En motor jeg har brugt i mine både

Besøgt Marstal i dag- det var en fantastisk oplevelse

Fra venstre: John Kristensen, Gunnar Sørensen og Christian Sørensen foran Motorfabriken Marstal

Var kørt lidt fast i reversgearet på modellen, da jeg ikke kunne finde tegninger nogen steder.

Jeg har på alle mine motorer aldrig haft nogen grund til at adskille gearkassen da de ikke slides nævneværdigt, så hvad gør man så ?

         Tager til Martal naturligvis...

Lidt mail korrespondance gik forud (tak til Gitte Moelsby for inspiration) og ved hjælp af Marstal Søfartsmuseum fik vi kontakt til John Kristensen der er frivillig hjælper på museet. Johns baggrund er, at han er udlært på Motorfabriken Marstal og idag bruger sit otium, sammen med andre ligesindede entusiaster, på bla. at opbygge en køreklar samling af de kendte Marstal motorer i forbindelse med museets samlinger.

Vi har ellers den politik, at der ikke kommer link på denne side, her er undtagelsen, for det er et unikt stykke danmarkshistorie de præsentere og som man bør se.... ved et personligt besøg.

På en skala fra 1 til 10 får de et rent 12 tal http://www.marstal-maritime-museum.dk/

John adskiller en gearkasse for at Gunnar kan se hvad der skal laves
En STOR tak til John og alle på Marstal søfartsmuseum for en fremragende dag. I har været en utrolig hjælp.

Så er der styr på hvordan det ser ud og skal laves CoolCool

Nu skal jeg så have lavet mig nogle tegninger hvor scala forholdet passer inden jeg kan starte på at fremstille delene

Besøg hos Gørtleren

Jeg går med nogle tanker om at lave en model af den motor jeg havde i mine tidlige både, nemlig en Marstal 5 hk. Motordata på type F var 580cc (boring 88 mm slag 95 mm) omdrejninger 250 -1100 min. Støbningen er en udfordring, derfor tager jeg en snak med gørtleren om hvordan mine modeller, der skal danne grundlag for støbningen, skal fremstilles så jeg får det resultat jeg skal bruge. Det vanskelige består i, eller udfordringen er, at krumtabhuset, incl. vandkamre er en enhed.

 

En snak om produktionsmetode..
En entusiastisk snak om de tekniske detailjer...beklager lydkvaliteten, det får vi rettet til næste gang.

Støbemodeller

Her er et billede af støbe modellerne. Der er ikke billeder endnu af kærnekasserne da det er lidt omstændeligt at lave dem. Efter konsultation hos gørtleren skal modellerne først støbes ind i silicone og derefter i gibs. Hvis man støber dem direkte i gibs vil de blive meget vanskelige at få ud. De første er støbt ind i silicone, men jeg har vist kommet for lidt hærder i så det stivner ikke rigtigt så jeg giver det lige et par dage.

så er der støbt...

før og efter...sammenlign billedet herover med billedet herunder

Så er bearbejdningen igang. Krumtap fremstillet, samt "våd" foring til motorblokken..

Værkstedsvejr - det er tid til at være indendøre derfor er der kommet ventilstyr (bronce) og sæder (støbejern) i blokken samt som sædvanlig ventiler lavet af rigtige Unbraco skruer. Cylinder foringen er monteret og honet færdig.

 

Trækket fra krumtap til knastaksel  magnet og vandpumpe er lavet med en endeløs kæde med 4mm deling. Kæden har jeg ikke selv lavet..

Så er plejlstang klar... stempel er i rå udgave. Bemærk pig på plejlstang...den er lig med smøresystemet på krumtappen kaldet dypsmøring. Den dypper simpelthen spidsen i olien i krumtabhuset og fordi piggen er hul bliver olien derfor presset op i plejstangslejet. Simpelt men effektivt. (husk på at motoromdrejningerne ikke overstiger 1100 omdr/min)

Tændingsmagnet fremstillet

Fremstilling af regulator håndtag

Pillearbejde Cool

Her er den monteret på sin plads på motoren

Vandpumpe

En tandhjuls-vandpumpe - fræst ud af 1 stk messing. Hjemmelavet tandhjul og fittings.

Her ses tydeligt at vandpumpe og magnet trækkes af samme aksel.

Vandkølet udstødningsmanifold

Samtlige dele der "bare lige" skal sølvloddes sammen

Indsugnings og udstødningskanaler samlet i én blok

Indsugnings og udstødningskanaler samlet i én blok er nu sølvloddet sammen med manifold huset. Hulrummet du kan se- er det kommende vandkammer som køler udstødningen og forvarmer indsugningen. En sikkerhedsdetalje der specielt ved vintersejlads er et stort plus.

 

Komplet manifold monteret på motoren. Udstødningsrøret er monteret. Karburator flangen ses under manifold. Er igang med fremstilling af karburatoren, men det er ikke sådan ""en bare lige sag"".

Karburator

Så påbegyndes fremstilling af en karburator i scala 1:2,5. Jeg arbejder efter en original karburator til en Marstal 5 hk.

Så kom jeg hertil.. Enkeltdele til karburator - det er noget småt pillearbejde..først fremstillet ved hjælp af drejebænk og fræser,derefter sølvloddet alle smådele sammen

Dele boltet sammen - undre du dig over farven .?

Det røde skær fremkommer ved, at jeg dypper den i batterisyre, med det formål at fjerne glødeskallerne og flush der bruges for at sølvet kan flyde når jeg lodder det sammen.

Messing er en blanding af kobber og tin - derfor ser du et kobber skær. Det forsvinder lige så snart jeg pudser på det.

fortsættelse følger...

Så er rå udgaven af karburatoren lavet færdig. Prøvemonteret på den vandkølede manifold - når alt er fremstillet til motoren og tilpasset - skal den som de øvrige dele males.

Så langt så godt...Smiler

Ophøjet start

Startmetoden på en Marstal er med håndsving - altså virker det altid uanset årstid - bare der er kræfter i armen der skal drive svinget. Cool Svinget er ikke på billedet - da det ligger i dele klar til at blive svejset sammen. I huset er der kædehjul og kæde til reversgearet som jeg skal til at fremstille.

Reversgear

Så er jeg så småt gået igang med forberedelserne til reversgearet.

Alting begynder med en tegning...

Da mit projekt skal skaleres ned er der nogle løsninger der skal tænkes godt igennem, bla gearhjulene er en udfordring, også derfor er en tegning vigtig, for du ved jo at det er nemmere at viske en blyantstreg ud end- at lave en ny fræsning.

Her er tegningerne så kommet i brug og de første dele er fremstillet

Så er der arbejdet i timevis på værkstedet Coolog jeg er kommet hertil. (sammenlign størrelse med tændstik på billedet) Har været tvunget ud i kreativitet omkring løsning af leje da der ikke i nedskalering er plads til en bronsebøsning. Løsningen blev, at fremstille gearhjul i bronce så det både er gearhjul og bøsning på en gang. Kan bronce holde som gearhjul..? Ja i en model som min er det ikke noget problem, men jeg ville ikke anvende det i en motor til normal drift. 

Koblingstryksko fremstillet. Er forsynet med indvendig gevind ø 14 x 1 mg som passer på det bronsegearhjul som kan se på billedet herover.

Hold da op det er småt!

Palhjul og kædehjul fremstillet i et stykke.

Pal hjul laver indgreb når håndsvinget aktiveres for at starte motoren. Altsammen dele til ophøjet start.

Her er det lidt nemmere at se hvad det er jeg er i gang med.

Et kig ind i mekanismen til den ophøjede start.

Så er der streget op til fremstilling af bremsebånd

Sidste del af arbejdsprocessen med bremsebåndet, der er lavet i én opspænding er, at frigøre det fra sin fixtur- dertil bruger jeg min lille savklinge..

Er igang med at lave gearvælger systemet og når det er på plads skal der så laves finjustering på alle bevægelige dele, men grundlæggende er "indmaden" fremstillet og på plads.

Så kom jeg hertil..

Så er alle dele fremstillet til reversgear - så nu starter processen med at finjusterer alle de bevægelige dele så de løber fint. PS. Bemærk at det er en lille 100mm skydelære, en normal ville fylde alt for meget på billedetCool

Prøvesamlingen gik godt, men det passede bare ikke sammenTristså nu er den lagt ud på bordet igen.

Har fundet ud af hvad der er årsagen til at det ligesom "bider" lidt... derfor måtte den fra hinanden igen.

Der er rigtig mange stifter/aksler/dæksler/gearhjul der skal passe indbyrdes sammen...ser ud til at der er smutttet et af målene i kampen, men det er heldigvis ikke værre end det kan rettes Cool og kan det ikke det, så er det da heldigt at jeg selv kan lave en ny.

Opstilling på plads - justering i gang - hvad er det fingeren på højre hånd er igang med at læse Vinker

Det er tabellen over delehovedets skala der er i brug i dag... flot original bog med overfladebehandlet papir så evt. sorte fingre kan tørres af. Helt ærligt: Hvad skal man med google når man har sådan en lige ved hånden og så skal den forresten heller aldrig have skiftet batterier. Cool

Så skæres der tænder............ Cool

Gearhjul i den gearkasse er en udfordring grundet størrelsen. Helt ærligt så driller det ret megetTrist

Nogen gange er det så bedst at sætte sig helt roligt ned, og så over en kop kaffe og en gulerodskage prøve at tænke problemstillingeren igennem igen. Og minsanten om ikke kagen hjalp, fandt fejlen så nu er der lagt op til værkstedsarbejde jo jo det virker skam med gulerodskage, kan anbefales - du kan jo selv prøve..Cool

Nå, men gullerodskagen hjalp Cool og nu passer de sammen som de skal.

Det er tydeligt at se på den venstre bronce aksel/gearhjul at den er mindre i tandomkreds end den til højre som er den rigtige, men sådan kan det gå, også for mig, at målene smutter når man åbenbart ikke er konsentreret nok om opgaven. Så blir' det til en "ommer" Rødmer

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Søren Godt | Svar 04.04.2016 12.44

Hej,
Kan se du har bygget en ny karburator. Mangler en ny eller god brugt til en Marstal 5 hk FS-1 (Solex 26 VBN). Sælges de som nye.....
/Søren Godt

Søren Godt 06.04.2016 15.22

Hej Gunnar,
"stump" og jeg sejler igen, den går perfekt med den "nye" karburator.
Tak for hjælpen.
/Søren Godt

gunnar 05.04.2016 10.51

HEJ sØREN.

75646431 ER MIT TELEFONNUMMER.
Hilsen Gunnar.

Søren Godt 04.04.2016 13.18

Hej Gunnar,

Er meget interesseret, har du et tlf. nr. hvor jeg kan kontakte dig.
/Søren Godt +45 2424 5355

gunnar 04.04.2016 13.06

Hej Søren.
Jeg har en brugt karburator. Den har siddet på en Volvo motor men har det rigtige nummer.

Hilsen Gunnar.

Allan Kragh | Svar 21.09.2015 21.15

Ih, det bliver spændende at høre om

Allan Kragh | Svar 20.09.2015 10.28

Det ser godt ud.
Jeg kunne dog godt tænke mig at vide om motoren kan køre?
Er selv udlært maskin arb på Holeby Diesel og har renoveret en Marstal 5 hk.
Mvh

Gunnar Sørensen 20.09.2015 10.46

Hej Allan.
Den kører ikke endnu den gør når den er færdig bygget.
HILSEN Gunnar.

Gitte Moelsby | Svar 22.10.2014 13.57

Glad for jeg kunne hjælp.

Gunnar 29.10.2014 14.27

Dejligt at se Marstal og ikke mindst Søfartsmuseet, lidt en skam at vi ikke kunne komme ind på Motorfabrikken Marstal, men det har vi så tilgode til næste gang.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.10 | 20:34

Hej Gunnar.
Beundransvärda arbeten som Du har utfört.Jag har haft mycket nytta av Dina tips och att se på hur Du arbetar med maskinerna.
Hälsar Dan Andersson

...
06.09 | 18:37

Hej Gunnar. Jeg har undret mig over hvordan smøring af krumtaplejer osv fungerer i en stjernemotor. Håber du har et svar. MVH Svend Friborg

...
27.08 | 20:26

Hej Gunnar

Jeg kan ikke huske om du fik bygget et 45 mm lokomotiv, men havebanen heroppe i Aalborg bliver genopbygget. Så om kort tid er der atter spor at kør

...
27.08 | 10:21

Hej Harry.

Tak for de pæne ord.

Hilsen Gunnar.

...
Du kan lide denne side