Nyhedsbrev 1
Undskyld. Undskyld. Undskyld. Vi har ikke sendt fordi vi har haft problemer med computeren, men vi vil sende så tit vi kan, men det bliver ikke en gang om ugen. Men altså:
Vi startede hjemmefra d. 6./5 og kørte til landsstævne på Feddet. Efter vel overstået stævne og besøg hos den ene af sønnerne kørte vi til Øland, hvor vi blev i 5 dage for at hygge og lade op til den store tur. Desværre fik far/Jørgen ikke nogen fisk.
Dag 11:
Farvel til Nappelund, Øland og kurs mod Oskarshamn. Her så vi Døderhultmuseet som er med træfigurer snittet af Axel Petesson fra Døderhult, deraf museets navn. Vi synes det virkelig er et besøg værd derefter til Simpevarvet for at se kernekraftværket og den gamle by Simpevarvet som
Værket har opkøbt og restaureret. Far/Jørgen brokkede sig over vejen, fordi den var snoet og bumpet så det kun blev til 30-40 km/t. Vi spiste svinemørbrad med flødesovs om aftenen. Som et plaster. Kørt ca.305 km.
Dag 11: Kørte til Jönköbing. På vejen så vi Kleva gruva som er en gammel kobber- og nikkelmine, vi var 200 m nede, der var is og det var smadderkoldt. Vi kørte så til Jönköbing, hvor husquarna fabriksmuseum også var vældig interessant med husgeråd, motorcykler, våben o.s.v. ikke mindst en gammel krudtstamper. Kørt ca. 180 km.
Dag 12:
Så polkagriskogeri i Gränna, polkagrise er de rød/hvide sukkerstænger med mintsmag, men de laver også mange andre slags slik, så vi købte et lille lager godis (slik). Så til noget helt andet: Bergs sluser hvor vi var så heldige, at der var et par sejlskibe der skulle ned og en lille færge der skulle op. Bergs sluser er med 7 kammersluser og
Dagen gik stille og roligt. Vi besøgte Vesterås Domkirke og Uppsalas Domkirke der er Nordens største kirke. Kørt ca. 270 km.
Dag14:
En rigtig god dag. Når vi nu var i Dalarne måtte vi selvfølgelig se dalarheste, som er en stor produktion nu, men stadig håndarbejde. Dalarheste er de røde træheste som er kendt langt omkring. Det startede egentlig med at skovarbejdere, når de sad i tømmerhytterne om aftenen, fik tiden til at gå med at snitte legetøj til deres børn. Da heste var en vigtig del af hverdagen blev det sådan nogle de snittede. Da vi havde set heste skulle vi naturligvis også se bjørne, så vi kørte til Orsa bjørnepark, hvor man ser bjørne leve næsten som de gør i naturen. Der var bl.a. en mor med tre unger, de var dog i en lille indhegning for sig selv, det er for farligt for dem at gå sammen med de voksne bjørne. Der er også fjeldræve, som er en truet dyreart, men hvor er de dog søde. Desuden er der jærv, ulv og los. Alle har så god plads at de faktisk lever frit. Kørt ca. 280 km.
Dag 15:
Skete der ikke meget bortset fra at vi kørte. Vi passerede den svensk-norske grænse kl. 10.15.
Vi kørte til ca 40 km. Vest for Gjøvik. Kørt ca. 400 km.
Dag 16:
En dag med dramatik. Far/Jørgen har altid ønsket at overnatte ved rigsvej 51 ved Jotunheimen, så vi kørte derop, men ak og ve, det begyndte at blæse kraftigt så der blev kraftig snefygning og isglatte veje, med det resultat at vi op ad en vej med 6% stigning og isglat pludselig ikke kunne mere. Far/Jørgen satte derfor snekæder på, men det hjalp ik´ å en ski´, så der måtte ringes efter Falck. Efter at være trukket nogle få kilometer var vejene helt rene igen, så vi kunne selv. Vi ville også gerne have været over Geiranger (Ørnevejen), naturen der skulle være helt formidabel, men vejen var lukket ligesom Trollstigen var det. Alligevel har vi haft nogle fantastiske natur oplevelser. Vi har kørt oppe ved trægrænsen og vi har kørt helt nede i dalene. Vi har overnattet oppe ved sneen, hvor Jørgen selvfølgelig skulle lave snebolde. Dag 16 kørte vi kun 140 km.
Dag 17 – 18 – 19 og 20:
Disse dage var der ikke noget vi skulle se, der skulle bare køres. Vi kørte ruten Fagernes, Lom, Stryn, Åndalsnes, Molde, Kristianssund. Vi kørte gennem 31 tunneller Hvoraf den længste var 6,5 km og den korteste vel ca. 30 m. Den ene var under vandet. Vi har betalt bompenge 6 gange og været med 3 færger og så er vi kørt over verdens første flydebro, den er 930 m lang . Vi har naturligvis stadig set en fantastisk natur. Disse fire dage har vi kørt 1075 km. Dag 18 kørte vi på Atlanterhavsvejen, vi overnattede også der og så en pragtfuld solnedgang. Nu ligger vi på en stille og rolig plads ned til en elv og vi kan høre får gå i fjeldet, nogle af dem er klokkefår.
Dag 21.
Vi fortsatte vor færd. Var gennem 5 tunneller, over 2 broer og med 3 færger. På vejen kørte vi en lille afstikker til et fjeld, der hedder Torghatten. Der er hul helt igennem fjeldet, hullet er 160 m langt, 35 m højt og 15-20 m bredt. Vi gik op til hullet, det tog os ca. 20 min. Og lige så længe ned, og hold op, hvor kan man mærke det i sine lægmuskler. Der var også nogle andre fjelde, vi skulle se, det er 7 toppe ved siden af hinanden. De kaldes "De syv søstre". Da vi kom kunne vi ikke se toppen af dem, Far/Jørgen sagde, at han også hellere ville se bunden af kvinder. Vi overnattede ved foden af "søstrene " og håbede at se toppen næste dag, men der var stadig skyet, så det lykkedes ikke.
Dag 22.
Fortsatte vi til Saltstrømmen, hvor Far/Den gamle/Jørgen gerne ville fiske- Et sted i Rana kommune
Var vi helt oppe i skyerne og køre. Vi passerede Polarcirklen kl.13.19. Var inde og se Polarcentret. Denne dag kørte vi for første gang på campingplads, Saltstrømmens camping, så nu har vi fået vasket.
Dag 23 og 24.
Begge dage blev vi liggende på campingpladsen. Far/Jørgen tog ud for at fiske. Fik en for lille sej der blev sat ud igen for at vokse sig større. Men han fik også en torsk på 1,5 kg. Og en sej på 1 kg, så vi fik da lidt i fryseren.
Dag 25.
Så må vi af sted igen, ellers når vi jo ingenting. Var gennem 18 tunneler på tilsammen 21,2 km. Men vi så ikke andet end tunneller og natur. Da vi nyder det, er det jo også godt nok. Overnattede på en rasteplads ved en bro "Skjornbrua".
Dag 26.
I dag har vi kørt langt, "hele" 25 km. Vi kørte bare til Narvik, var her kl 10.00. Der er netcafé her, så vi bliver til i morgen og går derhen, men så havde vi jo god tid, og da vi havde læst at der er helleristninger her, ville vi cykle ud for at se dem. Så vi tog cyklerne frem, men halvdelen af Narvik ligger på 1. sal, så det er op og ned og op og ned, og efterhånden bliver man ret træt i lægmusklerne
Denne computer kan jeg heller ikke sende fra. Det jeg har at arbejde med er kun en skærm, men vi prøver igen Vi tager en campingplads hvor de har internet. Det gik bare ikke for de har ikke fået gang i det endnu. Nu står jeg på Tromsø kommune, og skriver mens Jørgen er på besøg på Mack- bryggeriet, som er det nordligste bryggeri, jeg måtte ikke komme med, for jeg skal køre tilbage, I morgen fortsætter vi mod Nordkap. I morges fik Jørgen 5 fisk, så han var helt opstemt. Nu tror jeg at jeg vil prøve på vores egen pc igen, Ha` det godt alle sammen.
Dag 27
Her i Narvik er der en netcafé, som åbner kl 8, så vi stod lidt tidligt op, gik derhen og fik sat noget på vor hjemmeside, det gik fint. Kørte fra Narvik en time senere, vi tog en afstikker Polar zoo, som er verdens nordligste zoo, det var 70 km., men vi har ikke fortrudt det, vi så los, jærv og bjørne blive fodret så de kom ret tæt på. Der er også grævling, og da vi gik hen til indhegningen var den ude og kom helt hen til hegnet, måske troede den at vi havde mad med, men vi må ikke give dyrene noget. Vi ville også se moskusoksen, men hold da op, hvor blev den gal da den opdagede os. Det er godt den har horn i hele panden, for den kom styrtende og hamrede hovedet ind i indhegningen. heldigvis er denne lavet af 15 cm. Runde træpæle. Men alt i alt et dejligt besøg. Derefter kørte vi mod Lofoten.
Dag 28.
Fortsatte mod Lofoten og kørte til Andenes, der ligger allernordligst på Andøya, her så vi hvalmuseeum, hvaler er spændende dyr, vi talte om tage på hvalsafari, men der først en tur i morgen og vi synes heller ikke rigtig at vi har råd. Så tog vi i stedet for cyklerne og kørte en tur på havnen, lige pludselig kom en odder hoppende over vejen, den gemte sig hurtigt, så derfor fik vi kun et billede af de våde spor efter den. Nu har vi gjort holdt for i dag, solen skinner, vi ligger ved havnen i Stø, der ligger nordligst på Langøya, vi ligger her i håb om at se midnatssolen. Vi kørte selvfølgelig forbi en masse vand på vejen, det havde de mest pragtfulde farver: turkis og klart blåt. Midnatssolen fik vi ikke set helt, men næsten, hvad der kan ses af billedet,. Så far/Jørgen bliver ikke barberet endnu, det vil han først når han har set midnatssolen, forhåbentlig sker det på Nordkap. På Stø havn er der fiskeindustri (puha), de laver tørfisk, fisken bliver hængt på stativer og hænger bare der til de er tørre. Lidt før kl. 24, da vi var ude for at se efter solen, dukkede der lige pludselig en sæl op midt i havnen, vi så den et par gange, så var den væk igen.
Dag 29.
Kørte fra Stø havn kl. 8.00. Der var alligevel begyndt at blive larm af arbejdere og lastbiler, der kørte tørrede fisk væk. Vejret var gråt og snusket. Noget af vejen ca. 8-10 km. Var gammel olie- lervej garneret med lidt ral, det føltes ikke godt. Vi kørte til Sandvika campingplads, hvor far/Jørgen igen blev skuffet, han ville have lejet en båd, men de var ikke klargjorte. Turen i dag var på 147 km. og tog 4 timer.
Dag 30.
Da vi havde spist morgenmad kørte far Jørgen ind til Svolvær, og fik nye dæk på bilen, imens satte jeg vasketøj i gang. Jørgen er blevet bidt eller stukket af et eller andet og ringede derfor til vagtlæge, og kunne komme til kl. 7 aften. Mens vi ventede tog vi hen og så Lofotakvariet, hvor vi så sæler og oddere blive fodret (af en dansker). Det er helt utroligt, hvad der findes i havet. Da Jørgen skulle til læge, blev vi enige om at køre kl. 16.30, der var 60 km. Derned, men på vejen kunne vi se et rekonstrueret langhus fra vikingetiden. Det fandt vi meget interessant. Efter besøget på sygehuset hvor lægen og Jørgen sad og talte om hvad vi burde se, kørte vi ud til en skulpturpark ad den dårligste vej indtil nu. Vi var hjemme, så vi kunne spise kl. 22.30.
Dag 31.
Solen skinnede så vi sad ude og spiste morgenmad, så måtte vi af sted, vi skal jo trods alt nå forskellige ting til forskellige tider, og der mange ting endnu , som vi gerne vil se. Vi kørte gennem 5 tunneller over en bro og var med en færge, ellers bare ud ad lige vej indtil vi rastede kl. 15.45 ved Bjerkvik efter 242 km.
Dag 32
Igen op og af sted, vi skulle jo nå Kiruna. Vi kørte på kongevejen der går fra Å på Lofoten til Luleå i Øst Sverige. Det er en fantastisk flot vej. På vejen til Kiruna så vi både elg og rener. Ankommet til Kiruna kl.11.15 tog vi ind på turistkontoret og var heldige. Allerede kl.13.00 samme dag var der en guidet tur ned til jernmalmminen som er verdens største underjordiske malmmine. Vi var nede i 540 meters dybde men 200 meter over havets overflade. Der er 400 km. vedligeholdte veje under jorden og mange veje som ikke bruges mere .Det var meget interessent det er anbefalelsesværdigt .(dyr entre)
Dag 33.
I dag gik det stille og roligt, for vi havde bestemt at vi ville se icehotellet der ligger ca. 10 km. fra Kiruna i byen Jukkasjärvi, på den korte tur så vi igen en elg. Vi kom lige til en guidet tur, hvor vi fik fortalt om hotellet der er på 4500 m2. Man begynder i november at bygge hotellet der er forskelligt fra år til år man begynder i nov. og har hotel til midt i april, der er ca. -5graders varme indenfor sengen er af isklodser og man ligger på renskind, (toiletbrættet må være koldt). Så i april begynder det at smelte og de starter forfra til nov.
I Jukkasjärvi er der en gammel kirke fra 1607, den måtte vi også se, det er en lille hyggelig kirke. Vi havde ikke taget campingvognen med så vi måtte tilbage til Kiruna, her syntes vi også at vi måtte se kirken, den er rigtig flot og imponerende, især bygningskonstruktionen, det er en trækirke, den lugtede godt af tjære og træ. Så ville vi til Gällivare og se myggemuseum, det kunne vi imidlertid ikke for det er stadig lukket. Derfor kørte vi videre mod Jokkmokk og er nået til en åben plads ca. 15 km. før Jokkmokk, her vil vi overnatte. Til sidst: Vi har lige set en ræv og 6 rensdyr.
Dag 34.
Far/Jørgen er altid tidligt oppe for at tisse, i morges var kl. halv seks, solen skinnede, så han åbnede døren og 30 m fra stod en ren, både renen og Jørgen blev overraskede, så de stod og gloede på hinanden et øjeblik indtil Jørgen fik fat i fotografiapparatet og tog et billede, så gik han i seng igen- Et par timer senere fik vi begge to øjne, så vi kunne komme op og til Jokkmokk, på vejen dertil så vi 9 rener, og vi måtte holde tilbage for nogle stykker af dem- I Jokkmokk var vi på samemuseum, det er noget af det bedste, vi ha set. På vej derfra sydover passerede vi polarcirklen kl. 11.55. Længere sydpå var vi ude og se Storfossen, det er Nordens største fos. Den er 2 km. lang og på det stykke falder den 60 m, der løber mellem 270m3 og 870m3 vand igennem pr. sek., det er et fantastisk syn. Vi fandt igen i dag en stille plads at overnatte på og har ca. 15 km. til Luleå.
Dag 35.
Det var en dag med kørsel. Først kørte vi til Luleå, for at finde en der kunne ordne trækket på campingvognen, støddæmperen var røget sig en tur. På turistinfo fandt de en forhandler der også havde service. Der kørte vi ud, de forhandlede Kabe og Polar. Da Jørgen kom ind på værkstedet var det en gammel sur stodder, der spurgte om hvilken vogn vi havde, da han hørte det var en Solifer, ville han ikke lave den, men sagde at v kunne køre til Boden 30 km. væk, der var en Soliferforhandler. Da vi kom der, havde de ikke tid til at lave den, men ringede til et værksted, hvor de kun lavede træk, der kunne de lave det så snart vi kom. Det viste sig, at værkstedet lå bare 150 m!!! fra det første, men det var dejligt at få det ordnet.. Ellers så vi denne dag kun Gammelstad/Kirkebyn 10 km fra Luleå. Kirken er fra 1608, omkring den holdt samerne marked og samledes også for at møde andre menneske og høre nyt. bl.a. forordninger fra kongen .
Det er en rigtig hyggelig og flot kirke. Altertavlen er et skab med udskårne figurer også rigtig flot. Kirkebyn er en hel masse hytter rundt om kirken hvor folk kunne overnatte, når der var kirkegang.
Kirken og kirkebyn er på UNESCO`s verdensarvliste, d.v.s. at de er fredede.
Dag 36.
Kørte vi til Haparanda, som far/Jørgen altid har ønsket at se. Vi blev stoppet af politiet lige før byen
Og Jørgen måtte puste i en spiritustester, men da han drikker aldrig når han skal køre, så det var ikke noget problem. Vi standsede for natten 25 km før Kolari efter 298 km.
Dag 37.
Op og af sted. Vi skulle til Kilpisjärro og trerigsgrænsen, som man skal sejle til, men da der stadig er is på søen, blev det heller ikke til noget. Derfor fortsatte vi mod Tromsø, vi kørte lidt forbi og overnattede i Tønsvik 15 km nord for Tromsø, Efter 475 km.
Dag 38.
Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle, så vi kørte ind til Tromsø for at finde en netcafé. Vi fandt også en men kunne ikke komme til at sende det, jeg har skrevet. I stedet tog vi så med den 750 m. lange svævebane op på det 420 m høje fjeld Storsteinen. Sikke en udsigt!!!! Vi var også inde og se Ishavskatedralen, det er en forholdsvis ny kirke og en meget enkel kirke, men også fascinerende og storslået, synes jeg. Fantastisk glasmosaik i hele den ene gavl. Jørgen var blevet træt af at køre, så vi blev enige om at blive nogle dage her. Altså kørte vi ud på Skittenelv camping, den ligger 25 km. NØ for Tromsø. Det blev kun til 59 km. i dag.
Dag 39.
Vi sov længe, kl. 9.20 vågnede Jørgen og sagde at det var da mærkelig at man ikke engang kunne få lov til at sove længe på en søndag. I dag sad vi lidt længe over morgenmaden, smadder hyggeligt.
Så var det at Jørgen kunne tænke sig at få en øl på et skummelt værtshus, og jeg syntes at han fortjente det, så vi kørte til Tromsø, i dag måtte jeg køre, for vi havde ikke campingvognen efter, men ak der var ingen steder der var lukket op, så vi kørte tilbage igen. Men I MORGEN.
Dag 40.
Jørgen vågnede tidligt og tog ud for at fiske. Han kom hjem ved 9-tiden med 5 torsk, de var godt nok ikke så store, men de var der. Om eftermiddagen var han inde i Tromsø og se Mack bryggeriet, mens jeg så på byen, og gik på netcafé og skrev en lille hilsen på hjemmesiden. Det var en god dag og far/Jørgen var fornøjet.
Dag 41.
Kørte vi fra Skittenelv og som vi hele tiden har gjort, stadig mod Nordkapp. Vi kørte hele dagen fra 8.40 til 15.00. Kørte 338 km.
Dag 42.
Fortsatte vi. I Alta var vi inde og se museet, der er Nordeuropas største område med helleristninger. Der har boet mennesker i området i over 6000 år. Far/Jørgen var lige ved at komme til at tro på reinkarnation, for lige pludselig kom en lille rød7hvid kat der lignede Kitekat, den kom lige hen og strøg sig op ad vores ben og fulgte os et langt stykke. Fra Alta kørte vi til Hammerfest, hvor vi i Isbjørnehallen så en udstilling af udstoppede norske dyr, og jeg blev medlem af isbjørneklubben. Da vejen hvor klipperne ligner lagdelt skifer stopper i Hammerfest, kørte vi tilbage igen og overnattede ca. 20 km. syd for byen.
Dag 43.
Nu er vi ved at nærme os Nordkapp, men vejret er dårligt, så vi blev enige om, at køre en tur til Havøysund. Fra E6 er der 90 km. derop. I Havøysund var vi inde og se Måsøy museum, der er et meget lille museum, som viser fiskeredskaber, der er blevet brugt op gennem tiderne. Museet har til huse i den gamle præstegård. Overfor Ligger selvfølgelig kirken, den var vi også inde og se. Den er fra 1961 for den gamle kirke blev brændt under krigen.
Dag 44.
Så nåede vi Nordkapp efter t have kørt gennem 3 tunneller på i alt 11,5 km. hvor nordkapptunnellen kostede 445 kr. + 46 kr. for hver passager. Det er også dyrt (380 kr.), for at komme op på plateauet, men så må vi også være her i 48 timer, så vi havde selvfølgelig campingvognen med. Vi fik købt kort og skrevet til hele familie, og den er stor. Da kl. var 23.45 gik vi i baren og fik en øl og et glas vin, men der var ikke en eneste lillebitte solstråle at se.
Dag 45.
Var overliggerdag på Nordkapp, så vi kørte en tur til Honningsvåg, hvor vi så Nordkappmuseet, det er om udviklingen i området. Der er også en 200 m3 isbar, men vi fandt den ikke. Og så kørte vi da bare tilbage. På vejen tilbage kørte vi til Skardsvåg, for vi ville se en klippe, der kaldes Kirkeporten. Den kommer man til ved at gå op på et fjeld og ned på den anden side, men man skal jo tilbage igen. Av vores takkels ben. På havnen i Skardsvåg så vi en torsk, der var så stor, at den ikke kunne ligge i en fiskekasse, selv om hovedet var skåret af. Efter at være kommet tilbage gik vi en temmelig lang tur her på klippen, og nu venter vi bare på at se midnatssolen. Solen skinner lidt nu.
JU.HUU!!!!!! Vi har nu set den flotteste midnatssol.
Dag 46.
Solen var der endnu, vi stod op i strålede sol, og da vi havde været der i de 48 timer, vi måtte, kørte vi sydpå igen. 10 km før Lakselv overnattede vi.
Dag 47.
Vi ville over Tana Bru, på vejen dertil så vi Silfar canyon, som er Europas største canyon. 40 km nord for Lakselv ved Børselv findes Europas nordligste fyrretræsskov. Ved Tana Bru havde man lavet en 12 m høj fiskestang (fluesang m. flue), stangen var lavet af materialer fra den gamle Tana bro. Fra Tana kørte vi til Berlevåg, vejen til Belevåg går gennem et forrevet klippelandskab. Fra Berlevåg kørte vi til Båtsfjord, hvor vi var inde og se kirken, som er fra 1971. Kirken har et af Europas største glasmalerier, det er 85 m2. Udefra lignede kirken nærmest en brandstation eller lagerhal. På vejen til Båtsfjord var der endnu frosne søer på vejen, og vi var kun 360 m oppe.
Vi overnattede 40 km nord for Tana Bru på rv 98.
Dag 48.
Hele dagen forsøgte vi at finde et hvor far/Jørgen kunne fiske, men når vi fandt et sted hvor der var plads til vognen, var det langt fra vandet, sikke en redelighed. Hele dagen brugte vi derfor med at køre 346 km. Overnattede ve Nesseby på E75.
Dag 49.
I da kørte vi gennem Vadsø. Kørte til Ekkerøy, hvor vi gik en tur for at se et fuglefjeld, der er mange forskellige fuglearter, vistnok ca. 50. Området blev også tidligere brugt til at grave tørv i. På fjeldet så vi også tyske stillinger fra krigen, der var kanonstillinger, krudtlagre, udsigtsstillinger o.s.v. De havde ca. 1200 russiske fanger til at arbejde for sig. Fortsatte il Vardø, hvor vi så kirken. Videre til Hamningberg. Vejen dertil er helt fantastisk med mange forskellige slags landskaber. Byen kaldes Europas endestation mod nord og vejen derud (28 km) er 3 m bred så far/Jørgen havde sine svedeture for vi er selv 2,5m bred og 12,5 m lang, et par gange måtte han bakke og manøvrere så de modkørende kunne komme forbi. Vi overnattede i Hamningberg , selv om fiskelejet er nedlagt og hele byen (25 huse) nu bliver brugt til fritidshuse, så der var tomt.
Dag 50.
På vej tilbage så vi en masse rensdyr og også mange får. Da vi igen nåede Vardø, var vi inde og se Vardøhus fæstning. Der har været fæstning siden 1305. Den nuværende er fra 1738. I 1599 (da var Norge under Danmark) var Christian d. 4. heroppe som en demonstration mod svenskernes krav om en del af Norsk Finnmark. Fra Vardø kørte vi til Vadsø hvor vi så kongestenen kirken udefra, vi kunne ikke komme ind, da den var låst. Efter dette kørte vi mod Kirkenes, men tog en afstikker til Bugøynes, der var ikke rigtigt noget at se, så vi kørte tilbage igen
Dag 51.
Videre mod Kirkenes. På vejen kom vi forbi Skoltefossen som er en del af Neidenelven, her så far/Jørgen 3 laks springe, jeg har ikke fiskeøjne så jeg så kun én. I Kirkenes gik vi en tur rundt i byen, var igen inde og se kirke. Fra Kirkenes fortsatte vi til Grense Jakobselv, der ligger helt ind til den russiske grænse. Grense Jakobselv er også et nedlagt fiskerleje, der er ikke noget tilbage. Mens vi var der, var vi heldige at der kom en flok balucahvaler. Vi blev og overnattede der var en solifer mere og fire autocampere blev der også.
Dag 52.
Egentlig ville vi være blevet i Grense Jakobselv en dag mere så far/Jørgen kunne fiske. Han gik så ned for at fiske, men da han havde fisket en times tid uden at få noget, kom han tilbage for så kunne vi jo lige så godt køre videre, det gjorde vi så kl. 10.40. Vi kørte ind til Kirkenes for at handle (det var lørdag). Fortsatte til Finland. Vi passerede grænsen kl. 14.14 Vi ligger nu ved en lille sø, hvor vi vil overnatte. Vi er kommet til myggeland i shortsevejr.
Dag 53.
Da vi vågnede i dag, var det blevet lidt koldere igen. Mens vi spiste morgenmad fik vi besøg af 6 rener, de to af dem lagde sig ned for at hvile. Det var ret sjovt, for rener er stille og rolige dyr. Vi kørte til Inari, hvor vi så Siida museet, det er et samemuseum, det var vældigt interessant. Derfra kørte vi nordpå igen, vi ville til Karasjok, for at se et samemuseum mere, men det var der ikke meget ved. På museet mødte vi Sanne og Kaj fra Dyreborg, de kom fra Kirkenes, de havde været med hurtigruten, det var sjovt sådan lige pludselig at møde nogen hjemmefra.
Dag 54.
Fortsatte mod Kautokeino, hvor vi så en fantastisk bygning hvor der er sølvsmedje, dog mest med samesmykker. Det er en dansker, der for 45 år siden flyttede op og startede det hele, her mødte vi igen Sanne og Kaj. Vi var også inde hos en knivsmed, der også havde andet husflid, her købte vi hver en trækop, men man får vældig lyst til at købe det hele. Efter Kautokeino vil vi igen prøve at komme til trerigsgrænsen, så vi kørte mod Finland, hvor vi passerede grænsen kl. 14.37. Vi overnatter nu 140 km syd for Kilpisjärvi på en stor rasteplads.
Dag 55.
Vågnede til mørkt og regnfuldt vejr. Vi havde slet ikke lyst til at stå op, men vi skulle jo til Kilpisjärvi og til trerigsgrænsen. Da vi var kommet til Kilpisjärvi øsede det ned, så vi venter med at sejle ud, for det er nok bedre vejr i morgen.
Dag 56.
Vi fik ret, vejret blev bedre, men ikke meget, vi tog dog med båden kl.10.00, den sejlede os ud til øen, hvor trerigsgrænsen er, der skulle vi så gå 3 km. ud til selve stedet hvor vi gik rundt i 3 lande op til flere gange, båden ventede i 2 timer, så vi satte det lange ben foran, vi nåede da også tilbage i god tid, men vi var blevet temmelig våde. Vi blev i Kilpisjärvi en nat mere.
Dag 57.
Kørte fra Kilpisjärvi ved 10-tiden, vi skal til Rovaniemi. Det gik bare derudad, og nu sidder vi her på en parkeringsplads ca. 100 km. nord for byen efter at have kørt 322 km. Vejret er dejligt, vi sidder med bare arme og ben (for en gangs skyld).
Dag 58.
Dette var dagen, hvor vi skulle besøge Rovaniemi. På turistinformationen fik vi at vide hvor Santa Claus Parken var og kørte så derhen. Det er meget kommercielt, men alligevel ret sjovt. Ikke ret langt fra Santa Claus Park ligger Polar Cirkel centret, der måtte vi også hen, det var et kæmpe turistcenter, hvor alt også var i julemandens tegn, men da det kun var gave- og souvenirboder kørte vi ret hurtigt igen. Vi kørte 55 km syd for Rovaniemi og overnattede.
Dag 59.
Vi ville til Tornio, der næsten er sammenbygget med Haparanda. På vejen kom vi gennem Kemi, der ligger er kraftværk som hedder Isohaara, de har lavet en lang laksetrappe som vi ville se. I Tonio kørte vi først 15 km nordpå til Kukkolafossen, den er 3,5 km lang og falder næsten 14 m det er et imponerende syn. I Tornio kørte vi på campingplads, så vi kunne få vasket lidt tøj.
Dag 60.
Dette var jubilæumsdag (60 dage), så det eneste vi lavede, var at besøge Tornio kirke. Den er fra 1686 og den ældste trækirke i Lapland, den har vældig flotte loftsmalerier og billedudskæringer.
Tilbage på campingpladsen holdt vi jubilæumsfrokost med snaps.
Dag 61.
Sov lidt længe og kørte så til Kukkolafossen på den svenske side af grænsen, der er den næsten endnu mere storslået end på den finske side. Vi så fiskere, der stod med net på 5 m lange stænger og fiskede efter helt og stalling. Vi så også et fiskerimuseum, hvor man viste hvordan fiskeriet var foregået i flere hundrede år, det var interessant.
Dag 62.
Nu havde vi været længe nok i Tornio, så vi bestemte os til at tage "On the road again", derfor kørte vi til Kemi, hvor vi så ædelstensgalleri, der var stene fra hele verden, og mange af dem utroligt smukke, diamanter er faktisk de mest kedelige. Der var også kopier af den finske konges og dronning Victorias kroner. Når vi nu var i Kemi, skulle vi selvfølgelig også lige se kirken, den er fra 1902, og har i 2003 gennemgået en grundrenovering. På vej fra Kemi fandt Jørgen en AGA-forhandler, så vi kunne få en flaske gas. Vi overnattede 40 km før Ranua på noget marklignende ved en skovkant, der fik vi tordenvejr, og det haglede ærtestore hagl.
Dag 63.
I dag havde vi kun talt om en ting, nemlig et besøg i Ranua zoo, så der kørte vi hen. Der er lavet en sti på 2,5 km. rundt i haven, og følger vi den kommer vi forbi alle dyrene. Mange af dyrene var de samme, som vi har set andre steder. Men fugle, ørne, falke, høge, ugler, ravne har vi kun set her, isbjørnen har vi også kun set her. Vi gik rundt i haven nogle timer. Efter Ranua zoo kørte vi til Kuusamo hvor vi overnattede på en plads i byens udkant.
Dag 64.
Vi spændte campingvognen fra og kørte ind til Kuusamo, men der var ikke meget at se, vi så naturligvis kirken og var oppe i et vandtårn, hvor der var restaurant og en fantastisk udsigt over byen som dog ikke er særlig stor. Ved middagstid forsatte vi sydpå.
Dag 65.
Fortsatte sydpå. Gjorde ophold i Suomussalmi, hvor vi kørte ud og så et krigsminde "Flammen" som er skabt af Alvar Aalto. Fortsatte og kom til endnu et krigsminde: en masse sten sat op, samt kanoner og andet krigsmateriel, inde midt mellem stenene stod ligesom en klokkestabel med 105 små klokker, de spiller ved vindens hjælp, det er på en måde mærkeligt at opleve. 150 klokker er en for hver dag i vinterkrigen. Selv om man ikke har oplevet krigen, bliver man utrolig berørt, når man ser disse steder, for så forstår man lidt af hvad folk har lidt.
Dag 66.
Fortsatte stadig sydpå til Nurmes, hvor der er en gammel bydel fra 1800-tallet. Men det var lidt af en skuffelse, for alt hvad der var, var en kopi af en karelsk storfamilies gård, der blev brugt som hotel. Derfor skyndte vi os videre sydpå, vi ville overnatte på en campingplads "Paalasmaa", der ligger på en ø udfor byen Juuka, så vi kom med en kabelstyret færge ud til øen. Vi har ikke fortrudt, at vi valgte pladsen, for vi kom i snak med en flok finner, vi fik små fisk a. la. brisling men ferskvandsfisk der blev røget, og bagefter blev de stænket med saltvand, af med hovedet og ellers spist med ben og det hele, de var helt sprøde som chips og smagte rigtig godt. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvilket far/Jørgen kan mærke i dag. Av, Av mit hoved!!!! Så det bliver en overnatning mere!
Dag67 og dag 68.
Disse to dage blev vi liggende på Paalasmaa camping. Far/Jørgen roede lidt rundt på søen og fiskede, men fangede kun en lille aborre, selv fik jeg vasket noget tøj. Det er en dejlig campingplads.
Dag 69.
Forlod Paalasmaa og kørte til Savonlinna. På vejen dertil fandt vi intet sted at overnatte, så vi kørte gennem byen mod Mikkeli, 20 km. ude fandt vi en p-plads ved en sø.
Dag 70.
Blev liggende på p-pladsen, spændte af og kørte ind til Savonlinna. Der var turistbåde, så vi tog en sejltur. I byen var der operafestival, så der var en masse mennesker. Vi så til "en forandring" en kirke. En borg fra 1475 så vi også, den er bygget af en dansk adelsmand: Erik Axelson Tott, desværre var der ikke meget om hvordan det havde været at leve på borgen. Nu var der restaurant, udstillinger, konferencerum og koncertlokale. Nu bliver vi en nat til her ved søen.
Kørte til Imatra. Der var vi inde og se Tre Kors Kirken, som er tegnet af Alvar Aalto og er fra 1957, det er en ret speciel kirke, meget enkelt udstyret, men ret flot. Kirken har 190 vinduer, hvoraf kun 2 er ens. Orgelet er også flot lavet som et kunstværk. Overnatningsstedet blev ved en park tæt ved et kraftværk. Da de byggede kraftværket og dæmningen dertil, tørlagde de en ret stor fos. I sommerhalvåret lukker de vand ud i fossen gennem sluseportene hver dag kl. 19.00, det ville vi se når vi nu var der, så vi cyklede derhen, og det fortrød vi ikke, for det var et imponerende syn, som blev overværet af omkring 1000 mennesker. Man spillede klassisk musik som vi hørte gennem store højtaler, medens de lukkede vand ud, det varede 20 min. Så lukkedes sluseportene igen.
Dag 72.
Om morgenen måtte far Jørgen skifte hjul. Men vi måtte videre. Vi ville til Mikkeli, så det gik nordpå igen. På vejen kom vi gennem en lille by: Savitaipale, der fik vi øje på en kirke så flot at vi måtte se den. Den er bygget af store tilhuggede kampesten. Den har to rigtig flotte runde glasmaleri-
Vinduer, også lysekronerne er imponerende, lavet specielt til kirken. Udenfor var der krigsmindesten og grave, der var ens røde blomster (begonier) på alle gravene, det så flot ud. Vi skulle nu slet ikke have været derind, så vi fortsatte til Mikkeli. Der parkerede vi bil og vogn og gik op i byen. Vi gik op i et gammelt vandtårn, for at se ud over byen. Der var 59 trin op til tårnet og ca. 15 trin inde i tårnet. Bagefter gik vi rundt i byen og kom tilfældigvis forbi kirke, vi gik lige derind, men den var ikke noget specielt. Fortsatte rundt i byen, og fik en øl og cider på torvet, mens vi nød det gode vejr. Vi er nu på en p-plads ned til en sø 13 km. fra Varkaus.
Dag 73.
Kørte det sidst stykke til Varkaus og tog op i vandtårnet der, der var en god udsigt og ikke noget med trapper, da der var elevator. Derfra kørte vi til Varkaus kanal med sluse, slusekammeret er meget stort, måske ca. 100x15 m og så kom der en lillebitte båd der skulle igennem, men fra den anden side kom der en sejlbåd, så vi fik set broerne over kanalen blive brugt. Ved den ene ende af slusekammeret var der en svingbro, og ved den anden ende en vippebro. I forbindelse med kanalen er der et museum, som vi var inde og se På museet så vi bl.a. gamle sluseporte i træ. På området er der også en 160 år gammel stenkanal. Derfra kørte vi videre til et andet slusesystem ved Varistopale, der er 4 slusekamre og et fald på 14,5 m, det er det højeste i Norden. Så var vi færdige med sluser or denne gang og kørte til Rauhalati campingplads ved Kuopio. Her hyggede vi os om aftenen med en finsk landmandsfamilie fra Helsingforsområdet. Det var rigtig godt vejr, så vi sad ude indtil midnat.
Dag 74.
Søndag var overliggerdag og vejret var pragtfuldt, så cyklerne blev taget ned og vi cyklede til byen (Kuopio), der er ca. 6 km derind, men vi skulle jo også hjem igen. Far Jørgen sagde, at jeg var ved at tage livet af ham, jeg syntes nu at det var omvendt. Vi var inde og se naturhistorisk museum, det er rigtig meget interessant. Der er en rekonstruktion af en mammut, det har været et kæmpedyr. Der er ellers udstoppede inske dyr. Og der et tableau med neandertalmennesker. Efter museumsbesøget gik vi til havnen og fik igen en øl og en cider, hvorefter vi cyklede hjem igen. Puha og av mine ben!!!
Dag 75.
Dagen blev også overliggerdag. Igen kørte vi til et vandtårn hvorfra der er en fantastisk udsigt, nu må det nok snart være det sidste. Men naturen er flottest oppefra, nede ser vi mest bare en masse høje træer langs vejkanten. Heldigvis var der elevator, tårnet er nemlig meget højt: 150 m. Udsigten er fra 224 m over søens overflade. Vel nede igen kørte vi til centrum, hvor vi gik en tur på markedspladsen og til sidt sad i solen og nød henholdsvis en øl og en cider. Men så kørte vi også hjem igen, hvor jeg fik vasket sengetøj osv.
Dag 76.
Det var meningen, vi skulle videre, men far/Jørgen havde ikke lyst, så vi blev en dag mere. Det var da "heldigvis" begyndt at regne igen, sidst på dagen blev vejret godt igen.
Dag 77.
Tog af sted fra Rauhalati og kørte mod Oulu over Kaajani. Vi har ikke været inde og se noget i dag.
Men vi kørte over øen Manmansalo, så vi var med en af de små kabelstyrede færger, indenrigsfærgerne er gratis her i Finland. Manmansalo er det sted ,man samler rensdyrlav til eksport. Vi overnattede på en p-plads ved en lille by der hedder Jylhämä.
Dag 78.
Op og af sted til Oulu, hvor vi var på parkeringspladsen ved Sportshallen allerede kl.10.45. Så var det ned med cyklerne og ind til byen, der kørte vi rundt, bl.a. ud til en lille ø Pikisaari, hvor der er gamle træhuse, ind til kraftværket, hvor man har lavet en utrolig flot laksetrappe. Vi kørte også rundt i en dejlig park med andedam, flere broer over vandløb og et lille slot bygget på resterne af en gammel borg. Om aftenen spiste vi på torvet, der er noget der kaldes hvidløgsnatten, der kommer kokke fra forskellige restauranter og laver mad med hvidløg, det smagte dejligt. Oulu har et veludviklet cykelstisystem, der er over 400 km. asfalteret cykelstier.
Dag 79-80-81.
Dag 79 forlod vi p-pladsen ved sportshallen og kørte ud til en havn, hvor der var masser af plads og stadig cykelafstand til byen. Dagene brugte vi til at tage rundt i byen. Vi var bl. a. inde på et videnskabscenter, sikkert lidt a. la. Experimentarium, her kunne vi prøve en masse ting, Far/Jørgen prøvede f.eks. at ligge på en fakirseng med 2500 søm (han piller stadig sår af ryggen). Vi har selv-
Følgelig set en masse andre ting, gamle træhuse, salgshal, torv og hvad der ellers er i en by. Lørdag aften var vi ude og spise rensdyrbøf. Søndag blev vi ved campingvognen, far/Jørgen prøvede at fiske lidt, men fik dog ikke noget, selv lå jeg bare og dasede i solen. Vi havde købt krebs som vi spiste om aftenen, og sådan nogle skal selvfølgelig svømme, hvad de også kom til.
Dag 82 og 83.
Dag 82 mandag d. 26/7 forlod vi Oulu og tog over til en ø: Hailuoto, som ligger i Den Botniske Bugt lige ud for Oulu. Turen derover tager 25 min.
Tirsdag kørte vi rundt og så øen. Vi kørte til små havne, til kirken, rundt og så naturen osv.
Dag 84.
Onsdag morgen tilbage til Oulu. Vi kørte igen til havnen i Toppila for der er rart at være, og vi skulle kun være en nat. Vi kørte dog lige ned for at se hvor vi skulle være på FICC, der hilste vi på Merrit og Bent som var kommet.
Dag 85 til 89.
Vi pakkede sammen på havnen og kørte de 9 km. til Ouluhallen for at deltage i FICC, som er et internationalt stævne for campingvogne og autocampere. Vi er ca. 1000 enheder fra 28 lande bl.a.
1 fra USA, 2 fra Canada, 2 fra Japan, 12 fra Taiwan, 1 fra Australien og selvfølgelig mange fra Europa f.eks. 113 fra England + Irland, og 35 fra Danmark.
Lørdag d. 31. juli var der officiel åbning af stævnet og vi gik ca. 1500 mennesker i 1 times optog gennem byen, hvor al trafik blev standset.
Her på stævnet laver vi ikke rigtig noget, vi går til receptioner hos andre lande, hører musik i Ouluhallen, hvor der også er forskellig underholdning og dans hver aften. Ellers kører vi til byen eller dasker bare rundt, men har ved det fået både norske og finske campingvenner.
Dag 90 til dag 94.
Dag 90 til dag 93 gik som første del af stævnet. Men dag 94 lørdag d. 7/8 var der afslutning i Ouluhallen. Desværre var nok omkring halvdelen af deltagerne kørt hjem. Talerne tog lidt for lang tid, for de skulle holdes på 4 sprog. Men højtideligt var det da finnerne kom ind med FICC-flaget og overrakte det til FICC præsidenten, som så gav det til italienerne.
Dag 95.
FICC var forbi, så vi kørte fra Oulu. Vi skulle til en campingplads ved en sø: Sexsjøn, hvor vi havde aftalt at mødes med finske venner mandag aften. Vi kørte en omvej så vi fik set lidt mere af Finland bl.a. kørte i til Raahe, der var tåge og dis så det virkede lidt koldt. Vi nåede Sexsjøn hen under aften.
Dag 96.
Overliggerdag på Sexsjøn. Vi kørte en tur til Karleby, Kokkola. Vi gik en tur og så på træhuse i den gamle bydel. Vi så også et gammelt engelsk orlogsskib som blev erobret under Krimkrigen, det var nærmest en stor robåd.
Om aftenen kom "vores finner" og tog Far/Jørgen med i badstue og bagefter i søen. Til sidst fik vi grillede pølser som finnerne havde medbragt.
Dag 97.
Vi forlod Sexsjøn og kørte via Vasa til Närpes, hvor vi skulle sige farvel til et par venner mere. Derfra kørte vi videre mod Pori (Bjørneborg). Vi overnattede ved Lankoski.
Dag 98.
Fortsatte ad kystvej mod Pori. På vejen så vi et stort off-shore værft. I Pori gik vi en tur i byen og kørte så videre til Tampere, (Tammerfors), her har vi tænkt os at blive et par dage
Dag 99.
Vi havde læst om noget der hedder Särkänniemi, så vi kørte derud. Det er en slags tivoli, men også med både planetarium, akvarium, delifinarium og et højt tårn. Vi var oppe i 120 m højde og kunne se hele Tampere som er en by med 185.000 indbyggere. Vi var i akvariet og så fine fisk f.eks. stør og malle. Vi var i børnezoo hvor vi kunne nusse dyrene. Men dagens højdepunkt var delfinariet, hvor delfinerne optrådte. Én delfin "løb" på halen gennem vandet, en anden skubbede en af trænerne hele bassinet rundt og da hun skulle op af det, kom den nedefra og løftede hende op.
Dag 100. Fredag d. 13/8.
Vi tog bussen ind for at se selve Tampere (Tammerfors) by. Der løber en elv gennem byen. Vi så et museum med arbejderboliger fra ca. 1880 til 1973. Mange har dog boet utroligt småt. Vi var også på Finlaysons, noget der minder om Brandts klædefabrik i Odense, bare større. Finlayson har været bomuldsspinderi. Finlayson havde i over 100 år egen kirke med egen præst, den er nu børnenes katedral. Da vi var derinde, spillede 2 unge piger på flygel og saxofon for os det var en dejlig oplevelse. Finlayson selv, der var skotte boede i et lille slot i en park bag fabrikken, der er nu retaurant, det måtte vi selvfølgelig også se. På Finlaysons var der stadigvæk en dampmaskine, der var taget ud af brug i 1950´erne. Den gav 1650 hk, svinghjulet var i diameter 8,1 m og havde 44 riller á 30 mm. Der blev brugt50 m3 træ om dagen.
På fabrikken er der en lille restaurant der hedder Tivoli, den er ejet af en mand der har været i Danmark nogle år. De har dansk øl og smørrebrød (næsten), f.eks. ristet løg på gravad laks og rødkål på roastbeef!!! Til sidst var vi på en pub, der brygger sit eget øl og cider. Vi valgte dog en tysk Bock, den smager jo godt. Inden alt dette var jeg på netcafé mens far/Jørgen så på flotte bygningsværker, hvoraf de fleste gik på fortovet. Kl. 17 tog vi tilbage til campingpladsen.
Dag 101.
I stod lidt sent op, for 100 jubilæumsdagen sad stadig i benene. Vi kom af sted fra Härmäla ved 11 tiden. Vi kørte til Rauma, der har en bydel med flotte gamle træhuse. Bydelen er på UNESCOs verdensarvliste. Vi gik hen til den gamle kirke, der måtte vi vente lidt, fordi der var bryllup, her smider man med korn i stedet for ris. Kirken er flot med fantastiske loftsmalerier i koret. Efter besøget der kørte vi videre til Naantali, mumitroldenes hjemby, 16 km vest for Turku (Åbo)
Dag 102.
Tog fra campingpladsen til Mumidalens parkeringsplads i Naantali., herfra med bus til Mumibutikken, hvorfra der var "tog" til broen til Mumidalen, på vejen dertil begyndte det at regne i stride strømme, så vi blev siddende i "toget" og kørte med tilbage. Nu stilnede regnen af, så vi gik til broen, der var ikke så langt, på vejen dertil så vi Naantalis gamle kirke. Og så over broen til Mumidalen, her så vi Mumiernes runde blå hus og de figurer der hører til. Jeg var nok den der mest syntes at det var sjovt. Jeg var heldig at vi nåede derud, for det var sidste dag i år. Efter Besøget hos Mumierne gik vi en tur i Naantali gamle by der består af gamle velbevarede træhuse. Vi var inde i en gammel butik, der havde alverdens mærkelige ting og sager.
Dag 103 0g 104.
Fra Naantali kørte vi til Ruissalo camping ved Turku (Åbo). Vi ankom kl. 12.15. Der var bus til Turku fra campingpladsen, så vi tog til byen allerede samme eftermiddag. Disse 2 dage i Turku så vi følgende: Turku domkirke og 4 værtshuse med følgende navne: Toilettet, som har til huse i et tidligere offentligt toilet, The old bank, i en tidligere bank, Apoteket i et forhenværende apotek, og
Skolen i en tidligere skole. Vi så dog også Turku linna (Åbo slot) hvortil spadsereturen!! Foregik i øsende regnvejr.
Dag 105-110
Det sidste vi skulle i Finland, var at besøge Helsinki, så vi kørte til en SF-caravan campingplads
ca. 30 km nord for hovedstaden. Vi kom onsdag d.18/8. De næste 3 dage kørte vi hver dg til byen.
Vi har set de mest betydningsfulde ting (synes vi): Den største ortodokse katedral i Vesteuropa,
den er flot med guld og glimmer, men der må ikke fotograferes derinde. Vi var i domkirken, den var ganske enkel men flot indvendig, udvendig så den lidt ortodoks ud. Den sidste kirke vi så her var Tempelpladsens kirke som er sprængt ud i klippen den er rustik men ganske betagende med både alter og døbefont i granit.
Af andre ting så vi Sibelius monumentet der er ligesom tætsiddende orgelpiber i aluminium, vældigt imponerende. Finland var jo vært for olympiaden i 1952, så vi var å stadium, hvor vi var oppe i et højt tårn for at se ud over byen.
Far/Jørgen kan jo godt lide at se fisk, så vi var inde og se et akvarium med fisk alle vegne fra, f.eks. hajer, klovnfisk, søheste, tangål og maller.
Om lørdagen var vi på fæstningsøen Suomenlinna (Sveaborg), hvor vi besøgte et legetøjsmuseum, ligesom vi gik rundt på øen og så voldanlæg, kanoner og hvad der ellers var. En sjov ting var hegnet om kirken, som var opretstående kanonrør 3 og 3 med kæder imellem. Vi havde jo gået rundt til det meste i Helsinki (og alle andre steder) så nu kunne benene næsten heller ikke mere, så søndag slappede vi af på campingpladsen.
Mandag hentede Jørgen gas, mens jeg ordnede vogn og tog bad. Vi forlod Lähilampi kl. 13 og kørte til en parkeringsplads nærmere Helsinki, så vi ikke skulle køre så langt tirsdag morgen, når vi skulle med færgen til Tallin. Tirsdag morgen stod vi op kl. 5.00 og kørte til færgen, som skulle afgå kl 8.15.
Dag 111.
Vi tog med færgen kl 8.15 fra Helsinki til Tallin. Færgen lagde til i Tallin kl 11.45. Vi besøgte straks turistinformationen og fik navnet på en campingplads ca. 10 km. fra Tallin, der kørte vi ud.
Pladsen er nærmest en parkeringsplads ved et hotel, men vi kunne bruge toilet og bad på hotellet, så
det var slet ikke så dårligt, og der var busforbindelse ind til Tallin. Resten af dagen blev vi på pladsen.
Dag 112 og 113 onsdag d. 25/8 og torsdag d. 26/8.
Begge dage tog vi bussen ind til Tallin. Det mest karakteristiske ved byen er den gamle bymur med vagttårne og de toppede brosten, desuden de mange udendørs serveringer. Vi har selvfølgelig set mange seværdigheder. Om onsdagen så vi Alexander Nevsky katedralen, den russisk-ortodokse kirke der er bygget på det højeste sted i Tallin. Vi forsøgte også at se "Kiek-in-de-kök" det tårn hvor vagtpersonalet kunne se gennem et hul ned til pigerne i køkkenet, men der var lukket.
Vi fandt ikke mindesmærket, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen, men vi spiste en dejlig marineret sild i restaurant "Hos Bedstemor".
Om torsdagen tog vi bussen ind til endestationen og stod af i nærheden af fæstningstårnet "Tykke Margrethe", der er søfartsmuseum, det gik vi ind og så. Vi fandt om torsdagen også stedet, hvor Dannebrog faldt fra himlen. Vi så Helligåndskirken, hvor der er et Dannebrogsflag skænket af den danske stat. Vi så naturligvis mange andre ting på vores ture rundt i byen bl.a. det gamle rådhus fra 1330 med 2 slangehoveder øverst på facaden. Vi var for resten også i occupationsmuseet, Estland har jo været meget under andre staters herredømme. Far/Jørgen holdt især af at se på smukke bygningsværker, især de unge. Torsdag spiste vi på restaurant Olde Hansa, som serverer middelaldermad i middelalderatmosfære, det var virkelig en god oplevelse.
Dag 114
Forlod vi Peoleo og kørte til Võcu: Estii karavan klubs campingplads og slappede af resten af dagen
Dag 115.
Vi kørte en tur til Rakvere, hvor vi så ruinerne af Rakvere castle of order. Vi fik en guided rundtur
Sammen med et tysk par. Borgen har både været dansk og tysk. Det var spædende at høre om, hvordan det havde været der i middelalderen. Vi gik selvfølgelig også en tur i byen. Torvet var lige blevet nyanlagt, det så godt ud, men lidt bart, det kunne godt have trængt til nogle planter.
Dag 116.
Vi fisede den af på campingpladsen.
Dag 117.
Forlod Võcu og kørte til Tartu. Vi så 3 storke på vejen dertil. Allerførst var vi på turist informationen for at få at vide hvor der var en campingplads, derefter kørte vi til hotel Rehe, hvor man kan være med sin caravan på en stor græsplæne.
Dag 118.
Vi kørte ind til Tartu for at se på byen. På torvet ligger et smukt rådhus fra 1789, der ligger også et borgerhus, som er helt skævt. Vi var på Domhøjen for at se ruinerne af domkirken, den er nu ved at blive restaureret. Vi så universitetet som er grundlagt i 1632.
Om aftenen kom der folkedansere fra Tartu til hotellet så vi var inde og se dem danse, ret hyggeligt
(2 øl a` ?l 21 kr. er det ikke hyggeligt) parentesen er skrevet af Far/Jørgen.
Dag 119.
Da vi vågnede var vi stadig trætte, og havde begge lyst til at kvæle en hund og dens ejere, den havde gøet en stor del af natten, men vi kom dog op og kørte fra hotel Rehe til Pärnu kl. 9.15.
På vejen kom vi forbi 2 strækninger med vejarbejde på henholdsvis 13 og 15 km. På den sidste strækning havde man lagt en masse skærver, og lige pludselig kunne vi hverken komme frem eller tilbage. Heldigvis blev vi trukket ud af en kæmpe bulldozerlignende tingest så vi kunne komme videre. Ankommet til Pärnu fandt vi en fin campingplads kun 2 år gammel og rigtig ren op pæn.
Den hedder Konse kamping. Da vi var installeret, gik vi til byen. Vi så et tårn: Punane torn, som er det eneste der er tilbage af bymuren. Vi kom også forbi stranden, som må være enhver badetosses drøm, den er 1,5 km. lang med det fineste sand.
P.s. Vi så 13 storke på vejen i dag
Dag 120
Forlod vi Estland og kørte til Letland, Riga. På nettet havde vi fundet en campingplads der ligger kun 2 km. fra city. Inden vi kørte til pladsen måtte vi lige en tur på turistinformationen for at få et kort over byen så vi kunne finde den. Da vi havde fundet pladsen og fået benene ned, slappede vi som sædvanligt af resten af dagen.
Dag 121.
Der var mange ting vi gerne ville se i Riga. Vi cyklede ind til byen, (det tager kun 10 min.). Husene på rådhuspladsen blev i 1941 skudt i grus af tyskerne, men er nu genopbyggede bl.a. sorthovedernes hus. Husene er utroligt flotte. I det hele taget er Riga en by med imponerende bygninger. Vi gik rundt om Riga slot, hvor præsidenten holder til, der står skildvagter udenfor. Andre steder i byen vrimlede det med politi, det var på grund af ambassader, ministerier og lign.
Vi så sct. Peters kirke, den var også imponerende, vi var oppe i tårnet for at se ud over byen, desværre var det begyndt at regne, så sigtbarheden var dårlig. Udenfor kirken står en kopi af
Die Bremer Stadt-musikanten
Vi så også pulvertårnet, kaldet sådan fordi der har været krudtlager. Der sidder 9 kanonkugler fast i tårnets 2,5 m tykke mure, kuglerne stammer fra russiske angreb i 1656 og 1710. Tårnet er det eneste bevarede af oprindeligt 27 tårne. Vi ville også gerne have set domkirken, men den
var lukket på grund af forskning.
Dag 122
Ville vi til Salapils for at se et minde for en koncentrationslejr Kurtenhof, den ligger 18 km. øst for Riga.
Mindeparken blev rejst i 1967 til ære for de omkomne.
Hovedindgangen udgøres af en 100 m lang og ca. 13 m høj skråtliggende betonklods, klodsen er hul o indeni er en udstilling om lejrens historie. Udenfor er der en sort marmorklods, hvorfra der høres en rytmisk banken, lyden skal symbolisere hjerterne der holdt med at slå i de 100.000 mennesker, hvoraf 7000 var børn, der måtte lade livet her. På et stort græsareal er der 6 kæmpestatuer, der symboliserer stedets lidelser, de kaldes "Den ydmygede", "Moderen", "Den ubøjelige", de tre sidste står samlet og hedder "Eden", "Rød front", og "Solidaritet".
Tilbage i Riga var vi inde og se occupationsmuseet, en utrolig grim sort klods, (noget á la den sorte firkant på Rådhuspladsen i København). Det er forfærdeligt hvad mennesker har gjort mod andre, og alligevel fortsætter man med at gøre andre fortræd mange steder i verden. Det var en dag med oplevelser der gik til hjertet.
Dag 123.
Vi Kørte til Sigulda hvor vi ville se Maijas grav, men det blev ikke til noget, for der var cykelløb og vejen til graven var spærret, så vi vendte om og kørte tilbage til Riga og gik i stedet for på motormuseum og så mange gamle biler bl.a. nogle af dem som sovjettoppen ejede.
Dag 124.
Vi brød op fra City camp i Riga og kørte til Daugavpils for at se Dvinsk, som er et enormt fæstningsanlæg fra zartiden, og selv om det er blevet brugt helt op til 1990erne, er der kun forfaldne bygninger tilbage, nogle af dem bliver brugt til beboelse. Vi forsøgte at finde en campingplads, men der var ikke nogen. På en benzinstation blev vi tilbudt at overnatte, hvad vi sagde "ja tak" til. Det var lige ved en jernbane, men vi sov alligevel godt.
Dag 125.
Så gik turen til Litauen. Vi passerede grænsen ved 10-tiden. I Tallin havde en hollænder fortalt om en campingplads ca. 20 km syd for Vilnius, så der kørte vi hen først. Det er en skøn plads, der ligger på en ryddet plads i en skov. Der er læ og stille, rent og pænt. Der er en lille sø med karper, og rundt omkring ses en masse sjove ting. Vi måtte do lige en tur til byen efter penge, inden vi kunne slappe af.
Dag 126
Ville vi til Vilnius. Campingfar kørt os til toget i Rudiskes om morgenen. Toget er et gammelt bumletog med hårde sæder. Der er kun ca. 20 km. til Vilnius, men det tager næsten 1 time at køre derind. Ind til byen går vi gennem Dawn porten
Selv om der et utal af kirker i Vilnius så vi kun 2, den ene var Domkirken og den anden st. Casimirs
Cathedral. Sidstnævnte ligger på den plads, hvor en baltisk kæde på 2 mill. mennesker startede i protest mod den sovjetiske besættelse af landene. Stedet er markeret med en lille flise. Hvis man finder den og stiller sig på den, kan man få et ønske opfyldt. På pladsen er der også en statue af byens grundlægger Gedimino. Domkirken ligger pokker i vold og var selvfølgelig ved at live restaureret. På vej tilbage så vi en stump mur, ca. 3 m lang, og så vidt vi kunne se gjorde den
Ingen nytte.
Over for st. Casimirs kirke kan man ad en sti gå op til ruinerne af en borg fra 1300-tallet. Borgens
20 m høje ottekantede tårn "Gediminos tårn er restaureret og nu et lille museum. På vej tilbage til stationen gik vi forbi præsidentpaladset, som vi selvfølgelig kun kunne se udefra.
Tilbage i Rudiskes blev vi hentet på stationen af campingmor.
Dag 127.
Vi havde bestemt, at vi ville køre ud og se Europas midtpunkt. De ligger ca. 10 km. nord for Vilnius, der er ikke så meget at se, men alligevel lidt sjovt. Vi fik et certifikat derfra. Da vi kom derud, var en flok skønhedsdronninger på vej derfra efter at være blevet filmet.
På vej tilbage besøgte vi Europas Parkas, som er en skulpturpark med kunstværker, lavet af kunstnere fra hele verden, det var dog ved at være for moderne for os.
Vi kom også gennem Trakai, hvor der ligger en borg, som er helt restaureret og nu rummer et Museum, som er vældig interessant. Det var koldt denne dag, så jeg frøs med anstand, vi havde glemt at få vindjakker med.
Dag 128
Blev en hviledag på Harmony.
Dag 129
Kørte vi fra Harmony til Sedula camping. Sedula er ikke noget at skrive hjem om, der var dog
Toilet af den der slags hvor man sætter benene på hver side af et hul i jorden.
Dag 130
Besøgte vi en katolsk helligdom "Korshøjen". Højen er menneskeskabt og ca. 100 m lang.
Den er dækket af kors i alle størrelser og materialer. Vi har selv sat et trækors med vore navne på.
Højens historie går tilbage til 1300-tallet og man mener at de første kors blev placeret sidst i
1300-tallet eller først i 1400-tallet da litauerne blev kristne. To gange i sovjettiden forsøgte sovjetiske tropper at jævne det med jorden. Sidste gang blev 5000 store kors væltet og brændt, men
lige så voldsomt de forsvandt, lige så stille dukkede de op igen – og flere til- i ly af natten. Frem til
kommunismens fald øgedes antallet af kors markant. Mens man går rundt mellem korsene kan man ikke lade være med hele tiden at sige "Det er helt utroligt". En tradition blandt nygifte litauere er efter vielsen at tage til "Korshøjen" og bede om Guds velsignelse.
Dag 131.
I dag skete der kun det, at vi kørte til Polen. Vi passerede grænsen kl. 13.10. Det går meget let, nu hvor Polen er kommet i EU. Vi kørte til Folwark camping, hvor vi overnattede.
Dag 132.
Vi troede at vi kørte fra Folwark kl. 8.35, men klokken var faktisk kun 7.35, for vi havde glemt at vi
skulle stille ure igen. Nå men vi skulle vestpå op mod Gdansk. På vejen i dag besøgte vi Hitlers gamle hovedkvarter "Ulveskansen". Hitler boede her i alt 800 dage. I 1944 var der over 2000 mennesker, heraf 1350 soldater, mere end 300 højerestående officerer, og det samme af administrativt personel.
Det var også her nogle officerer forsøgte at slå Hitler ihjel 20. juli 1944.
Tyskerne sprængte selv "Ulveskanen" i luften 24. jan 1945, for at forhindre Den røde Hær i at bruge den. Den røde Hær ankom 27. jan 1945.
Dag 133 – 15/9
I dag ville vi se borgen i Malbork, der var tysk korsridderborg.
Vi havde hørt meget om den tyske ridderorden, da vi var i Baltikum, så vi syntes at vi måtte se borgen. Polakkerne overtog borgen i 1457, og den har flere gang været residens for polske konger. Nu er der museer, bl.a. a. en flot ravsamling og genstande med tilknytning til slottet. Slottet er stort, meget stort med mange trapper, men spændende, så man går gerne op og ned.
Fra slottet fortsatte vi mod Poznan. Ved aftensmadtid var vi begge trætte og havde ikke fundet nogen campingplads, så vi overnattede på en tankstation på E75 efter at have kørt 307 km.
Dag 134 – 16/9
Igen en dag hvor vi kun kørte. Vi kørte fra tankstationen kl 8.30 til Poznan. Vi ankom til Baranowo campingplads lidt uden for Poznan kl. 14.15, da havde vi kør 267 km. Vejene er "spændende" med dybe hjulspor og huller.
Dag 135 – 17/9.
I dag blev det til en tur ind til Poznan, til den gamle markedsplads. Rundt om pladsen ligger smukke malede huse. Midt på pladsen ligger rådhuset, og hver dag kl. 12.00, når klokken slår, kommer der 2 geder ud af en lem over uret og støderne hovederne sammen. Sagnet fortæller, at 2 geder engang opdagede en brand og advarede Poznans borgere. Gederne er nu i byens våben. Vi var inde i sognekirken, der er en rosa barokkirke. Lidt uden for Poznan ligger der e frilandsmuseum med en fantastisk samling af bistader, mange er udskåret som personer, dyr og kendte bygninger, det var sjovt at se. Med sådanne bistader ville jeg også holde bier.
Dag 136 – 18/9
Igen en køredag fra Baranowo til campingplads nr. 123 "Astur" i Warszawa. Vi kørte en lille omvej for at se en helt ny kirke, der har plads til 7000 personer. Den ligger i en lille by, der hedder Stary Lichen. Denne by har flere hellige steder, og pilgrimme valfarter dertil. Da vi var der, var der messe og kirken var fyldt, og der blev ved med at komme flere mennesker. Vi var ca. 1½ time i og omkring denne fantastiske og utroligt flotte kirke, men måtte så videre til Warszawa.
Dag 137 – 19/9
Vi cyklede ind til Warszawa centrum, her ville vi have set kongeslottet, men folk stod i "kilometerlange" køer og ventede på at komme ind, så vi opgav. Vi tog i stedet til den gamle markedsplads, rundt om den ligger smukke malede huse. Warszawa blev sønderbombet under krigen, og husene blev genopbyggede betalt af midler indsamlet hos de almindelige polakker, og all hjalp med genopbygningen. Vi så også bymuren og flere monumenter, bl. a. for ghettoens helte.
Vi var ved den ukendte soldats grav, hvor vi så vagtskiftet kl. 12.00, der blev godt nok gået strækmarch med hæletramp, støvlerne er jernbeslåede under hælene. Der var maraton eller
½ maratonløb, og byen ar fuld af mennesker, flere steder var der musik, der var rigtig fest. Da vi var
på vej tilbage fra byen, kom vi forbi et sted der vrimlede med politi, og der kom flere til, i alt måske 70 betjente. Vi møde også brandbiler med udrykning. Vi fandt ikke ud af hvorfor, men rygtet sagde at der var bombetrussel.
Dag 138 – 20/9
I dag var igen kun køredag. Vi kørte fra Warszawa til Krakow godt 5 timers kørsel 290 km., det lyder ikke af så meget, men når man har prøvet vejene hernede, ved man, at det er et godt stykke
Dag 139 – 21/9
Da vi nu var i Krakow og Auswitch kun var 50 km væk, kørte vi dertil, og det var en grim oplevelse, man kommer til at tænke på det mange gange senere, man kan kun sige "godt nazisterne ikke vandt krigen". Jeg bryder mig ikke om at skrive om, hvad vi så.
Krakow skulle vi selvfølgelig også lige se. Der er ikke så meget her som de fleste andre steder, vi har besøgt, så det blev et hurtigt besøg, vi skulle også køre næste dag.
Dag 140 – 142 22/9 – 24/9
Vi forlod Krakow og kørte mod Tyskland. Passerede grænsen kl. 16.00. Vi var i Berlin-Kladow kl. 18.45, vi havde kørt 660 km. I Berlin var der nordisk stævne og vi ville hilse på. Vi blev der i 2 dage, tog med ud at spise den ene aften, og elles gik vi bare og hyggede os.
Dag 143 – 25/9
NU skulle vi hjem, og Jørgen ville køre turen i et stræk. Vi kørte fra Berlin kl. 7.45 passerede grænsen kl. 14.00 og var hjemme kl. 16.20 efter 650 km.
MEN: Vi ar haft en helt fantastisk tur, og vil gerne af sted igen.
PS. Vi vil senere skrive lidt om kilometer, færger, tunneller og økonomi samt små sjove eller dejlige oplevelser.
Nu har vi været hjemme længe, men her er turen i tal.
Start 5. maj 2004, slut 25. Sept. 2004
I alt 143 dage
85 forskellige overnatningssteder
25 forskellige campingpladser
74 overnatninger på campingpladser
Kørt 21705 km. i alt
17596 km. med campingvogn
4109 km. uden campingvogn
151 km. pr. dag
222 km. pr. køredag
2217 l. benzin
9,8 km. pr. liter
8 km. pr. liter med campingvogn
Igennem 96 tunneller
Med 10 færger
Over et utal af broer
Ca. 600 kr. i bompenge og vejafgift