HALELOGREN

Hanne Hjelmer Jørgensen

Det er ikke noget nyt, at hunde udtrykker følelser, når de logrer. En hale som er slap, mens den logrer, udtrykke venlighed, og denne venlige logren  kan udføres på en måde, så hele hundens  bagdel logrer eller halen logrer i en cirkel, som en propel på en helikopter. Men en hale, som holdes i niveau med - eller over ryggen  og som logrer stift som en metronom , udtrykker aggression. Men det er sprit ny viden, at  hunde logrer til højre , når de ser noget, de gerne vil hen til, og at de logrer til venstre, når de ser noget, de gerne vil væk fra.

Dette er i hvert fald resultatet af 3 italienske psykologers forsøg med 30 hunde (15 hanhunde og 15 tæver) af blandet race (mixed breed).  Hundene blev en af gangen anbragt i en trækasse med en åbning så de kunne se ud. Åbningen var dækket af en uigennemsigtig plade, som blev fjernet, når hundene i 60 sekunder blev præsenteret for fire forskellige stimuli i form af henholdsvis deres ejer, en ukendt person, en dominant, fremmed hund (i bur) og en kat (i bur). Hundene blev desuden udsat for den situation, at der ikke var en stimulus, når man fjernede den uigennemsigtige plade.  

Hundenes logren ved synet af disse stimuli blev videofilmet og analyseret ud fra videooptagelserne. 

Når hundene blev præsenteret for deres ejer, udviste de en tilbøjelighed til at logre til højre. Det samme var tilfældet, når de blev præsenteret for en ukendt person. Når de blev præsenteret for en kat, viste de ganske vist reduceret halelogren, men der var stadigvæk tilbøjelighed til at logre til højre. Men når hundene ikke blev præsenteret for en stimulus og blev præsenteret for den dominante, fremmede hund, viste de tilbøjelighed til at logre til venstre.

Altså var stimuli, som man forventer vil udløse tendenser til tilnærmelse, forbundet med højresidig logren (aktivering af venstre hjernehalvdel), og stimuli som man forventer vil udløse tendenser til at trække sig tilbage, var forbundet med venstresidig logren (aktivering af  højre hjernehalvdel).

De 3 italienske psykologer henviser til, at studier af mennesker har sammenkædet aktivitet i venstre hjernehalvdel med tilnærmelsesadfærd og aktivitet i højre hjernehalvdel med tilbagetrækning. Og de bemærker, at selvom hypotesen om, at den venstre og højre hjernehalvdel er specialiseret for henholdsvis tilnærmelse og tilbagetræknings processer, er udviklet på baggrund af menneske neuropsykologi, så er tilnærmelse og tilbagetrækning fundamentale motivations størrelser, som findes på ethvert trin i arternes udviklingshistorie.

De 3 italienske psykologer foreslår, at en sådan iøjefaldende adfærdsmæssig asymmetri med fordel kan bruges i hundevelfærd og veterinær adfærdsmæssig medicin, som en enkel metode til at fastslå positive - negative følelser som udløses af forskellige stimuli. Det store problem med at bruge observationer af højre- og venstresidig logren i praksis er, som den ene af de 3 psykolger har udtalt til journalisten John Whitfield på nature.com, at det er meget vanskeligt at tjekke udenfor laboratoriet. Eller sagt med andre ord, det er meget vanskeligt at se med det blotte øje. Og det må jeg tilslutte mig efter i noget tid at have været helt fikseret på at kigge efter asymmetrisk logren både hos Tais og hos de hunde Tais møder.

Kilde:

1. Quaranta, M. Siniscalchi & G. Vallortigara (2007):"Asymmetric tail-wagging responses by dogs to different emotive stimuli". Current Biology, vol. 17, no. 6, side 199-201

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund

HALELÆNGDENS BETYDNING

Hanne Hjemer Jørgensen

I 1991 blev det forbudt at halekupere hunde. Bekendtgørelsen om halekupering af visse hunderacer undtog dog ruhåret- og korthåret hønsehund, Weimaraner, Vizla og Breton. Undtagelsen gælder forsat her i 2011, på trods af at Dyreetisk Råd - i en udtalelse om halekupering fra den 17. maj 2000 - foreslog totalt forbud mod halekupering af hunde. Forbuddet mod halekupering af hunde delte hundeejere i to grupper. Der var dem, der glædede sig over forbuddet, men som ønskede et totalt forbud. Og der var dem, der rasede over forbuddet og ønskede flere end de fem racer undtaget fra forbuddet. Argumenterne for forbud mod halekupering af hunde var blandt andet, at halens holdning og bevægelse kommunikerer information til andre hunde og til mennesker om følelser, motivation og status. Man hævdede, at halekupering svækkede hundenes indbyrdes kommunikation. Det var dog først i 2008, at der kom bevis for denne påstand. Beviset kom i form af resultatet af et studie af hundes respons på en hunderobot, udstyret med henholdsvis en kort og en lang hale, som kunne fjernstyres, så halen enten logredede eller var ubevægelig.

Det var Leaver & Reimchen (2008), som udførte dette studie. De brugte en model af en labrador retriever i naturlig størrelse konstrueret af et bomuldsfyldt, ståltrådsskellet beklædt med et sort, syntetisk, pelslignende materiale. Modellen var konstrueret sådan, at den stod oprejst, dog en anelse bøjet i albuerne. Halsen var strakt, dog en anelse fremad, og hovedet var drejet til siden. Modellen stod fastfrosset i denne intention-til-legebuk-agtige positur. Det var kun den udskiftelige hale i to længder på henholdsvis 9 cm. og 30 cm. som kunne bevæges ved hjælp af en fjernbetjent motor.

De opstillede modellen på et område i Victoria, i Britisk Columbia, Canada, hvor der forekom meget aktivitet med frit løbende hunde. De videofilmede så møderne mellem modellen og de frit løbende hunde på området. Det blev til 492 møder. Heraf var 152 af hundene mindre end modellen, 65 var på samme størrelse som modellen og 275 var større end modellen.

Resultatet var, at hunde større end modellen var mere tilbøjelige til at nærme sig den lange, logrende hale sammenlignet med den lange, ubevægelige hale, men de skelnede ikke mellem den korte, ubevægelige hale og den korte, logrende hale. Hunde i alle 3 størrelsesklasser responderede mere positivt på den lange, logrende hale sammenlignet med den lange, ubevægelige hale, men de skelnede ikke mellem den korte, ubevægelige hale og den korte, logrende hale.

Leaver & Reimchen skriver, at deres resultat således udgør bevis for, at det signal, som halens bevægelser kommunikerer, bliver overført mest effektivt, når halen er lang. Og de mener, at deres resultat udgør bevis for, at halekupering hæmmer kommunikationen mellem hunde.

KILDE:

S.D.A. Leaver & T.E. Reimchen (2008):” Behavioural responses of Canis familiaris to different tail lengths of a remotely-controlled life-size dog replica”. Behaviour 145, side 377-390

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund