Området og aktiviteter
Trans er et unikt sted for oplevelser og afslapning

Trans er et område, der ligger lige ud til Vesterhavet beliggende mellem Fjaltring og Bovbjerg Fyr. Her er alt, hvad du har behov for, når du skal holde ferie, slappe af og dyrke nogle af dine interesser.

Trans Kirke ligger smukt på toppen af skrænten ganske tæt ved havet og står som et sømærke over sognet. - Hav-Huset er en tidligere ejendom omgivet af fredede klitarealer. - Her er plads, fred og ro og tid til fordybelse. - Naturen kan vise sig fra sin smukkeste side, men kan også være barsk og rå med havet i oprør. Alt dette kan nydes fra panorama-vinduerne i Hav-Huset.

Nærmeste indkøbssteder ...

 

Hav-huset et ideelt sted for at dyrke dine interesser...

I og ved Hav-Huset kan du dyrke mange former for afslappende aktiviteter ...

Vandring ...
Der er masser af gode vandre-ruter langs vandet og ind i landet.

Badning ...
En af vestkystens bedste badestrande findes ved Fjaltring med Blå Flag. Men husk: Bad med forsigtighed - det er Vesterhavet!

Fiskeri ...
Der er rige muligheder for fiskeri fra høfderne ca. 200 m fra huset. Her kan fanges fladfisk, torsk, makrel, ål m.m. - Desuden er der ikke langt til Thorsminde, hvorfra der afgår båden "Æ Mindbo" med mulighed for havfiskeri på Vesterhavet.

Golf ...
Der er mulighed for at spille golf ved Lemvig.

Paragliding ...
Klinterne fra Trans til Bovbjerg er meget velegnede til paragliding og besøges af paraglidere fra ind- og udland.

Surfing ...
Der kan surfes ved Ferring Sø ca. 4 km nord for Hav-Huset.

Maling ...
Stedet vil være velegnet for interessegrupper indenfor akvarel, oliemaling m.v., da lyset over havet er meget smuk.