LEFT GAZE BIAS
-hunde ser på vores højre ansigtshalvdel først og i længere tid-
Oktober 2008 bragte Pet Care (
http://petcare.suite101.com
) en artikel skrevet af Mia Carter . Overskriften på artiklen lyder "Study says Dogs Read Human Emotions on Faces". Artiklens overskrift påstår altså, at (et) studie siger at hunde aflæser menneskers emotioner på ansigterne. Det studie, som Mia Carter mener, udgør bevis for, at hunde kan aflæse et menneskets emotion ved at kigge på ansigtet, er Guo m.fl.´s (2008) studie af "left gaze bias" (se venstre først) hos mennesker, rhesus aber og hunde. Men udgør dette studie bevis for, at hunde kan aflæse vores emotioner ved at kigge på vores ansigter ?
Hanne Hjelmer Jørgensen
SE VENSTRE FØRST
Når voksne mennesker ser på andre menneskers ansigter skulle de være tilbøjelige til først at se på den højre ansigtshalvdel og at se på den i længere tid. Dette betegnes "left gaze bias". Frit oversat til dansk betyder det, "se venstre først". Når vi sidder eller står overfor en person, skulle vi altså være tilbøjelig til først at se på personens højre ansigtshalvdel, som er til venstre for os (deraf "se venstre først"). Vi skulle også være tilbøjelige til at se på personens højre ansigtshalvdel i længere tid.
Selvom menneskers ansigter er mere eller mindre symmetriske, så skulle vi foretage vores opfattelse af andres ansigter - så som alder og køn - mest på information, som er indeholdt i deres højre ansigtshalvdel. For eksempel hvis folk bliver bedt om at vurdere ansigtsudtrykket på et fantombillede af et ansigt hvor venstre og højre side udtrykker noget forskelligt, så har vi tendens til at basere vores beslutning på udtrykket i fantonbilledets højre ansigtshalvdel. Dette ledsagers ofte af at se først og i længere tid på højre ansigtshalvdel.
ER "SE VENSTRE FØRST" BEGRÆNSET TIL MENNESKER ?
For at afklare hvordan denne tendens til at "se venstre først" udvikles hos mennesker, og om den er begrænset til mennesker, undersøgte Guo m.fl. (2008) se retningen hos børn og voksne samt hos rhesus aber og hunde, mens disse kiggede på fotografier af ansigter og af genstande.
FORSØGSPERSONER OG MATERIALE
De fotos, som de 19 seks måneder gamle børn og 19 voksne, som indgik i studiet, skulle kigge på, var billeder af menneskeansigter med neutrale ansigtsudtryk. Fem af billeder var retvendt og fem var vendt på hovedet. Dertil kom 10 billeder af abeansigter, hvoraf 5 var retvendt og fem var vendt på hovedet. Desuden skulle de kigge på 10 symmetriske billeder af genstande som ikke var dyr.
De 3 rhesusaberne, som indgik i studiet, fik alle forevist billeder af abeansigter, og to af dem fik desuden forevist billeder af menneskeansigter med neutrale udtryk.
De 17 voksne hunde, i alderen fra 2 til 7 år, som indgik i studiet, fik forevist billeder af både menneskeansigter, abeansigter og hundeansigter samt af symmetriske genstande, som ikke var dyr. Billederne af menneskeansigterne, abeansigterne og hundeansigterne var både retvendt og vendt på hovedet. Hundeansigter er ofte asymmetriske som følge af pelsfarve og pelsmønstre. For at mindske graden af asymmetri lavede forskerne fantombilleder af 8 hundeansigter, som bestod af to venstrehalvdele af ansigtet, hvoraf den ene var spejlvendt.
RESULTATET
¨Resultatat var :
- at voksne mennesker viste "se venstre først" kun overfor ansigter, ikke overfor genstande. Men det var kun på billerne af de retvendte billeder af menneskeansigter, at den højre side blev inspiceret i længere tid. Det – skriver Guo m.fl. - antyder, at "se venstre først" hos voksne mennesker er begrænset til ansigter, og at det også er følsomt overfor om billedet er vendt på hovedet og om billedet er af mennesker eller aber.
- at rhesusabrne udviste "se venstre først" overfor billeder af abeansigter og menneskeansigter.
- at hunde kun udviste "se venstre først" overfor billeder af menneskeansigter inklusive billeder af menneskeansigter vendt på hovedet. De viste ikke "se venstre først" overfor billeder af abeansigter, hundeansigter eller billeder af genstande, som ikke var dyr.
HVORFOR IKKE "SE VENSTE FØRST" OVERFOR ARTSFÆLLER ?
Årsagen til at hundene ikke udviste " se venstre først" overfor billeder af hunde, forklarer Guo m.fl. med, at hunde er mindre afhængige af behandling af ansigtsdata i den indledende vurdering af artsfæller, hvor duft vink og visuelle vink fra kropspositurer måske er vigtigere.
FORDEL FOR HUNDE AT KUNNE AFLÆSE VORES ANSIGTSUDTRYK
Guo m.fl. mener ikke, at det at hundene kun udviste "se venstre først" overfor menneskeansigter , kan forklares med mangel på udsættelse for artsfæller, for hundene var godt socialiserede til andre hunde. De mener, at det må have en fundamental fylogenetisk oprindelse. De skriver, at det i løbet af domesticeringen må det have været en fordel for hunde at kunne udtrække information udfra menneskers ansigter og respondere passende derpå, specielt fordi det emotionelle indhold af disse ansigter må være af umiddelbar betydning for adfærdsmæssig tilpasning. Faktisk- skriver de - har nylige studier vist, at ejernes (det må være hundeejere) højre ansigtshalvdel kan udtrykke en række emotionelle udtryk mere akkurat, og hvad er mere vigtigt, kan udtrykke specielt det negative udtryk af vrede mere intenst. Det må være denne diskussion, som får Mia Carter til foretage den slutning, at dette studie er bevis for at hunde kan aflæse vores emotioner ved at kigge på vores ansigter.
Logikken i hendes slutning må være :
- hunde "ser venstre først", dvs. de ser først og i længere tid på menneskers højre ansigtshalvdel.
-
højre ansigtshalvdel udtrykker en række emotionelle udtryk mere akkurat, og specielt vrede mere intenst.
Ergo, når hunde ser først og i længere tid på menneskers højre ansigtshalvdel, som udtrykker en række emotionelle udtryk mere akkurat og specielt vrede mere intenst, så må det være fordi de kan aflæse vores emotioner ved at kigge på vores ansigter.
IKKE ENTYDIGE RESULTATER
Nu er der bare den "flue i øjet", at studier ikke entydigt viser, at det er højre ansigtshalvdel som udtrykker emotioner mest intenst. Guo m.fl. henviser i parantes til Indersmitten & Gur ( 2003) efter de hævder, at vrede udtrykkes mest intenst i højre ansigtshalvdel .
Det er korrekt at Indersmitten & Gur fandt, at vrede udtrykkes mere intenst i den højre ansigtshalvdel, men for det første gør de opmærksom på, at dette må gentages før man accepterer at vrede udtrykkes mere intenst i den højre ansigtshalvdel. For det andet fandt de, at emotioner udtrykkes mere intenst i den venstre ansigtshalvdel. Dette gælder i øvrigt også for chimpanser, i hvert fald ifølge Fernández-Carriba m.fl. (2002) studie. Ansigtsudtrykkene for hooting, play, pout, silent bared-teth og scream face udtrykkes mest intenst i den venstre ansigtshalvdel.
UDTRYK UDFØRT MED VILJE MEST INTENS I VENSTRE ANSIGTSHALVDEL
Foruden der er studier, der viser, at emotioner udtrykkes mest intenst i den venstre ansigtshalvdel, er der er studier, der viser, at positive udtryk eller tilnærmelsesudtryk udtrykkes stærkes i den højre ansigtshalvdel, mens negative udtryk eller undgåelses udtryk udtrykkes stærkest i den venstre ansigtshalvdel. Desuden er der Paul Ekmans hypotese fra 1980 om større asymmetri for udtryk, som ikke er emotionelle. I kapitel 2 i bogen "What the face reveals (2005) henviser Hager og Ekman til, at de og Friesen i 1981 bekræftede denne hypotese. De fandt nemlig, at der var en tendens til stærkere muskelaktion i venstre ansigtshalvdel, men kun når det gjaldt udtryk som var udført med vilje, som således ikke var relateret til emotioner. De fandt også, at smil var mere symmetriske, når børn responderede på en vittighed eller på ros, end når de smilede med vilje på forlangende.
SPONTANE UDTRYK ER IKKE STÆRKERE I DEN ENE ANSIGTSHALVDEL
De studier, som Paul Ekman m.fl. indtil videre har udført om asymmetri i ansigtsudtryk for emotioner , indikerer, at spontane udtryk, som optræder i en emotionel sammenhæng, sjældent er asymmetriske, og de er ikke stærkere i den ene ansigtshalvdel end i den anden.
ANSIGTSUDTRYK UDFØRT MED VILJE ER STÆRKEST I VENSTRE ANSIGTSHALVDEL
Derimod er imitationer af ansigtsudtryk udført med vilje på forlangende ofte asymmetriske med venstre ansigtshalvdel stærkest. Ekman henviser til, at undersøgelser udført af andre forskere i henholdsvis 19789 og 1975 fik tilsvarende resultat, hvad angår de med vilje udførte udtryk, som de studerede.
JO MERE SYMMETRISK JO MERE OPLEVER PERSONEN EMOTIONEN
Hager & Ekman (1983) skriver, at beviset for at symmetrien skifter mellem spontane emotionelle udtryk og ikke-emotionelle udtryk udført med vilje på forlangende, antyder, at symmetri i ansigtsudtryk kan være relateret til den følte oplevelse af emotion. Jo mere symmetrisk udtrykket er, des mere sandsynligt er det, at personen faktisk oplever emotionen.
IKKE BEVIS FOR
Eftersom vores og hundes ansigtsudtryk for de 6 basis emotioner er meget ens, skulle man tro, at hunde i større eller mindre grad kan aflæse vores emotioner ved at kigge på vores ansigter, men det mener jeg ikke, at Guo´s m.fl.´s studie har bevist er tilfældet.
Kilder:
Paul Ekman & Erika L. Rosenberg (ed. 2005):"What the Face Reveals". Oxford University Press
Kun Guo, Kerstin Meints, Charlotte Hall, Sophie Hall & Daniel Mills (2008):"Left Gaze Bias in Humans, Rhesus Monkeys and Domestic Dogs". Animal Cognition
Samueal Fernández-Carriba, Angela Loeches, Ana Morcillo & William D. Hopkins (2002):"Functional Asymmetry of Emotions in Primates : New Findings in Chimpanzees". Brain Research Bulletin, vol. 57, side561-564
Tim Indersmitten & Ruben C. Gur (2003):"Emotion Processing in Chimeric Faces: Hemispheric Asymmetries in Expression and Recognition of Emotions". The journal of Neuroscience, may 1, 23(9):3820-3825
Joseph C. Hager & Paul Ekman (1983):"The Inner and Outer Meanings of Facial Expressions". Kapitel 10 I "Social Psychophysiology :A Sourcebook". Ed. J.T. Cacioppo & R.E. Petty. The Guilford Press, New York
www.123hjemmeside.dk/fjeldhund
HUNDE KAN SKELNE SMILENDE MENNESKEANSIGTER FRA NEUTRALE UDTRYK
Det er stædigvæk uklart, om hunde kan aflæse menneskers emotioner ved at se på ansigtet. Indtil videre kan man kun sige så meget, at hunde kan lære at skelne smilende menneskeansigter fra det neutrale udtryk. Det tyder resultatet af Nagasawa et al.´s (2011) studie i det mindste på.
Hanne Hjelmer Jørgensen
TO TRÆNINGSFASER
Nagasawa et al. udsatte først 4 labrador retrievere og 5 standard pudler for 2 træningsfaser. I den første træningsfase fik hundene forevist fotografier af en bestemt mand, som hundene havde kontakt med 2-5 dage om ugen. Det ene fotografi viste mandens ansigt med et neutralt udtryk. Det andet fotografi viste bagsiden af hans hoved. Hundene blev belønnet, når de valgte fotografiet af ansigtet.
I den anden træningsfase fik hundene forevist fotografier af deres respektive ejeres ansigter. På det ene fotografi smilende ejeren. På det andet fotografi havde ejeren et neutralt udtryk. Hundene blev belønnet, når de valgte fotografiet med det smilende ansigt.
RESULTATET AF TRÆNINGEN
Det var kun de 5 ud af de i alt 9 hunde, som bestod den første træningsfase. Tre af de 4 hunde, som ikke bestod, valgte det venstre fotografi i 27 ud af 30 forsøg. Og den fjerde af hundene valgte ofte det højre fotografi, men holdt til sidst op med at vælge det. Derfor bestod de ikke den første træningsfase, og gik derfor ikke videre til anden træningsfase, men blev taget ud af forsøget.
Alle de tilbageværende fem hunde bestod den anden træningsfase, men det var sværere for hundene at skelne mellem et smilende ansigt og et neutralt udtryk, end at skelne mellem et neutralt ansigtsudtryk og bagsiden af hovedet. Og de fem hunde havde brug for flere træningsmøder for at opfylde kriteriet for at bestå testen. Nagasawa et al. nævner to forklaringer på, at hundene havde svært ved at se forskel på et smilende ansigt og et neutralt udtryk. For det første kan det være, at hunde har svært ved at genkende menneske ansigt udtryk, og det faktum at de 5 hunde kunne se forskel på det smilende ansigt og det neutrale udtryk, skyldes måske for en stor del, at tænderne var synlige på fotografierne af det smilende ansigt. For det andet kan det være, at hundene ikke genkendte de to dimensionale billede på fotografiet som et menneskeansigt.
SELVE TESTEN
I testfasen fik de 5 hunde, som havde bestået den anden træningsfase, først forevist fotografier af deres respektive ejeres henholdsvis smilende ansigt og neutrale udtryk, men nu havde ejerne skiftet tøj og bar briller eller hat.
Dernæst fik hundene forevist fotografier 10 ukendte personer af samme køn som ejeren, hvor personerne igen henholdsvis smilede eller havde neutralt udtryk.
Og i den sidste del af testfasen fik hundene forevist fotografier af 10 ukendte personer af det modsatte køn end ejeren, hvor personerne igen henholdsvis smilede eller havde et neutralt udtryk.
RESULTATET AF SELVE TESTEN
I testfasen var alle fem hunde i stand til hyppigere at skelne deres ejers smilende ansigt fra det neutrale udtryk end hvad der var tilfældigt. Det samme var tilfældet ved fotografierne af de ukendte personer af samme køn som ejeren, men ved fotografierne af ukendte personer af modsat køn end ejeren kunne hundene ikke hyppigere skelne det smilende ansigt fra det neutrale ansigt end hvad der var tilfældigt.
KONTROL TEST
Desuden udførte de en kontrol test for at sikre sig, at forsøgslederen ikke ubevist gav hundene vink, og at hundene ikke lærte at vælge fotografiet af ”ikke et neutralt ansigt”. Kontrol testen viste, at hundene ikke havde lært at undgå at vælge et neutralt ansigt. De havde lært at vælge et smilende ansigt.
DISKUSSION
Nagasawa et al. diskuterer, hvad der er forklaringen på, at hundene havde svært ved at skelne det smilende ansigt fra det neutrale udtryk, når det gjaldt fotografier af fremmede personer, som var af modsat køn end deres ejer:
-
Alle fem hunde havde daglig kontakt med personer af begge køn, derfor er forklaringen ikke, at hundene er ukendt med personer af det modsatte køn end deres ejer. Den mulige forklaring er, at hundenes forhold til deres respektive ejere resulterede i, at hundene foretog en generalisering, som var kønsafhængig.
KONKLUSION
I den konkluderende del af deres diskussion skriver Nagasawa et al., at det foreliggende studie antyder, at hunde undergår en læringsproces under eksperimentelle betingelser, som gør dem i stand til at skelne mellem smilende menneskeansigter og neutrale ansigter. Studiet har også vist, at hunde, som lever tæt sammen med mennesker, er i stand til at genkende positive ansigtsudtryk.
KILDE
Miho Nagasawa et al.(2011):”Dogs can discriminate human smiling faces from blank expressions”. Anim Cogn, DOI 10.1007/s10071-011-0386-5
www.123hjemmeside.dk/fjeldhund