Velkommen til APPENÆS FRISKOLES hjemmeside!
Appenæs Friskole er en friskole, som underviser elever fra 0. til 9. klassetrin.
På Friskolen har vi både individuel- og fællesundervisning. I den individuelle undervisning fordyber eleverne sig i fagenes grundlæggende materialer
uden at blive forstyrret af andre elevers indlæringshastighed. Presset er væk fra den ”langsomme”, og den ”hurtige” skal ikke vente på, at de andre bliver færdige.
Herefter udfordres eleverne i den fælles undervisning. Der stilles spørgsmål, diskuteres, debatteres og fremlægges. Der spilles teater, males og skrives
bøger. Eleverne deltager i aktiviteter om folketingsvalg, kulturuge, miljø, førstehjælp og meget andet.
Eleverne er glade for
at studere i eget tempo - men det er også vigtigt, at de udvikler deres viden og kunnen sammen med andre elever.
- Vi
har højest 18 elever i hver klasse. (Hold 7 højest 20)
- Engelsk
fra børnehaveklassen.
- Vi afholder folkeskolens afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.
- I vores lektiecafé kan alle elever få hjælp af lærerne alle skoledage i ugen.
- Vi
har klare ordensregler og accepterer ikke mobning.
- Vi har præcise elevplaner, så elever, forældre
og lærere kan følge den faglige udvikling.
- Vi lytter gerne til elever og forældre - med den rette hjælp er det godt at
gå i skole.
- Vi har 3 valgfag: Esport, Madkunst & Teater.
For at styrke elevernes indlæringsglæde
og faglige kompetencer bruger vi L. Ron Hubbards studiemetode, som er beskrevet i bogen Lær at Lære. Vi er IKKE religiøse!
Vi
har indskrivning til børnehaveklassen løbende. Kontakt skolen for information og mulighed for plads - evt. venteliste.