 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Min nipsepude
Man kan være samler af mange årsager. Ofte starter en passion tilfældigt, og af og til griber det om sig. Mange samlere fylder skabe og skuffer og enkelte fanatiske samlere... hele deres hjem. Min samlermani er dog ret beskeden og fylder 15 x 15 x 10 cm. nemlig min lille nipsepude.
Min "samling".
Et par enkelte af dem har jeg fra jeg var barn, og resten er mest gaver eller souvenir. Det er nemlig en rigtig god ting, til en overkommelig pris, at ønske sig til fødselsdage og jul af børn.
Mini glaskunst
Jeg elsker glasting, men de har aldrig helt passet til mit rustikke hjem, så af og til nyder jeg at betragte mine nipsenåle, hvor nogen af dem jo er helt små kunstværker.
Hvornår er de fra?
Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke længere hverken hvor gamle de forskellige nipsenåle er eller kun meget få af dem, hvem de er fra. Jeg ved kun, at nogen af dem med kuglerne er fra først i fyrrene.
Det er ikke legetøj
Jeg har 2 kasser med legetøj, til mine små gæster. De ved selv hvor kasserne står, og det er let, for de har vænnet sig til at putte alting tilbage og sætte kasserne på plads. Af og til spørger nogen af pigerne om de må lege med mine nipsenåle, men det er nu kun de store pige, som får lov til, at se nærmere på dem. Så bliver der rokeret rundt og sat i "anden farveorden".
Ikke meget på så mange år
Det er en tem´lig lille samling, i betragtning af, at jeg har samlet i mange år, så min samlermani kan vist ikke siges at have taget overhånd. Men alligevel er det en ting jeg hærger om og de gange jeg er flyttet, har jeg taget den i min egen taske pakket ind i en masse blødt. Så joh! jeg er samler *s* men det må helst ikke fylde op nogen steder.
|
|
|
 |