Dagbog
Mærkedage i 2007 - 2008

Særlige fødselsdage i 2007

Den 10. Januar fødtes der en lille ny Holberg.

Den 29. januar 2007 fyldte min fætter Flemming Pless 50 år.

Den 3 marts 2007 fyldte min Far, Svend Aage Engstrøm 98 år.

Den 1. april 2007 fyldte min Mor, Lise Engstrøm 90 år.


Den 19. juli 2007 fødtes en lille ny Engstrøm.

Den 3. oktober 2007 fødtes endnu en lille ny Engstrøm

Den 9. december ville Moster Annie være fyldt 80 år.


1. januar 2007

Året startede i hjerternes tegn, for Nytårsnat ring-forlovede Michael og Lene sig... og det kunne ikke være mere romantisk, for de holdt Nytårsaften i Paris. Lene er en rigtig skøn pige, og de to passer utrolig godt sammen.

Tillykke I to dejlige mennesker.


Ps. fotoet er fra deres kærlighedsferie i Nice i april.

Den 10. januar 2007 fødtes en lille ny Holberg.

Den 10. januar på Ludvigs fødselsdag, fødte hans hustru Tinna ham en lille Søn.

Når forældrene får tid til at sende mig foto´s vil de straks blive sat ind her istedet for foto af forældrene.


Så lykkedes det endeligt af få et foto af Gustav. Han er efterhånden blevet en rigtig lille krudtugle.

Mor fyldte 90 år 1. april

Vi har i mange år tænkt på,at Mors 90 års fødselsdag skulle fejres med et brag af en fest... men desværre var Mor meget syg på sin fødselsdag og hun bliver ikke rigtig rask før sidst på året. Hun har fået stråler på halsen i 3 måneder for en grim knude og det har været en meget hård omgang for hende. Hun er ellers ikke særlig pivet.

Mor holder sig utrolig godt af sin alder, og fotoet har er taget for ganske få år siden... men pt. er hun ikke så fotogen.

Vi var kun os 3 søskende til middag hos Mor på dagen, men selvom Mor var lidt skidtmads, så blev det alligevel en rigtig hyggelig dag.



6. maj fyldte Peter 33 år.

Peter havde besluttet ikke at holde fødselsdagfest i år. Istedet købte han en rejse til ham og Mathilde.  Rejsen går til Disneyland i Paris til sommer og de følges med Peters nære veninde, Jeanne og hendes søn, Elias.
Men hans gode ven David og veninden Jeanne overraskede ham med at komme fra Slangerup med en lagkage.
Det blev han meget glad for.

17. maj fyldte Mathilde 7 år.

Der er sket meget det sidste år i Mathildes udvikling.  Hun er virkelig blevet en stor pige og hun var i meget høj grad "værtinde" ved sin fødselsdagsfest. Holdt da også en lille velkomsttale hvor hun bød os velkommen og takkede for sine gaver.

Mathilde havde selv fået lov til at bestemme menuen: Grillede majskolber, mørbrad og pølser serveret med  masser af salat og hvidløgsflüte. Til dessert havde Mathilde valgt islagkage, som hun havde hjulpet sin Mor med at pynte flot.

Det var en rigtig dejlig dag, selvom timerne bare fløj afsted.



Lørdag den 16. juni døde Fætter Niels.

Ikke alle mærkedage er glade begivenheder.  Den 18. juni fik jeg den meget trist
og sørgelig meddelelse, at min dejlige grandfætter Niels  var død lørdag nat.


Niels og jeg har været venner fra barnsben, og har et utal af dejlige minder sammen. Han har lige været igennem et meget slemt sygeforløb og fremtiden tegnede nu lys for ham og hans kone Eva. De havde en masse gode planer.
Han og jeg havde et projekt i gang med en udstilling af hans Morfars værker
på Storstrøms Amts kunstmuseum i foråret
. Han havde lige gennemgået den allersidste operation, som forløb fint. På andendagen døde Niels stille. Det var ganske uventet.

Niels var et meget varmt menneske med et utrolig lyst sind... "en ægte spejderdreng" som altid var opvakt og hjælpsom og som oftest havde han et smil på læben. Han var kultiveret, begavet og besad en stor humor.                                    Jeg vil altid savne "Nielser".

Torsdag den 19. juli 2007

Klokken 01.02 torsdag den 19. juli 2007 fødte Louise sin og Sørens smukke datter, Frederikke. Hun er ønskebarnet over alle ønskebørn.
Hun er 52 cm.  slank og har fint mørkt hår.
Hjerteligt tillykke Søren og Louise og velkommen til lille dejlige Frederikke.

Fotoet af Frederikke og hendes Far er fra 1. dag.

Onsdag den 3. oktober 2007

Dagen før sin Farfars fødselsdag tittede lille Cecilie Mai frem i dagens lys.
Cecilie Mai er en lille køn, velskabt og sund pige, med en masse mørkt hår.
Data (mål/vægt) følger.
Tillykke til Morten og Dorthe med den dejlige datter og tillykke Frederik med din søde lillesøster.

Cecilie Mai er født på Rigshospitalet, og inden den lille familie tog hjem, besøgte de Oldemor Lise, som var indlagt derinde, og hun holdt sit sidste nye lille oldebarn i sine arme. Det var hun meget glad for.

Torsdag den 11. oktober 2007

Tidligt i morges sov Mor stille og roligt ind. Hun fik den død hun havde håbet på og ønsket. Mor døde hjemme i sin egen seng, og Sven og Vivi var hos hende den nat, så hun var tryg og rolig. Mor nåede at være hjemme i 2½ døgn før hun døde.

Mor har været utrolig modig og rigtig sej. Hun har virkelig kæmpet en brav kamp, først mod  en knude i halsen, som hun blev helbredt for. 
Så fik hun desværre grim lungebetændelse og hendes helbred blev meget svækket.  
Mor opgav først, da der absolut intet var at stille op. Derfor føles det rigtigt og befriende, at hun lige så stille gled fra søvnen ind i døden.

Det er en meget stor sorg, men også en fredfyldt følelse.

Onsdag den 17. oktober

På onsdag den 17. oktober kl. 14.00 blev Mor bisat fra Christianskirken ved sin nevø, Sognepræst Flemming Pless.

Bisættelsen vil forløb fuldstændigt som hun ønskede sig, bla. spillede Bajazzerne hendes yndlingsjazz. Mors kiste blev båret ud til tonerne af Flee as a Bird / Oh, didn't he Ramble


Mors urne er sat ned i familiegravstedet tæt ved sin Fars og Mors urne.

Et varmt farvel til dig lille Mor.



Lørdag den 17. november 2007

Kunne jeg frit vælge, hvem jeg gerne ville ha`som svigerdatter, mellem alle de dejligste kvinder i verden... ville jeg ha` valgt Jeanne.
Heldigvis har min Søn den samme smag *smiler* og på en dejlig tur ved Maribo Sø friede Peter til Jeanne, som sagde JA. Han satte en smuk ring på hendes finger.

Jeg ønsker dem alverdens held og lykke.

Juleugen 2007

Lillejuleaften var min Søns juleaften her i år. Hans kæreste skulle til sin Mor og vi blev enige om bare at holde jul 2 gange i år. Fordelen var så, at mit barnebarn Mathilde kunne komme med, for juleaften skulle hun være hos sin Mor i år. Dennis og hans dejlige familie tog med og vi 10 havde en dejlig aften.  Det er bare 5 børn søde og rare børn... og selv om den yngste kun er 3 år og den ældste 13, hyggede de sig sammen.

Den 24. nåede de lige ud af døren inden næste hold julegæster ankom. Det er en fast tradition at Michael holder Jul hos mig og i år havde han både sin dejlige kæreste og hendes søde Mor med. Det var en skøn aften med dejlig mad og fine gaver.

Den 25. blev de her til frokost og det blev sent på eftermiddagen før de drog mod Hillerød igen. Min Gudsøn kom direkte fra juleferie hos sine bedsteforældre på Fyn den 26. og skal være her til den 30. Det har jeg glædet mig meget til og vi har bare råhygget os.


Særlige fødselsdage i 2008

Den 14. juli 2008 fylder Bolo 50 år (Ja han gør! han holder sig bare godt).

Den 3 marts 2008 fyldte min Far, Svend Aage Engstrøm 99 år. Har er stadig rask (men ikke rørig) og alt tyder på, at vi kan fejre hans 100 års  fødselsdag i 2009

Den 28. august 2008 er det 150 år siden min Oldefar (kaldet "Gamle August") blev født. Han har 50 efterkommere.

Den 1. januar 2008

Min veninde Annie og jeg har før holdt nytårsaften sammen. Vi har begge hunde og nænner ikke at udsætte dem fest og fyrværkeri, så Annie tog til Lolland, hvor vi havde en rigtig dejlig og hyggelig nytårsaften sammen med vores 3 vuffer.

Vi spiste et overdådigt måltid med en af vore yndlingsretter, masser af ben fra Jensens Bøfhus med god rødvin... og så havde Annie også købt en luksuskransekage til klokken 24.00 

Der var ikke meget fyrværkeri har i Bandholm, så hundene hyggede sig også hele aftenen. De fik selvfølgelig også lidt extra lækkerier.

Pinsefrokost 2008

Søndag den 11. maj var vi 21 familiemedlemmer som havde en dejlig dag sammen på Lolland. Vejret var fantastisk og vi var ude hele dagen. Selvom der var noget som ikke kunne komme, så var det dejligt at være sammen med så mange familiemedlemmer.  

 Efter en dejlig frokost blev der hygget og leget. Vi spillede kroket, badminton og stangtennis. Der blev gynget og leget med hundene... men det helt store hit var da Peter og Morten kørte børnene rundt på græsplænen på havetraktoren.  

Lørdag den 17. maj 2008

Så blev Mathilde 8 år.  I år blev fødselsdagen holdt hos Far og Jeanne.  Traditionen tro, var alle i hendes nærmeste familie inviteret med til at fejre hende. I år var hendes højeste ønske rulleskøjter og al det sikkerhedsudstyr, som hører til. Vejret var fint, og vi kunne opholde os ude meget af dagen. Efter fødselsdags-bordet med masser af boller og lagkage fik Mathilde alt sit sikkerhedsudstyr og de fine nye rulleskøjter på. Det varede ikke længe før hun var blevet ret god løbe... især da hun prøvede at løbe på skatebordbanen, hvor der var jævnt og masser af plads. 

Lørdag den 14. juni 2008

Lørdag den 14. juni blev Mic og Lene viet i Nørre Herlev Kirke.
Det var en utrolig smuk vielse med en dejlig præst og efter parret højt og tydeligt havde givet hinanden sit JA, lød Natalie Kollo flotte stemme, da hun sang "When I fall in love" for brudeparret. Metrologerne havde lovet dårligt vejr, men solen tittede frem, da brudeparret kom storsmilende ud af kirken, og vejret holdt sig flot under hele turen i brudekareten.  Så snart parret var vel ankommet, så åbnede himlen for sluserne igen.

Bryllupsfesten blev holdt hjemme i haven i et stort selskabstelt.  Der var pyntet utrolig smukt op og da de hundredevis af små lys blev tændt på troldegrenene i teltets loft var der en eventyrlig stemning. Det var en rigtig dejlig fest og en uforglemmelig oplevelse. Jeg synes, at alt var så gennemført og perfekt... men det skønneste var dog at se, hvor Mic og Lene bare strålede af lykke.

Lørdag den 12. juli 2008

Den 14. juli 2008 fyldte Bolo 50 år.  Bolo holder sig utrolig godt, og det er svært at se, at han er blevet 50 år. Han fejrede sin fødselsdag om lørdagen den 12. med et brag af en fest med 80 gæster.  Det var en rigtig fin fest med en lækker middag med alt hvad hjertet kunne begære. Det var hans Søster og Svoger som havde lavet al maden. Efter en fin skaldyrsforret var der en stor buffet hvor den ene ret var lækrere end den anden.  Der var alt fra store grillstegte oksestege til frikadeller og middagen sluttede med ikke mindre en 5 forskellige desserter. Hans datter Mia havde en morsom sang med hvor fødselaren blev klædt ud i løbet af versene og senere lavede hans venner et skægt nummer, hvor Bolo var baby med "lånte arme" og korte ben. Han spillede bare herligt med i begge numrene. Stemningen var høj og vi tog mætte og glade hjem fra en god fest.

Lillejuleaften.

I år holdt vi Lillejuleaften hos Mic og Lene i Hillerød. Peter, Jeanne og børnene skulle holde selve juleaften hos Jeanne Mor.  Huset var pyntet så smukt både ude og inde med dekorationer og lys overalt. Vi havde en virkelig skøn aften, både højtidelig, hyggelig og sjov. Der blev spist lækker mad, danset om juletræet, spillet gavespil og danset... og det blev langt hen på natten før børnene var trætte.  Hundene havde bare opført sig eksemplarisk og havde også hygget sig meget. Faktisk er de kun besværlige de første 5 minutter hvor de viser en lidt voldsom gensynsglæde.

Juleaften.

Juleaften kom Stephanie, Bolo med sin lille familie, Lenes forældre og hendes bror og hans søde kone. Lenes Mor og svigerinde stod for Middagen, jeg for risalamanden og værtsparret sørgede for at hele huset osede af ægte julestemning. Det var bare sådan en dejlig aften med skøn julemad, masser af dejlige gaver, og alt hvad man kan ønske sig at juleknas. Der var så mange gaver i gavespillet, at det tog meget lang tid før sidste terning var kastet.
Alt i alt har det bare været den dejligste jul man kan ønske sig.

Nytårsaften

Årets sidste aften fejrede vi her på Lolland. Peter og hans dejlige lille familie og Annie og hendes hund var her . Vi 6 mennesker og 3 hunde havde en rigtig rar aften. Vi fik en lækker oksesteg og isdessert og selvfølgelig kransekage og champagne kl. 24.00
Peter havde købt en masse fyrværkeri, men kun raketter... altså intet som hundene blev forskrækkede over.  Faktisk gjalt det samme naboerne... men de har vel alle hunde her i denne lille by.