... at blive klog af!
Vi er på vej tilbage til den oprindelige luksus-Frieser

De fleste – inklusive mig selv – tænker på Frieseren som en oprindelig landbrugshest, der blev offer for mekaniseringen i landbruget i 1960’erne. Den er i dag repræsenteret ved den klassiske Frieser-type, som for eksempel vores egen Klaaske.

 

Men faktisk er det en relativt ny ting i Frieserens historie, det med den lidt svære landbrugs-udgave. I slutningen af 1800-tallet var Frieseren en luksuriøs prydhest, som var udtryk for bøndernes velstand. Den blev brugt til at bringe bondefamilien til kirke om søndagen og til travløb under rytter (den blev redet med kun et lille orange dækken på ryggen).

 

I begyndelsen af 1900-tallet fik Frieseren konkurrence fra de sværere racer på gårdene. Frieseren blev i højere grad krydset med de sværere racer, for at gøre den bedre egnet for det tunge arbejde i marken. Frieseren blev mindre og mere kompakt i bygning.

 

Så historiens ironi er, at vi nu er på vej tilbage til den oprindelige, luksus-betonede, højere, lettere, længere og sportslige Frieser. Nogle af os troede, vi var på en afvej med de nye avlsmål, der er blevet gennemført de seneste år fra FPS’s side. Det er vi ikke. Set med historiens briller er vi på vej tilbage til Frieseren, som den så ud i slutningen af 1800-tallet. At det så efter manges mening går for hurtigt, er en anden sag. Men vi er på vej tilbage til rødderne.