 |
|
|
 |
|
|
|
 |
|
I vores familie har man været rigtig gode til at gemme familieklenodierne. Nogen af klenodierne er meget smukke ting, andre ting har kun betydning for os som holder af vore aner, såsom breve, foto og små ting.
Både mine Bedsteforældre, min Mor og min Moster forærede mig nogen af familieklenodierne, mens de levede, andre fik jeg efter deres død. Jeg holder meget af disse ting, men føler også en stor glæde ved at give nogle af dem videre til næste generation. Så nogle af mine klenodier er allerede afleveret til dem, som jeg har besluttet skulle have dem.
|
 |
|
Lykønskningskort til Franciska
Jeg tror, at den ting jeg nok holder allermest af, er dette lille lykønskningskort fra min Oldefar, "Gamle August" til min Oldemor, Fransciska. Min Nevø Michael har fået dette kort i arveforskud. I midten af det fine kort sidder en lille kuvert, som åbnes ved at løfte de 4 flige. Indeni ligger et lille kort og med sirlig skrift står der:
"Hjertelig Lykønskning i Anledning af Din Fødselsdag.
Din egen August."
Desværre er kortet udateret og yderkuverten findes ikke.
Kortet er 12 x 7,6 cm. Det lille kort er 5 x 3,4 cm.
|
 |
|
Franciskas medaljon med foto
Denne smukke lille medaljon forærede "Gamle August", Franciska i 1912. Da Franciska døde i 1924, arvede hendes svigerdatter, Else Holberg (min Mormor) den, og da hun døde i 1976, var Moster Annies søstre enige om, at hun skulle have den. Jeg ved ikke hvem der har sat de små fotos i.
|
 |
|
Franciska´s medaljon lukket
Kort tid før Moster Annie blev syg og døde, var familien
ude at spise. Moster Annie bad mig lukke øjnene og
vende ryggen til. Så satte hun Franciskas medaljon om
halsen på mig. Hun ville sikre sig, at den blev i vores
familie, og da hun selv kun havde sønner havde hun valgt
mig til at "arve" den. Den har Flemming fået i "arveforskud"
, og en dag give den videre til én af sine døtre.
Tak Moster Annie.
|
 |
|
Franciskas selskabstaske
Mor har givet mig Franciskas lille fine taske. Desværre kan jeg ikke få den rigtige farve frem på fotoet, uden at gøre resten uskarpt. Farven på stoffet er mere mørkeblåt. Den består af en hård del (det mørke) og på den sidder et stykke metalpynt. Det inderste af tasken er en posetaske af taft.
Inden i tasken lå det lille fødselsdagskort. Den er med på et foto af Franciska, fra hendes yngre dage.
Flemming har fået udleveret tasken og den skal hans anden datter arve efter mig.
|
 |
|
Ollers sukker/fløde-bakke
Min Oldemor Karoline Hjort Jensen var blid og kærlig. Hun talte med en meget lys og blød stemme, og hun elskede os børn, mest af alle min mellemste bror´ Sven, som hun kaldte "Lille Ole". Jeg satte ofte Sven på en træ-legevogn og trak ham hjem til "Oller", som boede i nærheden. Hun blev altid meget glad.
Den sukker/flødebakke som min Mor har givet mig, og den skal min Nevø Søren arve efter mig.
|
 |
|
Mors eller Ollers kors
Dette kors har jeg altid troet var min Oldemors, men min Mor mener, at det er hendes. Hun husker nemlig, at hun altid bed i korset, når hun havde det om halsen, og der er rigtig nok bidemærker i. Det synes jeg nu også der var i det andet kors, jeg tidligere har set, som er næsten magen til. Desværre ved jeg ikke hvor det befinder sig nu. Dette kors har min Nevø Morten fået i "arveforskud" fra mig.
|
 |
|
Ollers hårbørste
Dette cover i sølv til min Oldemors hårbørste er én af de ting jeg tydeligt kan huske. Det lå på hendes toiletbord, hvor hun ofte sad og børstede sit lange lysegrå hår. Der var også et spejl og en kam i det sæt, men ingen ved hvor det er. Jeg husker også, at Oller havde en bobonier " hvid høne" på sit toiletbord, som hun gemte sit afredte hår i. Det lavede hun valke af, til at sætte ind i knolden i nakken.
Oller er også min fætter Ludvigs Mormors Mor og derfor skal han arve dette.
|
 |
|
Min Farmors hue-nakke
Min Farmor kender jeg ikke. Jeg har dog nok viden om hende til at kunne danne mig
et billede af hende. Min Mor har, for flere år siden, givet
mig min Farmors sølvnakke fra en folkedragt-kyse. Den
er fra først i 1800.- tallet og er en fin og sjælden velholdt antikvitet. Den er gået i arv fra
hendes Mor , Jacobine Steen (som jeg har foto af) Bedstemor og muligvis Oldemor.. Det var ikke af
nostalgi min Mor har gemt den, men fordi hun
syede den om til en taske, hvor nakken prydede det sorte fløjl.
Det er hun glad for i dag. Det er et utrolig smukt
broderi i sølvtråde, sølvperler og palietter. Jeg har også et brev,
fra hende til min Far, fra 1934. Det er meget smukt og varmt,
og... at hun elskede ham meget højt er der ingen tvivl om. Den har jeg aftalt med min Nevø Bolo, at han vil overdrage til Fåborg Musæum, hvis han ikke til den tid vælger at beholde den selv
|
 |
|
Mormor og Morfar´s vielsesringe
Da Morfar døde i 1980 fik min Mor lavet dette smukke smykke af Mormor og Morfars vielsesringe. Egentlig er det jo nok deres forlovelsesringe for der er graveret d. 8-4-14 i ringene, dvs. da Mormor var 15½ år. Jeg tror aldrig de ringe har været af deres fingre hele livet, for de to elskede hinanden meget højt. Morfar kaldte altid Mormor for sin "lille forlovede". Da Mormor døde i 1976 mistede Morfar alle sine kræfter i benene og fik dem aldrig igen.
Mor glædede mig utroligt meget, da hun forærede mig dette smykke til min 70 års fødselsdag. Det skal Kitte arve, hun var bare Mormors pige.
|
 |
|
Mormors keramik-kande
I denne samling af klenodier er denne lidt atypisk. Ikke desto mindre er den af stor betydning for mig, og flere i familien. Den stod midt i den store vindueskarm omgivet af grønne planter i Mormor og Morfars stue, og var det første man lagde nærke til når man trådte ind. Denne 19 cm. høje keramik-kande har så meget, ja... hvad skal man kalde det... måske udstråling, så man fornemmer deres hyggelige gæstfri hjem, hvor man bare følte sig hjemme.
Ludvig har fået krystalbononieren (den med bolcher i), så når jeg engang dør, så skal Thomas arve denne.
|
 |
|
Tipoldemors broche
Mellem de ting jeg arvede fra min Mor, lå dette lille unikke smykke. Det er en broche, hvor der på bagsiden kan indsættes et lille billede bag et hulslebet glas. Den er udført i et simpelt materiale, som er forgyldt. Den er 3½ x 2½ cm og har en lille blå sten i midten.
Jeg har et foto af min Tipoldemor, (fra min Mormors side) Christine Hjort, fra ca. 1870, hvor hun har brochen på, men hvor gammel den er, ved jeg ikke.
Min Mor har fortalt, at hun var meget bange for sin Oldemor, fordi hun så "så streng ud".
|
 |
|
Torsoen fra Onkel Marius.
Denne gipsafstøbning er udført af Billedhuggeren Marius E. Jørgensen som var gift med Morfars storesøster Alma. Den arvede jeg gennem min Mor, mens jeg boede på Hauser Plads og den har prydet mine stuer siden. Den skal min Søn arve efter mig.
|
 |
|
Alle mine gamle fotografier.
I rækken af mine klenodier hører bestemt også alle mine gamle familiefotografier. Jeg holder utroligt meget af alle de gamle brune og sort/hvide fotos, og håber at få lavet alle de planlagte slægtsbøger, så disse foto kan komme alle familiemedlemmer og slægtninge til glæde. Det var lidt svært at vælge hvilket billede jeg ville have på denne side, men Fotoet af
Mesterbokseren Waldemar Holberg er nok det foto jeg er allermest glad for. Onkel Waldemar er min Morfars Farbror, og de ligner hinanden meget.
|
|
|
|
|
|
|
|