gode tanker og andet...
diverse

7  Tidsepoker i en mands liv.

(oversat af George Forbat )

 

 

 

Da jeg var 14 år, drømte jeg om at finde en veninde en dag...

 

Da jeg var 16 år, kom jeg sammen med en pige. Vores forhold var ikke lidenskabelig, så jeg besluttede mig for at finde en sensuel – lidenskabelig pige.

 

Ved mit 18` de år kom jeg sammen med en dramatisk, sensuel, lidenskabelig pige. Det var dog for meget af det gode, fordi hun opførte sig enten som en priscesse, eller truede med at begå selvmord.

 

Ved mit 25 ´de år kom jeg sammen med en yderst afbalanceret person. Hun var da også så kedelig, at jeg besluttede mig for at tilføre mit liv lidt mere spænding.

 

Da jeg blev 28 var jeg sammen med en spændende, impulsiv kvinde. Da det var rimeligt svært at følge hende trop og  hun var i det hele taget noget af et livsstykke. Hun havde alt for meget fart på og flirtede med alt og alle.

 

Ved mit 31 ´te år traf jeg så  ”kvinden i mit liv”. Hun var helt nede på jorden. Dog var hun så ambitiøs, at hun lod sig skille fra mig og tog børnene med.

 

Nu er jeg blevet 40 år og mener at jeg er blevet til en mand. Det eneste jeg ønsker mig idag, er at møde en kvinde med gode – store bryster.

NY HISTORIE

Ni - ha ! ( Go`dag )

 

lyder det fra den søde Kinesiske pige. " En hof med et glas ",  får jeg sagt og smiler til hende.

Hun er tilbage med det samme og ta´r imod min 100 kr.seddel, går hen til kassen og returnerer med 89.- " Tak " når jeg lie´at sige før hun er væk igen.

 

Der er nemlig travlt - hun betjener gæster mens hun tilbereder de bestilte retter. Der er en  dunst af grill, tobaksrøg m.m.

 

Vi er i en grillbar. Der er 2 søde kinesiske piger der klarer det hele, incl. opvasken. Gæster er der mange af; stamgæsten med sin øl nr. jeg ved ikke hvad, og de tilfældig passerende der ikke gider lave mad.

Så er der mig - jeg venter på min bus...jeg spekulerer på de søde piger...det må da være en voldsom gang bad der skal til for at få dunsten ud af kroppen og deres velplejede sorte hår. Den ene pige må være startet for nylig, jeg har kun set hende én gange før.Måske bliver man immun overfor lugten, måske er lugten en del af hverdagen...

 

Jeg puster til noget aske på barpulten inder jeg lader min arm falde ned, samtidigt med at jeg prøver at skubbe til et et askebæger. Langsomt hælder jeg op i mit glas - jeg skal ha´den øl til at vare i 10-12 minutter; det er blevet aften og der går kun bus en gang i timen.

 

Jeg prøver at holde øje med alt hvad der foregår - det ser ud til at de fleste holder øje med alt...der er egentlig ikke noget at kigge på..men alligevel...

Når døren går, drejer alle hoveder mod døren..hvem er det...nå, det var ikke noget...

 

Jeg er næsten færdig med min øl - den ene pige vasker op i køkkenet, den anden ( den nye ) holder gang i 2 grillkurve på én gang...mere røg, mere stegeos..

Jeg drikker ud og gør klar til at gå - får dog først fremprovokeret øjenkontakt og der lyder:

"Sey sze " ( tak )


NY HISTORIE

Bulgarien – tjah, hvad skal man sige..?

 

 

En afstikker fra Budapest til Sofia ( 1 times flyvning + det løse ) -  havde booket hotel med ” Fri Internet ”. Ja, hvis man har sin egen LAP-TOP med. Ellers kan man leje én for 75.Dkk.om dagen.

Jeg fortrød at jeg ikke valgte det lidt dyrere hotel: SAS Radison – men det andet så godt ud...

 

Selvom jeg er 4-sproget samt at folk er meget villige til at hjælpe, er det næsten umuligt at kommunikere, selv på et lavt niveau.

Jeg er dog sikker på, at i Sortehavs-regionen, hvor 99,99 % af turisterne opholder sig, der er sprogmulighederne relativ normale, som de nu skal være på et turiststed.

 

Til gengæld er her priser, der kan få pugere og gniere til at juble: Heldagskort til off. transportmidler: 2.20 BLV ( nye leva ) = 8.75.Dkk. Halv liter fadøl: 7.15 Dkk. osv.

Jo – det kan være svært at bruge penge.

 

Her i Sofia synes tiden at være gået lidt i stå – i forhold til Budapest følte jeg mig i ca. 1980

Det virker, som om det stadig var det gl. system  som fik hjulene til at dreje; på den anden side kan man købe de fleste EU-ting i forretningerne – også mærkevarer. Men det kunne jeg jo også i Moldova som skulle være det fattigste land i Europa !!

 

Til gengæld: de unge piger er meget elegante og klæder sig stort set som i Italien eller Frankrig. Mobiltelefonerne er også blevet en nødvendighed, som man ikke kan leve foruden. Absolut flotte piger !!!!

 

Trafikken er ( i forhold til DK ) rodet og udisciplineret – det balkanske temperament er også en ingrediens i trafik- ( og andet. ) –kulturen.

 

Bulgarien i EU om 2 år ?? det er svært at forestille sig...med mindre man ønsker det velkendte EU-togs eksempel med 2 hastigheder...ændret til 3 hastigheder.

 

Nu til det private – de 2 dage jeg var i Sofia, var lørdag / søndag. Nu er det jo af gode grunde længe imellem frie lørdage. Undtagelsen er når man er i Bangkok – men her er alle dage jo lørdage...Derfor havde jeg omhyggeligt planlagt aftenens forløb.  Først skulle jeg dinere i ”Checkpoint Charlie” , herefter skulle jeg opleve Bulgariens hotteste jazz-klub, for endelig at slutte af med piano-bar-jazz i Grand Hotel. Jeg syntes selv, at det var et program der MÅTTE indeholde noget...

Det første sted så godt ud; blot har de ikke live-music om sommeren. OK...en nitte kan der godt være råd til.

Det populære jazz-club viste sig virkelig at være en club – en nøgleclub, kunne jeg forstå. Det var synd, for nu var jeg jo virkelig kommet i stødet til at nyde musik ” én masse ”.( betyder  i stort mål.,

for de uindviede ) OK – der var stadig det tredie sted. Da jeg kom ind, spillede en trio: ”Love me tender.” Nu vidste jeg at slaget var tabt. Jeg havde naturligvis en nødplan, pianobaren i Sheraton og/ eller Kempinski. Men på vej ud af døren faldt jeg i snak med en kvindelig ( lokal ) ejendomsmægler som kunne tale engelsk !! Her fik jeg så over en flaske lokal rødvin svar på nogle af mine spørgsmål. Hun fortalte forøvrigt, at Danskere var begyndt at små-investere i ejendom ved sortehavs-kysten. Det vidste jeg faktisk godt, for på et tidspunkt havnede jeg på en net-adresse, http://www.bulgarien.dk/ der henviste til slige investeringer.

I Sofias lufthavn, på vej til Budapest igen. den 10 juli, begyndte det at regne. Der blev mørkt som en mørk sommeraften ( kl. 15 ) og pludselig åbnede der sig en slags skypumpe. Vandet begyndte nu at fosse ind gennem tag-samlingerne der åbenbart ikke kunne holde til dette enorme vandmasse-pres, og lårtykke stråler oversvømmede snart det indvendige af lufthavnen. Jeg havde naturligvis lagt beslag på en høj barstol hvor jeg måtte opholde mig i stive 4 timer. Det var dog ikke alle der havde kapital til denne eskapade – jeg havde medlidenhed med de stakkels mennesker der måtte gå omkring med våde sokker og ditto sko.

Mange var naturligvis pisket til at få det bedste ud af situationen – der var  0  oplysninger om noget som helst og strømmen kom og gik. Derfor var det en oplagt situation til at alle kunne fotografere hinanden i denne højst usædvanlige situation. Man startede oprydningen med en enkelt dame og en svaber. De overordnede kunne dog straks se, at omfanget krævede større indsats...derfor blev der endeligt sat vandsugende støvsugere ind i oversvømmelsesarbejdet. Da jeg endelig kunne checke ind til Budapest, kunne jeg nøjes med at tage sko og sokker af og blot smøge benklæderne lidt op.

Jo – det kalder jeg en regnbyge...

 

Efter denne eneste opkvikkende begivenhed  kunne jeg endelig lette mod mit hotel i Budapest. Desværre ankom jeg på et tidspunkt hvor der også havde været en slags tyfon, derfor

virkede mine, til fritiden tænkte shorts, ikke helt efter hensigten; det var trøjer, jeg skulle have haft med. Til gengæld nyder jeg altid de forsk. vand-muligheder på mit hotel: inden og udendørs termal-pool, hvor vandet er 36 C. Alle ungarske termaler har en varieret funktion – denne skulle være godt for huden. Så er der inden og udendørs svømmepøler, den udendørs har kunstige bølger..i tide og utide. Hertil kommer der naturligvis en del andre tilbud...som er en hel anden historie.

Med hilsen, Gefo

NY HISTORIE

Rød Paprika – eller Rød Chili

 

 

 

kom til Europa som ” en gave ” fra den nye verden; Amerika. Oprindeligt, og ikke, som mange tror, fra Sydamerika, men fra Indien. Dog; det mest forbrugende land er Afrika. Den har en livsbekræftende rød farve og er (på grund af smagen) den mest opsigtsvækkende krydderurt. De senere år har den spillet en betydelig rolle i naturmedicin, idet den har en fordelagtig lindrende virkning, i forbindelse med visse kroniske og andre sygdomme, som medfører svære smerter.

 

Dens indhold af C Vitamin er betydelig og dens helende effekt er utvivlsom. Blandt køkkenurterne har den ifølge samtlige universiteter – en bakteriedræbende effekt.

Den er også fortrinlig i forbindelse med behandling af maveinfektioner og diarré samt

andre smitsomme mavesygdomme. Den adskiller med fordel slim / spyt og mavenerve og er fordøjelsesfremskyndende. I behandling af delirium-tremens er den enestående. I forb. m. suppe eller Te, er den som ingrediens medvirkende til at fremskynde indtagelse af andre næringsmidler i kosten. Der er ingen fare for overforbrug.

 

Nogle herbalister anbefaler den i forb. m. ydre behandling – samt lindring af muskelsmerter. Den reducerer også hovedpine – migræne. Det er rigtigt, at den irriterer næseføleorganet, men det er hurigt overstået...og hovedpinen/migrænen aftager successive.

 

Amerikanske og Sydamerikanske analyser har endvidere påvist en kolesterolnedsættende virkning; hermed fordelagtig for hjertepatienter med risiko for infarkt.

 

Dens alsidighed er utvivlsom – det kan absolut betale sig at have et forråd af dette

”vidundermiddel ”..

 

Indlægget, forfattet af Bándhi János – bandhijanos@axelero.hu

oversat af George Forbat – gefo@post5.tele.dk   den 14.03.04


 

 

 

 

 

 


Brev til Ungarn, sendt til aviser & kolleger

Kedves " volt " Honfitársak !

 

Elképzelésekkel és reményekkel érkeztem az országba, ám sajnos ezek közül semmi sem valósult meg, helyette igen rövid ido alatt magtanulhattam, hogy az adott szónak nincs súlya, hamar és nyomtalanul elszáll, és hogy a Magyarok olyan ügyesek idohúzásból, hogy megérdemelnének érte egy "idohúzós" világbajnoki aranyérmet.

 

Bevallom eloször meglepett, késobb pedig hosszú ideig bosszantott ez a fajta Magyar mentalitás. - miszerint nincs igényük a fejlodésre, és az ezzel kapcsolatos újításokra sem -  Mára azonban (azt hiszem) megértettem oket... A diagnózis felállítása is tökéletesen egyszeru volt.  A kormány félrevezette a népet. - és úgy tunik ez a mai napig is tart -

 

Ez a fajta regressziós gondolkodásmód könnyen felismerheto volt számomra. Külföldi állampolgárként - egy rendezett ország lakosaként - tett megfigyeléseim és magyarországi látogatásaim alatt alaposan feltérképeztem az országot, mindemellett pedig beszélem az ország anyanyelvét is.

 

Épp ezért ma azt gondolom ismerem és megértem  az észjárásukat.  Kritikám is errol szól.

Néhány gondolat, amik csupán azért jutottak eszembe, mert a mai tények alapján, Románia és Bulgária az EU országok közé lépett. Bevallom, ez számomra tökéletesen érthetetlen, mivel ezek az országok a kontinens két legszegényebb országainak számítanak. Ráadásul eros korrupciós befolyásoltság alatt állnak.  Kikövetkeztetheto tehát, hogy olyan nehézségek állnak majd fenn, amely nem csak visszafejleszti a lassan haladó progressziót, hanem egyenesen lassítja, vagy teljesen le is fogja fékezni

 

Azt ma már majdnem biztosra mondható, hogy a Vetó-jog majd megszunik. - a szituáció elképzelhetetlen, de azért figyelemreméltó az a tény, hogy a Lengyelek folyamatosan, mindent megvétóznak .

 

A mostani EU tagok, mint pl. Magyarország, még mindig nehezen fogja fel az  EU  szabályokat. Szerintem azért, mert teljesen érthetöek. Az EU-n belül ugyanis mindenkire egyformán vonatkozó szabályok léteznek. Épp ezért, elorelépést jelentene, ha jelentéktelen bürokraták idorol-idore nem szabotálnák az egységes rendelkezéseket.

 

Felmerül a kérdés, hogyan lehetne ezen segíteni? Véleményem szerint az egyedüli megoldás az EU szabályok megmagyarázása és az egységes felvilágosítás..

Sajnos az új országok politikai felfogása ma még egyenlo egy rózsaszínure festett szocialista felfogással, ami talán, ma még értheto, de mint sejtheto még legalább húsz év szükséges ahhoz, hogy ezek a tagok a közösség elonyeit nézzék, és ne csak a saját boldogulásukkal legyenek elfoglalva.

 

Ezekkel a gondolatokkal kívánok Magyarországnak boldog új esztendot, és fejezem ki reményeimet arra, hogy országuk nem csak az EU-ban találja meg a helyét hanem a hétköznapi problémának megoldában is jeleskedni fog. Kívánom, hogy helyére kerüljön a nemzeti öntudat. Jobban, mint az emlékezetesen, megszégyenített 1956-os évforduló 50 éves megemlékezésekor, ahol sikerült az uniós táncban minimum hat lépéssel visszalépni és amiért különösen a külföldi Magyaroknak kell szégyenkeznie.

 

Minden jót kiván, George Forbat

www.fordam.dk

 


Sidste nyt fra Rådhuspladsen

Fest uden grænser....

 

Det er i dag den 10.03.07  Jeg havde et ærinde ved Nørreport, bagefter tog jeg bussen mod Hovedbanen. Da jeg krydsede Rådhuspladsen så jeg, at der var en forsamling af mennesker. Det viste sig, at der som følge af de gode vejrprognoser var proklameret en demonstration af BZ´erne – eller skal vi sige: de autonome ?

 

Solen skinnede virkeligt – klokken ca. 15.15 – der var en håndfuld BZ´ere midt på pladsen samt 10-15 gange så mange nysgerrige. Der var jo hverken loppemarked eller rejsemesse i byen, så de nysgerrige med følge af børn, andre med Christiania-cykler, andre igen med påhængsvogne til cyklerne med børn bagi, havde fundet denne alternative anledning til en happening.

 

Nu var BZ´erne formodentlig ikke så mange, fordi der havde jo været danse-fest på den rengjorte grund på Jagtvejen aftenen i forvejen. Det har åbenbart været en succes, for der var da trods alt nogen og 30 arresterede – naturligvis, som altid, total uskyldsrene og i det hele taget uskyldige ” unge mennesker ”. De havde endda været bål i gaden....

 

Nå – men på Rådhuspladsen var der altså ca. 300-400 personer. Der var rejst nogle telthuse med ubehjælpsomme bogstaver der skulle udgøre det for  slogan`s . I det hele taget vil jeg mene at mange af disse personer udtrykker sig meget mere kunstnerisk og måske endda forståeligt med grafitti.Vi har også hørt, at disse unge mennesker med deres særprægede og moderne kultur  nu er blevet berøvet deres udtryksmulighed...som kun kan dyrkes i et til rådighed-stillet kompleks.

 

Det var en broget forsamling; BZ ´erne med deres ” hul i knæet ” jeans ( som på dansk hedder Cowboy-bukser ). jeg kom til at tænke på, at denne ” slitage-mode ” må udspringe fra Western-æraen. Mærkelig nok var den svundne tids bærere af disse slidte benklæder mænd som havde slidt ” røven ud af bukserne ” på deres jeans. I dag er det måske mangel af arbejde der symboliserer mode -” tøjet ”.

 

Jo – selv lovens lange arm var repræsenteret...ikke synligt, men en smule tilbagetrukket hist og her i sidegaderne; man havde dog ( for en sikkerheds skyld ) stillet 5-6 svenske ambulancer i”lit-de parade” foran indgangen til Rådhuset...måske for at afskrække.... Tilpas højt oppe kunne man høre den besnærende rotor-lyd af en helicopter – der muligvis fløj på lav-oktan-brændstof.

Som sagt, politiet havde gjort hvad der forventes af dem – under ordre fra politimester fru Striks.

 

De allerfleste cykel og andet - godtfolk som var mødt for at agere som en skare af nysgerrige, ( af Bz´erne kaldet sympatisører ) bestyrkede min mistanke om deres ligegyldige tilstedeværelse ved deres arsenal af mobiltelefoner i højre hånd, hævet i skudklar stilling.

Folk stimler sammen til hvad som helst i godt vejr....selv brand eller alvorlige og blodige ulykker.

 

I baggrunder lurer jo altid BZ´ernes eget repræsentanter på Christiansborg : Enhedslisten. Der var gjort klar til en tale; i hvert fald blev der i forb. m. en mikrofonprøve talt op til både 1-2 samt sagt et par ” ja – ja ”...SÅ JEG VIL TRO DET VAR HVAD MAN HAVDE AT SIGE.

 

Da jeg kom hjem så jeg i TVA ( som var utrolig glad for at have noget at pladre om )

at demonstrationen n u var nået til Sct. Hans Torv !!

Det må jo siges at var en god årsag og samtidig en rigtig god anledning til at få luftet både hund og børn; sådan en dejlig forårs-lørdag-eftermiddag.

 

lad der være fest hver dag ( når vejret tillader det ).

Jamen – altså – superfedt...

gefo



Teknikken og spildte kræfter, talenter og penge gennem en del år...

 

Da jeg var på vej til byen i dag for at købe en 4MB memory-stick, brugte jeg køretiden i bussen på denne lille nostalgi – tankesekvens:

 

Omkring 1982 købte jeg min første ”computer ”. Det var en Commodore 16 med kassettebåandstation. Dvs. at soft-waren var kassettebånd som blev afspillet i bånd-stationen. Jeg kan ikke huske hvad jeg brugte den til, men jeg husker at det lykkedes mig at sælge hele møjet med kun et lille tab.

 

Så kom Amiga 500.....med 1MB memory, som jeg straks udvidede til 2MB. Heller ikke dette udstyrsstykke blev anvendt ( af mig ) selvom jeg ved at det er helt Kitch for nogle. Jeg har vist nok stadig programmerne. Det var med denne maskine jeg foretog mine første flysimulationer.

 

Næste trin var Atari 1040 ( tror jeg ) med ekstra ram, så jeghavde 4 MB.! Der var også musikprogrammet CUBASE 3.0 med en ” nøgle ”. Jeg legede lidt med det hele – jeg har det forøvrigt stadig nede i kælderen...det er helt som nyt ! Men jeg har faktisk en del af mine gl. PC´ere, selvom jeg er begyndt at hugge dem op.

 

Næ, så kom den første rigtige computer; en Victor med 33MHZ og 105 MB HD. !! Det blev straks dobbeltspacet til ca. det dobbelte...tror jeg nok. Det var dengang da man kørte i DOS.

Pludselig en dag fik jeg 12 disketter med et program der skulle revolutionere computere: Windows 3.0 Det blev installeret og den fagre verden begyndte; sammen med alle tidsrøvende problemer der fulgte med.

 

Så kom det ene tårn efter det andet – sådan går det nu for os allesammen. Nu er jeg ” hooked ” og kan slet ikke leve uden mit nyere tårn eller min bærbare på rejserne. Det er ingen luxus, det er en simpel nødvendighed.

 

Alt dette fik jeg tænkt på vejen og da jeg kom til centrum havde jeg glemt hvad det var jeg ville. I mellemtiden har jeg overvejet sagen og er kommet frem til at jeg heller vil investere i en extern HD!

 

 


 


Det var en behagelig efterårsaften – jeg var på vej til
musikertræf i Rest Axelborg Bodega. En aften hvor Susanne
Lana skulle optræde for sidste gang….for i år.

Jeg var lidt tidlig ude for jeg mente at mødetiden var 18 men
på vejen med S-toget fik jeg at vide at det var en time senere.

 

Hvad gør en klog mand med en ekstra time ?  Nogle ville
måske finde en computer-cafe og foretage en investering...
andre ville måske besøge en intim-massage-klinik !

Jeg valgte noget i midten: at indtage en Carls Hvedeøl i
Rest. Frk. Nielsen. ( forhenværende Teaterbodegaen )
i

 

Da jeg satte mig til rette med min øl  gik nostalgiautomatikken
i gang; Det tror da pokker når tonerne fra højtalerne 
Moon River.

 

Jeg tænkte straks på fordums Hr. og fru Jensen,
billardbordet og datteren ” Lolita ” Det navn
 
fik hun da
jeg engang hvor berettede om hende for en kollega. Jeg fik
hende til at se så godt ud i tankerne at han mente det måtte
dreje sig om den oppustelige Lolita!

I det hele taget var det anderledes at gå på værtshus dengang.
Mine gl. værtshuse var ellers alle musiksteder; jeg startede i
60`erne med Prins Henrik, Pariserklubben og La Fontaine.

Efter mange år blev det så til Nezers Pianobar og da Ole
flyttede ud til Århusgade, var det stort set det !

I mellemtiden holdt  Ole hof i bl. A. Hotel Richmond og
senere Hyg In`på Vodroffsvej.

Det sidste var ” Hjørnet ” v/ Finn Ziegler; her holdt vi også
ud i mange år. Desværre er det en epoke der er forbi.

 

Tilbage til nutiden: den unge tjener ( sevitrice ) havde store
problemer med kasseapparatet.

Stedet er tjekket og folk spiser i fred og fordragelighed..og
alting er pr. automatik.

 

Dog sidder jeg og skriver dette på papir med kuglepen…

 

Jeg har det dejligt !!
gefo


                                                                At flyve er at leve....

 

Jeg sidder i Lufthavnen i ” min salon ”....kigger på andre. Nogen leger med deres lap-top, andre læser i en gratis avis ( som der er rift om ). Andre sidder bare med en drink eller kaffe. Alle ser ud til at være langt væk i tankerne – måske er de allerede fremme ved endedestinationen..måske er der en elskerinde der venter der..måske skulle man traske hen i ” den toldfrie ” og anskaffe en  gave i kosmetikafdelingen....man finder hurtigt ud af, at der ikke er noget at spare der..men man vil jo ikke ankomme tomhændet. På den anden side skal det heller ikke opfattes som en slags bestikkelse...

Joh – der kan være mange tanker – for og imod. Chokolade bruger man vel ikke mere ?!

 

Nogen rejser sig – straks bliver pladsen besat af en anden, der høfligt spørger om der er ledigt. I denne salon er det eneste krav til adgang, at man har erhvervet sig et DINERS CLUB Kort. Så det er ikke en decideret first-class-lounge....men det er nu godt nok.

 

Man kommer let til at snakke med én der sidder ved samme bord. Min borddame idag er fra Norge, hun skal til Kosovo for første gang. Hun skal faktisk med samme fly til Budapest som jeg, men  det ved hun ikke endnu – måske er det bedst at vente og se tiden an...Hun er spændt – til bristepunktet af rejsefeber og for stramme bukser. Jeg sidder og venter på, at noget skal revne – ja, jeg udsætter mit toiletbesøg for ikke at gå glip af  briste-øjeblikket.

 

Turin ( som hun hedder ) er i gang med sin BloodyMary nr. 2 – klokken er 9.35 – morgen. Jeg er ved at spise en ostemad og har til lejligheden en juice....man skal ikke være fanatiker – dagen er lang.

 

Nå – hendes bukser holdt, og jeg så hende ikke mere – det var som 2 skibe der sejlede forbi hinanden om natten. Jeg fik hendes visitkort men har allerede smidt det væk.

Ak ja...sammen med mange andre....