 |
|
|
 |
|
|
|
Ovenstående foto er af ”John Mogensen-holdet” ...
Fra venstre bagerst: Aktør Annie Bjerring, aktør Jeanne Tarp West, instruktør Hanne Holberg, aktør Thomas Orloff, trommeslager Jacob Vand og aktør Peter Holberg.
Forest: Kapelmester/ pianist Hugo Charlé og aktør Lena Bjerring Orloff. (Mangler på fotoet: Basist Simon Bjerring).
Klik på det orange link, for at komme tilbage til forsiden
www.123hjemmeside/dk/holberg/43661
Denne side, vil nok være under opbygning en tid, for jeg skal først og fremmest ha´ mig en ny scanner, dernæst skal jeg finde de gamle foto fra "Lillescenen", tekster og foto fra "Jazz på loftet" frem, kikke det igennem, og gøre de svære valg, som denne begrænsede plads kræver. Så tingene kommer nok på siden pø om pø.
***
Jeg holder meget af teater og har været med i en lille teatergruppe, hvis sidste produktionerer var en "John Mogensen Cabaret" og "Cabaret de Garderobe". Vi har haft mange spændende opgaver bla. i 1996 "Erik Ejegod Mucical" hvor der ialt medvirkede 135 personer.
Lillescenen blev stiftet i 1982 og ebbede lige så stille ud i 2003, fordi de af os, som var drivkræfterne, havde fået så travlt med arbejde og andre gøremål (og teater tager meget af ens tid).
Jeg vil senere fortælle noget om, hvad vi har lavet i Lillescenen gennem årene bl.a. revyer,børnestykker, drama, ungdoms debatstykker og en masse cabaret; det meste egne produktioner.
Lillescenens logo, (som jeg desværre ikke kan finde) er en meget enkel stregtegning af en klovn i orange dragt, som sidder oven på huset (simpel stregtegning af Lystrupvej 11). Den var tegnet af Annie Bjerring
En klapsalve er en dejlig lyd efter måneders slid.
Keld Holberg Christiansen i "Alderdomsoprør", en af Lillescenes hit. Den skrev jeg, da jeg havde været inde for at besøge Morfar på hospitalet, og var vred over den måde de behandlede ældre mennesker på. Skal folk lytte til det, man har at sige for alvor, så er det fint at servere det som spøg. Keld var genial til at agere gammel med alle de ticks og bevægelser, som var troværdige. Jeg tror det nummer var et af dem han holdt mest af.
(Sunget på mel: Såd´n var det ikke i 90.erne)
1 .
Hun:
Jeg bor på plejehjemmet og der er ro og fred,
vi fletter peddigrør, så får man fingrene på gled.
Jeg vander mine blomster og min kanari´fugl,
og keder mig ad helved´ til, her i mit skjul.
Alle:
Nu gør vi oprør, hedder det vist nok.
Nu har vi tænkt os at gå helt amok.
Hun:
Gutterne her og jeg er lige gået i strejke,
nu skal vi ud og more os og være frække.
Alle:
Hvem sir` at livet slutter ved de firs,
vi lever længe med den mad de gir`s...
Hiv op og lad gå.
Nu skal slaget stå.
Den skal hele armen få
2.
Han 1.:
Jeg har forlorne tænder og håret er lidt tyndt,
og min senilitet er også ganske småt begyndt.
Men derfra til at mene, at jeg er helt kaput,
det skal jeg modbevise, for nu er det slut.
Alle:
Nu gør vi oprør, vi vil løbe bort,
ud på galejen, vi vil leve hårdt.
Hun
: Drengene her og jeg tar` bussen ind til byen,
danser Can Can, ja! dét blir` skam et festligt syn.
Alle
: Jazzen er faktisk skabt til dem på firs,
og der skal drøn på, når der nattesvirs...
Hiv op og lad gå.
Nu skal slaget stå.
Den skal hele armen få.
3.
Han 2
.:
Hver søndag får jeg gæster, de blir` her tre kvarter,
så det er tem´lig ofte, at jeg min familie ser.
Og når de så er gået, og jeg har vinket pænt,
så sidder jeg igen og glor og venter spændt
Alle
: Nu gør vi oprør, vi har fået en prop,
og hele planen kvikker os squ op.
Hun:
De vil ha´ øl, men jeg vil smage på det stærke,
laver de vrøvl, så skal de få med mig at mærke.
Alle:
Motoren stopper ikke ved de firs,
det´r bare et spørgsmål om, hvordan den gear´s...
Hiv op og lad gå.
Nu skal slaget stå.
Den skal hele armen få.
Hanne Ihler Holberg
©
Charlotte Nefer med nummeret "Klovn hvorfor græder du?". Det var ofte Viggo Brandt, som med sin dejlige stemme sang den og Charlotte der mimede Klovnen. Hun er senere blevet professionel hospitalsklovn (Stella).
Digtet "klovn hvorfor græder du?" har jeg lavet for mange år siden, vel engang sidst i 70.erne, men "Klovnesangen" blev til midt i 80.erne efter et samarbejde med musikerne Lars Pallesen, David Henriksen. Hvem der har lavet hvad af melodien, er ikke til at sige, det var et herligt teamwork og den blev færdig på en eftermiddag. Jeg måtte tilpasse teksten lidt, så den blev "sangbar".
Det nummer er et af Lillescenes allerbedste og var eftertragtet af mange aktører.
Klovn, hvorfor græder du?
hvorfor sminker du af?
hvad er det du tænker på?
er det verden i dag?
Klovn, hvorfor græder du?
har du følt verdens had?
for når du har sminken på,
er du altid så glad.
Man skal ikke tro på alt
hvad man hører og ser.
Prøv at glemme lidt
og ikke græde mere.
Det er nemlig nu,
vi mer´ end nogensinde,
har brug for alle klovnernes smil herinde.
Smil til mig, selvom du har sminket af,
vær en klovn selv uden sminkens mange lag.
Selvom du har lagt din pande og din knækkede blomst,
så er smilet der kommer fra hjertet, aldrig omsonst.
så er smilet der kommer fra hjertet, aldrig omsonst. ©
Hanne Holberg.
Fra en scene i "Nissestreger" (Babyen der voksede og voksede). Den blev set af 500 voksne og børn fra Dagplejen i Slangerup.
Fra venste er det Helle West (Fru Quist), Henrik Pabst (Fru Lillefnug) og Svend Bjerres datter (Fru Snob).
Jazzklubben i Slangerup "Jazz på Loftet" startede med sit 1. arrangement den 24. januar 1987. Den blev stiftet af Keld Reenberg (se foto), hans Søn Jan og min mand Keld og mig sidst i november 1986. Det var lykkedes at få Steen Vig til at spille på Loftet til vores første Jazzaften. Det blev en forrygende aften og Steen tog publikum med storm. Han var virkelig et musisk geni. Da jeg kørte Steen hjem til Amager opdagede jeg, at denne store Jazzmusiker bestemt ikke led at stjernenykker, men var det sødeste menneske og helt nede på jorden.
Da min Søn skulle konfirmeres 1½ år efter, var hans konfirmationsønske fra os, at Steen Vig og Poul Banks skulle spille til festen. Det kunne vi heldigvis opfylde, og Steen forærede Peter deres sidste indspilning signeret, og med en personlig hilsen på "Morsomt at være din konfirmationsgave".
Jazz på Loftet havde arrangementer 1 gang om måneden, og om sommeren, når vejret tillod det rykkede vi ud i gårdhaven. Det var utrolig hyggeligt og der har været rigtig mange gode jazzorkestre på Loftet som har spillet Jazz i topkvalitet til vennepriser. Alligevel blev det for en dyr hobby. Honorarerne kunne ikke dækkes af de kun 80 mennesker, der var plads til på Loftet og med over 300 medlemmer var der potentiale til større forhold, så 25.04.1992 ændrede vi navnet til "Slangerup Jazzklub" og flyttede teltpælene op på Kingoskolens teatersal. På det tidspunkt var vi allerede ca. 300 medlemmer.
Jazzklubben eksisterer stadig her 24 år efter med en ny driftig bestyrelse og vistnok over 600 medlemmer.
Fotoet, fra venstre: Saxofon, Steen Vig og Bas, Keld Reenberg.
David har været med i Lillescenen helt fra starten i efteråret 1982. Det har været helt fantastisk dejligt at samarbejde med ham. Det mest utrolige er, at der aldrig har været én eneste mislyd mellem ham og mig. Jeg har ellers godt kunne være noget kolerisk og diktatorisk når jeg instruerede. Med David har altid forstået mig og bakker mig op. Vi havde et fælles mål, nemlig at alt skulle blive så godt som muligt. Der behøver ikke at være væsentlig forskel på en professionel og en amatør... men der er en kæmpe forskel på en god amatør og en dårlig amatør.
Udover Teater og Jazz, så var Loftet også særdeles velegnet til store fester, og dem holdt vi en del af. Fotoet her er fra Peters konfirmation, hvor Tante Lene og Mor (senere på aften) hylder konfirmanden med lidt dans på bordet. Tante Ketty ser smilende til og Keld danser "sprældans" nede på gulvet. Lene var virkelig noget af et livstykke. Og Peter... jo, han havde en pragtfuld dag.
Annie Bjerring og Peter optræder i cabaret´ens afslutningsnummer til hans konfirmationsfest, hvor Annie kaldte ham op på scenen og opfordrede ham til at ´gi´ et nummer. "Hvad skal vi spille Peter?"... "Lad os ta´ den med Dragen"... og det gjorde de så. Sandheden var bare, at det var den eneste Peter kunne, og de havde (i hem´lighed) øvet i en uge på den *G*. Det var dog Peters start på at ville lære at spille. Han bad David Henriksen undervise sig, men han forlangte, at Peter først lærte at spille klaver. Peter blev dog ved klaveret og blev virkelig god. Han har spillet i band i flere år. Han blander på forunderlig vis Jazz og klassisk. Nu er klaveret/keebordet
dog ikke længere hans foretrukne instrument, men derimod en elbas.
På "Bibliotekets Dag" blev vi bedt om at stå for underholdningen. Her er cabaretholdet. Vi begejstrede dem ved, at have lavet en sang specielt til lejligheden.
Fra venstre: Lena Bjerring, Charlotte Nefer, Annie Bjerring, Hanne Holberg og Viggo Brandt (På fotoet mangler vi vores pianist David Henriksen).
Fotoet her er fra Slangerup Revyens nummer, "Dame Edna".
I 90.erne var jeg gæsteinstruktøt på Slangerup revyen. Jeg betingede mig, at jeg måtte tage aktører med fra Lillescenen. Det blev til et godt samarbejde med Slangerup Amatørteatres folk og endte med at blive en rigtig god og se-værdig revy.
En af de numre som vil blive husket er "Dame Edna". Peter spillede Dame Edna og Martin Madge. De spillede deres roller forrygende godt, og der var ikke et øje tørt af grin. Byens borgmesterfrue var en af "ofrene", som blev udpeget af "den vibrerende Gladiolus" og hevet op på scenen, og hun var bare super. Hun holdt masken og spillede straks med.
Den 27. - 29. august 1995 blev musicalen "Erik Ejegod" opført i Slangerup-Hallen.
Det var et samarbejde mellem Slangerup Lillescene, Slangerup Amatørteater, Ældrekoret, Ungdoms og børnekor i Slangerup,
Allan Jarmers Orkester, nogle unge professionelle sangtalenter
samt dem bag scenen: lys, lyd, scenografi, kostume, rekvisitter
o.fl. I alt var der 130 medvirkende.
Det var Slangerup kommune, som havde planlagt dette store arrangement, for at markere 900 året for Erik Ejegods kroning En amatør og en professionel instruktør
Birgitte Price og Hanne snakker teater.
Musicalen var skrevet af sognepræst Visti Christensen, musikken var af organist og musikskoleleder Allan Jarmer og jeg stod for bearbejdelse af manus og iscenesættelsen.
På premiereaften havde kommunen inviteret et stort antal prominente gæster og disse blev inviteret på en forfriskning i pausen. Her havde jeg den store glæde at få en god teatersnak med Birgitte Price (se foto) og hun gav mig det kompliment, jeg har været mest glad, for i alle de år jeg har været instruktør.
Erik Ejegod musicalén var et kæmpe arbejde, men også en fantastisk skøn oplevelse.
Sidst i 90.erne satte vi John Mogensen cabaretén "En nat med John Mogensen" op.
Det var kapelmester Hugo Charlé s ide og det har vel nok været en af de største succeser Lillescenen har haft. Vi lavede den i 2 udgaver. Den ene i sin fulde længde på næsten 2 timer... og en reduceret udgave med halvt antal aktører og på 1 time. Den sidstnævnte optrådte vi med i 1 år på mange forskellige spillesteder. Udover sceneaktørene, var musikere involveret i spillet. En morsom detalje.
Hugo Charlé er jazzmand (kendt fra Bajazzerne) og under hans dygtige ledelse blev der leveret musik i topklasse.
På fotoet ses fra venstre: Annie Bjerring, Thomas Orloff, Martin Haaning, Lene Bjerring Orloff og Peter Holberg.
|
|
|
|
|
|
|