Spørgsmålet, om hunde har selvbevidsthed og ToM , er ikke et enten eller spørgsmål, sådan at enten har de det, eller også har de ikke. Det er et spørgsmål om, i hvilken grad de har selvbevidsthed og ToM. Hunde har sandsynligvis "body-ness" og rudimentær ToM. 

Hanne Hjelmer Jørgensen

SELVBEVIDSTHED

Selvbevidsthed hentyder til en organismes evne til at forstå sig selv som et individ, som er magen til andre, men som er adskilt fra andre. Marc Bekoff (2003) inddeler selvbevidsthed i tre grader :

- Først er der reflekser så som at fjerne ens hånd eller pote fra noget brandvarmt. Disse bevægelser sker så hurtigt, at der ikke er behov for at sige til sig selv :"Dette er min hånd eller pote, så jeg må hellere fjerne den ".

- Dernæst er der "body-ness". Hvis f.eks. en eksperimentel behandling, en genstand eller andre individer forårsager et individ smerte, og individet siger sådan noget som :"Der sker noget med denne krop. Jeg må hellere gøre noget ved det", er der ikke behov for at forbinde denne krop med min krop eller "mig" (eller "jeg").

- Og så er der "I-ness", som er en udvidelse af "body-ness". Individet ved typisk hvem det er ved navn, og ved at "denne krop" er mig, Marc, eller min, Marcs.

Marc Bekoff tror, at hans nu afdøde hund, Jethro, vidste, at den ikke var dens hundelegekammerat, Zeke. Jetho vidste også sådanne fakta som "dette er mit territorium", "dette er mit kødben", "det er min mage", og "det er min urin". Marc Bekoff mener, at Jethro havde "body-ness". Men han mener, at det forbliver uvist, om Jethro havde "Teory of Mind". Dog vil det være forhastet at konkludere, at den ikke havde, tilføjer han.

TTHEORY OF MIND

Begrebet "Teory of Mind" (ToM) stammer fra  Premack & Woodruff, som  i 1978 forklarede en chimpanses handlinger med  ToM. I deres eksperiment blev en chimpanse forevist et filmklip, som viste et menneske, som forgæves forsøgte at løse et problem. Det kunne f.eks. være en mand, som forsøgte at nå en klase bananer  som var udenfor hans rækkevidde. Uden forudgående træning blev chimpansen herefter tilbudt at vælge mellem flere fotografier, hvoraf ét af dem viste løsningen på mandens problem, som i det nævnte eksempel er at træde op på en stol. De andre fotografier viste f.eks. at skubbe en pind gennem et hul eller at spise en banan. Chimpansens valg af billeder ledte Premack & Woodruff til at hævde, at chimpansens adfærd var baseret på en forståelse af menneskets mål i filmklippet. Chimpansen havde ToM. Chimpansen var i stand til at læse hvad manden i filmklippet ønskede eller havde til hensigt, nemlig at få fat i bananklasen. (Machiavellian intelligence II, kap.6 )

Premarck & Woodruff definerede ToM som følger :

-         Individet tillægger sig selv og andre - såvel artsfæller som andre arter - mentale tilstande. Disse mentale tilstande er ikke observerbare, og de kan blive brugt til  at foretage forudsigelser om andre organismers adfærd.

Mentale tilstande er :

-         Formål eller hensigt

-         viden

-         tro

-         tænkning

-         tillid til

-         ønske

-         gætte

-         tvivl

-         foregivelse

-         bedrageri/falskhed

MIND READING

ToM betegnes også "mind reading". Det, man skulle kunne læse (mind reading) hos andre individer, er altså deres mentale tilstande, som ikke er observerbare, så som hvad de tror, ønsker, ved og har til hensigt. Der er ikke tale om telepati. Ingen kan kigge direkte ind i en andens sind/psyke (mind). For at finde ud af hensigterne bag det folk siger, bruger vi både adfærd og den sammenhæng adfærden optræder i. Altså er "mind reading" ikke  "bare" adfærds-læsning, men en speciel slags adfærdslæsning.

MIND BLIND

Når man ikke har evnen for "mind reading", er man "mind blind". Børn udvikler typisk  ToM i 4 års alderen, men det gør autistiske børn ikke.  De mangler evnen til at forstå andre personers mentale tilstand. F.eks. bad en lærer et autistisk barn om at gå hen og spørge en anden lærer, Hr. Hansen, om han vil have en kop kaffe. Barnet gik af sted og fandt Hr. Hansen og afleverede spørgsmålet, men gik lige tilbage uden at afvente et svar. Barnet forstod ikke, at lærens hensigt var at finde ud af, om Hr. Hansen kunne tænke sig en kop kaffe.

VISUEL THEORY OF MIND

 Dr. Temple Grandin er profoessor  i animal science på Colorado State Univertsity. Hun er  "klassisk autist" også betegnet børne autisme. Det skal ikke forstå sådan, at børne autisme er noget man vokser fra. Det hentyder til, at det som regel ses inden 3 årsalderen. I bogen "Unwritten Rules of Social Relationsships"(2005) , som er redigeret af Veronica Zysk, skriver Temple Grandin, at hun i stedet for emotionel ToM har en virkelig god visuel ToM.

Emotionel ToM, eller eToM  er at læse sindet/psyken (the mind) i øjne og stemme samt på film og i musik . I bogen "Unwritten Rules of Social Relationships"  oplyser Temple Grandin, at hun ikke var klar over, at mennesker bruger øjenbevægelser til at kommunikere følelser med, før hun læste Simon Baren -Cohens bog "Mind Blindness" , som udkom i 1997.

Temple Grandin giver et  eksempel på sin visuelle ToM:

-         En gang hun som barn legede skjul, fik hun den idé at skabe en falsk person for at distrahere den, der stod. Hun tænkte :"Hvis jeg tager nogle frakker og stopper dem ud med blade og sætter dem op træet, så vil den, der står, gå der over, og så kan vi andre løbe i mål."

I sin bog "Animals in translations- the woman who thinks like a cow" (2006) får man mere at vide om hendes visuelle ToM. Undertitlen – kvinden som tænker som en ko - henviser til, at Temple Grandin mener, at autistiske mennesker kan tænke på den måde, dyr tænker. Selv tænker hun i billeder, og hun mener, at  dyr også er visuelle tænkere og tænker i billeder. Hun mener også, at dyr er som autistiske savanter. Autistiske savanter er mennesker som f.eks. ud fra oplysning om din fødselsdato, kan fortælle dig hvilken dag i ugen du blev født. Justin Hoffman i filmen "Rainman" var autistisk savant. Det samme gælder den unge mand, som efter en flyvetur over London, tegnede et komplet detaljeret billede af London. Dermed dog ikke være sagt, at dyr og  autistiske savanter gør de samme ting. Dyr lærer f.eks. komplicerede migrationsruter efter kun en enkelt flyvning, hvor  mennesker f.eks. husker hele togkøreplaner. I "Animals in Translation" fortæller Temple Grandin, at  mens hun forskede i dyrs visuelle illusioner i laboratoriet, så begyndte hun at opholde sig ude i kvægets fodergård sammen med kvæget. Og der opdagede hun, at dyrene, en masse gange, ikke ville gå gennem bestemte smalle passager. Og da hun så det, tænkte hun :"Nå, så lad os se på det ud fra dyrets synspunkt og gå ind i passagerne og se, hvad dyrene ser". Så hun gik i de smalle passager  og tog billeder  fra kvægets synspunkt. Herved opdagede hun, at enkle ting så som skygger eller nedhængende kæder fik kvæget til at stoppe brat op.

Der er forskellige niveauer af visuel ToM :

På ToM niveau 1 er simpel visuel perspektivtagen en forståelse af, at forskellige mennesker kan se forskellige ting. Forstå at den, der sidder overfor en som holder et spillekort i hånden, ser noget andet (kortets bagside), end den der holder kortet ( ser forsiden).

På ToM niveau 2 er kompleks visuel perspektivtagen at forstå at forskellige mennesker ser de samme ting forskelligt. Forstå at den, der ser et billede på hovedet, ser det samme billede forskelligt fra den, der ser billedet retvendt. 

ToM niveau 3 er  at forstå, at "det at se fører til viden". Forstå at man ikke kan vide, hvad en person har lagt i en kasse, mens man har siddet med lukkede øjne, hvis man ikke ser i kassen.

Niveau 4 og 5 er at forstå sand og falsk tro. Forstå at hvis Sally har lagt en bold i en kurv og går sin vej, og Ann tager bolden op af kurven og lægger den i en kasse, mens Sally er væk, så har Sally en falsk tro om, at bolden er i kassen, når hun kommer tilbage, og at hun derfor vil kigge efter bolden i kurven. 

Det er ikke til at vide på hvilket niveau Temple Grandins visuelle ToM befinder sig. Ved at gå ind i kvægets smalle passager ser hun ikke blot passagerne ud fra kvægets synspunkt, hun ser/forstår også hvad det er inde i passagerne, der får kvæget til at stoppe brat op. Det er skygger og nedhængende kæder - og fra andre eksemplar med kvæg som hun beretter om - en gulmalet  stige eller en gul regnjakke hængt op på et hegn. Ifølge Temple Grandin ser dyr  detaljer . Dyr er totalt detalje orienterede, og de ser detaljer som neurotypiske mennesker (ikke-autister) ikke ser, men som hun ser. Et neurotypisk menneske vil kunne gå ind i kvægets smalle passager og se passagerne ud fra kvægets synspunkt, men ville sandsynligvis ikke se/forstå hvad det er i passagerne, der får kvæget til at stoppe brat op.   

IKKE NOK AT VISE AT A KAN FORUDSIGE B´s HANDLINGER

Premack & Woodruff påstod, at deres eksperiment viste, at chimpansen havde ToM . Den påstand er Bloom & German (2000) skeptiske overfor. Det kunne nemlig være, at chimpansen bare opførte sig som om den læste mandens ønsker eller hensigter. Chimpansen ville nemlig sandsynligvis have det samme ønske, hvis den var i samme situation som manden i filmklippet. Chimpansen ville vide, hvad den ville gøre i samme situation, og således også vide hvad personen ville kunne forudsiges at gøre. Bloom & German (2000) mener ikke, at der er nok at vise, at individ A kan forudsige individ B´s handlinger. I mange tilfælde kan A gøre det uden en forståelse for B´s mentale tilstand, ved simpelthen at observere verdens aktuelle tilstand. Antag at A ved, at der er chokolade i kurven og ser B søger efter føde. A kan forvente at B kigger i kurven, ikke fordi A tillægger B en tro, men fordi chokoladen faktisk er i kurven.

Bloom & German (2000) mener, at en mere troværdig test af ToM omfatter forudsigelse af et andet dyrs adfærd, som er baseret på en tolkning af en mental tilstand, som adskiller sig fra virkeligheden – en  "false belief".

FALSE BELIEF TEST

I 1983 udviklede Wimmer og Perner en "false belief" test til brug for førskolebørn og børn i skolealderen. Testen skulle afsløre, om barnet kan forstå, at en anden persons tro kan være forskellig fra deres egen og fra virkeligheden. Testen foregår således :

Barnet, som testes, hører og ser en illustreret historie i hvilken en person ved navn Maxi anbringer en plade chokolade i et køkkenskab og så forlader  køkkenet for at lege. Mens Maxi leger, bruger hans mor en smule af chokoladen til madlavning, og lægger den derefter i en skuffe og forlader køkkenet. Så kommer Maxi tilbage, og barnet, som testes og som har set det hele, bliver spurgt :"Hvor vil Maxi kigge efter chokoladen. I køkkenskabet eller i skuffen ? .

 I 1985  ændrede Baron & Cohen testen for at gøre den tilstrækkelig enkel til at den kunne bruges på børn med autisme. Denne udgave af testen betegnes Sally – Ann.

Sally og Ann står ved siden af hinanden . Der står en kurv på gulvet ved siden af Sally, og ved siden af Ann står der en kasse på gulvet. Sally putter en bold i  kurven. Så forlader hun rummet for at gå en tur. Ann tager bolden op af kurven og putter den i kassen og lukker låget. Så kommer Sally tilbage, og hun vil lege med bolden. Hvor vil Sally kigge efter bolden, i kurven eller i kassen.?

Hvis barnet svarer, at Sally vil søge efter bolden i kurven, så har barnet forstået, at Sallys tro om, hvor bolden er, er falsk (Sally tror fejlagtigt, at bolden er i kurven, men den er i kassen) og at Sally vil handle på baggrund af denne falske tro (kigge i kurven). Men 80% af autistiske børn svarer, at Sally vil kigge i kassen. I stedet for at "sætte sig selv i Sallys sko", antager de, at Sallys  tro om hvor bolden er , er den samme som deres viden om hvor bolden virkelig er.

FORKASTE FALSE BELIEF TESTS SOM TEST FOR THEORY OF MIND

Tyve procent af autistiske børn består altså Sally-Ann testen  og andre false belief tests. Nogle intellektuelt dygtige autister består også second order false belief tests, og det selvom de er socialt handicappede. Second order false belief test er f.eks. hvis nu Sally er kommet tilbage og har set Ann gemme bolden i kassen uden at Ann ved, at Sally har set det.  Det stiller spørgsmål ved om  false belief tests virkelig er så gode til at teste for  hverdags mind-reading evner.

Bloom & German (2000) mener, at man skal forkaste false belief tests som en test for ToM. Den ene årsag er, at det kræver andre evner end ToM at bestå testen. Den anden årsag er, at ToM ikke nødvendigvis omfatter evnen til at ræsonnere over false belief.

SPEJLTEST

Der er udviklet false belief tests tilpasset menneskeaber, og der er også udført nogle få false belief test på chimpanser og orangutanger, men den mest anvendte test til at teste for selvbevidsthed/ToM hos dyr er spejltesten. Det er ikke blot ikke-menneske primater man har spejltestet. Man har også spejltestet  elefanter, delfiner og vist nok også en enkelt papegøje. 

Gordon Gallup udviklede spejltesten omkring 1969. Han gav unge chimpanser et spejl i fuld størrelse. Til at starte med blev chimpanserne ophidsede, og de reagerede som om deres spejlbillede var et fremmed individ. Efter to til tre dage begyndte chimpanserne at bruge spejlet på nye måder. For eksempel begyndte de at skære ansigter, mens de kiggede i spejlet, blæse spytbobler og kigge på sig selv mens de tyggede mad. Desuden kiggede de sig selv i munden og udførte pelspleje og undersøge andre dele af deres krop, som de aldrig før havde set. De brugte spejlet til at dirigere deres fingre gennem disse undersøgelser. Gordon Gallup betegnede denne adfærd "self-directed", og han tolkede det sådan, at chimpanserne genkendte sig selv i spejlet.

For at efterprøve sin tolkning udviklede Gallup en test for spejl selv-genkendelse. Først bedøvede Gallup hver enkel chimpanse. Mens chimpanserne var bedøvede, malede han den ene øjenbrynskant og spidsen af det modstående øre med rød farve, som var uden duft. Senere når chimpanserne vågnede op fra bedøvelsen og så sig selv i spejlet, var der nogle af dem (ikke alle), der rakte ud efter og berørte de røde mærker, og i nogle tilfælde kiggede de på og snusede til deres fingre. De havde bestået spejltesten.

Shumaker & Swartz ("Encyclopedia of animal behavior", bind 1, side 313) beretter om resultatet af  en spejltest udført på orangutanger :

- Da en hun orangutang blev præsenteret for spejlet, kiggede hun direkte på sit spejlbillede, men  gjorde ingen forsøg på at røre ved pletten. Hun gik hurtigt væk fra spejlet og direkte hen til en vandhane, som hun åbnede og vaskede ansigtet under vandstrålen. Bagefter var pletten vasket helt væk. Officielt dumpede hun i spejltesten!!.

Nogle hævder, at denne self-directed adfærd ikke blot antyder at chimpanser kan have en fornemmelse for deres egne kroppe, men også at deres respons på den røde plet betyder for dem "det er mig", at de er selvbevidste, de ved "hvem" de er.

EN ALTERNATIV FORKLARING

En alternativ forklaring er, at når chimpanserne ser sig selv i spejlet, så danner de en ækvivalent forbindelse mellem deres adfærd, og det de ser i spejlet. Hver gang dyret bevæger sig, bevæger spejlbilledet sig med dem, og så konkluderer de, at hvad der gælder for spejlbilledet også gælder for deres krop og omvendt. På den måde kan chimpanser bestå spejltesten ved at sætte de farvede pletter på spejlbilledet i forbindelse med pletter på deres krop. Men de konkluderer ikke "det er mig". De konkluderer snarere "det er det samme som mig". ( www.sciam.com/1998/1198intelligence/1198povinelli.html )  

INTET DYR HAR THEORY OF MIND

Ifølge Alexandra Horowitz (2002) er der intet dyr, som er blevet testet for ToM, som beviselig har ToM. De sidste 20 års test af ToM  hos (mest) primater har givet modstridende beviser. Menneskeaber er bedre end aber, men der er ikke beviser for, at menneskeaber har en menneskelignende ToM. (Alexandra Horowitz,2002).

GRADER AF THEORY OF MIND

Udfra et evolutionært synspunkt, så kan ToM ikke være dukket op fuldt færdig formet hos mennesker. Der må have gået noget forud. Derfor foreslår Alexandra Horowitz, at der er grader af ToM. Mind reading er ikke enten eller, sådan at enten har man ToM, eller også har man ikke. De grader af ToM hun foreslår er :

Teory of Behavior : Lære at bestemt adfærd fører til bestemt udkomme. En hund, som har lært at sidde opmærksomt når en person nærmer sig med en godbid, behøver blot at forbinde det at godbidden bliver båret med den ultimative belønning.

Rudimentær (uudviklet) Teory of MIND (rToM):Indsigt i at der et formidlende element mellem adfærd og udkomme. Rudimentær ToM er en avanceret "Theory of Behavior". Hunden kan tro at et menneskes "tilnærmelses" adfærd er motiveret af et ønske, f.eks. at indgå i samspil.

ToM: Extrapolering af hvad andres adfærd har fælles, er deres rod i sindet/psyken. Hunden antager ikke blot, at en godbidbærers psyke/sind er fuld af tanker og hensigter, men hunden handler også på gætterier om, hvad der kan ligge godbidbæreren på sinde.

THEORY OF DOG MIND

På baggrund af resultatet af hendes studie af hunde (se undersiden "OPMÆRKSOMHEDSSKAFFENDE SIGNALER") mener hun, at hunde har  rToM, som hun betegner "Teory of Dog Mind" : Hunde er følsomme overfor andres viden og perspektiver. De kan bruge opmærksomhed til at kommunikere. De ved hvordan de opnår opmærksomhed. Hundes brug af opmærksomhed kan beskrives som en forståelse af at der er noget, som bringer andres adfærd i stand, og dette noget er opmærksomhed. Dette er rudimentær ToM.

GAZE FOLLOWING OG POINTING

Evnen til at opfange hvor en eller anden kigger hen og kigge der også (gaze following) og evnen til at kigge på noget, som en anden peger på eller pege på en genstand, der er interessant (proto-declarativer pointing) anses generelt for at være en del af en samling af evner som tilsammen udgør ToM. Hunde er testet positivt for deres evne til gaze following og proto-declarative pointing ( Soproni et al. 2001, se også undersiden "GAZE FOLLOWING").

BODY-NESS OG RUDIMENTÆR THEORY OF MIND

Spørgsmålet, om hunde har selvbevidsthed og ToM, er ikke et enten eller spørgsmål, sådan at enten har de det, eller også har de ikke. Det er et spørgsmål om, i hvilken grad de har selvbevidsthed og ToM. Hunde har sandsynligvis "body-ness" og en rudimentær ToM. 

KILDER:

Marc Bekoff (2002):"Minding Animals – Awareness, Emotions, and Heart. Oxford University Press.

Marc Bekoff (2003):"Considering Animals- Not "Higher" Primates:Consciousness and self in animals: some reflections". Zygon, vol. 38, no. 2, side 229- 245.

Marc Bekoff (Ed.) (2004):"Encyclopedia of Animal Behavior", Bind 1, side 308-314. Greenwood Press

P. Bloom & T.P. German (2000):"Two Reasons to Abandon the False Belief Task as a Test of Theory  of Mind". Cognition, vol. 77, no. 1

Temple Grandin & Catherine Johnson (2006):"Animals in Translation- the woman who thinks like a cow". Bloomsbury.

Alexandra Horowitz (2002):"The Behavior of Teory of Mind, and a Case Study of  Dogs at Play". Ph.d. afhandling i Cognitive Science.

Soproni, K., Miklosi, A., Topal J & Csanyi V.(2001):"Comprehension of human communicative signs in pet dogs". Journal of Comparative Psychology, 115, side 122-126.

Andrew Whiten & Richard W. Byrne (Ed.) (1997):"Machiavellian intelligence II". Kapitel 1 og 6.  Cambridge University Press.

Veronica Zysk (Ed.)(2005):"Unwritten Rules of Social Relationsships- Decoding Social Mysteries Through the Unique Perspectives of Autism". Future Horizons, Inc.

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund