---

    

Kulturen på fødestuen:

 

Der er mange faktorer, der spiller ind. Det er sunde og raske kvinder, der føder på sygehus. Vi skal diskutere nærvær contra ”fjernvær”.

 

Det er vigtigt at arbejde på den goe’ historie og at møde den fødende præcis dér, hvor den pågældende er.

 

Vi skal være opmærksomme på helheden. Træde lidt tilbage fra situationen for at opfange helheden af situationen. Det kræver ’attachment’ at se, hvad der virkelig sker i situationen.

Folk på stuen: På Grønland er der utrolig mange – 4-6 mennesker – på fødestuen – samtidig. Det er fantastisk. Det er kulturbestemt. Men hvem skal være der? Hvem ikke? Er det for uroligt for dig? – Hvis det er godt for den fødende, er det også godt for OS!

 

 

kejsersnit og epidural-blokader

Der er hele tiden forespørgsler på kejsersnit og epidural-blokader. Det er tegn på mangel på nærvær og respekt. Det er en holdningsændring, der skal til.

 

Vi er på en glidebane – vi skal se at komme på rette vej – igen!

 

Epidural-blokade er godt ved kejsersnit – fordi kvinderne er bange for at miste kontrollen.

 

I ambulatoriet foretager vi 19-uger’s scanning til tidligere kejsersnit’s mødre.

De bliver rigtig godt hjulpne med en epidural-blokade tidligt i fødslen, så de ikke når at opleve smerter i arret.

 

En dårlig fødselsoplevelse giver som regel et uroligt barn. Ved smertelindring – hvor er forældrene så i forhold til barnet? En undersøgelse har vist, at epidural-blokader giver flere autistiske børn.

 

Akupunktur:

Vi sætter de der få punkter – for smerter – for afslapning – og så går vi bagefter. Vi bruger for lidt tid på den fødende – der taber vi nogen.

 

Vi mangler den dybe følelse af, hvad der sker i kroppen, når vi bruger akupunktur.

 

Akupunktur og zoneterapi er gode til at ’få os ind i kroppen’.

 

Vi skal se på flere faggrupper i stedet for at lappe ind over hinanden – vi skal have flere faggrupper på banen.

 

Børn der vender i underkropsstilling kan vendes vha.: - akupunktur – zoneterapi – massage – kost.

 

Der er gennemført et vas-scala studie på Skejby – om akupunktur og fødsler. Der er sammenlignet på de fysiske tendenser – og der er sammenlignet med tendenser ved traditionelle fødsler. Og børnene havde det – signifikant bedre ved brug af akupunktur under fødslen.

 

Den gode fødsel i det offentlige system:

- Der skal være en distrikt’s- jordemor

- den goe’ fødsel for moren, er lig med den goe’ fødsel

- Håbet skal være til stede

- De fødende skal have højere stemmer

-  Det samme skal de kendte jordemødre

-  Vi oplever fantastisk mange gode fødsler.

- Man kan godt have en god fødsel på trods af hvinende smerter

 

Vi skal høre personalegruppers udtalelser – de fødendes udtalelser – vi skal have en rigtig evaluering. Det handler om personalets trivsel – den fødendes trivsel.

 

 

Fødselsforberedelsen:                

- De nye mødre vil gerne smerte-lindres

-  Mange flere vil nu gerne have kejsersnit

-  Hvad lindrer – helt naturligt?

-  Der er ikke så meget tid til ’den goe’ historie

-  Vi må få forældrene ind og fortælle: Hvad hjalp dem bedst

- Guldkornene går fra mænd til mænd

- Vi kan bruge den medicinske antropologi til verificering

- Smerter er et spørgsmål om tilgang – om opfattelses-vinklen

 

Psykologiske reaktioner og mekanismer

Kvinderne har rigtig megen tiltro til os. 1. gangs fødende spørger ”hvordan synes du, jeg skal føde?”

 

Når vi siger: - Lad mig høre, hvad du har tænkt dig  - og de får et nej med det samme  – så lukker de af, hører ikke mere. Hvis de får et Ja, så får vi mulighed for at forklare situationen for dem, og så vælger de det måske selv fra.

 

 

Et forskningsprojekt på Skejby har påvist betydningen af fødselsforberedelsen-sen. Veerne stopper pga. sygehusfødsler – det er angstprovokerende at komme på sygehuset.

 

Kvinder, der sendes ambulant hjem, bliver ikke sorgfulde på 3. dagen.

 
Kontrol :

Det er godt at kunne miste kontrollen – så kommer angsten. Men så skal man have strategier til at håndtere de angst-provokerende situationer.

 

Kontrol-mødre bliver bange for ’den gode historie’. De mangler strategier – kan ikke mærke flowet. Åndedrætsteknikeren bruger også kontrol – bare på en anden måde

 

 

Om dagen i dag, dialogen :

Jeg glædes over kommunikationen her i dag. Men de der mål, krav og forventninger – lav og høj målopfyldelse - hvor kommer de fra?

Er vi med til at skabe dem?

 

Jeg føler ansvar – men jeg mangler dialog og kommunikation, så jeg kan være med til at give realistiske forventninger. Vi har brug for hinanden. Vi har fat i dialogen. Vi skal vide, hvad hinanden laver.

 

Jeg har aldrig før danset sammen med dem, jeg skal holde foredrag for.

 

 

En række spørgsmål blev rejst og står ubesvarede –

til undersøgelse, drøftelse, besvarelse.

 

Kolik

kolik er en bred diagnose – hvad er det?

 

Fædrene

Hvor er faderen henne i fødselsforberedelsen? De skal trækkes derhen. De tror stadig, der skal prustes og stønnes, men det gør man ikke i dag. Hvordan får vi faderen med?

Det var for sent på dagen at tage dette tema op. Det kan ske senere. Måske her.

Jørgen Finnemann har tidligere skrevet om emnet.

 

Smertelindring

Medicinsk smertelindring bør bruges med omtanke – hvad gør det ved børnene – deres udvikling? Se under epidural blokade.

 

Netværk

Der skal ”bydes op til dans” ift. lokale fokus-grupper – ift. de stærke mødre.

 

Jørgen Finnemann runder dagen af og lægger op til en fortsættelse med en slags Forum – H.S. tilbyder sig som vært – Helle Hestbjerg tilbyder sig som headmaster. Det kan være lokale møder eller elektroniske netværk.

 

Der kan arbejdes videre med det materiale, der er fremkommet i løbet af dagen:

                      - Der ligger nu en masse viden imellem os.

                      - Hvad gør vi med den ny viden og information?

                      - Hvordan bruger vi den bedst muligt?