje hos græske landskildpadder er, at de har en negl på halespidsen.

En eller flere skildpadder?

Skildpadder er ikke udpræget sociale af natur, og de trives fint alene. Hvis man vælger at holde flere skildpadder sammen, skal man sørge for at, de har god plads. De skal også have rig mulighed for at vælge separate sove- og ædepladser. Det kan godt være det lyder mærkeligt, men slåskampe og stress forårsaget af andre skildpadder, hænder faktisk. En kønsmoden han kan stresse en hun, så hun går fra foderet, ved at forfølge hende, uden ophør. To kønsmodne hanner kan forsøge at vælte hinanden om på ryggen. Den, der vælter, har tabt. Eller de kan bide hinanden.

Hvis man gerne vil have flere sammen, skal flokken bestå af flest hunner, evt. sammen med et par hanner, der ikke er kønsmodne. I denne flok kan man godt holde en enkelt kønsmoden han.

Naturlig føde: Græsser, urter, blade, skud, knopper og blomster. Det hænder, at vilde skildpadder, især unger, æder insekter (små snegle og andre hvirvelløse dyr) eller gnaver i et ådsel.

Fodring i fangenskab:

Forår/Sommer:

Ukrudt og urter (også blomster); Mælkebøtte – også blomsten, Svinemælk, Skvalderkål, Kløver, Fuglegræs, Tusindfryd, Græs, Hyrdetaske o.a.

Efterår/Vinter:

Forskellige salater, dog ikke Iceberg (indeholder for meget fosfor og for lidt calcium), Kål, Kålroeblade, lidt ukrudt og urter fra naturen.

Andre foderemner, der kan indgå i kosten: Rødderne af gulerod, Kinakål, Savojkål, Grønkål, Brokkoli, Bønner, Bønnespirer, Ærter og Peberfrugt. 80 % af skildpaddens foder bør bestå af bladmateriale. Regnorme, små nøgensnegle, hus snegle, samt melorme. Det er utroligt vigtigt at al dyrisk føde begrænses til max. En enkelt eller to om ugen. Husk på at Græske landskildpadder primært er vegetarer!

Vand: Sørg for, at skildpadden altid har adgang til en lav skål med rent frisk drikkevand.

Vej din skildpadde en gang om måneden, så du kan se om den taber sig eller tager på i vægt.

Unge skildpadder : Fodres morgen og eftermiddag. De skal have spist op efter ca. 10 minutter pr. måltid.

Halvvoksne og voksne skildpadder: Fodres morgen og eftermiddag. De skal have spist op efter ca. 5 minutter pr. måltid.

Overfodring kan føre til fedme (skildpadden kan blive for tyk til sit skjold) samt leverproblemer.

Undgå at samle føde til din skildpadde på steder, hvor der bruges sprøjtegifte, luftes hunde, færdes mange mennesker samt i nærheden af veje og stier.

Vask altid al føde under rindende koldt vand og lad vanddråberne tørre før skildpadden får det.

Alle foderændringer skal ske gradvist, så skildpadden ikke får diarré.

Hvis du er i tvivl om noget må bruges som foder til din skildpadde, så lad være med at bruge det.

Hvad skildpadden absolut IKKE må få!

• Frugt – alle slags. I maven på skildpadder lever der nogle små tarmdyr (Flagellater). Hvis skildpadden får frugt, vil disse tarmdyr opformere sig, hvilket kan forstyrre skildpaddens fordøjelse og gøre den meget syg. Så syg at den risikerer at dø. Unger er særligt udsatte, men selv voksne skildpadder må kun få fedtfattige frugter i MEGET SMÅ mængder (1/2 æble pr. spandfuld foder). Frugt indeholder meget kulhydrat, nogle er meget fede og alle indeholder alt for lidt calcium, til at en skildpadde har godt af det.
• Meget vandholdige grønsager, som Tomat og Agurk.
• Mælkeprodukter.
• Franskbrød, risengrød, pasta og kartofler. Disse vil udgøre en meget unaturlig kost, der kan gøre skildpadden syg.

Vitaminer og kost tilskud.

Vitaminer, sporelemeneter og kalk er uundværlige, når det drejer sig om at holde skildpadden sund og rask. Brug et vitamin/mineral præparat specielt beregnet til krybdyr. Det er vigtigt, at der er den rette balance vitaminerne og mineralerne imellem. Følg doseringsvejledningen, da for meget vitamin er lige så skadeligt som for lidt. Man giver som regel vitamin/mineral tilskud på foderet hver anden dag.

Vær især opmærksom på A og D vitamin i præparatet.

Hvis skildpadden får for meget A vitamin kan det føre til overdreven hamskifte og afstødninger af hud flager, der kan efterlade sår flader.

D 3 – er det eneste D vitamin skildpadder kan optage og der bør stå på præparatet om det indeholder netop denne form for D vitamin.

Sørg for at skildpadden har en skål med rengjorte knuste æggeskaller til rådighed, eller giv den en sepiaskal (evt. revet), så den har fri mulighed for at dække sit relativt store behov for calcium.

Forebyggelse af sygdomme:

Daglig pleje:

Skildpadden bades i en balje (f.eks. en opvaskebalje, reserveret til dette ene formål) i håndvarmt vand, i 15-30 minutter. Her vil skildpadden ofte først drikke og herefter tømme tarmen. Det hjælper med at holde ”buret” rent og stimulerer fordøjelsen. Vandet må ikke være dybere end at skildpadden let kan trække vejret. Det må ikke nå højere end til nakkeskjoldet. Landskildpadder kan nemlig ikke svømme og nogle kan ikke engang flyde. Og derfor risikerer de at drukne.

Imens skildpadden er i bad fjernes gamle foderrester, og synlige ekskrementer. Skål og foderplade vaskes af og drikkevandet skiftes. Hvis skildpadden har rodet, ryddes der op i ”buret”. Eventuelle planter douches med en forstøver spray og der luftes ud. Eventuelt pudses ruden i terrariet. Frisk grønt skylles, tørres og hakkes groft. Hver anden dag gives tilskud af vitamin/mineral.

Kontroller, at alle tekniske installationer virker, at temperaturen er korrekt og hent så skildpadden. Tør den forsigtigt i et rent viskestykke, undersøg den for tegn på sygdom og, såfremt den er frisk og i tip top stand, sættes den ned i terrariet igen.

Om eftermiddagen tages skildpadden ud på en lille motionstur. Om sommeren kan den sætte ud i haven, læs mere, længere fremme i pasningsvejledningen.

Om vinteren kan man lade den ”løbe” rundt et sted, hvor den ikke kan få træk i ca. 15 minutter. Gerne et værelse med gulvvarme.

 Herefter sættes skildpadden tilbage i terrariet og får sin anden portion frisk foder og vand.

Øvrig pleje:

Hvis skildpaddens næb bliver for langt, så skal den til dyrlægen og have det slebet/klippet.

Hvis skildpaddens negle bliver for lange, skal de klippes med en speciel klosaks - samme slags man bruger til fugle og smådyr.

Hvis skildpadden får flåter, skal de fjernes med en speciel flåttang.

Hvis du tror din skildpadde måske er syg, så skal den straks til en krybdyr kyndig dyrlæge. Små ting, kan somme tider vise sig at være alvorligere end de umiddelbart så ud!

Motion og aktivering:

Foder med så helt foder som muligt. Anbring foder, hvor det ikke er helt let at få fat i. Hold dog øje med, at det ikke kun er de største og stærkeste skildpadder, der får del i foderet. Små lave forhindringer af sten og rødder giver god motion for skildpadder.

Korte vigtige oplysninger:

• Hvis skildpadden gaber, kan det være tegn på at den føler sig utryg ved situationen. Den bør sættes ned i terrariet og have lov at være i fred.
• Undgå at holde skildpadden så den ligger på ryggen i længere tid, da dette kan forårsage tarmslyng.

Rengøring:

En gang om måneden skiftes bundmaterialet ud og ”buret” vaskes af med Rodalon (mildt desinficerende middel) – kan fås hos Føtex og Matas.

Flyt om på indretningen når du alligevel er i gang. Det giver skildpadden lidt udfordring.

Planterne ses efter, beskæres eller udskiftes - alt efter behov.

Glasset pudses efter, som kronen på værket.

Eventuelt kan skildpaddens skjold shines op med en gang polering. Man kan få speciel olie, kaldet skildpaddeglans, eller anvende en smule planteolie fra husholdningen.

Vinterdvale?

Skildpadder, der kommer fra egne af verden, hvor vintrene er kolde, overlever kun, hvis de går i dvale i årets koldeste tid. Til disse skildpadde arter hører den Græske landskildpadde.

Selvom disse skildpadder lever i fangenskab, hvor de har det lunt og godt året rundt i deres terrarium, vil de alligevel have godt af en dvale om vinteren. MEN! For der er en stort MEN. Det er meget vigtigt at det bliver gjort rigtigt, for der er altid den risiko, at skildpadden dør under vinterdvalen.

 Om efteråret, når dagene bliver kortere og lysintensiteten aftager, vil skildpadden automatisk få mindre appetit. Det er nu, du skal være opmærksom.

Før regnskab med skildpaddens vægt, både under dens forberedelser og når den ligger i dvale. Hvis den i løbet af efteråret mister mere end 5-10% af sin kropsvægt, har den næppe formået at reducere sit stofskifte i tilstrækkelig grad. I så tilfælde, skal den gradvist overføres til normale forhold og normal aktivitet. Først når skildpadden er bragt tilbage til normale tilstande fodres den igen. Hvis det sker at din skildpadde ikke har formået at reducere sit stofskifte tilstrækkeligt, skal den undersøges af en dyrlæge, for at sikre at den ikke er syg.

I løbet af et par uger før vinterdvalen, sættes skildpadden hver dag i et 24-26 grader varmt bad i ca. 15-30 minutter, så den kan tømme sine tarme helt.

Fra denne periode stoppes al fodring. Hvis skildpadden går i dvale med foder i tarmene, vil det begynde at rådne, og skildpadden vil dø.

De næste 2-3 dage slukkes for varme og lys. Stuetemperaturen bør være 15-18 grader C. Hvis skildpadden nu bliver passiv, lægges den i overvintringskassen.

Vinter (Oktober- januar/februar)

Vej regelmæssigt skildpadden. Håndter den forsigtigt så den ikke forstyrres for meget. Vand ind imellem jorden i overvintringskassen lidt, så skildpadden ikke tørrer ud. Den må dog heller ikke blive gennemvåd.

Overvintringskassen:

En overvintringskasse kan laves af brædder. Den bør være ca. 70 x 70 x 80 cm (LxBxH). Sæt brædderne så der er ca. 1/2 cm mellemrum mellem dem. Det sikrer at skildpadden kan få luft. I bunden af kassen lægges et ca. 15 cm tykt lag af lecasten. Ovenpå lægges et lag muldjord ca. 10 cm. Herefter kommes halvtørre blade i og øverst læges et lag tørvemos. Husk på at der skal være ca. 10 cm op til kanten, når alt dette er fyldt i. Skildpadden sættes ned i kassen ovenpå mosset. Den skal nok selv grave sig ned. Det er vigtigt at lave et ”låg” af fintmasket net (Evt. voulierenet), så kassen ikke kan invaderes af mus!

 Kassen skal stå ved en temperatur på 4-8 grader C, men kan i korte perioder tåle udsving mellem 0 og 12 grader C. Hvis temperaturen bliver højere vågner skildpadden af dvalen.

Den bedste pladsering af overvintringskassen er en kølig kælder, eller evt. i  køleskabet, hvis der er plads. Det kan ikke anbefales at stille kassen udendørs, da der vil være alt for lidt kontrol og risikoen for at dyret går til er får stor. Et digitalt termometer til akvariebrug kan være en stor hjælp. Sæt føleren fast på skildpaddens skjold ved hjælp af sugekoppen og klister aflæseren fast udenpå kassen. Så kan du let følge med i hvordan temperaturen er hos din skildpadde, uden at forstyrre den.

Ingen fodring!

Det er mmeget vigtigt ikke at fodre på skildpadden under vinterdvalen! Gør man det risikerer den at dø, pga. gæring i tarmene. Når skildpadden ligger i dvale lever den af den energireserve, som den har opbygget i løbet af året. Den bruger kun et minimum af energi til at holde sig i live. Hjertet slår meget langsomt, åndedrættet er nedsat og den bevæger sig næsten ikke. Dens forbrænding er utrolig lav.

”Forår”

Efter 2-4 måneder bliver det atter ”forår” for din skildpadde og det er tid til at bringe den sikkert ud af vinterdvalen. Tag den ud af kassen og anbring den i et terrarium, med gode mørke skjulesteder. Temperaturen skal ligge på 20-22 grader C. den må stadig IKKE fodres! Når den begynder at komme frem af skjulet af sig selv, skal der gå et par dage endnu. Efter de par dage skal den anbringes i et vandbad med vand på 24-26 grader C iblandet 1 strøget teske fuld salt pr liter vand. Når den har drukket kan den sættes over i sit terrarium igen og tilstandene kan indstilles som ”normale”. Foder med letfordøjelig føde i små mængder den første uge herefter.

VIGTIGT!

Ikke alle dyr skal lægges i dvale.

Følgende indgår i en særlig risiko gruppe:

Unger (under 13 cm)

Hunner med æg

Syge, underernærede dyr.

Dyr der er urolige op til eller under en dvale skal undersøges af en dyrlæge!

”Buret”:

Uanset hvilket ”kæledyr” vi snakker om gælder den gyldne regel; Jo mere plads jo bedre.

Dyret er trods alt tvunget til at leve størstedelen af sit liv i de omgivelser, du byder den. Tænk lidt over det før du fortsætter.

Det allerbedste man overhovedet kan tilbyde sin Græske landskildpadde er, at indrette et helt værelse, kun til den. Der skal være gulvvarme og det må ikke trække. Derudover indrettes rummet som en gigant udgave af terrariet.

Nu er det jo desværre ikke alle, som vælger at holde skildpadder, der har plads til dét. Det er også okay. Man kan godt nøjes med et mindre ”bur”.

Til en voksen Græsk landskildpadde anbefales mindste målene: 180 cm langt x 180 cm bredt x  80 cm højt.

Til et ungdyr af Græsk landskildpadde anbefales mindste målene:  100 cm langt x 100 cm bredt x  60 cm højt.

Til unger af Græsk landskildpadde anbefales målene 50 cm langt x 50 cm dybt x 60 cm højt.

Man kan som fingerregel sige at længden og bredden af terrariet skal være minimum 5 x skildpaddens skjoldlængde. Herefter øges størrelsen med 25 % pr ekstra dyr af samme størrelse.

Man kan godt starte med at holde en Græsk landskildpaddeunge i f.eks. et 85 L akvarium, men man bør være opmærksom på at skildpadden hurtigt bliver for stor og pladsen for trang. Der er desuden kun ringe udfoldelses muligheder i denne størrelse akvarium og ikke den store mulighed for at dekorere og indrette, så det bliver en pryd for stuen.

At holde skildpadder frit i stuen kan bestemt IKKE anbefales. Der kan være træk og kulde og man risikerer at komme til at træde på den. Alt sammen årsager til at skildpadden bliver syg. I det hele taget er det unaturlige og ugunstige forhold for en skildpadde.

At holde skildpadder i et gammelt gnaverbur er bestemt heller IKKE anbefalelsesværdigt. Skildpadder behøver langt bedre forhold for at trives.

Terrariet/Akvariet pladseres hævet fra gulvet og i et rum, hvor det ikke trækker. Det bedste sted er et forholdsvist roligt hjørne af stuen eller et værelse. Ikke under/i et vindue, op af en radiator eller anden varmekilde og absolut ikke i nærheden af computer, fjernsyn, højtaler eller musikanlæg.

Teknisk udstyr:

Lys: Skildpadder har brug for et bestemt Reptil UV rør 5,0, for at kunne optage kalk i kroppen.  Dette lys er stærkt nok til skildpadder. Hvis ikke skildpadden får dette lys, risikerer man at skjoldet bliver deformt. Lyset skal være tændt 14 timer i døgnet og slukkes om natten, så skildpadden får en naturlig døgnrytme.

Varme: Skildpadder er krybdyr og som sådan er de vekselvarme. Det betyder, at de ikke selv er i stand til at opretholde en konstant kropstemperatur, ligesom pattedyr. De er fuldstændig afhængige af omgivelserne til at give dem varme eller tilbyde kølighed. Derfor er det vigtigt med en varmepære.

Temperaturen på det varmeste sted skal ligge på 30-40 grader C. På det koldeste sted skal der være ca. 20-25 grader C.

Om natten slukkes varmepæren, så temperaturen falder til ca. 15-18 grader C.

Varmen er med til at fremme en god fordøjelse, og holde skildpadden sund og rask.

Indretning:

Bundmateriale: Renset barkflis eller tørt støvfrit sand, der ikke klumper sammen når det bliver vådt.

Dekorationer og andet: Flere skjulesteder af korkbark og rødder. Lave flade sten og trærødder giver udfordringer til skildpadden. Planter skal være uden for skildpaddens rækkevidde, da den ellers vil æde dem. De giver dog en smuk kontrast til f.eks. barkflis og korkbark. Sørg for god udluftning, da Græske landskildpadder foretrækker et tørt miljø.

Udendørs anlæg:

Om sommeren (Juni til august) har skildpadden godt af en daglig luftetur i haven. Det optimale er at lave et frilands terrarium.

Målene: 3 meter langt x 1,2 meter bredt. 30 cm dybt med 50 cm eller højere hegn omkring. Hegnet graves ca. 15 cm ned i jorden, da skildpadder godt kan finde på at grave.

Bunddække : Jorden sås til med græs og urter (Mælkebøtte, Fuglegræs, Vejbred og lignende).   

Dekorationer og andet: Lave buske giver læ og skygge. Sten, trærødder, korkbark og grene giver dyrene lidt udfordring. Sørg for, at de ikke står så tæt på hegnet, at skildpadden kan ”flygte”.

På planteskoler kan man købe små drivhuse af glas, der er som skabt til skildpadder. Det holder på varmen og giver læ. Pladser huset på en solbeskinnet plads oven på en flise af cement. Cement er en god varmeleder og holder bunden tør.

Det er vigtigt med ekstra varmekilder. Hvis temperaturen i skildpaddehuset falder til 24 grader eller under, må den ekstra varme sættes til. Brug f.eks. en infrarød varmepære, gerne kombineret med bundvarme (evt. en varmesten). Disse kan tilkobles en termostat.

En flad sten i nærheden af huset er glimrende som foderplads. Sæt den i skyggen, så foderet holder sig friskt længere. Rengør stenen dagligt.

Et lavvandet fuglebad kan bruges som ”badekar”. Hold øje med, at vandet ikke bliver for dybt, så skildpadden ikke drukner.

Hvis skildpadden er mindre end 10 cm skal frilands terrariet dækkes med net. Hunde, katte, ræve, mårer, skader, krager og måger kan finde på at snuppe sig en ”forloren” skildpadde til middag.

Det kan være en god ide at skrive dit tlf. nr. på skildpaddens skjold. Brug en sprittusch. Det forsvinder igen og hvis din skildpadde skulle blive væk, så kan de der finder den, altid hjælpe den med at finde hjem til dig igen.

OBS: Skildpadden skal ind om natten, samt, hvis det regner, eller er køligt i løbet af dagen.

 Sådan forebygger du, at din skildpadde bliver syg!

De hyppigste årsager til dødelige sygdomme;

• Træk.
• Mangel på kalk og vitaminer. Hvis skildpadden æder sand og grus, mangler den højst sandsynligt mineraler. Sand kan forårsage dødelig forstoppelse i en skildpaddes tarme!
• Utilstrækkelig UV belysning.
• Dårlig hygiejne, især fugtige sandområder og badevands beholdere, er steder hvor parasitter og sygdomskim, kan opformere sig, og disse steder bør holdes pinligt rene.

Dette er ikke en art jeg har mere.

Rødhovedet agame

Agama Agama.

Den rødhovede agame (Redheaded agama/Red head agama/Red agama), kaldes også Almindelig agame (Common agama), Regnbue agame (Rainbow agama) og Siedler agame (tysk).

En Rødhovedet agame bliver 30-40 cm lang, hvoraf kroppen udgør de 10-15 cm. Hannerne bliver de største. Denne agame har et trekantet hoved, en lidt flad kompakt krop, med veludviklede lemmer, lange tæer, beregnet til at klatre med, samt en lang kraftfuld hale. De store øre åbninger er omgivet af tornede skæl. Deres skæl er ru og føles lidt som sandpapir.

Hannerne kan kendes fra hunnerne på den sorte strubetegning (rudeformet). Desuden er dominerende hanner meget farvestrålende. Typisk er kroppen på en dominerende han blå/violet, mens hovedet er orange rødt eller gult. Farvefordelingen varierer fra population til population. Farven skifter mellem mørkegrå/gråbrun til strålende blå afhængigt af temperatur og sindsstemning. Hvis hannen føler sig nedkølet, stresset eller truet, skifter han farve til de gråbrune nuancer. Desuden har hannerne større femoralporer.

Hunner, ungdyr og ikke dominerende hanner er mørkegrå/gråbrune med lysere underside. De har ofte lysere pletter på kroppen og hovedet. Hovedet på hunner har til tider en svag orange farve. Desuden har hunner ofte et bedre temperament end hanner.

Rødhovedet agame er meget udbredt i det tropiske Afrika, hvor de holder til i buskland, på savanner, i udkanten af skove, i klipperigt terræn, og i nærheden af menneskelig bebyggelse. De indfødte tror fejlagtigt at denne agame er giftig (pga. de stærke farver). Det er en meget klatrende art, der løber omkring på klipper og i træer på jagt efter bytte.

I naturen lever denne agame af utallige spindlere, hvirvelløse dyr og insekter, hovedsageligt biller, billelarver, edderkopper og små hvepse.

I fangenskab vil en varieret kost bestående af Spyfluer, fårekyllinger, græshopper, voksmøl larver, rosenbillelarver, store melorme, alm. Melorne, samt disses biller (alle rystet i vitamin og mineral pulver) udgøre en passende diæt. Indimellem tages også nyfødte museunger. De bliver let fede, så vær ikke alt for ødsel med foderet. De er opportunister af natur og propper sig til de ikke kan klemme mere ned, når som helst de har mulighed for det. 1-2 voksne fårekyllinger, 6-8 fluer/ 1

enkelt voksen græshoppe eller et par store melorme er nok til et mellemstort eksemplar, hver anden dag.

Voksne individer danner sociale grupper, der består af en dominerende han, hunner og et antal ikke dominerende hanner. I alt op til 25 dyr.

Den dominerende han holder oftest til i centrum af territoriet, sammen med de ynglende hunner. Her opholder han sig mest på højtliggende steder, hvor han har bedre overblik over sit klart afgrænsede territorium. Territoriet forsvares indædt, mod andre øgle arter, udfordrende hanner og agamer fra andre sociale grupper. Skænderier synes konstant at bryde ud. Når en udfordrende han nærmer sig den dominerende han, trækker det op til slåskamp. Den dominerende han nikker truende med hovedet og spærrer måske gabet op, for at vise den klare orange mund frem, som en sidste advarsel. Hvis ikke dette hjælper, går de to kamphaner løs på hinanden. De pisker hinanden med halen og forsøger at bide modstanderen i nakken. Under kampen er hannerne oftest begge gråbrune, ligesom hunnerne, men vinderen vil skifte farve til strålende blå, mens taberen forbliver gråbrun.  Den tabende han vil blive forvist fra territoriet. Hannerne er særligt territoriale og aggressive i yngletiden.

Hunnerne forfølger også indimellem hinanden og slås indbyrdes, selv unger øver sig på at slås.

I fangenskab holdes denne art bedst i små grupper bestående af én han og 2-4 hunner.

En del af den adfærd hannerne bruger under et slagsmål anvendes også under kurtisering og parring. Når en hun nærmer sig en han, vil han nikke med hovedet, ligesom han ville gøre overfor en udfordrende han. Hvis hunnen ikke er modtagelig kan han sommetider fortsætte med at nikke til han er helt udmattet. Hvis hun derimod er parat til at parre sig vil hun vise det ved at vrikke med halen og udføre besynderlige rykvise bevægelser med kroppen. Parret vil nærme sig hinanden, hvorefter hannen vil bide sig fast i hunnens nakke og de parrer sig. Hvis dette foregår i et terrarium, vil hannen kunne parre sig med alle hunnerne i løbet af en halv time.

Agamerne har en nøje afgrænset yngletid, der altid indtræffer et par uger efter den lange regntid, som strækker sig fra marts til maj. Hunnerne lægger deres blødskallede æg 30-45 dage efter parringen. I naturen fra juni til september, hvor insekt bestanden er størst. De har brug for ekstra protein for at kunne danne æg. Hunnen lægger højst to kuld på et år. Når hunnen er klar til at lægge sine æg, graver hun et hul i jorden (evt. mellem nogle sten eller beplantning, af hensyn til fugtigheden). Her lægger hun typisk mellem 3 og 8 æg (indimellem helt op til 12 æg), som hun omhyggeligt dækker til med jord, der stampes fast omkring dem. Æggenes udvikling afhænger af temperaturen og de klækker efter 6-12 uger. Ungerne må klare sig selv fra første dag. De går let i panik og går ikke af vejen for at bide. Med lidt tålmodighed kan det dog lade sig gøre, at vænne dem til, at lade sig håndfodre.

I fangenskab finder parringen typisk sted efter vinterhvilen. Tilbyd hunnerne en kasse med 50 % sand og 50 % ugødet spagnum, fugtet tilstrækkeligt til, at det ikke skrider sammen om æggene. Det  skal være 45 cm dybt. Kassen skal være let tilgængelig (lav evt. en rampe). Æggene fjernes så snart hunnen forlader æglægningskassen og anbringes i fugtig vermiculit ved 30 grader i halvfemsdage. Hvis temperaturen sænkes yderligere 5 grader (til 25 grader), vil udrugningen tage 2-4 uger længere, men ungerne vil være større og mere levedygtige.

Ungerne flyttes til et terrarium på 60 x 30 x 45 cm, der er indrettet ligesom til de voksen, dog skal temperaturen være 2 grader lavere.

De fodres med samme slags foder som de voksne (blot i passende størrelse), husk vitamin/mineral pulveret!

Rødhovede agamer er meget aktive om dagen, men om eftermiddagen, når temperaturen nærmer sig de 40 grader i skyggen, foretrækker de at finde et køligt sted at slappe af.

Ved skumringstid samles agamerne på en fælles hvileplads. På denne tid er alle hanner uanset social status, gråbrune over det hele. Efter en kold nat er agamerne bogstaveligtalt stive af kulde. Når solen står op absorberer de energi fra dens stråler, hvilket hæver kropstemperaturen og farverne vender tilbage. Nu er de atter klar til at jage, kurtisere og slås.

 Agamerne kan tåle højere temperaturer end de fleste, men skal passe på ikke at blive overophedet, efterhånden som solens stråler får mere magt i løbet af dagen. Den sparsomme bevoksning i det tørre landskab, giver dem den skygge de har brug for, mens de farer fra den ene busk/træ/klippe til den næste, mens de udfører dagens gøremål.

Hold af Rødhovedet agame i fangenskab.

Rødhovede agamer er meget aktive og kræver forholdsvis meget plads i forhold til deres størrelse.

Terrariet skal være højt mindst; 90 x 45 x 76 cm til et par eller en trio.

Det skal indrettes med adskillige skjulesteder af korkbark eller sten. Der skal være solidt fastgjorte grene, stubbe og korkbark til at klatre på. Bundlaget bør bestå af tørt renset barkflis eller støvfrit sand evt. mikset med jord.

Terrariet skal være tørt, ikke fugtigt. Stenene sprayes let med en forstøver spray (lunkent vand) hver morgen (simulere dug og sikre tilstrækkelig fugtighed).

En lille skål med rent drikkevand, der skiftes dagligt, skal ligeledes findes i

terrariet – uanset om man ser sit dyr drikke eller ej.

Der skal være fuldspektret 5 % UVA og UVB belysning, der skal sidde indvendigt. Hvis lyset skal igennem glas går 20 % af UV strålerne tabt! Lyset skal være tændt 14 timer i døgnet. UV lyset er essentielt. Det er kunstigt sollys, hvorfra agamerne optager D3 vitamin gennem huden. D3 spiller en vigtig rolle ved optagelsen af kalk i kroppen.

  Agamerne kræver ikke kun megen varme, men også høj lys intensitet for at trives. Flere lysstofrør, gerne et planterør beregnet til akvarier f. eks, Gro lux eller Aqua glo, kombineret med et varmt hvidt rør, vil have en flot effekt og fremmer deres farver.

Der skal være adgang til en varmepære eller to. En ”Basking spot” pære kombineret med en infrarød pære – keramiske varmepærer afgiver infrarøde stråler, uden det generende røde lys. Undgå varmesten, da de kan risikere at give øglerne slemme forbrændinger.

Der skal være adgang til et køligere område så agamerne har mulighed for at regulere deres kropstemperatur.

Dagtemperatruer: 40 grader på det varmeste sted. 30-35 grader i den kølige ende.

Nattetemperatur: mellem 15-20 grader. Temperaturen kan sænkes ved hjælp af fryseelementer i terrariet.

Varmepærerne slukkes om natten. Tjek temperaturen så de passer med de temperaturer agamerne kræver. For høje temperaturer kan skyldes for kraftige varmepærer (for mange watt). Instaler et termometer og et hygrometer.

Denne vekslen mellem temperaturerne er absolut nødvendig for agamernes trivsel. Hvis ikke det sker, sygner de hurtigt hen. De er heller ikke i stand til at yngle ved konstante temperaturer.

Vinterhvile (simuleret regntid – uden regn). Stop al fodring 14 dage før hvilen. Dyrene må ikke have mad i tarmene ved de lave temperaturer, da det kan forårsage forrådnelse i tarmene og døden hos dyrene. Sænk lysmængden med 2 timer en uge af gangen, til du er nede på 10 timers dagslys i døgnet. Temperaturen holdes på 15-18 grader. Fire timer hver dag tændes varmepærerne, så temperaturen når op på normal (”sommer”) temperatur i mindst to fulde timer. Det gøres for at aktivere immunsystemet i at sætte ind og mindsker samtidigt dødeligheden væsentligt!

Vinterhvilen strækker sig over 8 uger. Efter hvilen forlænges lysmængden med to timer af gangen. Du kan fodre efter 7 dage (hvis agamen, virker normal aktiv igen). Foder med lidt mere end ”normalt”, så hunnerne kan opbygge deres æg (hvis du da ønsker, at de skal yngle).

Sygdomme? Rødhovede agamer er meget hårdføre dyr, når blot deres krav til tilværelsen tilgodeses. Vildtfangede dyr og til tider også opdrættede dyr kan dog være inficeret med indvoldsorm og mider. Er det tilfældet kan en krybdyrkyndig dyrlæge afhjælpe problemet.

Kan de gøres tamme?

Man bør huske på at krybdyr ikke er ”kæledyr” i egentlig forstand, men mere hobbydyr (dyr som man, fasigneres af og kan lide at betragte trives). Nogle Rødhovede agamer bliver så tillidfulde, at de æder af hånden. Prøv at lokke dem til at æde af hånden, ved at tilbyde deres yndlings foder. F.eks. store melorme, men det kræver tålmodighed, og det er ikke altid det lykkes. 

Vær opmærksom på at nye dyr er lette at skræmme og kan gå i panik, især vildfangede individer.

Det er ikke sikkert, at Rødhovede agamer kan holdes sammen med andre øglearter, da det ligger naturligt til dem at jage uvedkommende ud af deres territorium. Desuden kan større øgler (særligt skægagamer) finde på at æde dem.

Mine rødhovede agamer delte dog terrarium med min skildpadde og et par tornhaleagamer (planteædende), det gik fint.  Der var aldrig tegn på aggression mellem nogen af dem.

Jeg har været utroligt heldig med den han jeg havde. Han var usædvanlig tillidsfuld og kunne håndfodres og var man heldig kunne man lige snige sig til en hurtig berøring, før han flyttede sig. De tre andre jeg har haft, har for at være helt ærlig, været temmelig kedelige og meget sky. At få lov at se én af dem fremme og på jagt efter insekter var ligeså sjældent som at se et rådyr i naturen. Ved den mindste bevægelse fór de i skjul. Det er ikke en øgle jeg kan anbefale at holde i terrarier, dertil er de generelt alt for sky. Lad dem blive i naturen, hvor de hører hjemme.
   

Dette er ikke en art jeg har mere.

Tornhaleagame.

Uromastyx acanthinura.

Stammer fra det nordlige Afrika og mellemøsten. Kan blive op til 45 cm lang. Den lever i tørre ørken og klippelandskaber. Den har en kraftig krop og en kort hale med flere rækker tornede skæl ordnet i cirkler eller ringe. I kølige perioder varierer farverne fra mørkegrå til brun. Når det er varmt bliver den rød, gul eller grøn på rygsiden, mens resten farves sort. I naturen graver tornhaleagamer tunneller til værn mod fjender, heden og nattekulden.

Lave temperaturer kan virke hæmmende på fordøjelsen og mangel på lys kan medføre sløvhed. For store mængder protein eller fedt kan give livstruende fedme samt svække nyre og lever.

Voksne hanner er større end hunnerne og har fremstående femoralporer, som kan afgive et vokslignende sekret. I parringstiden svulmer hannens hemipenis kendeligt op, ligesom dyret bliver klare i farverne. Hunnens farver bliver også friskere hvilket kan give forvekslinger med hannen. Hanner trives til tider udmærket sammen, men kan dog optræde aggressivt i parringstiden. Især når de holdes udendørs i varmt naturligt sollys. Den bedste kombination er en han og to-tre hunner. Parringen finder sted efter vinterhvilen.

Udstyr:

Terrariestørrelse: 184 cm X 60 cm x 60 cm til et par eller en trio.

Bundmateriale:

Støvfrit sand. Mindst 12 cm dybt.

Indretning:

Tunge fastliggende sten med lettilgængelig plet til solbadning. To-tre skjulesteder af korkbark. Terrariet og dyrene douches let, dagligt om morgenen. Undgå overvanding. Sørg for god udluftning.

Planter skal stå isoleret og utilgængeligt, da tornhaleagamerne ellers vil æde dem.

Temperatur:

25 grader i den kølige ende, 45 –50 grader på det varmeste sted. 20 grader om natten. Dagslængde 14 timer. Der monteres ultraviolet lys og en-flere varmelamper.

Vinterhvile:

Stop fodring 2 uger før “vinteren” starter. Sænk dagslængden til 10 timer. Normal temperatur om dagen, men max 20 grader om natten! Efter den første uge sænkes dagslængden til 8 timer. Samme temperatur.

Sidst på uge 2 sænkes dagslængden til 6 timer og temperaturen sænkes til 15 grader 20 timer i døgnet. Fire timer i døgnet tændes varmepærerne så temperaturen hæves til 35 grader i 2 fulde timer. Målet er at stimulere immunforsvaret og aktivere fordøjelsessystemet. Det mindsker dødeligheden væsentligt. Ingen fodring I vinterhvilen! Det kan give lammelser i tarmene! De fleste uromastyx vil alligevel ikke æde i denne periode. Fortsæt med vinteren i 6-8 uger.

Når tiden er gået hæves dag temperaturen til 30 grader og dagslængden til 8 timer i en uge. ugen efter hæves temperaturen til normal dagtemperatur og dagslængden øges til 10 timer. Uge tre til 12 timer og uge 4 til 14 timer. Nattetemperaturen I disse “forårsmåneder” holdes på 25 grader.  

De fleste uromastyx vil være oppe og solbade I slutningen af uge 1 og æder lidt I slutningen af uge 2. I uge tre burde alt være normalt igen.

Fodring:

Æder både planter og lidt insekter. Grønsager, spiselige blomster, spirede bælgfrugter, hirse, afskallede solsikkefrø, flækærter og linser (de sidste to blødes godt op af hensyn til fugtigheden og for at undgå at de svulmer op inde i dyret) og anden frugt hakkes fint og blandes. Insekter må kun udgøre 10 % af den samlede fødemængde. Foderet tilføres vitaminer to gange om ugen, ekstra kalktilskud tre gange om ugen. Animalsk fedt og protein bør undgås, da arten har let ved at blive for fed.

Forplantning:

1 kuld pr. år bestående af op til 20 æg. Udrugning i 55-66 dage ved 45 grader i vermiculite ved en luftfugtighed på 80-85 %.

Til æglægning bruges en 4 l  blød plastik spand med låg. Skær et 12 cm rundt hul øverst i den ene side og pladser et drænrør i samme diameter mål i dette hul. Skær et hul i røret så uro har fri adgang til redekassen. Fyld den med et mix af 50 % sandkasse sand og ugødet pottemuld, fugtet tilpas meget til at det kan holde en tunnel. Tilsæt en håndfuld limefrugt til blandingen. Det sænker PH værdien.

Det bedste er at sætte kassen ind til hunnen et par uger før vinterhvilen, så hun kan blive fortrolig med den. Og sørg for at trimme kløerne på hunnen nogle uger før hun lægger sine æg, da hun ellers kan komme til at ødelægge dem, når hun begraver æggene.

Fjern æggene så snart de er lagt og pladser dem i en kasse med fugtig vermiculit ved en temperatur på 45 grader.

Æggene viser tydeligt om de er befrugtet eller ej. Befrugtede æg har en særlig rød cirkel (fosteret) når æget er nylagt. Læg æggene så fostrene ligger på langsiden. Nylagte æg er lidt ligesom vandballoner, men bliver faste inden for 1-2 dage. Æg der er gule eller, hvor du kan se indholdet flyde rundt i en mælket gul eller klar gul farve er ubefrugtede og kasseres straks, ellers begynder de hurtigt at forrådne. Disse æg hærder sjældent.

Ungerne er ret aktive og klar til at æde indenfor 1-2 dage. De skal behandles som de voksne, men en smule køligere og de skal have adgang til drikkevand. Hold øje med aggression. Dominante dyr vil nedsætte de andres tilvækst. Søskende kommer som regel godt ud af det med hinanden (der er som regel et dominerende individ I hvert kuld, der skal bo for sig selv). Til gengæld vil en blanding at to kuld som regel føre til slagsmål. Foder rigeligt og undgå tørfoder de første to måneder, dad et kan give forstoppelse. Husk at ungerne skal have tilført afføring fra sunde voksne dyr gennem deres mad, de første 3 dage, så de får nogle sunde tarmbakterier! Gør man ikke det vil det hæmme deres vækst og trivsel. Unger er også meget sårbare over for kalkmangel og D3 mangel. Undgå at fodre med insekter!

Tornhaleagamernes piggede hale kan give rifter, men dyret kan sagtens blive tillidsfuld.