På den forrige underside GAZE FOLLOWING & POINTING gør jeg rede for to studier af  henholdsvis ulves og hundes samt domesticerede ræves og ikke-domesticerede ræves evne til at følge menneskers vink (cues) til at finde skjult mad. Det ene af disse to studier er Hare et al.(2002). Resultatet af dette studier var, at hunde er bedre end ulve til at bruge menneskers vink til at finde skjult mad. Siden da er der udført flere studier, som understøtter Hares (et al.) resultat (se Udell et al. 2009, side 19-23).  Men i 2008 og 2009 kom der resultater, som viste det modsatte, nemlig at ulve er lige så gode som hunde eller  bedre end hunde til at bruge menneskers pegen til at finde skjult mad. De nye resultater udgør en udfordring for domesticerings hypotesen, og Udell et al. (2009) foreslår  The Two Stage Hypothesis.

Hanne Hjelmer Jørgensen

VALGFORSØG

Test af hundes og ulves evne til at  bruge menneskers vink til at finde skjult mad, foregår i princippet sådan, at en af to beholdere udvælges som skjulested for en godbid. Forsøget starter, når dyret ser forsøgslederen pege i retning af den beholder, som indeholder godbidden. Når dyret slippes løs, kan det vælge hvilken en af de to beholdere, det vil gå hen til. Kun hvis det går den til den beholder, som forsøgslederen har peget på, vil det få den godbid, der er gemt i beholderen.

.

UDELLS( ET AL.) STUDIE

Udell et al. (2008), som er det ene af de to nye studier, testede fem grupper hver bestående af 8 voksne canider :

1)      Menneskeopfostrede ulve fra Wolf Park, Battle Ground, IN, USA, som blev testet udendørs af en person, som de kendte.

2)      Familiehunde, som blev testet udendørs af en person, som de kendte.

3)      Familiehunde, som blev testet udendørs af en person, som de ikke kendte.

4)      Familehunde, som blev testet indendørs af en person, som de ikke kendte

5)      Internathunde , som blev testet indendørs af en person, som de ikke kendte.

De brugte momentary distal pointing. Det er at pege med udstrakt arm og med udstrakt pegefinger, hvis fingerspids er 50-80 cm fra den beholder, som indeholder mad.  Forsøgslederen peger på beholderen, mens dyret kigger på forsøgslederen. I Udells (et al.) studie sænkede forsøgslederen armen og holdt den ned langs kroppen, inden dyret nåede hen til beholderen. På denne måde blev der stadigvæk peget, mens dyret foretog sit valg. Der er også den udgave af momentary distal pointing, at forsøglederen kun peger i 1 sekund, og så sænker armen og holder den ned lags kroppen, før dyret slippes og foretager sit valg.

I stedet for at gemme en godbid i en  af to beholdere, brugte Udell et al. (2009) to metal dåser, som var fyldt med grus og lukket med låg. Der var ingen mad  hverken i eller på dåserne. Først når dyret valgte den dåse, som forsøgslederen pegede på - ved at røre ved dåsen eller komme indenfor en afstand af 10 cm. fra dåsen med snuden - klikkede forsøgslederen med en klikker og lagde et stykke mad på låget af den valgte dåse. Årsagen til denne fremgangsmåde er, at forudgående studier med ulve har antydet, at ulve kan opdage selv små stykker skjult mad i en beholder alene på lugten.

Resultatet var, at ulve testet udendørs og familiehunde testet indendørs var de eneste, som fulgte et momentary distal point på et niveau,som ikke er en tilfældighed. Disse to gruppers gennemsnitsniveau var ens, men der var flere ulve (6 ud af 8), som oftere fulgte forsøgslederens pegen i 8 eller flere ud af 10 forsøg, end der var hunde (3 ud af 8), der gjorde det. Ingen af de to grupper af  familiehunde, som blev testet udendørs, brugte forsøgslederens pegen med succes, men to enkeltindivider i hver gruppe fulgte forsøgslederens pegen ud over, hvad der er en tilfældighed. Ingen af internathundene fulgte forsøgslederens pegen, og internathundene havde mindre held med at bruge forsøgslederens pegen, end ulve og hunde, der blev testet indendørs.

Udell et al. (2008) mener, at deres resultat klart viser, at ulve, som er blevet ordentligt socialiseret til mennesker og som har daglig omgang med mennesker, ikke blot er i stand til at følge et menneskes vink, men også i nogle tilfælde er bedre til det, end hunde er.

GÁCSIS (EL AL.) STUDIE

Gácsi et al. (2009), som er det andet af de to nye studier, testede socialiserede ulve og hunde på tre forskellige alderstrin : 8 uger, 4 mdr. og voksen. Ved 8 ugers testen brugte de  proximal momentary pointing. Det vil sige, at  afstanden mellem fingerspidsen på den udstrakte pegefinder og beholderen med mad kun var omkring 30 cm.  Ved 4 måneder og voksen testene brugte de distal momentary pointing.

Både ved proximal momentary pointing og distal momentary pointing pegede forsøgslederen kun i 1 sekund. Og først efter at forsøgslederen havde sænket armen og holdt den ned langs siden, blev dyret sluppet og fik lov til at vælge beholder.

Gácsis et al. brugte to plasticspande, og som madding brugte de små stykker af "cold cut" (tynde skiver af ost eller kødpålæg) til hundene, og råt kød til ulvene. Før hvert forsøg blev begge plasticspande påført duften af mad.

Ved 8 ugers testen var der ingen forskel mellem hunde- og ulvehvalpene hvad angår at vælge den beholder, som forsøgslederen pegede på. Men ved 4 måneders testen var hundene bedre end ulvene. Ved voksen testen var der igen ingen forskel mellem hunde og ulve med hensyn til at vælge den beholder, som forsøgslederen pegede på.

Gácsi et al.(2009) mener, at deres studie er det første, som giver bevis for, at socialiserede, voksne ulve er lige så gode som voksne hunde til – som de udtrykker det - at stole på distal momentary pointing. Grunden til at de mener, at det er deres studie, og ikke Udells( et al.) studie fra 2008, som er det første, som giver dette bevis, må skyldes, at der i Udells (et al.) studie blev peget, mens dyret foretog sit valg, og at Udell et al. brugte en klikker. Cácsi et al. mener nemlig, at disse to ting påvirkede Udells (et al.) resultat.

DOMESTISERINGSHYPOTESEN

Resultaterne af de to nye studier udgør en udfordring for domesticeringshypotesen, ifølge hvilken hundes følsomhed over for menneskers vink er evolveret i løbet af domesticeringen – i de 10.000 år hvor mennesker og hunde har levet sammen. Og hundes følsomhed overfor menneskers vink er et (bi-) produkt af selektion imod frygt og aggression overfor mennesker ( Hare et al., 2005).

THE WTO STAGES HYPOTHESIS

  Udell et al. (2009) foreslår the Two Stages Hypothesis . Den hævder, at en canides følsomhed overfor menneskers vink afhænger af to typer af ontogenetisk erfaring:

1)      At dyret bliver ordentligt socialiseret til menneskers i løbet af dyrets følsomme periode.

2)      At dyret har erfaringer med relevante menneske stimuli, så at koblingen mellem bestemte stimuli og til rådighed værende forstærkning kan dannes. ( Pavlovs klassisk betingning, Skinners operant betingning).

ÅRSAGERNE TIL FORSKELLENE I ULVES OG HUNDES PRÆSTATIONER

Baggrunden for the Two Stages Hypothesis er ikke blot de nye resultater, som viser at ulve er lige så gode som hunde eller bedre end hunde til at bruge menneskers distal momentary pointing til at finde mad, der er skjult. Baggrunden er også  årsagerne til forskellene mellem hundes og ulves præstationer i de tidligere studier. De 3 årsager som Udell et al. (2009) diskuterer er : 1) Skelne mellem kronologisk alder og udviklingsstadium, 2) nærhed til mennesker og 3) klassisk- og operant betingning.

1)      Skelne mellem kronologisk alder og udviklingsstadium.

Udell et al. (2009) mener, at man skal skelne mellem kronologisk alder og udviklingsstadium. De henviser til Hares (et al.) test fra 2005 af henholdsvis eksperimentelt domesticerede sølvrævehvalpe, ikke-domesticerede sølvrævehvalpe samt hundehvalpe. I dette studie blev både hundehvalpe og rævehvalpe testet mellem 2 til 4 måneders alderen. De ikke-domesticerede sølvræves følsomme periode slutter omkring 45 dages alderen/1,5 måneds alderen, mens de eksperimentelt domesticerede sølvræves følsomme periode er udvidet til 3 måneders alderen. Det vil sige, at de eksperimentelt domesticerede sølvrævehvalpe befandt sig i deres følsomme periode, da de blev testet, mens de ikke-domesticerede sølvrævehvalpe havde overstået deres følsomme periode, da de blev testet. Udell et al. (2009) mener, at det kan forklare, hvorfor de eksperimentelt domesticerede sølvrævehvalpe var mere tilbøjelige til at bruge menneskers stimuli til at finde skjult mad, end de ikke-domesticerede sølvrævehvalpe var. Det samme gælder for hundehvalpenes bedre resultat i samme test. De befandt sig nemlig også i deres følsomme periode, da de blev testet.

2)      Nærhed til mennesker.

Udell et al. (2009) henviser til, at hvis studier som viser, at domesticerede dyr er følsomme overfor menneskers vink, skal kunne bruges som bevis for, at denne følsomhed er et direkte genetisk biprodukt af domesticering, så skal de også vise, at de domesticerede arters vilde sidestykker ikke viser den samme følsomhed under ens miljø betingelser. Herefter oplyser Udell et al.(2009), at de sammenlignende studier af ulve og hunde har svagheder hvad angår ens miljø betingelser:

-         I Hares (et al.) studie fra 2002 blev hundene testet indendørs uden en barriere mellem forsøgslederen og  hunden, mens ulvene blev testet udendørs med en barriere mellem mellem sig og forsøgslederen . Udell et al. (2009) mener, at årsagen til at hundene i Hares (et el.) studie havde større succes end ulvene, er barrieren  hos ulvene, men ikke hos hundene. Udell et al. (2008)  testede virkningen af en barriere mellem forsøgsdyret og forsøgslederen i et eksperiment, hvor forsøgslederen bankede på denne korrekte dåse. Resultatet var, at de hunde, som blev testet uden denne barriere, var bedre end de hunde, som blev testet med en barriere.

-         Kubinyi et al. (2007) sammenlignede hunde og ulve, som var flaske- og håndopfostret ens. De anskaffede sig 13 ulvehvalpe som var i alderen fra 4 til 6 dage gamle, og 11 hundehvalpe i tilsvarende alder. Hver hvalp havde sin egen fosterforælder, som tilbragte 24 timer i døgnet med hvalpen i en periode på 9-16 uger. Fosterforældrene bar ofte hvalpen i en pose på kroppen, og de sov sammen om natten. Dertil bemærker Udell et al.(2009), at fordi ikke-domesticerede arters følsomme periode ikke blot starter tidligere, men også er kortere end domesticerede arters, så er ens behandling ikke nødvendigvis funktionel ligeværdig behandling. Ligeværdig behandling for sammenligningen af hunde og ulve kræver, at en fosterforælder sammentrænger 16 ugers socialisering (varigheden af hundens følsomme periode)til de 3 uger, som ulvene har til rådighed. Udell et al. (2009) bemærker, at  ulvene i Kubinuyis (et al.) studie desuden kun levede sammen med mennesker i 4 måneder. Derefter blev de anbragt i en indhegning for at blive integreret i en ulveflok, og deres fosterforældre besøgte dem kun en eller to gange om ugen. Hundene derimod fortsatte med bo i fosterforældrenes hjem, og de havde daglig kontakt med mennesker.

    3)Klassisk- og operant betingning.

Ifølge Udell et al. (2009) er den rolle, som klassisk- og operant betingning spiller i hundens respons på menneskers vink, for en stor del blevet overset. De skriver, at klassisk betingning ikke kræver direkte træning. Det kræver heller ikke forsætlighed hvad angår at koble stimulus og forstærkning, og heller ikke hvad angår at koble adfærd med forstærkning. De henviser til Pavlov, som indså, at det er vanskelig at undgå betingning, som ikke er forsætlig.

Klassisk betingning f.eks. i form af at koble klik lyden fra en klikker med en godbid, kan ske hurtigt. Udell et al. (2009) henviser til et studie foretaget af Smithh & Davis, som viste, at 16 ud af 18 hunde kunne danne denne kobling i mindre end 20 forsøg. Og ifølge Scott & Fuller vil voksne hunde danne denne kobling efter blot 1 forsøg.

Operant betingning er heller ikke begrænset til direkte træning, men har  konstant indflydelse på hundens adfærd hele livet igennem. Udell et al. (2009) nævner som eksempel, at en hund, som tigger konstant ved bordet, er en pålidelig indikator for, at nogen har givet hunden mad, når den i fortiden har nærmet sig bordet. Og det er helt uafhængig af, om personen har til hensigt at træne hunde til at tigge ved bordet eller ej. Udell et al. (2009) henviser til , at Klinghammer & Goodman skriver, at trænere må være opmærksomme på, at ethvert samspil med et dyr kan resultere i adfærds shaping, hvad enten det er med forsæt eller ej. Herefter konstatere Udell et al. (2009), at det ikke kan udelukkes, at enhver dygtighed, som en hund viser til at bruge et menneskes vink til at lokalisere mad, ikke er blevet betinget i hjemmet forud for testen, selvom der ingen forsætlig træning er foregået. Det er f.eks. ikke svært at forestille sig, hvordan en udstrakt hånd kan blive en meget fremtrædende stimulus i en hunds liv. Den udstrakte hånd kan bruges til at flytte en madskål i en stilling så maden er nemmere tilgængelig for hunden. Den kan også bruges til at fylde skålen med mad, eller til at give en godbid, eller til at kaste en bold. Hunden skal blot nærme sig den udstrakte hånd for at få en forstærkning.

Der kommer stadig beviser for, at hunde meget hurtigt kan blive betinget på menneskers lemmer og handlinger:

-         Udell et al. (2009) henviser til Thorn et al. som viste, at hunde i et internat kunne lære at sidde, når en fremmed nærmede sig. Det tog mindre end 10 forsøg, og det foregik ved, at man simpelthen forstærkede mål adfærden. Der blev ikke brugt kommandoer, lokken og  tvang. Og det tog mindre end 10 minutter.

-         Udell et. al (2009) henviser også til Bentosela et al., som viste at hunde kan lære at se på ejerens ansigt for at få mad i løbet af kun 3 forsøg.

Udell et al. (2009) mener, at dette viser, hvor hurtigt hunde kan betinges på at bruge menneskers lemmer til at forudsige placeringen af mad. Og det selv i situationer, som det er højst usandsynligt er opstået i dyrets liv forud for eksperimentet. Det er - skriver Udell et al. (2009) – overensstemmende med at Udell et al. i 2008 fandt, at hunde som ikke spontant kunne finde mad, der er skjult ved at følge et menneskes blik, pege med albuen, eller dreje hovedet, lærte det i løbet af 10 forsøg.

THE TWO STAGES HYPOTHESIS FORUDSIGELSER

The Two Stages Hypothesis   forudser, at både domesticerede og ikke-domesticerede canider er udstyret med fylogenetiske forudsætninger for at respondere på menneske stimuli og til at have samspil med mennesker, som er til gensidig fordel .

Hvis en canide er blevet ordentligt socialiseret til mennesker i løbet af den følsomme periode, og har erfaringer med menneskeadfærd, som forudsiger forstærkning, så vil individet opnå et testresultat, som ikke er en tilfældighed. Det gælder hvad enten dyret er domesticeret eller ej. Men hvis dyret ikke er ordentligt socialiseret til mennesker eller ikke har haft forudgående erfaringer med relevant menneskeadfærd, vil dyret ikke spontant opnå et restresultat, som ikke er en tilfældighed. Det gælder også selvom dyret er domesticeret.

FREMTIDIG TEST AF THE TWO STAGES HYPOTHESIS

Sidst i deres 63 sider lange artikel efterlyser Udell et al. (2009) standardisering i studierne af caniders følsomhed overfor menneskers vink. Det gælder både terminologi og metode.De minder om, at en standardiseret terminologi og metode er den første forudsætning for, at man kan sammenligne både arterne imellem og indenfor arterne. Herefter bruger de omkring 8 sider på at diskutere standardisering af  det at pege og af pege metoderne, inden de giver deres bud på den fremtidige forskning/test af  The Two Stages Hypothesis.

KILDER:

Márta Gácsi, Borbála Gyoöri, Zsófia Virányi, Enikö Kubinyi, Frederikke Range, Beatrix Belényi, Ádám Miklósi (2009):" Explaining Dog Wolf Differences in Utilizing Human Pointing Gestures :Selection for Synergistic Shift in the Development of Some Social Skills". PloS ONE 4(8):e6584

Brian Hare, Michelle Brown, Christina Williamson, Michael Tomasello (2002):"The Domestication og Social Cognition in Dogs". Science vol.298, side1634- 1636

Brian Hare & Michael Tomasello (2005):"Human-like social skills in Dogs ?". TRENDS in Cognitive Sciences 9, side 439-444

Brian Hare, Irene Plyusina, Natalie Ignacio, Olesya Schepina, Anna Stepika, Richard Wragham, Lyudmila Trut (2005):" Social Cognitive Evolution in Captive Foxes Is a Correlated By-Product of Experimental Domestication". Current Biology, vol. 15, side 226-230

Enikö Kubinyi, Zsófia Virányi & Ádám Miklósi (2007):" Comparative cognition & behavior rewiews". Comparative  Social Cognition of Dogs, vol. 2, side 26-46

Monique A.R. Udell, Nicole R.Dorey & Clive D.L. Wynne (2008):"Wolves outperform dogs in following human social crues". Animal Behaviour 76, side1767-1773

Monique A.R. Udell, Nicole R.Dorey & Clive D.L. Wynne (2009):"What did domestication do to dogs ? A new account of dogs´sensitivity to human actions". Bio Rev Camb Philos Soc, side 1-63

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund