Stafetten

Mit første møde med islænderverdenen af Lotte Byskov Poulsen.

Tiden var endelig kommet til at få heste ind i mit liv igen - og det skulle selvfølgelig være en dejlig Dansk Varmblods.

Så jeg var begyndt at kigge mig om efter den helt rigtige. Men min søster og kusine mente, at det skulle være en islænder, jeg

skulle have. Men det skulle jeg bestemt ikke - jeg skulle have en rigtig hest igen. De gav bare ikke op - har senere fundet ud af, at det

faktisk er ret generelt inden for islænder verdenen !!!

De fik mig i hvert fald overtalt til at høre en masse om islændere. Det var dybest set bare for at dem til at holde mund igen. Jeg var ved at være ret

godt træt af at høre, hvor mange gangarter, sådan en kan have - og hvor fantastisk det er at sidde på en naturtølter - og hvor godt en islænder

passer ind i familielivet osv . Imens tænkte jeg faktisk bare - ja, ja, men hvor mange gangarter har jeg egentlig brug for - skridt, trav og galop

havde ligesom fungeret helt fint for mig ! Jeg skulle jo ride dressur - og hvor meget af det kunne man lige ride på sådan en lille islænder???

Og så synes jeg, at de lignede nogle små uldtotter med alt deres tykke og lange pels strittende ud overalt .

Havde de islænder folk ikke hørt om, at man også kunne klippe sin hest ? Man skulle jo også lige kunne være bekendt at vise sig frem på den !!!!

Og efter hvad der føltes som uendelige samtaler frem og tilbage om, hvilken hest jeg skulle have, gav jeg efter og lovede i det mindste at prøve en

af min kusine´s islændere, inden jeg gjorde noget. Om ikke andet så kunne jeg da med god samvittighed sige, at det ikke var noget for mig -

og forhåbentligt få ro til af finde min store hest, så jeg kunne komme igang med hesteverdenen igen :)

Dagen kom, hvor jeg skulle prøve denne her lille islænderhoppe. Hun så da meget sød ud, hed Frejka - ja hvad var der også lige med de der navne -

skulle man virkelig  både kunne huske dem og også finde ud af at udtale dem??

Nå, der var vist ikke andet end at få turen overstået - ja, det var ude i det fri - ikke engang på en ridebane, men da det åbenbart bare var sådan,

skulle jeg ikke have sagt noget højt - de andre satte sig jo bare op! Jeg må vist indrømme, at jeg faktisk havde lidt besvær med at komme op,

hvis jeg skal være ærlig- men op kom jeg da :) -og nægtede at overveje, hvordan det så ville være at komme op på en større hest...

Vi var en lille flok afsted, og det var bare lige på og hårdt, synes jeg. Fik besked på at give Frejka et par halvparader og lægge benene godt til hende

og så bare fremad i tølt. Og uha det gik fremad -  jeg forstod ikke halvdelen, af hvad jeg fik besked på at gøre, men det gjorde heldigvis ikke noget for

denne her lille hest havde fuldstændig styr på, hvad der skulle ske-  og også i hvad gangart, det skulle foregå i -heldigvis for mig i en rigtig behagelig tølt,

og jeg fulgte bare med, så godt jeg kunne.

Da turen var færdig, var jeg rigtig glad og faktisk lidt rystet - det havde jo lige vendt op og ned på min opfattelse af en rigtig hest !! Hvordan kunne der være

så meget energi og livslyst i sådan en lille hest ??

Jeg må have talt en del om den oplevelse derhjemme, for da jeg fyldte 30 år, havde Michael sammen med min kusine arrangeret en rideferie nede hos

hende i påsken. Hvor blev jeg glad :) Og så stod der i købet den flotteste skimmel hoppe Gráska og ventede på mig - jeg måtte have hende på prøve

i ferien - og jeg faldt pladask for hende. Så jeg kom hjem med min første islænder - og havde overskredet budgettet med 50 procent, som Michael stille og

roligt påpegede...Jeg mistede desværre Gráska efter et år, da hun fik kræft i bækkenet. Men hun nåede alligevel at få hele familien hesteinteresseret - hver især på sin måde. Vi har Lea, som elsker staldarbejdet og en lille tur engang imellem, Camilla, som er luksusrytter, hvor hesten skal helst stå opsadlet og klar og Linette, der bare gerne ride hele tiden ! Michael rider også og har i dag sin egen hest - Hördur fra Gl. Essendrup, han er en 13- årig dejlig dreng med masser af energi. Vi har også Silfri fra Hedelund, på 9 år, og som har en fantasisk sind. Der er Halastjarna fra Kaubengaard, en stor, skøn, rød hoppe, som jeg skal til at ride på, og til sidst har vi Kàtina fra Nygaard - vores 1-årig første fødte på gården:) Vi nyder dem alle sammen, - og hvis jeg kender Michael rigtig, skulle det ikke undre mig, om der skulle snige sig en eller to mere ind i flokken på forunderlig vis...  Jeg har i hvert fald lært af denne dejlige islænderverden, at der altid er plads til en mere ...