Shaheen er mit første fadderbarn. Jeg har været fadder for Shaheen siden d. 2. september 2001 igennem Plan Danmark og kontakten er rigtig god med hende og familien.

Til højre Shaheen bare 7 år gammel, da jeg blev hendes fadder

Afventer i øjeblikket nyt fra Pakistan, da jeg ikke har hørt fra Shaheen længe og der heller ikke er kommet årsrapport, men Plan er sat på sagen.

Hvordan jeg blev fadder

Jeg havde længe haft lysten til et fadderskab, men man hørte så ofte at indsamlede penge til organisationer blev brugt til andre ting og ikke nåede frem og at indbetalte penge til fadderbørn aldrig gik til børnene eller børnenes samfund.

Da jeg så en dag sad og bladrede igennem et kuponhæfte i kedsomhed, fangede interessen mig igen, da jeg så en annonce for Plan og der var en hp adresse. jeg så mig om i nogle dage og faldt for shaheen (dengang havde Plan billeder af børn der manglede en fadder). Jeg talte med min mor om, at jeg havde lyst til at prøve det og vi blev enige om jeg skulle prøve, for som min mor sagde:" hvis der ikke kommer noget respons eller du føler dig snydt eller lignende, så spring fra". Der kom respons fra Plan pakistan efter 3 uger!! så jeg fortsatte og er aldrig sprunget fra

Det er i årenes løb blevet til mange gode og spændede breve, flotte tegninger + billeder fra rapporter og et engangskamera jeg sendte hende. Fadderskabet er noget jeg aldrig har fortrudt, det er simpelthen guld værd for mig og for børnene!!

Se de mange billeder i hendes album

Lidt om Shaheen:

Shaheen er født d. 28. august 1993.

Shaheen er en glad og meget vellidt pige, der bor i det nordlige Pakistan sammen med sin mor Tazeem, storebror Younus (18), lillesøster Maria (12) og lillebror Hamza (9). Shaheens far Muhammad arbejder i hæren og er derfor meget sjældent hjemme. Det er derfor Shaheens mor der opdrager børnene.

Alle børnene går i skole og Younus har de første år skrevet brevene for Shaheen indtil hun selv kunne. Det har altid været en fornøjelse at læse brevene, da de begge er gode brevskrivere.
Familien bor i et murstenshus som de først ikke selv ejede. For 6 år siden hentede de vand ved en kilde ikke langt fra huset. I dag henter de vandt fra en pumpe. Fam. havde i foråret endnu ikke latrine og måtte fortsat benytte en mark bag huset, men i sommeren 2007 fik Landsbyen så latrine.
Man er også nået så langt i landsbyen, at der er nedgravet kloak, så det ikke længere løber på gaden, hvor børnene leger. Lugten er også en anden nu.
For ca. 4 år siden kunne Shaheen ikke koncentere sig i skolen og lå et stykke under gennemsnittet. Børnene sad på jorden i skygge fra træer og blev undervist eller i faldefærdige lerbygninger. Så blev der bygget en ny pigeskole og både drenge og pigeskolen fik legepladser (det var noget børnene selv valgte). I dag med de bedre forhold for undervisningen og lærer/eleverne ligger shaheen over gennemsnittet. Det er dejligt.
Shaheen elsker fagene matematik og punjabi (lokal sprog), hun kunne vældig godt tænke sig at blive lærer.
Hendes helbred har været godt det sidste år og skulle hun eller nogen i familien blive syge, har de nu kun 15 min. gang til den nye helse klinik. I sin fritid kan hun bedst li' at være sammen med veninderne og snakke om alt muligt. Der hjemme hjælper shaheen ved at løbe ærinder, samle brændsel og hjælpe til med madlavningen.

Plan har hele tiden mange projekter kørende i Shaheens lokal område f.eks. kurser for landmænd om såning og høst. Kurser for lærerne i, hvordan man omgåes børn (man slår ikke!!!), kurser for sundhedspersonale og for børnene selv om deres rettigheder.

Opdatering oktober 2009

Shaheen er en sund og glad teenager på 16 år. Hun går i skole og er glad for det!!
Mere om projekterne i Shaheen's samfund senere