- begrebsafklaring-

For omkring 30 år siden slog vi en eftermiddag lejr i fjeldet udenfor Qasigiannguit (Christianshåb). Lejren bestod af et bålsted og to små fjeldtelte tilhørende henholdsvis Bodil & Sten og Gorm  & mig. Næste dags morgen gik Gorm, Bodil og Sten ud til fjorden for at fiske og samle blåmuslinger. Jeg var for syg til at følge dem, så jeg blev liggende i min sovepose. Hen på formiddagen blev jeg vækket af stemmer afbrudt af høje grin, som blev efterfulgt af lyden af skud fra en riffel. Nogen (en gruppe børn og unge mennesker ?) morede sig med at skyde til måls efter teltene. Mit hjerte galoperede, jeg rystede og mine tænder klaprede. Jeg havde en kraftig emotion.

Hanne Hjelmer Jørgensen

JAMES-LANGE TEORIEN

 I 1884 foreslog den amerikanske psykolog, William James, at en ydre stimulus (stimulus fra omgivelserne) skaber såvel en indre fysisk reaktion som en ydre reaktion /( ansigts-)udtryk. Ifølge William James er en emotion følelsen af fysiologiske og adfærdsmæssige processer. Nogenlunde samtidigt (i 1885), men uafhængig af William James, hævdede den danske læge, Carl Lange, at en emotion er sansning af fysiologiske forandringer i kroppen (så som hurtige eller langsommere hjerteslag, afslappet eller  anspændt åndedrag, udvidede eller sammentrukne blodårer). De to teorier blev slået sammen til en teori, nemlig James-Lange teorien.

De fleste mennesker antager, at fysiologiske forandringer i kroppen er følger af vores emotioner. Altså at vi græder, fordi vi er kede af det, at vi slår, fordi vi er vrede, eller at vi ryster, fordi vi er bange. Men William James argumenterede for, at det er omvendt. For eksempel når vores hjerte galoperer, vores muskler spændes, vores hår rejser sig, og vores åndedrag bliver hurtigere, så føler vi disse forandringer, og vores opmærksomhed på disse forandringer udgør emotionen. Altså føler vi os triste, fordi vi græder, vrede fordi vi slår og bange fordi vi ryster.

William James mente, at der er et unikt sæt af fysiologiske forandringer i kroppen til hver emotion. Og ifølge Paul Ekman (1999a) er der bevis for adskilte mønstre af autonom nervesystem (ANS) aktivitet for vrede, frygt og afsky, og der synes  også at være det for tristhed. Hvis man f.eks. er vred, så går blodet til hænderne, og hvis man er bange, går blodet til benene. Men (indtil 1999) det er ikke  lykkes at finde emotions-bestemt ANS aktivitet for glæde og overraskelse.

CANNON-BARD TEORIEN

En anden biologisk teori om emotioner er Cannon-Bard teorien fra 1927. Den siger, at  udefra kommende stimuli vækker de fysiologiske kropsforandringer og følelser ( f.eks. tristhed) samtidigt. Hvor James-Lange teorien forudsætter emotionsbestemt ANS aktivitet, forudsætter Cannon-Bard teorien, at alle emotioner er forbundet med den samme generelle ANS arousal (et individs niveau af aktivitet eller parathed til aktivitet) mønstre, som forbereder individet til handling.

TO FAKTOR TEORIEN

I 1962 foreslog psykologen Stanley Schachter en  kognitiv teori om emotioner, nemlig to faktor teorien. De to faktorer som bestemmer forskellige emotioner er : 1) fysiologiske forandringer i en persons krop plus 2) den årsag, til de fysiologiske forandringer, som individet angiver. For eksempel hvis jeg føler en klump i halsen efter min hund er død, antager jeg , at det skyldes tabet af min hund, og jeg forstår, at det er tristhed.

EN BRED SAMMENFATNING

Der er andre biologiske teorier om emotioner end James-Lange og Canon-Bard teorierne. Der er også andre kognitive teorier om emotioner end Stanley Schachters to faktor teori. Desuden er der adfærdsteorier om emotioner, og der er  teorier om emotioner som anskuer emotioner fra et bredt biologisk og evolutionært synspunkt og som også medtager kognitive processer. Der er simpelthen en enorm mængde teorier om emotioner. For overskuelighedens skyld vil jeg nøjes med de eksempler på henholdsvis biologiske teorier og kognitive teorier, jeg har givet, og så ellers give denne brede sammenfatning  :

Emotioner er en blanding af :1) fysiologiske forandringer i kroppen, 2) adfærd og 3) bevidst oplevelse.  

ER EMOTIONER FØLELSER ?

Er emotioner det samme som følelser ? Det spørgsmål er der også mere end ét svar på. En person, som kalder sig Bobby7, har stillet et antal eksperter spørgsmålet :"Hvad er forskellen på emotioner og følelser. Bobbie7 fik lige så mange forskellige svar som personer, der blev spurgt (se http://answers.google.com/answers/threadview?id=14961 ) .

Ifølge Jesse Prinz (2005) er der i løbet af filosofiens historie kun en person, der har forsvaret det syn, at emotioner er følelser. Denne person er Willian James. I hans syn er emotioner sansning af kropsforandringer. For James er det lig med at sige, at emotioner er følelse af kropsforandringer.

Jesse Prinz (2005) forsvarer den påstand, at emotioner er følelser, når emotioner føles bevidst (man mærker dem). Men når emotioner er ubevidste (man mærker dem ikke) så  er emotioner ikke følelser. Jesse Prinz giver et tænkt eksempel med, at man ligger i sin seng og hører lyden af knust glas fra et vindue, der bliver smadret i et andet rum. Så længe man ligger og lytter efter om der er en indbrudstyv i huset, mærker man ikke de fysiologiske forandringer i ens krop. Og emotionen er så ikke en følelse. Emotioner er altså ikke altid følelser. De er det kun, når man mærker dem.

SUBJEKTIV OPLEVELSE AF EMOTION

Mens jeg lå  i teltet, følte jeg mere end hjertegalop, rysten og tænderklapren. Jeg var også bange.  Hager & Ekman (1983) skelner mellem "autonomic aktivitet" (autonomisk aktivitet), som er de fysiologiske forandringer i kroppen og  "subjective experience of emotion" (subjektiv oplevelse af emotion), som kan - eller må være den subjektive oplevelse af de fysiologiske forandringer i kroppen. Den subjektive oplevelse kan f.eks. være frygt. 

SEKS BASIS EMOTIONER

Mens jeg lå  i teltet og mærkede mit hjerte galopere, min krop ryste og mine tænder klapre, og jeg var bange, kan jeg have haft et ansigtsudtryk, som afspejlede min subjektive oplevelse af de fysiologiske forandringer i min krop. Ideén om at der er 6 basis emotioner med tilhørende ansigtsudtryk stammer fra Charles Darwin, og blev taget op af Paul Ekman, da han begyndte at studere menneskers ansigtsudtryk i 1965. De 6 basis emotioner er : glæde (happiness), tristhed (sadness), frygt (fear),overraskelse (surprice), vrede (anger) og afsky (disgust). Og der er et bestemt ansigtsudtryk for hver af dem.

Når man betegner en basis emotion f.eks. frygt, så indebærer det, at der er en subjektiv oplevelse af de fysiologiske forandringer i kroppen, som er frygt. En emotion er altså mere end bare at føle eller sanse de fysiologiske forandringer i kroppen. En emotion er også den subjektive oplevelse af de fysiologiske forandringer i kroppen. Når man siger, at f.eks. frygt er en emotion, så er det altså underforstået , at der sker både en sansning af de fysiologiske forandringer i kroppen, og en subjektiv oplevelse af  dem. Det, ansigtsudtryk hævdes at afspejle, er den subjektive oplevelse af  de fysiologiske forandringer i kroppen, f.eks. frygt.

ANSIGTSUDTRYK OG EMOTIONER

Men er ansigtsudtryk en afspejling af de subjektive oplevelser af de fysiologiske forandringer i kroppen, sådan at man kan se på et individs ansigtsudtryk, at individet f.eks. er bange ?

Der kan være emotioner uden ansigtsudtryk, fordi vi er i stand til at undertrykke vores ansigtsudtryk. Dertil kommer, at der er udtryks regler (display rules) , som bestemmer/indikerer hvornår, hvordan og til hvem man kan vise et ansigtsudtryk. Disse regler varierer fra kultur til kultur.

 Der kan også være ansigtsudtryk uden emotioner, fordi vi er i stand til at  fabrikere  ansigtsudtryk.

Så når man hævder, at der er en sammenhæng mellem bestemte ansigtsudtryk og bestemte emotioner, betyder det ikke, at et ansigtsudtryk altid vil dukke op, når emotionen opleves som f.eks. frygt. Det betyder heller ikke, at emotioner altid vil dukke op, når et ansigtsudtryk vises.

Mennesker kan fabrikere ansigtsudtryk, selvom de ikke føler nogen emotion. Et falsk udtryk har til formål at vildlede iagttageren til at tro, at en emotion føles, når den ikke gør. Et eksempel kan være det falske smil, som ikke når øjnene. Det er i modsætning til det spontane smil, det såkaldte Duchenne-smil, som foruden opadvendte mundvige også omfatter kindløft og en vifte af rynker ved de yderste øjenkroge, som musklen rundt om øjet (orbicularis oculi) sørger for. Ved det falske smil mangler kindløft og viften af rynker ved de yderste øjenkroge.

Ifølge Hager & Ekman (1983) er der mindst to måder at fabrikere ansigtsudtryk for emotioner på.

1)      man kan genkalde sig emotionen

2)      Man kan med vilje fabrikere ansigtsudtrykket uden at have emotionen.

De fleste mennesker kan ikke aktivere musklen rundt om øjet med vilje og dermed frembringe viften af rynker i den yderste øjenkrog. Mere præcist så består musklen rundt om øjet af to dele, som kan aktiveres uafhængig af hinanden, nemlig en midterdel og en sidedel. Ifølge Paul Ekman (1993)  kan de fleste mennesker sammentrække midterdelen med vilje, men ikke sidedelen, som er den del som løfter kinderne og laver rynker ved de yderste øjenkroge og som oftest mangler ved falske smil. Så for at udføre et  ægte- eller spontant smil - Duchenne smil - må de fleste  mennesker genkalde sig glæde.

Ifølge Paul Ekman (1993) indeholder ansigtsudtrykkene for vrede, frygt og tristhed også flere muskelaktiviteter, som de fleste mennesker ikke kan udføre frivilligt. I 1985 beskrev han hvordan fravær af disse svære-at-lave- muskel bevægelser, som han betegner "pålidelige muskler", kan adskille det falske fra det ægte emotionelle udtryk for disse emotioner, ligesom det har været muligt at gøre for glæde. Ekman bemærker, at der ingen vanskeligheder er ved at lave muskelbevægelserne ved afsky eller overraskelses ansigtsudtryk.

FACIAL- FEEDBACK HYPOTESEN

The facial-feedback hypotesen hævder, at  sammenhængen mellem emotioner og ansigtsudtryk også virker  den modsatte vej. Ifølge hypotesen sendes signaler fra ansigtsmusklerne (feedback) tilbage til hjernens emotionscentre, og på den måde kan en persons ansigtsudtryk påvirke personens emotionelle tilstand. Hvis man smiler, skulle man altså blive glad, og hvis man rynker brynene skulle man blive vred.

I en artikel i tidsskriftet "Time Higher Education Supplement" den 21 juli 1995 ( www.1se.ac.uk/collections/darwin/readings/irwingfacing.htm )  citerer artiklens forfatter Paul Ekman for at sige : Hvis du ændrer dit ansigtsudtryk, ændrer du din fysiologi, hvilket holder stik for 70 % af folk. Så hvis du smiler, så vil du føle de fysiologiske forandringer i kroppen som korresponderer med velbehag.

I 1993 udførte Paul Ekman og Richard J. Davidson en eksperimentel test (Ekman & Davidson, 1993), hvor forsøgspersonerne blev bedt om at løfte kinderne og herefter skille læberne og trække mundvigene op og holde dette frivillige/uspontane Duchenne smil  i 20 sekunder. Forsøgspersonerne blev også bedt om kun at skille læberne og trække mundvigene op uden at løfte kinderne og holde dette ikke-Duchenne smil i 20 sekunder. Imens blev der lavet EEG målinger af forsøgspersonernes hjerneaktivitet i bestemte områder af hjernen. Resultatet var, at frivillig/uspontan udførsel af  såvel Duchenne smil som ikke-Duchenne smil producerede den samme hjerneaktivitet. Ekman og Davidsom mener, at dette resultat antyder, at det er muligt for et individ at frembringe nogle af de fysiologiske forandringer, som optræder gennem en ufrivillig/spontant emotion, ved simpelthen  frivilligt/uspontant at  udføre  et ansigtsudtryk.

Noget tilsvarende gælder for påtaget latter. I "Lægens bord" den 25. november 2008 hævdede Peter Q. Geisling , at påtaget latter  ligesom følt latter også fremkalder dopamin/endorfiner , og at det er derfor latterkurser virker.

HAPPY END

Da jeg lå i teltet med "kuglerne fløjtende om ørerne ," var der  hverken noget at smile eller le af. De fysiologiske forandringer i min krop satte min krop op til at flygte. Men det var ikke en mulighed. Og jeg havde ikke hele dagen til at finde på et alternativ. Det eneste, jeg kunne komme på at gøre, var at rømme mig højlydt og med dyb stemme, som om jeg var en mand på 100 kg. Det havde en mirakuløs virkning. I løbet af nul komma niks var der igen kun fjeldets "larmende" stilhed at høre. Men jeg var først rigtig tryg, da de andre kom tilbage og i øvrigt konstaterede, at morskaben "kun" var gået ud over Bodils og Stens telt.

REFERENCER:    

Paul Ekman & Richard J. Daviddson (1993):"Voluntary smiling changes regional brain activity". Psyhological Science, vol. 4, no. 5, side342- 345

Paul Ekman (1993):"Facial Expression and Emotion". American Psychologist, vol.48, no.4, side 384-392

Paul Ekman (1999a):"Basis Emotions". Kapitel 3 i :"Handbook of Cognition and Emotion". Red. T. Dalgleis & M. Power.John Wiley & Sons, Ltd

Hager & Ekman (1983):"The Inner and Outer Meanings of Facial Expressions".  Kapitel  10 I : "Social Psychophysiology :A Sourcebook". Red. J.T. Cacioppo & R.E. Petty. The Guilford Press

Jesse Prinz (2005):"Are Emotions Feelings?". Journal of Consciousnass Studies, 12, nr. 8-10, side 9-25

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund

Paul Ekman hævder, at der beviser for, at bl.a. menneskeabers (orangutang, gorilla og chimpanse) ansigtsudtryk for frygt, vrede, glæde og måske også for tristhed er homologe med menneskers udtryk. Hvad er beviserne for det, og hvor meget holder det stik ?

Hanne Hjelmer Jørgensen

SEKS BASIS EMOTIONER

Idéen om at der hos mennesker findes 6 basis emotioner med tilhørende ansigtsudtryk, som er universelle og dermed er medfødte, genetisk præprogrammerede signaler, som er evolveret (gradvist forandret) ved naturlig udvælgelse, kommer oprindelig fra Charles Darwin. ("The expression of emotion in man and animals", 1872).

 De 6 basis emotioner er :glæde (happiness), tristhed (sadness), frygt (fear), overraskelse (surprice), vrede (anger) og afsky( disgust).

ANSIGTSUDTRYK FOR EMOTIONER

Paul Ekman (1989), som begyndte at studere menneskers ansigtsudtryk i 1965, og som tog den handske op, som Darwin havde kastet,  har sprunget lidt frem og tilbage med hensyn til, hvad han mener, man bør betegne disse ansigtsudtryk.  Først brugte han betegnelsen "facial expression of emotion" (ansigtsudtryk for emotioner), så gik han over til at bruge betegnelsen "face and emotions" (ansigt og emotioner) eller "facial behavior" (ansigt adfærd). Til sidst gik han tilbage til den første betegnelse. Denne betegnelse bruge jeg også i (min) dansk (-e) oversættelse.

DARWINS BEVIS

Darwin mente, at hvis ansigtsudtryk for emotioner er universelle, altså ens i alle kulturer, så er det bevis for at udtrykkene er medfødte. Han forsøgte at samle beviser for, at udtrykkene er universelle. Det han gjorde var, at han sendte 16 spørgsmål til englændere, som boede eller rejste i Afrika, USA, Australien, Borneo, Kina, Indien, Malaysia og New Zeland.  De svar han fik var, at de så de samme ansigtsudtryk for emotioner i disse fremmede lande, som de kendte fra England ( Paul Ekman,1999b). Darwin mente, at det er bevis for, at ansigtsudtryk for emotioner er universelle.

PROBLEMER MED DARWINS BEVIS

Ifølge Paul Ekman (1999b) er der  3 problemer ved Darwins bevis:

1)Darwin bad ikke tilstrækkelig mange mennesker i hvert land om at svare på hans spørgsmål.

2)Darwin forlod sig på englændernes svar frem for at spørge de mennesker, som var indfødte i hvert land, eller fik sine engelske korrespondenter til at gøre det.

3)Den måde, Darwin stillede sine spørgsmål på, antydede ofte det svar han ønskede. Han spurgte f.eks. :" Udtrykkes overraskelse med øjnene og med munden vidt åben og med hævede øjenbryn?". I stedet for skulle Darwin have spurgt :" Hvilken emotion vises, når en person du observerer har  øjne og mund vidt åben og øjenbrynene er hævet". Endnu bedre ville det havde været at vise mennesker i hvert land fotografier af ansigtsudtryk og spørge dem, hvilken emotion de så. Denne metode brugte Darwin dog også, men kun i England.

KRITIK AF  TVÆRKULTURELLE STUDIER

Indtil 1967 var tværkulturelle studier af menneskers ansigtsudtryk for  emotioner udelukkende blevet udført i (21) lande, hvor indbyggerne kunne læse og skrive. Studierne viste, at ansigtsudtrykkene er ens. Men kritikerne argumenterede mod den universalitet, som studierne viste, med at hævde, at de mennesker, der indgik i studierne kunne have lært deres "universelle" ansigtsudtryk ved f.eks. at se TV. Og måske ville resultatet være fuldkommen anderledes, hvis man studerede mennesker, som aldrig havde set et tidsskrift, aldrig havde været i biografen og aldrig havde set TV.

IMØDEKOMMELSE AF KRITIKKEN

 For at imødekomme denne kritik drog Paul Ekman til Ny Guinea i 1967 for at studere Fore folket, som levede som stenalderfolk og som aldrig havde set et fotografi, et tidsskrift, en film eller et fjernsyn. Resultatet af dette studie udkom i 1969 (Ekman et. al, 1969).

PAUL EKMANS METODE

 Den metode Ekman  brugte var, at en tolk læste historier op på Fore folkets eget sprog for 189 voksne og 130 børn. I historierne forekom der en emotion. Det kunne f.eks. være en mand som sad på sengekanten ved sit døde barn, eller en mand som uventet blev angrebet af et vildsvin. Bagefter fik voksne og børn forvist 3 fotografier af forskellige ansigtsudtryk (poseret af hvide mennesker) for 3 bestemte emotioner. Blandt de 3 fotografier skulle de så vælge det ansigtsudtryk, som passede til emotionen i historien.

SKELNE FRYGT OG OVERRASKELSE FRA HINANDEN

Paul Ekman (1999b) skriver, at disse stenaldermennesker valgte de samme ansigtsudtryk for hver emotion som folk i de 21 lande, hvor indbyggerne kunne læse og skrive. Den eneste undtagelse var, at Fore folket ikke kunne skelne ansigtsudtrykkene for frygt og overraskelse fra hinanden. Ekman lavede også videooptagelser af Fore folkets ansigtsudtryk og viste optagelserne til amerikanere. Amerikanerne kunne heller ikke skelne Fore folkets ansigtsudtryk for frygt og overraskelse fra hinanden. Et senere studie udført af Russell m.fl. i 1993 viste tilsvarende, at japanerne betegnede frygt ansigtet overraskelse. Forklaringen på menneskers vanskeligheder med at skelne ansigtsudtrykkene for frygt og overraskelse fra hinanden er, at det er de samme ansigtsmuskler, som aktiveres ved begge emotioner. L.A. Parr´s forsøg med chimpanser har vist, at også chimpanser har svært ved at skelne artsfællers ansigtsudtryk for frygt og overraskelse fra hinanden ( http://www.abc.net.au/news/stories/2007/03/18811429.htm ).

TILSAMMEN GIVER BEVIS FOR

Ekman et. al (1969) konkluderede, at de 6 basis emotioner er universelle.

Efterfølgende kom der flere studier , som støttede resultaterne af studierne foretaget før 1967 og Ekmans studie af Fore folket. Der kom også studier, som havde til formål at bevise, at ansigtsudtryk enten er delvist eller helt kulturelt bestemte, men som til trods for deres formål  fandt bevis for universalitet. Og i 1989 skrev Paul Ekman, at tilsammen giver disse studier enorm bevis for, at i det mindste nogle ansigtsudtryk for emotioner er universelle.  Beviserne er stærke for frygt, vrede, afsky, tristhed, overraskelse og glæde, altså de 6 basis emotioner.

ER UNIVERSALITET BEVIS FOR

Men er bevis for universalitet i ansigtsudtrykkene for de 6 basis emotioner  bevis for at ansigtsudtrykkene ikke er socialt indlært og kulturelt variable, men er medfødte, genetisk præprogrammeret signaler, som er evolveret  ved naturlig udvælgelse ?

ALTERNATIV FORKLARING

Paul Ekman (1989) diskuterer en alternativ forklaring til forklaringen om genetisk evolution, nemlig en ontogenetisk udvikling eller species-constant learning, som er social læring som sædvanligvis sker for alle medlemmer af arten uanset kultur. Som eksempel bruger Paul Ekman løftning af øjenbrynene, som indgår som element i ansigtsudtrykket for forbavselse :

Børn oplever uventede hændelser, under hvilke de vil løfte øjenbrynene for at se hvad der sker oven over dem. Over tid vil løftning af øjenbryn og overraskelse blive forbundet med hinanden. Barnet må lære, at løftning af øjenbrynene øger det synsfelt. Alternativt lærer barnet at udføre denne bevægelse, når det prøver at se, hvad der sker uforudset . Barnet kan fødes udstyret til at løfte øjenbrynene, når det visuelt scanner uventede pludselige hændelser. Det vi skal lære er at generalisere denne respons til enhver uventet hændelse uanset om den er visuel. (Paul Ekman, 1989).

BEVISER FOR HOMOLOGI

Paul Ekman  (1989) mener, at begge forklaringer er lige troværdige, men han gør opmærksom på, at der er  beviser for at ansigtsudtryk for frygt, vrede, glæde og måske tristhed hos aber med hale, menneskeaber og mennesker, er homologe.

ARV FRA VORES FORFÆDRE

Paul Ekman taler om at udtrykkene er homologe . I biologien betyder homologi enhver lighed i strukturer som skyldes deres fælles oprindelse. For eksempel er flagermusenes vinger og menneskets arme homologe i denne betydning. Når ligheder i menneskers og andre primaters ansigtsudtryk for  emotioner betegnes homologe, så skyldes lighederne altså en fælles oprindelse /forfader.

FACS & chimpFACS

Men hvad er beviserne for, at menneskers ansigtsudtryk for (nogle) emotioner er homologe med f.eks.  chimpansens, som jo er vores nærmeste nulevende slægtning ?

Det er faktisk først med udviklingen af det såkaldte Facial Action Coding System (FACS) for mennesker og  for chimpansen (ChimpFACS), at man har fået et objektivt værktøj til sammenligne (finde ligheder og forskelle i) ansigtsudtryk for emotioner hos mennesket og chimpansen.

Paul Ekman og kolleger har udviklet FACS i 1978 (se www.face-and-emotion.com ). Systemet identificerer de mindste enheder af ansigtsbevægelser i forhold til den underliggende muskulære funktion. Hver af disse mindste muskelbevægelser er beskrevet med en talkode, som betegnes Action Unit (AU). Senere er der udviklet et system for chimpanser, som er baseret på FACS(se www.chimpfacs.com ).

CHIMPANSENS ANSIGTSMUSKLER

Anne Burrows og kolleger (2006) har dissekeret chimpansers ansigtsmuskler, og de fandt ud af, at de har meget mere til fælles med vores, end man engang troede. Hun fandt f.eks. muskler i chimpansens ansigt, som man en gang troede var unikke for mennesker. Fordi ansigtsmuskulaturen hos mennesker og chimpanser i høj grad er ens, giver de to systemer grundlag for at forstå homologe ansigtsudtryk hos de to arter.

SAMMENLIGNING AF FACS og chimpFACS

Parr & Waller (2006) har foretaget en sammenligning af FACS ( billeder af menneskers ansigtsudtryk fra Ekmans facs manual) og ChimpFACS. På side 225, fig. 2, viser de sammenligningen mellem chimpansens prototype ansigtsudtryk og de homologe ansigtsudtryk hos mennesker for følgende chimpanse udtryk : silent bared-teeth ( lydløs blottede tænder), Pant hoot (gispe hujen), play-face (lege ansigt), scream (skrig) og bulging lip face (svulme læber ansigt).

CHIMPANSENS SILENT BARED TEETH OG MENNESKETS SMIL 

Der er utallige forskere, som er blevet ved med at hævde, at silent bared-teeth udtrykket er homologt med menneskets smil. Denne påstand er delvist baseret på den fysiske lighed i silent bared-teeth og mennesket smil, som begge er karakteristisk ved, at tilbagetrækning af mundvigene i de fleste tilfælde fremviser under- og overtænderne. Homologien er også baseret på ligheder i udtrykkenes sociale funktion

18 FORSKELLIGE TYPER SMIL

Hvad angår den påståede fysiske homologi mellem chimpansens silent bared teeth og menneskets smil, så bliver det ikke præciseret hvilket smil det drejer sig om. Ekman (1989) skriver, at smil ikke længere kan betragtes som en enkelt kategori af adfærd. Og han har (i bogen "Telling lies" fra 1985) identificeret 18 forskellige typer af smil hos mennesker fordelt på 2 kategorier :1) følte smil og 2) høflige sociale smil . I kategorien høflige sociale smil er der f.eks. det dæmpede smil, hvor en person faktisk føler positive emotioner, men forsøger at  få det til at se ud som om, at disse følelser er mindre intense end de faktisk er. I samme kategori er f.eks. det grusomme smil eller sadistiske smil, når en person nyder at være vred, og der er f.eks. også det forlegne smil, hvor blikket vendes ned eller til siden, så den forlegne person ikke ser den anden i øjnene.

LIGE ET INDSKUD

Her vil jeg lige kort indskyde, at Paul Ekman i det hele taget ikke fandt kun ét ansigtsudtryk for hver af de 6 basis emotioner, men et udbud af relaterede, men visuelt forskellige udtryk. Der er f.eks. 60 forskellige udtryk for vrede, som strækker sig fra irritation til raseri. Derfor taler Ekman om "emotionsfamiler", og f'.eks. hører de 60 forskellige udtryk for vrede til vredefamilien. Paul Ekman har også udvidet listen over de 6 basis emotioner til at omfatte 15 basis emotioner. Indskud slut.

DUCHENNE-SMILET

Der er ét smil, som adskiller sig fra de andre former for smil. Og det er det  følte smil. Alle positive oplevelser udtrykkes i det følte smil, hvad enten det er glæde ved en anden person, glæden ved lettelse, lindring eller befrielse, velbehag fra berøring-, hørelse- eller syns stimulation, fornøjelse, tilfredshed osv.(Paul Ekman, 1989). Først betegnede Ekman & Friesen det følte smil "enjoyment smile". Senere betegnede Ekman det " Duchenne -smile" til ære for den franske læge, Duchenne, hvis studie af ansigtsudtryk Darwin citerede i sin bog, "The expression of emotions in man and animals". Duchenne sammenlignede smil, som blev fremkaldt, når han  stimulerede en mands zygomatic major musklen elektrisk, med et smil frembragt når han fortalte manden en vittighed. Det viste sig, at det smil som vittigheden frembragte ikke kun omfattede  zygomatic major musklen, men også musklen rundt om øjet, orbicularis oculi. Baseret på Duchennes observationer foreslog Ekman & Friesen, at det, der er fælles for Duchenne-smilet  er :1) zygomatic major, som trækker mundvigene op mod kindbenene, og 2) den ydre del af orbicularis oculi (musklen rundt om øjet), som løfter kinderne, danner viften af rynker ved den ydre øjenkrog, og som sænker øjenbrynene let.

KINDLØFTER MANGLER

Hvis det er Duchenne-smilet man hævder er homolog med chimpansens silent bared teeth, så begrænser lighederne sig til en tilbagetrækning af mundvigene og fremvisning af under – og overtænder. Der mangler nemlig noget i chimpansens silent bared teeth, som er i menneskets Duchenne-smil, nemlig AU nr. 6, som er "ckeek raiser "(kindløfter). Fordi AU nr. 6 mangler i den menneskelige udgave af silent bared-teth udtrykket ( i figur 2), ligner udtrykket ikke et smil, men en grimasse eller et påtaget smil, og det giver ikke indtryk af glæde, men af frygt.

LIGHEDER I FUNKTION

Påstanden om homologi i chimpansens silent bared teeth udtryk og menneskets smil er også baseret på ligheder i udtrykkenes sociale funktion. Ved funktionel homologi mellem chimpansens silent bared teeth og menneskets smil, skal de to udtryk altså opfylde samme sociale funktion.

 Hos primater har funktionen af silent bared teeth forskellig betydning afhængig af arter og deres sociale organisation. Hos arter, som har et despotisk socialt system, som er karakteristisk ved et lineært dominanshierarki, som f.eks. rhesus aber, er silent bared teeth udtryk for underkastelse, idet det kun udføres af underlegne overfor højere rangerende individer, og det optræder oftest i respons på et dominant individ nærmer sig. Derfor kaldes silent bared teeth tænder også "fear grin" (frygt smil) eller grimasse. (Parr & Waller,2006)

Når det gælder primat arter med mere egalitære sociale systemer, så som chimpansen, er betydningen af silent bared teeth en anden. Hos chimpanser er silent bared teeth  udtryk for ønske om socialt-positivt samspil, og det ledsages af  initiativ til fredfyldt kontakt såvel som til at kramme. Det optræder også ved pelspleje og forsoning.(Parr & Waller, 2006). Signe Preuschoft (2000) skriver, at det er i den samme sammenhæng, at menneskets smil er observeret. Altså må hun mene, at der er funktionel homologi mellem chimpansens silent bared teeth og menneskets smil.  

CHIMPANSENS PLAY FACE OG MENNESKETS LATTER

Det andet ansigtsudtryk for emotioner hos chimpansen som man er blevet ved med at hævde er

homolog med menneskets latter er play-face (legeansigt), også betegnet "relaxed open-mouth"  (afslappet åben mund). I modsætning til chimpansens  "scream  face" (skrige ansigt) hvor både over- og undertænder er blottet, er det kun undertænderne der blottes ved Play-face. Den afslappede overlæbe dækker tænderne i overmunden.

Det lyder mærkeligt, at et ansigtsudtryk ( play-face) skulle være homolog med en lydytring (menneskets latter). Det svarer til at ligne Runde Tårn med et tordenskrald. Det er da også underforstået, at det er play-face udtrykket, der er homologt med menneskets latter ansigt.

HOMOLOG MED MENNESKETS SMIL OG LATTER

Parr & Waller (2006) mener, at  chimpansens silent bared teeth er homolog med menneskets smil. Eftersom chimpansens silent bared teeth udtryk mangler kindløft, som er en del del af Duchenne-smilet hos mennesker, må den fysiske homologi/lighed begrænse sig til tilbagetrækning af mundvigene og fremvisning af over- og undertænder. Og så kan ikke være menneskets Duchenne- smil de mener, er homologt med chimpansens silent bared teeth udtryk. Det må snarere være vores (17)  "høflige sociale smil". Det fremgår  ikke, om homologien også omfatter funktionel homologi/ligheder, eller om den kun er fysisk. Parr & Waller (2006) mener også og at chimpansens play-face er homolog med menneskets latter (ansigt).

Ifølge Parr & Waller (2006) er det ikke bevist, at der er andre af chimpansens ansigtsudtryk end silent bared teeth og play-face, der er homologe med menneskers ansigtsudtryk. Dog mener de, at værktøjer så som ChimpFACS giver en spændende ny metode til at forstå ligheder og forskelle i chimpansers og menneskers udtryk ved at sammenligne homologe ansigts bevægelser. De påpeger dertil, at det sandsynligvis vil vare noget tid før der er nok data til at foretage  en endelig konklusion om evolutionen af ansigtsudtryk og ansigts emotion.

HVEM ER DISSE FORFÆDRE ?

Men hvis det nu er rigtigt, at i det mindste nogle af vores ansigtsudtryk for emotioner skyldes en fælles oprindelse med chimpansen/de andre primater, hvem kan denne eller disse forfædre så være ?

EVNE TIL AT OPLEVE FØLELSEN AF VELBEHAG ELLER UBEHAG

Selve det at  opleve basis emotionelle tilstande og have evnen til et emotionelt liv går helt tilbage til overgangen mellem amfibierne og de tidlige krybdyr. Det er i hvert fald hvad Michael Cabanas studier –ifølge Marc Bekoff (2007)- antyder. Cabanas studier viste, at leguaner foretrækker at holde sig varme frem for at gå ud i kulden og skaffe føde, mens amfibier, så som frøer, ikke udviste sådan en adfærd. Det gjorde fisk heller ikke. Leguanerne følte, hvad der betegnes "emotionel feber", som er en stigning i kropstemperatur, samt øget hjerterslag, som er fysiologiske responser som er forbundet med velbehag hos andre vertebrater inklusive mennesket. Cabana hævder, at den første mentale hændelse, som kom op til bevidstheden var et individs evne til at opleve følelsen af velbehag eller ubehag.

ANSIGTSMUSKULATUR

Men ansigtsudtryk for emotioner går ikke så langt tilbage i udviklingshistorien som til overgangen mellem amfibier og tidlige krybdyr. Krybdyr ( samt fisk og fugle) mangler nemlig udtryksfulde ansigter, da ansigtsmuskulatur er specielt for pattedyr. Ved udviklingen til pattedyr spredte nye muskel tilhæftninger sig fra kæben til huden. De øgede pattedyrenes sanser : muskler på siden af ansigtet kunne bevæge ørerne, og muskler rundt om læberne kontrollerede knurhår. Men pattedyrene kunne mere med disse muskler end blot at sanse omverdenen. De kunne også kommunikere, f.eks. blotte tænderne eller lægge ørerne tilbage. Og da primaterne kom til for omkring 60 millioner år siden blev blokke af ansigtsmuskler brudt ned til små enheder af specialiseret væv, hvoraf nogle ikke gjorde andet end f.eks. at løfte og sænke øjenbrynene, rynke mundvige, læber og næse. (Carl Zimmer, 2008)

FYLOGENETISK MEGET GAMLE UDTRYK

Signe Preuschot (2000) mener, at silent bared teeth har sin oprindelse i eocen tiden før  strepsirshine (halvaber med spaltet overlæbe og våde snuder) og haplorhine (har uspaltet overlæbe og tørre snuder) linierne delte sig for 63 millioner år siden . Og hun mener, at play face måske går tilbage til kridttiden som ligger fra 145 til 65 millioner år siden, hos tidlige eller oprindelige insektædende pattedyr.

OGSÅ HOS ULVEN OG HUNDEN

Foruden at silent bared- teeth og play face forekommer hos alle primater, findes udtrykkerne også hos rovdyr der i blandt  ulven og hunden, hos hvem silent bared teeth betegnes  "submissive grin" (underkastelsessmil). Mere om det i næste indlæg.

Kilder :

Anne Burrows et. al (2006):"Muscles of facial expressions in the chimpanzee (Pan troglodytes): descriptive, comparativer and phylogenetic context". J. Anat.,208, side 153-167

Marc Bekoff (2007):"The emotional lives of animals". New World Library

Paul Ekman et. al (1969):"Pan-cultural elements in facial display of emotions". Science, 164, side 86-88

Paul Ekman (1989) :"The argument and evidence about universals in facial expressions of emotions". Kapitel 6 i "Handbook of social psychophysiology", ed. H. Wagner & A. Manstead. John Whiley & Sons Ltd.

Paul Ekman (1999b):"Facial expressions". Kapitel 16 i "Handbook of cognition and emotion" , ed. T. Dalgleish & M. Power. John Wiley & Sons.Ltd.

Signe Preuschoft (2000):" Primate Faces and Facial Expressions -)". Social Research, spring 2000

Karen L. Schmidt & Jeffrey F. Cohn (2001):"Human facial expressions as adaptations : Evolutionary Questions in facial expression research". Yearbook of physical anthropology, 44, side 3-24

Carl Zimmer (2008):"Why Darwin would have loved botox". Discover Magazine, November 2008

http://discovermagazine.com

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund

.  

Glæde er den ene af de 6 basis emotioner. Hos mennesker er ansigtsudtrykket for glæde (Duchenne-) smilet. Menneskers smil kan inddeles i høflige sociale smil, og det ægte eller følte smil, Duchenne smilet. Menneskets smil er homologt med chimpansens silent bared- teeth, og vores latter (-ansigt) er homologt med chimpansens play face. Ulve og hunde har også silent bared-teeth  , nemlig underkastelsessmilet og hilsesmilet, samt play face. Måske kan man sige, at hundens underkastelsessmil og hilsesmil er høflige smil, og dens play face er ægte smil, som udtrykker glæde.

Hanne Hjelmer Jørgensen

SIGNALER

Silent bared- teeth  og play face er signaler, også betegnet sociale udløsere.  Signaler er adfærdsmønstre - herunder intentionsbevægelser og overspringsbevægelser - som oprindelig ikke har noget at gøre med kommunikation, men som i løbet af evolutionen er blevet ændret til at udgøre signaler. Signaler giver information om, hvad det næste er, som afsenderen af signalet vil gøre , og signaler udløser en respons hos den, der modtager signalet. Den evolutionsproces, hvormed adfærd ændres til at udgøre signaler, betegnes "ritualisering". Signaler ligner den adfærd, de er ritualiseret fra, men signaler er mere stereotype, klare og tydelige, og de er utvetydige. Derfor er det muligt at se forskel på signaler, og på den adfærd de er ritualiseret fra, hvilket er hensigtsmæssigt, da den oprindelige adfærd, som signaler er ritualiseret fra, ikke forsvinder. Pift i en hundefløjte, mundtlige kommandoer og gestik med hænder og arme m.v. betegnes også signaler, men det er ikke signaler i den forstand, at de er ritualiseret adfærd.

ET EKSEMPEL PÅ RITUALISERING

En chimpanse, som f.eks. forsøger at ramme en appelsin med en bold, har et ansigtsudtryk, som udtrykker den dybeste koncentration. Dens mundvige er trukket tilbage, læberne er stramme og øjnene stirrer fikserende. Dette er udtrykkets oprindelige funktion, nemlig koncentration, og i denne funktion har det ikke noget at gøre med kommunikation. Men hvis chimpansen nærmer sig en artsfælle med det samme ansigtsudtryk med stramme læber og stirrende øjne, så er det truesignal , og koncentrationen drejer sig om at angribe en modstander.

SILENT BARED-TEETH ER RITUALISERET FRA FRYGT SKRIGET

Når vi er bange, så åbner vi munden på vid gab, blotter tænderne, skriger og spiler øjnene op. Det er fra dette frygtskrig, at silent bared- teth  er ritualiseret.

FLERE BETYDNINGER AF SILENT BARED-TEETH UDTRYKKET

Silent bared-teeth  havde oprindelig et defensiv eller beskyttende mønster, men i løbet af primaternes evolutionshistorie er udtrykket også kommet til at betyde underkastelse, ikke-fjendtlighed og til sidst venlighed.

TRE TYPER AF SILENT BARED-TEETH UDTRYKKET

Van Hoof (ifølge Hinde, 1987) fandt, at silent bared- teeth  er tæt beslægtet med "affinitive interractions" (AI), som er direkte fysisk kontakt mellem voksne dyr uden åbenlys aggression, så som gensidig pelspleje, snuse og slikke. Der er er tre typer  silent bared-teeth nemlig :1) horisontal-, 2) vertikal og 3) åben mund silent bared-teeth. Horisontal silent bared-teeth er primært underkastelse, og de to andre er primært  AI.

HORISONTAL SILENT BARED-TEETH UDTRYKKET

Vi kender horisontal silent bared-teeth  fra optrædende, ofte udklædte chimpanser (og også fra orangutangen, som styrer en lastbil i  saftevand-/juice reklamen) , som udfører dette udtryk på kommando. Udtrykket er karakteristisk ved at der er en stærk horisontal og vertikal tilbagetrækning af læberne, så at tænderne og ofte også gummerne vises maximalt. Munden er lukket, idet tænderne mere eller mindre er sammenbidte. Det må være denne udgave af silent bared-teeth udtrykket som også betegnes "fear grin", og som menes at udtrykke frygt.

Ifølge Hinde (1987) foreslår Van Hoof, at chimpansens silent bared-teeth ikke blot indeholder den fylogenetisk (artsevolutionshistorisk) gamle  pacificerende type, men også den mere  nyligt evolverede venlige type.

BRUGER LATTER OG SMIL ENSBETYDENDE

Hos mennesker, og hos nogle få ikke-menneske primater, så som mandrillen, er silent bared-teeth og play face tæt beslægtet og er ofte slået sammen. Vi bruger latter og smil ensbetydende. Og det menneskelige "fear grin"(frygtsmil), som er et høfligt, socialt smil, er en tydelig adskilt størrelse. Men selvom vi blander latter og smil, så har de forskellig evolutionær baggrund.

Det er ifølge Signe Preuschoft (2000)  kun arter med egalitære sociale systemer, som bruger latter og smil ensbetydende eller blander latter og smil. Arter med sammensatte, men strikse dominansorienterede samfund holder latter og smil adskilt. Ulven og hunden holder latter og smil adskilt (se nedenfor). Det stemmer dårligt med, at David Mech´ studier af en familieflok polarulve på Ellesmere Island har sat alvorligt spørgsmål ved ulvens påståede rigide dominanshierarki. (se mine indlæg på siden "LEDERSKAB")

FLERE TYPER AF SILENT BARED-TEETH

Hos ulven betegnes silent bared- teeth  "submissive grin". I Wolf Parks "Wolf Ethogram" (2002) betegnes det slet og ret "grin".  I "Wolf Ethogram" oplyses det, at "grin" kan variere ved at mundvigende kan være trukket både op (ved venlige, underkastende og hilse samspil) eller ned (ved samspil af defensiv eller truende karakter), og at læberne kan være både lukket eller åbne. Det antyder, at ulven har flere typer af silent bared-teeth.

UNDERKASTELSESSMILET OG HILSESMILET

Michael W. Fox (1986) skelner mellem  underkastelsessmilet og hilsesmilet. Underkastelsessmilet forekommer ved passiv underkastelse, og det er karakteristisk ved, at læberne er trukket horisontalt tilbage og ørerne er tilbagelagte tæt ind til hovedet. Hilsesmilet ses ved aktiv underkastelse eller hilseadfærd, og det ligner underkastelsessmilet med de horisontalt tilbagetrukne læber. Dertil er munden let åben og mundvigene er trukket op. Desuden rækkes tungen  frem og snuden puffer opefter (=slikkeintention. Se Freddy Worm Christiansen , 2007, side 232).

UNDERKASTELSE OG FRYGT

Underkastelse forbindes med frygt. I sin bog  "The Expressions of the Emotions in Man and Animals"(1999),  som Darwin selv kort og godt omtalte "Expressions", skriver Darwin, at den følelse af hengivenhed, som en hund nærer overfor sin herre er kombineret med en stærk følelse af underkastelse, som er beslægtet med frygt (side 120). I bogen "Det såkaldte onde"(1965) gav Konrad Lorenz  en berømt tegning af, hvordan hundens ansigtsmimik ændrer sig gradvist fra det neutrale udtryk ved tiltagende frygt og aggression. I "Hundeforstand (1986) giver Michel W. Fox sin udgave af Lorenz´ tegning. I teksten til tegningen skriver Fox, at der fra  tegning 1 til 7 ( tegning 7 viser underkastelsessmilet) er en øgning i frygt eller ydmyghed. Rudolf Schenkel  har tegnet en tegning af underkastelsessmilet, som han i billedteksten betegner "Ängstlichkeit" (frygtsomhed).  Det er ikke så mærkeligt, at underkastelse (-ssmilet) og ydmyghed forbindes med frygt. For det første er underkastelsessmilet ritualiseret fra frygtskriget. Og for det andet optræder passiv underkastelse i respons på modpartens aggression og har til funktion at pacificere denne. Aktiv underkastelse derimod kan mere lignes med at bukke og neje for dronningen.

HUNDENS ANSIGTSUDTRYK FOR GLÆDE

Hvis man leder efter ansigtsudtryk for glæde hos hunden, skal man nok ikke pege på underkastelsessmilet , men måske nok på hilsesmilet, som  Michael W. Fox (1986) skriver er meget lig menneskets smil, og som Freddy Worm Christiansen (2007) skriver at nogle opfatter som analogt til et menneskesmil, dvs. at dyret er i samme venlige hilsestemning, som personer der smiler.

UNDERKASTELSESSMIL/FRYGT & HILSESMIL/VENLIGHED

 Måske svarer ulvens/hundens underkastelsessmil til chimpansens horisontal silent bared-teeth , som primært er underkastelse, og som menes at udtrykke frygt. Mens ulvens/hundens hilsesmil svarer til de øvrige to udgaver af silent bared-teeth hos chimpansen, som primært forekommer ved  direkte fysisk,  ikke-aggressiv kontakt, og som udtrykker venlighed.

ÅBENMUNDET VISE-TÆNDER-SMIL/MIMISKE SMIL

I  "Expressions" beskriver Darwin et smil, som han skriver, at kun nogle hunde udfører : overlæben er trukket tilbage som ved knurren, så hjørnetænderne vises, og ørerne er trukket tilbage, men hundens generelle fremtræden viser, at den ikke føler vrede (side 121). Det kan være det smil som Freddy W. Christiansen (2007) betegner "vise-tænder-smil". Freddy W. Christiansen beskriver to slags vise-tænder-smil, henholdsvis  åbenmundet og  sammenbidt.  Om åbenmundet vise-tænder-smil skriver han, at det af nogle opfattes som et imiteret menneskesmil. Disse nogle kan f.eks.. være Michael W. Fox. I sin bog "Hundeforstand"(1986) beskriver han nemlig et smil, som han betegner det mimiske smil, som han oplyser er ret sjældent og kun bruges overfor mennesker. Fox´ beskrivelse af  det mimiske smil lyder sådan: læberne er trukket vertikalt tilbage, så fortænderne vises, og ved første øjekast ligner det en aggressiv snerren (side118). Fox tilføjer, at dette udtryk må være lært gennem efterligning af menneskers smil. En anden af dem som opfatter åbenmundet vise-tænder-smil som et imiteret menneskesmil er Roger Abrantes. I sin bog "Hundesprog" (1987), skriver han, at hundens smil ligner menneskets smil, og at det består af en sagte knurren med læberne tilbagetrukket og noget anspændte. Også han  skriver, at det er en direkte efterligning af menneskets mimik (side 176).

ÆGTE IMITATION

Hvis  åben mundet vise-tænder-smil er en efterligning af menneskets smil, så forudsætter det, at (nogle) hunde overhovedet er i stand til ægte imitation, som er at lære at udføre en handling simpelthen ved at se andre udføre den (Encyclopedia of Animal Behavior", 2004, vol. 2, side 711).En anden definition af ægte imitation er, at et dyrs adfærd tilskynder præcist den samme adfærd hos et andet dyr, og adfærden er højst usandsynlig hos det andet dyr uden at det har mulighed for at observere ( The Behavioural Biology of Dogs", 2007, side 123). Pamela Reid (2007) skriver i kapitel 8 ("Learning in Dogs") i bogen "The Behavioral Biology of Dogs", som udkom i 2007, at der, hvad hun ved af , ikke er nogen demonstration af ægte imitativ læring hos hunden. Samme årstal som"The Behavioral Biology of Dogs" udkom,  blev en artikel, over Friederike Ranges, Zsófia Viranyls & Ludwig Hubers (= Range et. al) forsøg med selektiv imitation hos hunde, offentliggjort i tidsskriftet Current Biology. Selektiv imitation er at efterligne en andens adfærd, når dennes adfærd er en mere effektiv måde at få gjort noget på. Forfatterne til artiklen skriver, at deres data fra forsøget udgør det første bevis for, at hunde imiterer på en ræsonnerende, selektiv måde. Brian Herres kommentar er, at det er overraskende og chokerende, fordi vi troede, at den slags imitation kun fandtes hos mennesker.

At hunde kan udføre selektiv imitation er ikke bevis for, at hunde  kan imitere menneskers ansigtsudtryk , men det skubber til at være åben over for muligheden herfor. 

ARGUMENTER MOD EN EFTERLIGNING AF MENNESKERS SMIL

Jeg er enig i de argumenter mod påstanden om, at åbenmundet vise-tænder-smil er en efterligning af menneskers smil, som Freddy W. Christiansen (2007) opremser side 187.Jeg er så også enig i hans konklusion, at åbenmundet vise-tænder-smil ikke er en efterligning af et menneskesmil.

MODIFICERET UDGAVE AF ULVENS DEFENSIVE GRIN

Det, jeg bemærker er, at Freddy W. Christiansen (2007) oplyser, at de ansigtsudtryk der ses ved vise-tænder-smilene forekommer hos ulve i situationer med ambivalent motivation, f.eks. presset op i en krog under jagtleg og ranglav forsvarer et byttestykke. Og at han ikke har set tydelige vise-tænder-smil i hilsesituationer hos ulve. De ansigtsudtryk, som vises ved vise-tænder-smil, forekommer altså også hos ulve, men bare ikke i hilsesituationer. Desuden giver ansigtsudtrykkene ved vise-tænder-smil indtryk af ambivalens : på samme tid let underkastelse/frygt (de tilbagelagte ører) og let trussel/aggression (den rynkede snude og de blottede tænder samt evt. sagte knurren). Derfor tror jeg, at hundens vise-tænder-smil i hilsesituationer er modificerede udgaver af ulvens "defensive grin" (se Davids Mech´s (1993) artikel om en konfrontation mellem to vilde ulve. Fig. 4 viser det defensive grin). Modificeringen består i, at udtrykkene er mindre intense end hos ulven. Vedrørende det hundesmil, som Darwin (1999) beskriver, så henviser han til en Mr. Riviere, som informerede Darwin om, at smilet sjældent udføres på en perfekt måde, men  i en mindre grad.

NYOPFINDELSE HOS HUNDE

Freddy W. Christiansen (2007) nævner den mulighed, at vise-tænder-smil i hilsesituationer er en nyopfindelse hos hunde. Sådan som jeg ser det, så skulle nyopfindelsen bestå i, at smilene (også) optræder i hilsesituationer, og at de er mindre intense end hos ulven.

PLAY FACE RITUALISERET FRA

To chimpanser leger, den ene viser play face, mens den er ved at ramme den anden. Og så kommer der en bemærkelsesværdig lyd, som er en stakato hostende lyd . Det er et vink om hvad det betyder, nemlig at det udtrykker en ritualiseret ambivalens. I leg sker der altid noget uforventet, som skaber spænding, og når vi er spændte trækker vi vejret ind og holder vejret. Og det er det, der er blevet ritualiseret til lyden af latter. (Van Hoof´s tekst til Joost de Haas for Kwintessens film med titlen "The evolution of Laughter").

HUNDENS PLAY FACE

Ifølge Michael W. Fox (1986) adskiller play face sig fra hilsesmilet alene ved sin intensitet, og ved at ørerne holdes fremad og oprejste. Ifølge  "Wolf Ethogram" er ørerne trukket lige op og bag ud eller simpelthen foldet fladt tilbage. Mens Freddy W. Christiansen (2007) oplyser, at ørerne kan skifte mellem at være fremme, tilbage eller ud til siden.

HUNDELATTER

 Michael W. Fox (1986) tilføjer noget, som (de) andre ikke nævner, nemlig at hunden gisper, og i parentes tilføjer han : "muligvis det, der gik forud for menneskets og chimpanserne latter"(side 118). Hos mennesket og chimpansen er play face ledsaget af en lydytring som betegnes latter. Chimpansens latter lyder - ifølge van Hoof - lidt som menneskets latter. Den "gispen" som ledsager hundens play face omfatter ikke stemmebåndene. Den lyder mere, som når vi forsøger at undertrykke vores latter og forsøger at le "lydløst". Patricia Simonet , som har studeret denne gispen hos hunde, betegner den latter, mens Marc Bekoff ønsker at se mere forskning, før han vil kalde lyden et hunde-grin.(se mit indlæg "Kan hunde grine?" på siden HUNDEGRINET).

HUNDENS HØFLIGE OG ÆGTE SMIL

Ligesom Paul Ekman inddeler vores smil i ægte eller følte smil (Duchenne smilet) og høflige sociale smil, er der nogle, der mener, at  chimpansens silent bared-teeth er høflige smil, mens chimpansens play face er ægte smil. Det samme kunne gælde for hunden, nemlig at hundens underkastelsessmil (pacificere/underkastelse, ikke-fjendtlighed) og hilsesmil (venlighed) samt vise-tænder-smilene (ambivalens) er høflige smil, og play face er  ægte smil, som udtrykker glæde.

KILDER:

Roger Abrantes (1987):"Hundesprog". Borgen

Marc Bekoff (Ed., 2oo4):"The Encyclopedia of Animal Behavior". Greenwood Press

Freddy W. Christiansen (2007):"Hundes og ulves adfærd". Forlaget Tro-Fast

Charles Darwin (1999):"The Expressions of the Emotions in Man and Animals". Tredje oplag med introduktion, efterord og kommentarer af Paul Ekman. Første oplag udkom i 1872. Andet oplag udkom i 1889. Første og andet oplag er lagt ud på nettet, men (endnu) ikke i dansk oversættelse. Søg på "Darwin online".

Michael W. Fox (1986):"Hundeforstand". Clausen Bøger

Patricia A. Goodmann, Erich Klinghammer & Jessica Willard (2002):"WOLF ETHOGRAM". Wolf Park, www.wolfpark.org

Robert A. Hinde (1987):"Individuals, Relationship & Culture". CUP Archive

Per Jensen (Ed., 2007):"The Behavioural Biology of Dogs".CABI/CAB International

Konrad Lorenz (1965):"Det såkaldte onde". Schultz

David Mech (1993):"Details of a confrontation between two wild wolves".Can. J. Zool.71, side 1900-1903. Artikel er lagt ud på nettet , skriv  wolves defensive grin i søgefeltet.

Signe Preuschoft (2000):"Primate Faces and Facial Expressions -)". Social Research, Spring 2000

Range et al. (2007):"Selective Imitation in Domestic Dogs". Current Biology, doi:10.1016/j.cub.2007.04.026

Rudolf Schenkels studie af ulve i Basel Zoologiske Have påbegyndt 27.December 1946 i den engelske oversættelse, som er lagt ud på David Mech´ hjemmeside , www.davemech.org/schennkel/index.html

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund

Hanne Hjelmer Jørgensen

I mit forrige indlæg nævnede jeg Konrad Lorenz´ berømte tegning af  gradvis ændring fra det neutrale ansigtsudtryk ved henholdsvis tiltagende frygt og aggression hos hunden. Jeg nævnede også , at Michael W. Fox  har givet sin egen udgave af Lorenz´ tegning. Det har Erik Zimen også gjort, men hvor det er hunde, der har stået model til Lorenz´ og  Fox´ tegninger, er det ulve, der har stået model til  Zimens tegning.

 Desværre er det sådan, at der kun kan være ét foto i hvert indlæg på 123hjemmeside.dk´s hjemmesider. Og dette foto kan kun anbringes ét sted, nemlig i bunden af indlægget. Derfor har jeg "snydt" lidt og sat en lille udgave af Lorenz´ tegning ind i højre øverste hjørne på Zimens større tegning. Og derfor må man piletaste ned til bunden af dette her indlæg for at se billedet af de to tegninger.

I teksten til sin tegning skriver Erik Zimen, at der fra nederst til venstre mod øverst til venstre er tiltagende frygt, og fra nederst til venstre mod nederst til højre er tiltagende aggression.

Når man sammenligner Lorenz´ og Zimens tegninger, falder det lige i øjnene, at Zimens tegning er tom i den  øverste højre halvdel (der hvor jeg har sat Lorenz´ tegning ind). Det er den, fordi Zimen hævder, at frygt og aggression i lige stor grad ikke er muligt, hvilket Lorenz´ tegninger viser, idet  firkantens øverste højre halvdel på Lorenz´ tegning er fyldt ud . Zimen hævder, at  tiltagende frygt hæmmer angrebstendensen. Der findes ikke et angreb, som på en gang er højt ængsteligt og aggressivt . Overlapning mellem frygt og aggression finder kun sted, når frygten ikke optræder i fuld intensitet. (Zimen, 1988)

Som det fremgår af underteksten til Zimens tegning, så viser den ansigtsudtrykkenes gradvise ændring fra det neutrale udtryk ved henholdsvis tiltagende frygt og aggression.

Ved tiltagende frygt lægges ørerne tilbage og mundvigene trækkes tilbage, hvorved læberne bliver længere.

Og ved tiltagende aggression åbnes munden og tænderne blottes.

Men hvad er hundens ansigtsudtryk for vrede ?

Vrede er, ligesom frygt, en emotionel, fysiologisk (og evt. også kognitiv) ,indre tilstand, som er adskilt fra den adfærd , som den kan fremkalde. Aggression  er ikke en emotionel fysiologisk indre tilstand, men en handling. Det kan være et verbalt angreb - så som mundtlige trusler, sarkasme og fornærmelser - eller et fysisk angreb. Aggression er sædvanligvis resultatet af vrede.

Jeg mener, at hvis vi skal finde  ansigtsudtryk for vrede hos hunden, så er det ikke den åbne mund og de blottede tænder, men snarere det krops- og ansigtsudtryk som i "Wolf Ethogram" betegnes "stand tall": Ulven/hunden står stiv, oprejst i sin fulde højde, nogle gange helt oppe på tæerne. Halen bæres højt. Halsen kan være krum. Effekten kan øges ved rejsning af børster. Ørerne er oprejst. Munden er lukket. Øjnene er vidt åbne med det hvide synligt.

Jeg antager, at f.eks. Patricia McConnell (2007) er enig, for hun oplyser, at tegnene på vrede hos hunden er lukket mund, "frossen" (stiv) krop og vidt åbne "hval" øjne. Mens f.eks. Gina Mireault (2003) viser et foto af en hund med åben mund og blottede tænder som udtryk for vrede hos hunden.

Kilder:

Michael W. Fox (1986):"Hundeforstand". Clausen Bøger

Patricia A. Goodmann, Eric Klinghammer & Jessica Willard (2002):"Wolf Ethogram". Wolf Park, www.wolfpark.org

Konrad Lorenz (1965):"Det såkaldte onde". Schultz

Patricia McConnel(2007):"For the love of a dog" (se www.amazone.com )

Gina Mireault (2003):"The emerging science of canine emotions". AKC Gazette, june 2003, side 36-39

  Erik Zimen(1988):"Der Hund". Goldmann

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund

Følelsen af afsky omfatter primært smag, og opstår primært i forbindelse med at spise mad eller smage det. Hvad angår antallet af smagsløg samt at hunde ikke har smagsløg for salt, så har hunde en ringere smagssans end os. Hundes lugtesans er vigtig, når de vælger, hvad vil æde. Hunde kan afvise mad alene på madens lugt, men de kan også afvise mad efter at have slikket på det. Ifølge Patricia McConnell (2007) udtrykker hunden afsky ved at mundvigene trækkes ned og hovedet drejes.

Hanne Hjelmer Jørgensen

FORAGT VS. AFSKY

I "Expressions" (1999) skelner Darwin mellem  foragt (contempt) og afsky (disgust). På side 255, skriver han :"Begrebet afsky betyder i dets enkleste betydning noget modbydeligt ved smagen " (min oversættelse). Han skriver også (side 256) :" At da følelsen af afsky primært opstår i forbindelse med at spise mad eller smage det, er det naturligt, at udtrykket for afsky hovedsageligt skulle bestå af bevægelser rundt om munden "( min oversættelse).

På side 255 i  "Expression" (1999) indskyder Paul Ekman en kommentar til Darwins skelnen mellem foragt og afsky. Ekman oplyser, at Silvan Tomkins er enig i, at afsky primært omfatter smag og bevægelser rundt om munden, og foragt drejer sig om lugt. Tomkins  modstillede foragt, som er baseret på  grim lugt, med afsky, som er baseret på grim smag.

TO ANSIGTSUDTRYK FOR AFSKY

Ifølge Paul Ekman (side 256 i "Expressions", 1999) er der to adskilte ansigtsudtryk for afsky. Darwin beskrev kun det ene. Det var det udtryk, hvor overlæben er løftet og underlæben er sænket. I det andet ansigtsudtryk for afsky, er der rynker på næsen, næseborene er løftet og de inderste hjørner af øjenbrynene er sænket. ( se billedet – nr. 1- i mit indlæg "Ansigtsudtryk for emotioner- en arv fra vores forfædre ?").

DEN FEMTE GRUNDSMAG, UMAMI

Smagssansen er som bekendt lokaliseret til smagsløgene på tungen. Vi kan smage surt, sødt, salt og bittert. Dertil kommer den femte grundsmag, umami, som er et japansk ord, som betyder kødagtig. En af de ting, som gammelt kød og mad ,som er råddent –eller fermenteret – har til fælles, er et højt niveau af glutaminsyre, som er en ud af 20 aminosyrer, som indgår i proteiner. Vi opfatter glutaminsyre som umami. Glutaminsyre kendes fra smagsforstærkeren, monosodium glutamate (=MSG), som tilsættes alt lige fra kiks over suppe  til kød inklusive modermælkserstatning og babymad under navne som bouillon, kasein, hydroliseret og autolyseret .

SMAG ER IKKE KUN SMAG, MEN OGSÅ LUGT

Grundsmagene er uafhængig af lugtesansen. For når man ikke kan lugte, kan man stadigvæk smage surt, sødt, salt ,bittert og umami, samt smage kombinationer af de fem grundsmage. Når man ingen lugtesans har, kan man derimod ikke smage, at der f.eks. er hvidløg i lammekøllen. Det skyldes, at hvidløg er en lugt. Smag består af 80% lugt og 20% smag. Smag og lugt er så tæt forbundet, at man vanskeligt kan angive en skillelinie mellem dem. At afsky primært omfatter smag, og foragt drejer sig om lugt, skal derfor ikke tages så bogstaveligt, at afsky udelukkende er baseret på smag og slet ikke på lugt. Men følelsen af afsky, og de dertil knyttede ansigtsudtryk, fremkommer som følge af, at man har smagt på den mad eller drikke, som fremkalder følelsen af afsky pga. den grimme smag.      

HUNDENS SMAGSSANS

Man skulle næsten tro, at hunde  ikke har smagssans, fordi de æder andre arters ekskrementer så som kattelort, hestepærer, kokasser og menneskefækalier, samt æder rådne ådsler. Dertil kommer, at  hunde kan æde sure sokker og karklude. Og giver man en hund den lækreste guf – f.eks. en terning ost - bliver den slugt på et splitsekund, uden hunden smager på den. I det hele taget sluger hunde maden , hvis det på nogen måde er muligt.

Men hunde har smagssans. De har nemlig omkring 1.700 smagsløg på tungen, hvoraf  de fleste befinder sig på tungespidsen :

-         De mest udbredte smagsløg hos hunden er gruppe A receptorer. De responderer fortrinsvis på aminosyrer (=proteinernes byggesten), hvoraf mange af dem - af mennesker - beskrives som sødlige. Gruppe A receptorer responderer også  på sukker, hvoraf fruktose og sukrose (="almindeligt" sukker, som består af glukose og fruktose) virker mest stimulerende på smagsløgene. Dog er gruppe A smagsløgenes respons på sukker meget svagere end deres respons på aminosyrer . Gruppe A receptorerne responderer også på bitter smag. Hunde synes at have en stærk tilbøjelighed til at undgå bitter smag, hvilket har overlevelsesværdi, idet bitter smag forbindes med giftighed. 

-          Hundens anden mest udbredte gruppe af smagsreceptorer er  gruppe B, som responderer på destilleret vand og uorganiske syrer samt på nogle få aminosyrer.

-          Gruppe C er nucleotide (= nucleinsyrernes byggesten) receptorer. De findes hos arter, som er kødædere og for hvem kød udgør hovedparten af føden. C receptorer responderer primært på nucleotider, som forbindes med "umami" smag .

-         Gruppe D receptorerne responderer på et lille antal "frugtagtigt-søde" stoffer, så som furanol/furaneol. Tilstedeværelsen af dette smagssystem hos hunden sættes i forbindelse med at ulve i  sæsonen kan supplere deres ellers rent animalske diæt med bær og frugt.

-          Hunden mangler  salt- specifikke smagsløg. Vildtlevende kødæderes føde, som primært består af byttedyr, vil være saltbalanceret , fordi byttedyrene optager salt gennem deres føde. Hundens mangel på salt- specifikke smagsløg afspejler en rovdyrdiæt. (Chris Thorne (1995) og John W.S. Bradshaw (2006))

FORKLARINGEN ER  MSG/UMAMI

Grunden til at hunde med største velbehag æder rådne ådsler og sure sokker er altså ikke, at hunde ikke har smagssans. Forklaringen, på at de gør det, er den samme som forklaringen på, at vi sætter pris på f.eks. velhængt kød og gammelost.  Nemlig glutaminsyre/monosodium glutamate (MSG), som både hunde og mennesker oplever som umami.

LUGTESANSEN ER VIGTIG I VALGET AF FØDE

Hvor hunden har mere end 200 millioner lugtreceptorer mod vores sølle 5 millioner, så har hunden  kun 1700 smagsløg mod vores 9000 (mennesker, som er "supersmagere" har op til dobbelt så mange smagsløg). Udfra antallet af lugtreceptorer og smagsløg - samt at hunden mangler smagsløg for salt - kan man sige, at hunden har en bedre lugtesans end os, men en ringere smagssans. Hundes lugtesans er da også vigtig, når hunde vælger, hvad de vil æde:

-  I 1932 udførte A.H. Maslow et forsøg med hunde, som viste, at hunde afviser at æde hundekød. Men når hundekødet var gjort lugtfrit, blev det næsten altid accepteret.

-         Houpt, Hintz & Shepherd (1978) præsenterede beaglehunde for uinteressant mad, som man havde blæst  henholdsvis duften af kød eller luft igennem. Først var der 70% af hundene som foretræk den mad, som lugtede som kød, men i den tredje uge var der kun 55% af hundene som foretræk maden, som lugtede af kød. Forfatterne skriver, at det antyder, at selvom hunde til at starte med foretrækker mad, som lugter som kød, så skal duften parres med nogle af køds andre egenskaber, som sandsynligvis er smag, for at de fortsætter med at foretrække det.

-         Hundene - i Houpts, Hintz´ & Shepherds forsøg - som havde intakt lugtesans, foretrak lam frem for hestekød, svin frem for lam, svin frem for hestekød, oksekød frem for lam, og oksekød frem for hestekød.

-         De hunde, i Houpts, Hintz´og Shepherds forsøg, som var blevet frataget deres lugtesans ved at få indført zink sulfat i næsen, udviste ingen forkærlighed for én slags kød frem for andre slags kød, med undtagelse af svinekød, som de foretrak frem for lam.

-         Hunde uden lugtesans foretræk - ligesom hunde med intakt lugtesans – mad, som indeholdt sukrose frem for mad uden sukrose, og de foretræk mad, som indeholdt hestekød frem for mad som ikke indeholdt kød. 

Houpt, Hintz & Shepher (1978) mener, at disse resultater antyder, at lugt er vigtig for hvilken mad hunde foretrækker, når det gælder at skelne mellem kød, men ikke når det gælder sødt versus ikke-sødt og kød versus ikke-kød.

AFVISE MAD ALENE PÅ DETS LUGT

Som Maslows forsøg viste, så kan hunde afvise mad alene p.g.a. lugten. En stensikkert eksempel er citroner. Holder jeg en halv citron hen mod Tais,  trækker han sig tilbage og fnyser. Tais fnyser også i respons på bilers udstødningsgas og på cigaretrøg, og når vi kører i bil og bruger sprinklervæske sammen med vinduesviskerne, fnyser han også.  En lakridskaramel , som jeg holdt frem mod Tais, fik knap så blank en afvisning, idet Tais dog snusede til karamellen. I respons på karamellens lugt drejede han hovedet til siden og løftede overlæben i den ene side. I "Expressions" (1999) skriver Paul Ekman i en af sine kommentarer, at når løft af overlæben kun sker i den ene side af ansigtet kan det betyde foragt. Tais´ løft af overlæben i den ene side samtidig med at han drejede hovedet kan være udtryk for foragt (overfor lakridskaramellens lugt).

AFVISE MAD EFTER AT HAVE SMAGT PÅ DET

Tais afviste lakridskaramellen udelukkende på dens lugt, da han ikke i det mindste gav den et enkelt slik med tungespidsen. Men hunde kan også slikke på maden efter at have lugtet til det for herefter afvise maden. Jeg har dog sjældent set det. Puma har gjort det med både rå og stegt rensdyrkød, og Tais har gjort det med et stykke rå, optøet portionslaks serveret som aftensmad. Næste morgen lå kødet og fisken urørt.  Så her må vi have at gøre med afsky, da afvisningen af maden skete efter, at hunden havde smagt på det.

HUNDENS ANSIGTSUDTRYK FOR AFSKY

Jeg har desværre ikke nogen erindring om Pumas og Tais ansigtsudtryk i forbindelse med deres afvisning af henholdsvis rensdyrkødet og portionslaksen . Patricia McConnell (2007, side 66) skriver, at hvis man ikke er sikker på, hvordan afsky ser ud på et ansigt dækket af pels, så kan man spraye noget parfume på håndledet og holde det hen under hundens næse. Hvis hunden ikke kan lide duften, hvilket de fleste hunde - ifølge Patricia McConnell - ikke kan, så vil hunden trække mundvigene ned og dreje hovedet væk. Da dette udtryk er en reaktion på en duft, bør man dog snarere betegne det "foragt" end "afsky".

Fortsættelse følger !

KILDER:

John W.S. Bradshaw (2006) :"The Evolutionary Basis for the Feeding Behavior of Domestic Dogs (Canis familiaris) and cats (Felis catus)". J. Nutr. 136, side1927S-1931S)

Charles Darwin (1999):"The Expression of the Emotions in Man and Animals". Fontana Press

Katherine A. Houpt, Harold F. Hintz & Paul Shepherd (1978):"The Role of Olfaction in Canine Food Preferences". Chemical Senses 3, side 281-290

A.H. Maslow (1932):"The "Emotion" of Disgust in Dogs". Journal of Comparative Psychology. Vol. 14(3), side 401-407

Patricia McConnell (2007):"For the Love of a Dog". Ballantine Books

Chris Thorne (1995):"Feeding Behaviour of Domestic Dogs and Their Role of Experience". I  "The Domestic Dog- its Evolution, Behaviour and Interactionss with People". Ed. James Serpell. Cambridge University Press

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund

Hanne Hjelmer Jørgensen

ANTIDEPRESSIVE MIDLER MOD TRISTHED

I 2007 udkom bogen "The loss of Sadness: How Psychiatry Transformed Normal Sorrow into Depression". Forfatterne er Allan Horwitz, som er professor i sociologi og Jerome Wakefield, som er professor i socialt arbejde. Direkte oversat til dansk er bogens titel "Tabet af tristhed : Hvordan psykiatri forvandlede normal tristhed til depression ". Hovedtitlen – tabet af tristhed - hentyder til, at raske mennesker, som "bare" er triste, bliver behandlet med antidepressive midler, hvoraf selektive seroteningenoptagelseshæmmere(SSRI), så som Prozac og Fontex, som misvisende betegnes "lykkepiller", bruges i stor stil. Herved forsvinder tristheden, som er lige så nødvendig for vores velbefindende som glæde er. Grunden til at raske mennesker bliver behandlet for tristhed med antidepressive midler er - som undertitlen hentyder til – at den manual (DSM klassificeringssystemet) som psykiatere verden over bruger til at diagnosticere alle mentale sygdomme, undlader at tage den sammenhæng i betragtning i hvilken symptomerne opstår. Det betyder, at  en rask person efter en stressende hændelse, så som at få at vide at ens barn har kræft, og som udviser de symptomer på depression, som manualen opremser (og som varer længere end to uger), fejlagtigt kan få diagnosen depression. Altså kan raske mennesker, som er nedslåede af gode grunde( tristheden har en ydre klarårsag )- f.eks. arbejdsløshed – få diagnosen depression, som ikke har en ydre årsag , men som skyldes forstyrrelse i hjernens biokemi/serotoninmangel i hjernen. Bogens forfattere mener, at det lige præcist er denne fejltagelse, som er roden til den antagede depressions epidemi og det dertil hørende massive indtag af antidepressive midler , den udbredte screening for depression foretaget i skoler og (nu også i Danmark) af praktiserende læger, samt at diagnosticere depression tidligt på grundlag af kun få symptomer, med den hensigt at forhindre alvorlige tilstande i at udvikle sig.

HUNDE PÅ "LYKKEPILLER"

Vores hunde går heller ikke ram forbi. I juli måned 2005 skrev Berlingske Tidende og Extra Bladet -med henvisning til avisen Urban - at antallet af  hunde på lykkepiller- ifølge Den Danske Dyrlægeforening – er stigende. Det er åbenbart ikke depression, som hundene får "lykkepiller" imod, men angst/frygt og uopdragenhed.

TRISTHED FORÅRSAGES AF YDRE OMSTÆNDIGHEDER

Uanset om der er meget eller lidt om, at både mennesker og hunde fyldes med antidepressive midler - navnlig "lykkepiller" - uden at have en depression, så er depression og tristhed ikke det samme. Og normal tristhed forårsages af ydre omstændigheder.

ÅRSAGER TIL TRISTHED HOS MENNESKER

Der er mange årsager til tristhed hos mennesker. Den mest almindelige årsag er tab, så som en slægtnings -, vens  - eller kæledyrs død, og adskillelse så som skilsmisse. Dertil kommer forandringer, så som at flytte og efterlade sig noget eller nogen bag sig. Skuffelse er også en årsag til tristhed. Og  spændinger, konflikter og brud i et forhold, kan også skabe tristhed.

HUNDE HAR MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆRE TRISTE

Hunde har mange gode grunde til at være triste :  blive efterladt alene hjemme, mens ejeren er på arbejde og efterfølgende deltager i fritidsaktiviteter. Blive efterladt i en hundepension, mens familien er på ferien. Blive skilt fra husstandens andre hunde og anbragt i et nyt hjem ved ejernes skilsmisse .Blive taget fra sin mor og kuldsøskende  og komme alene ud i et nyt hjem.  Blive ignoreret af sin bedste hundelegekammerat. Blive afvist af ejeren, som ikke har tid eller lige skal dit og dat først. Blive lukket ude i køkken/bryggers/gang, mens familien hygger sig i stuen. Blive afholdt fra at hilse på og lege med andre hunde. Blive afholdt fra at snuse og stå eller sidde og kigge. Blive ignoreret ved ejerens ved hjemkomst. Blive skældt ud. Osv. Hunde har så mange gode grunde til at føle tristhed, at man skulle tro, at det i det hele taget er trist at være hund. 

ØJNENES UDTRYK

Ligesom ved  glæde, spiller øjnene en stor rolle i glædens modstykke, tristhed. I bogen "Minding Animals" - kapitel 4 under afsnittet :"Grief and sorrow:The eyes say it all" (Sorg og tristhed :øjnene siger alt) - citerer Marc Bekoff  Konrad Lorenz, som beskriver en grågås´ sorg efter tabet af sin partner. Lorenz skrev, at grågås hunnen viste alle de symptomer, som John Bowlby har beskrevet hos unge menneskebørn i sin berømte bog "Infant grief" (Børnesorg), nemlig at øjnenesynker dybt ind i øjenhulerne og individet har en generel sammensunket udseende; hovedet hænger bogstavelig talt.  

I bogen hundeliv hævder Konrad Lorenz, at det er en almindelig udbredt fejltagelse at tro, at hunde kun forstår betydningen af et ord ud fra dets betoning og er døve for artikulationen. For at underbygge sin påstand giver han  bl.a. et eksempel, som han skriver, at enhver hundeejer kender. :"Herren siger uden betoning og uden at nævne dyrets navn (…) :"Jeg ved ikke om jeg skal tage ham med". Hunden bliver ophidset med det samme (…).Siger herren nu  :"Åh, hvad, jeg tager ham ikke med alligevel ", så synker de forventningsfuldt spidsede ører ned, men øjnene erstadig rettet bønfaldende på herren. Siger denne så definitivt og afgjort :"jeg lader ham blive hjemme", så vender hunden sig fornærmet bort og går på sin plads (side 115)

I "Expression" (1999) giver Darwin flere eksempler på princippet om antitesis : når en direkte modsat sindstilstand indiceres, så er der en stærk og ufrivillig tendens til at udføre bevægelser af som er en direkte modsat natur. Det ene eksempel, Darwin giver, er hundens udtryk når den nærmer sig en anden med fjendtlige hensigter, som er antitesis til når hunden udtrykker venlighed. Et andet eksempel på antitesis drejer sig om, hvordan Darwins hund blev skuffet, når Darwin gik tur med hunden, og lige slog et smut indenom sit drivhus i få minutter. Hundens udtryk af modløshed var kendt af hele familien, og det blev kaldt "drivhusansigt": hundens hoved hang, hele kroppen sank lidt. Øjnene forandrede sig meget i udseende, og de synes mindre klare.

HUNDENS ANSIGTSUDTRYK FOR TRISTHED

Det, der er karakteristisk for hundens ansigtsudtryk for tristhed, er netop store og blide øjne og – ligesom hos os - at  de inderste hjørner af øjenbrynene hæves. Desuden er munden lukket.

fortsættelse følger !

Kilder:

Marc Bekoff (2002):"Minding Animals". Oxford University Press.

Charles Darwin (1999):" The Expression of the Emotions in Man and Animals". Fontanal Press

Konrad Lorenz (1984) :"Hundeliv". Lindhardt og Ringhof

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund

Hanne Hjelmer Jørgensen

ANDRE EMOTIONER AFLØSER UDTRYKKET FOR OVERRASKELSE

Vi forbinder overraskelse så meget med glæde , at det næsten er underforstået , at  overraskelse er lig med glædelig overraskelse. Men overraskelser kan også være neutrale eller ubehagelige. Vores ansigtsudtryk for overraskelse, som er at de øverste øjenlåg og øjenbryn hæves, horisontale rynker i panden og hængende underkæbe, og som varer under et sekund, siger  ikke noget om, hvorvidt vi er glædelig overrasket eller ubehagelig overrasket. Det er det ansigtsudtryk, som følger umiddelbart efter ansigtsudtrykket for overraskelse, der afslører karakteren af vores overraskelse. Spontan, ufrivillig overraskelse, som er en reaktion på noget uventet, efterfølges umiddelbart af en anden emotion : vrede, afsky/ foragt, frygt eller glæde.

GLÆDELIG OVERRASKET OVER AT GORM ER MED

Til daglig er det kun mig, der går med Tais. I weekenderne går Gorm med. På vores fælles weekendture har vi mange gange set, hvordan Tais ser ud til pludselig at opdage at Gorm er med og kigge overrasket på Gorm. Tais´ overraskelsesansigt afløses umiddelbart efter af et bredt, smilende play face, som fastholdes, mens hans løber hen til Gorm.  Det var det samme med Puma.

OVERRASKET OVER AT MUSEN VAR VÆK

En gang Puma var optaget af at fange en mus, så han ud af den ene øjenkrog en hare komme springende. Puma slap musen for at kigge efter haren. Så løb han et par meter efter haren, stoppede og kiggede tilbage på musestedet. Så kiggede han igen efter haren, men gik så tilbage til musestedet, for blot at finde ud af, at musen var væk, hvilket - at dømme ud fra hans ansigtsudtryk - kom som en overraskelse for ham.

OVERRASKET OVER TAMME EGERN

Vildtlevende egern i skoven flygter fra mennesker og hunde. Det var også Pumas erfaring, lige indtil vi en gang besøgte en park i København. Her var egerne håndtamme som følge af at folk fodrede dem. Og for første og sidste gang i sit liv oplevede Puma egern løbe hen imod ham. Et af dem løb sågar hen til Gorm og klatrede op af hans ene bukseben. Puma stivnede i overraskelse i flere sekunder.

HUNDENS ANSIGTSUDTRYK FOR OVERRASKELSE

Ligesom for os gælder det også for hunden, at vidt åbne, runde øjne er karakteristisk både for ansigtsudtrykket for frygt og for overraskelse. Vores og hundens ansigtsudtryk for overraskelse har også det til fælles, at underkæben hænger, og at der ingen muskelspændinger er rundt om munden.

N.B. Dette er det andet sidste indlæg på siden "Basis emotioner".

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund  

Hanne Hjelmer Jørgensen

HUNDENS OG MENNESKETS ANSIGTSUDTRYK FOR BASIS EMOTIONER

Hunden har ansigtsudtryk for de seks basis emotioner : glæde, frygt, vrede, afsky/foragt, tristhed og overraskelse:

Glæde

Hundens ansigtsudtryk for glæde er play-face : Læberne er trukket horisontalt tilbage, mundvigene er  trukket op, munden er let åben,  tænderne i undermunden er synlige,  overlæben er afslappet og dækker tænderne. Hunde kan smile så bredt /mundvigene kan være trukket så meget tilbage og op, at der fremkommer "poser" under øjnene/mellem mundvigene og de yderste øjenkroge.

Menneskets ansigtsudtryk for glæde er det ægte - eller følte smil, Duchenne smilet :Læberne er trukket  horisontalt tilbage, mundvigene er trukket op, kinderne er løftet, der er en vifte af rynker ved  de yderste øjenkroge og yderkanten af øjenbrynene er sænket.

Frygt

Hundens ansigtsudtryk for frygt i lav grad er underkastelsessmilet : Munden er (næsten) lukket, læberne er trukket horisontalt tilbage, mundvigene kan være trukket ned, ørerne er tilbagelagte tæt ind til hovedet. Ved høj grad af frygt er mundvigende trukket tilbage, munden er åben, og øjnene er vidt åbne og runde, sådan som hos ulven øverste til venstre på Erik Zimens tegning i indlæg 5 : "Hundens ansigtsudtryk for frygt og vrede".

Ved Menneskets ansigtsudtryk for frygt er øjnene vidt åbne, de øverste øjenlåg er hævet, øjenbrynene er løftet, munden er åben og læberne er trukket horisontalt tilbage.

Vrede

Ved hundens ansigtsudtryk for vrede står hunden "fossen" (stiv), ørerne er oprejst, munden er lukket, og øjnene er vidt åbne med det hvide synligt.

Ved menneskets ansigtsudtryk for vrede er læberne er sammenpressede, øjenbrynene er sænket/rynket og øjnene er vidt åbne.

Foragt

Ved hundens ansigtsudtryk for foragt trækkes mundvigene ned og hovedet drejes væk. Overlæben kan løftes  i den ene side.

Ved menneskets ansigtsudtryk for foragt løftes overlæben i den ene side.

Tristhed

Ved hundens ansigtsudtryk for tristhed  er munden lukket, øjnene er store og blide, og de inderste hjørner af øjenbrynene hæves.

Ved menneskets ansigtsudtryk for tristhed er mundvigene trukket ned,  de inderste hjørner af øjenbrynene hæves og de øverste øjenlåg hænger.

Overraskelse

Ved hundens ansigtsudtryk for overraskelse er øjnene vidt åbne og runde, underkæben hænger og der er ingen muskelspændinger rundt om munden.

Ved menneskets ansigtsudtryk for overraskelse løftes både øjenbryn og de øverste øjenlåg og underkæben hænger.

UDTRYKKENER ER MEGET ENS

Som det fremgår af min beskrivelse af hundens og menneskets ansigtsudtryk for de 6 basisemotioner, så  er det læber, mund, øjne og øjenbryn, som er udtryksmidlerne. Lange eller korte læber, mundvige som er trukket op eller ned, en mund som er lukket eller åben, øjne som vidt åbne og runde eller sammenknebne, og øjenbryn som er sænket eller hævet i den inderste eller yderste kant, bliver kombineret til sammensatte udtryk, som er meget ens hos mennesket og hunden.

BEVÆGELSE AF ØRERNE

Hunden har endnu et udtryksmiddel, som er vigtigt for tolkningen af dens ansigtsudtryk, nemlig bevægelse af ørerne. Først efter at pattedyrene havde udviklet ansigtsmuskler til at åbne og lukke kæberne blev ansigtsmusklerne inddraget i at skabe ansigtsudtryk. På dette stadium blev tre  "pattedyr-opfindelser" nedlagt i muskulaturen. En af disse "opfindelser" var muskler der kunne bevæge ørerne . Efterfølgende har primaterne – dog ikke halvaberne med spaltet overlæbe og våde snuder -  mindsket bevægeligheden af deres ører.(Signe Preuschoft,2000). Hos os er ørernes bevægelighed mindsket så  kraftigt, at det kun er nogle af os, som kan vrikke mere eller mindre med ørerne.

SE PÅ HELE INDIVIDET

Hundens bevægelser med halen er selvfølgelig også et vigtigt udtryksmiddel. Og for os, som kun har en rudimentær hale, nemlig halebenet, men til gengæld har arme og hænder, er håndgestus et vigtigt udtryksmiddel. I det hele taget skal man som bekendt se på "hele individet" . Det gælder både for hunden og for mennesket.

KAN FISK FØLE SMERTE ?

Vi kan ikke spørge fisk, om de oplever smerte. Men man kan starte med at spørger hvordan mennesker føler smerte ? Svaret er, at mennesker har specialiserede nerve ender som hedder nociceptorer, som alarmerer os om skade, når en skarp genstand gennemborer vores krop. Ørreder har de samme to typer af nociceptorer , nemlig A-delta og C fibre, som vi har. Victoria Braithwaite og hendes kolleger på Edinburgh University har stimuleret nociceptorer ved at indsprøjte vineddike lige under huden på ørreder. Resultatet var, at fiskenes gæller slog hurtigere, og at de gnubbede det påvirkede område mod væggene i deres akvarium. Desuden mistede de interessen for mad. Når forskerne så gav fiskene smertelindrende medicin, opførte de sig normalt igen.

VORES "TRE-I-EN" HJERNE

Vi kan heller ikke spørge hunde, om de oplever glæde, frygt, vrede, afsky/foragt, tristhed og overraskelse. Men vi kan starte med at spørge, hvordan vi føler glæde, frygt, vrede, afsky/foragt, tristhed og overraskelse. Svaret er, at det gør vi med vores "tre-i-en"  hjerne. Inderst er  krybdyrhjernen (hjerne 1). Uden på krybdyrhjernen er det limbiske system/ den gamle pattedyr hjerne, som er "kommandocentral" for emotioner (hjerne2). Og uden på det limbiske system er storhjernen – den rationelle hjerne- som er beklædt med et ca. 3 mm. tyndt lag af celler, som hedder hjernebarken,  og som er foldet af buler og furer. At hjernen betegnes "tre-i-en" må ikke forstås sådan, at hjernen er en klump af selvstyrerne under-organer, med storhjernen som tænker, det limbiske system som føler og krybdyrhjernen som holder balancen. Hjernen kan heller ikke lignes med de russiske babushka dukker, som består af en dukke med en række mindre dukker inden i. 

HUNDEN HAR OGSÅ EN "TRE-I-EN HJERNE"

Hunde har den samme "tre-i-en" hjerne som os. Hundens limbiske system er meget lig vores både hvad angår struktur( amygdala, hypothalamus, hippocampus og thalamus), det samme sæt neutransmittere og relative størrelse. Derimod adskiller hunde sig fra os hvad angår strukturen og størrelsen på storhjernen og på hjernebarken.

HUNDE OPLEVER FØLELSER

 Dette er et stærkt neurobiologisk argument for at antage, at hunde mere eller mindre er i stand til at opleve de samme følelser som vi , men at de har en begrænset evne til bevidst at reflektere over disse følelser. (Per Jensen,2007).

OPLEVER FØLELSER PÅ HVER SIN MÅDE

Man kan sige det sådan, at hunde oplever følelser på deres måde, chimpanser oplever følelser på deres måde, og mennesker oplever følelser på deres måde. Vores måde at opleve følelser på er ikke mere rigtig end chimpansers eller hundes måde at opleve følelser på.

SIGNALER ELLER UDTRYK FOR EMOTIONER ?

I en alder af 4-5 år sad jeg en dag ved morgenbordet og skubbede til en glas mælk. Min far bød mig at holde op. Jeg fortsatte med at skubbe til glasset. Min far så vredt på mig og sagde :"Hvis det vælter, får du en endefuld og kommer i seng". Jeg skubbede så glasset væltede, og mælken flød ud på bordet. Og så fik jeg - ganske som min far havde truet med - en endefuld og blev lagt i seng. Min fars vrede ansigtsudtryk kan opfattes som et signal , som overfører information fra afsenderen(min far) til modtageren (mig) om hvad det er næste er afsenderen (min far) ville gøre – opføre sig aggressivt – eller som et signal som har til hensigt at manipuleremodtageren (mig) til at gøre hvad afsenderen (min far) ønsker – holde op med at skubbe til glasset. Min fars vrede ansigtsudtryk kan også opfattes som et udtryk for emotionen, vrede.

ANSIGTSUDTRYK ER BÅDE SIGNALER OG UDTRYK FOR EMOTIONER

 Paul Ekman opfatter det  ikke som et enten eller. Det vil sige, at enten er ansigtsudtryk for basis emotioner signaler eller også er de udtryk for emotioner. Han mener, at man ikke behøver at forkaste den idé, at ansigtsudtryk  er udtryk for emotioner, fordi man anerkender, at  de er signaler . Paul Ekman har det syn på signaler , at de overfører information om, hvad den person, som viser udtrykket, vil opføre sig. For eksempel vil en person med et vredt ansigtsudtryk sandsynligvis angribe. Derfor går første del af hans argument på , at ansigtsudtryk for emotioner er blevet skabt og bevaret af evolutionen, fordi de er informative. Anden del af Ekmans argument går på, at signaler ikke nødvendigvis behøver blive afsendt med forsæt, sådan som når man f.eks. udfører en håndbevægelse for "held og lykke". Der er netop det særlige ved emotionelle ansigtsudtryk, at de er ufrivillige og ikke- intentionelle. Og netop fordi de er ufrivillige, tror vi på dem - skriver Ekman. Vi laver  ikke emotionel udtryk med det forsæt at afsende en meddelelse. Men selvfølgelig- tilføjer Ekman-  er der tilfælde, hvor vi bruger ansigtsudtryk med forsæt af sociale grunde for at vise enighed eller uenighed eller endda for at lyve om, hvordan vi føler. Men de ansigtsudtryk, som udføres med forsæt, er ikke nøjagtig magen til dem, som udføres ufrivilligt (Ekmans efterord i Darwins "Expressions" fra 1999).

Kilder:

Charles Darwin(1999):"The Expression of Emotions in Man and Animals". Fontana Press

Per Jensen(2007):"Mechanisms and function in dog behaviour" . I "The behavioural biology of dogs", red. P. Jensen,  CAB International

Signe Preuschoft (2000):"Primate Faces and Facial Expressions -)". Social Research, spring 2000

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund