PERSONLIGHED

HUNDES PERSONLIGHED OG PERSONLIGHEDSTEST

Samuel Gosling og hans kolleger har udført et studie, som havde til formål at afdække den muligheden, at personlighed ikke er begrænset til mennesker og også kan måles hos andre arter. Den art de koncentrerede sig om er hunden, Canis lupus familiaris.

 

Hanne Hjelmer Jørgensen

 

PERSONLIGHED

Ordet "personlighed" stammer fra det latinske "persona", der blev anvendt om den maske, som antikkens skuespillere bar foran ansigtet, og som viste hvilken rolle de spillede. Ordet "personlighed" benyttes om bestemte indre egenskaber, som kan ytre sig i individets adfærd. Personlighed er noget man "har".

 

PERSON

Ordet "person" henviser til et individs rolle eller sociale position som denne fremtræder for andre. Kriterierne for  betegne et individ en "person" er følgende :

 

-         er bevidst om sine omgivelser

 

-         er i stand til at drage fornuftslutninger

 

-         opleve eller føle forskellige følelser

 

-         har selvfølelse, dvs. "at være noget i sig selv".( Selvfølelse kommer af den betingelsesløse kærlighed forældre giver deres barn. Selvtillid er en følelse, der kommer ved at kunne noget. Tilsammen udgør selvfølelse og selvtillid selvværdet)

 

-         tilpasning til  forandrede situationer

 

-         udføre forskellige kognitive (erkendelse; viden) og intellektuelle opgaver

 

(Marc Bekoff, 2000)

 

HAN, HUN ELLER DEN

Selvom f.eks. babyer og  alvorligt mentalt skadede voksne ikke opfylder disse kriterier, så bliver de alligevel betragtet som personer. Og mange forældre  bliver fornærmede, hvis deres baby omtales som "den" (hvad hedder "den"?). Omvendt holder mange sig tilbage fra at betragte f.eks. en hund som en person, selvom den opfylder - måske ikke alle så dog - nogle af kriterierne. Og mange stejler over at omtale en hund som "han" eller "hun". En baby eller et  gammel dement menneske er enten en "han" eller "hun", mens en hund er en "den" uanset køn. Følgelig er der mange som viger tilbage fra at godtage, at hunde har personlighed. Og at mene, at hunde har personlighed bliver af nogle anset for at være den rene antropomorfisme (se min artikel "Antropomosfisme: harmløs eller skadevoldende").  Da Samuel Gosling foreslog at anvende en personlighedstest beregnet for mennesker på dyr,  blev der da også råbt efter ham, at han bragte forskningsfeltet (psykologi) i miskredit. Det tog han sig nu ikke af. Sammen med to kolleger gennemførte han et studie, som havde til formål at afdække den mulighed, at personlighed ikke er begrænset til mennesker og kan måles på andre arter også. Den art, de koncentrerede sig om var hunden, Canis lupus familiaris.

 

FEM FAKTOR MODELLEN

I deres studie brugte Samuel Gosling og hans kolleger den mest anerkendte personlighedstest ; "The five factor model", "The big five" eller "BFI". På dansk "fem faktor modellen". Den er  udviklet i USA af to uafhængige forskerteam, som begge - på baggrund af at spørge tusindvis af mennesker om hundredvis af spørgsmål - nåede til det samme resultat, nemlig at de fleste menneskelige personlighedstræk kan koges ned til fem personlighedsdimensioner, uafhængig af sprog og kultur. De fem faktorer eller dimensioner er :

 

-         Ekstroversion: Denne dimension fanger ens niveau for hvornår man føler velbefindende i et forhold. Ekstroverter  er tilbøjelige til at være selskabelig,  selvsikker/påståelig (assertive) og  omgængelig/selskabelig (sociable). Introverter er tilbøjelige til at være reserverede, generte/sky (timid) og stille.

-         Venlighed : Denne dimension henviser til et individs tilbøjelighed til at bøje af/ sig for andre. Personer, som er stærkt venlige, er stærkt samarbejdsvillige, varme og pålidelige. Mens folk, som scorer lavt på venlighed, er kolde, ubehagelige og fjendtlige.

-         Samvittighedsfuldhed: Denne dimension er et mål på pålidelighed. En højt pålidelig person er  ansvarsfuld, organiseret, pålidelig og udholdende.  De, der scorer lavt på denne dimension, bliver nemt distraheret, uorganiseret og upålidelig.

-         Emotionelle reaktioner : Denne dimension aftapper en persons evne til at modstå stress.  Folk med positiv emotionel stabilitet er tilbøjelige til at være rolige,  selvsikre og trygge. Dem med højt negative scoringer er tilbøjelige til at være nervøse, ængstelige, depressive og usikre.

-         Åbenhed for forandring: Den sidste dimension retter sig mod et individs omfang af interesser og fascination af nyt. Ekstremt åbne mennesker er kreative, nysgerrige og kunstnerisk følsomme. Dem i den anden ende af skalaen er konventionelle og finder behag i det kendte. (http://www.prenhall.com/ )

 

Fem faktor modellen består af 44 udsagn, som man på en skala fra 1 til 5 skal erklære sig mere eller mindre uenig eller enig i. Hvis man skulle få lyst til at teste sig selv med fem faktorer modellen, så kan man f.eks. gå ind på  www.outofservice.com/bigfive , som tilbyder en gratis test.

 

FIRE FAKTOR MODELLEN

Samuel Gosling og hans kolleger tilpassede fem faktor modellen til hunde, idet de ikke medtog den 3. dimension "samvittighedsfuldhed", da  et andet studium havde vist,  at samvittighedsfuldhed ikke optræder hos hunde. De hævder, at samvittighedsfuldhed kun findes hos mennesker og hos menneskets nærmeste slægtning, nemlig chimpansen.  Altså gjorde de fem faktor modellen til en fire faktor model, som ser således ud:

 

-         Energi (analog med dimensionen "Ekstroversion")

-         Hengivenhed (analog med dimensionen "Venlighed")

-         Følelsesmæssig reaktiv (analog med dimensionen "Emotionelle reaktioner")

-         Intelligens (analog med dimensionen "Åbenhed for forandring")

 

De fleste af udsagnene i fem faktor modellen kunne også  bruges på hundeadfærd efter en minimal redigering. Kun ét udsagn  kunne ikke oversættes til hundeform, nemlig udsagn nr. 41 "har få kunstneriske interesser", så det blev det taget ud af både fem faktor modellen og fire faktor modellen.

 

Her kommer fem faktor modellens 44 udsagn og  fire faktor modellens 43 udsagn stillet op ved siden af hinanden . Fem faktor modellens udsagn  står før/ og fire faktor modellens udsagn  står efter /.

 

 

1)      Disagree strongly 2) Disagree a little 3) Neither agree nor disagree 4) Agree a little 5) Agree Strongly.

 

I See myself as someone who…./ I see X´s Dog as an Individual Who….

 

1)      Is talkative / Is talkative, vocal

2)      Tends to find fault with others / Is disagreeable, difficult to please

3)      Does a thorough job / Does things thoroughly

4)      Is depressed, blue / Is down, depressed, blue

5)      Is original, comes up with new ideas / Is original, comes up with new ways of doing things

6)      Is reserved / Is reserved

7)      Is helpful and unselfish with others / Is helpful and unselfish

8)      Can be somewhat careless / Can be somewhat careless

9)      Is relaxed, handles stress well / Is relaxed handles stress well

10)  Is curious about many different things / Is curious about many different things

11)  Is full of energy / Is full of energy

12)  Starts quarrels with others / Starts quarrels with others

13)  Is a reliable worker / I a reliable dog

14)  Can be tense / Can be tense

15)  Is ingenious, a deep thinker / Appears contemplative, thoughtful

16)  Generates a loot of enthusiasm / Shows a lot of enthusiasm

17)  Has a forgiven nature / Has a forgiven nature

18)  Tends to be disorganized / Tends to be disorganized

19)  Worries a lot / Worries a lot

20)  Has an active imagination / Is unimaginative, dull

21)  Tends to be quiet / Tends to be quiet 

22)  Is generally trusting / Is generally trusting

23)  Tends to be lazy / Tends to be lazy

24)  Is emotionally stable, not easily upset / Is emotionally stable, not easily upset

25)  Is inventive / Is inventive, finds new ways to get his/her way

26)  Has an assertive personality /Has an assertive personality

27)  Can be cold and aloof / Can be cold and aloof

28)  Perseveres until the task is finished /Perseveres until the task is finished

29)  Can be moody / Can be moody

30)  Values artistic, aesthetic experiences / Appreciates sensory experiences

31)  Is sometimes shy, inhibited / Is sometimes shy, inhibited

32)  Is considerate and kind to almost everyone / Is considerate and kind

33)  Does things efficiently / Does things efficiently

34)  Remain calm in tense situations / Remain calm in tense situations

35)  Prefers work that I s routine / Enjoys learning and doing new things

36)  Is outgoing, sociable / Is outgoing, sociable

37)  Is sometimes rude to others / Is sensitive to the need and feelings of others

38)  Makes plans and follow through with them / Is planful, determined

39)  Gets nervous easily / Gets nervous easily

40)  Likes to reflect, play with ideas / Appears to "reflect", mull things over

41)  Has few artistic interests /

42)  Likes to cooperate with others / Is cooperative

43)  Is easily distracted / Is easily distracted

44)  Is sophisticated in art, music, or literature / Is sophisticated

 

  

DET FØRSTE STUDIE

I det første studie deltog 78 hundeejere, hvoraf 67% var kvinder og deres hunde, hvoraf 50% var tæver. Desuden udpegede hundeejerne en person, som var kendt med både hundeejeren og dennes hund. Den udpegede person blev bedt om at vurdere såvel hundeejerens som dennes hunds personlighed. Og hundeejerne blev bedt om at vurdere såvel deres egen som deres hunds personlighed. Fem faktor modellen (minus udsagn nr. 41) blev brugt til vurdering af hundeejernes personlighed og fire faktor modellen blev brugt til vurdering af hundenes personlighed.

 

Resultatet viste overensstemmelse og enighed mellem ejerens selvvurdering og den udpegede persons vurdering af ejerens personlighed. Det samme gjaldt for ejerens vurdering af sin hunds personlighed og den udpegede persons vurdering af den samme hunds personlighed.

 

DET ANDET STUDIE

Studie nummer to skulle afsløre om personlighedsvurderingerne kan forudsige adfærd. Hundeejerne bragte deres hund til et indhegnet område i en hundepark, hvor hver hund udførte forskellige opgaver, mens 3 uafhængige observatører, som ikke kendte hunden på forhånd, observerede hundens adfærd. Herefter  vurderede de 3 observatører hundens adfærd i forhold til 3 adfærdsmarkører for hver af de fire dimensioner, f.eks. "sky" for ekstroversion . De opgaver hundene udførte var f.eks.  lydighedsøvelser så som "sit", at ejeren løb sammen med hunden, at  en fremmed person tog hunden på en kort tur og hunden så til, mens ejeren gik med en anden hund.

Herefter sammenlignede man korrelationerne  mellem ejerens personlighedsvurderinger af deres hund og de 3 observatørers vurderinger af hundens adfærd.  Resultatet viste overensstemmelse mellem ejerens personligheds vurdering og de 3 observatørers  adfærds vurdering.

 

DET TREDJE STUDIE

For at undersøge den mulighed, at de 3 observatører baserede deres vurdering på almindelig udbredte opfattelser af  racekarakteristika, og at de f.eks. havde placeret en golden retriever højt og placeret en pit bull lavt på de adfærdspunkter som var relateret til hengivenhed, udførte Samuel Gosling og hans kolleger et tredje studie. I det tredje studie blev hver af hundene fra det 2. studie fotograferet hver for sig. Fotografiet blev projekteret op på en skærm og et nyt hold af 6-11 uafhængige dommere gav deres vurdering af deres indtryk af hver enkelt hund på samme måde som de 3 observatører i det 2. studie havde gjort. Forskellen mellem studie to og tre var, at dommerne i studie 3 ikke observerede hundens faktiske adfærd og derfor måtte basere deres indtryk alene på hundens fysiske udseende.

 

 Herefter undersøgte forskerne først om der var overensstemmelse mellem de 6-11 dommeres  indtryk. Det var der. Dommerne var faktisk enige om hundens sandsynlige adfærd. Derefter undersøgte forskerne, om der var korrelation mellem de fotobaserede indtryk og de adfærds baserede indtryk. Det var der også. En mulig forklaring er, at foto-dommerne brugte deres viden om raceforskelle, og at hunden faktisk viste disse raceforskelle  i test-situationen på det indhegnede område i hundeparken. En anden forklaring kan være, at både foto-dommerne og de 3 adfærdsobservatører var  forudindtagede af den samme tro om hunderacer.

 

BASERET PÅ INDTRYK AF HUNDENS UDSEENDE

Hvad end der er forklaringen, skriver forskerne, så bliver det spørgsmål tilbage, om resultatet af det andet studie, altså at der var overensstemmelse mellem ejerens vurdering af sin hunds personlighed og de 3 observatørers vurdering, kan forklares med, at de 3 observatører alene har baseret deres indtryk på hundens udseende.  For at undersøge det spørgsmål  beregnede forskerne partiel korrelationer mellem ejernes vurdering og de tre observatørers adfærds vurderinger fra studie to, for på den måde at kontrollere for foto-dommernes udseende baserede indtryk. Hvis  overensstemmelserne skulle forklares med, at de 3 observatører havde sat deres lid til race- eller udseende baserede stereotyper, så ville den partielle korrelation fjerne disse virkninger, og de skulle ikke længere være signifikante og skulle nærme sig nul. Og det  var ikke tilfældet. Altså kunne overensstemmelsen mellem ejernes vurdering af deres hunds personlighed og de 3 observatørers  vurderinger ikke tillægges en fælles tro, der baserer sig på hundenes udseende. Samuel Gosling og hans kolleger mener, at disse fund styrker beviset for træfsikkerheden eller nøjagtigheden af ejernes vurdering af deres hundes personlighed.

 

KONKLUSION

Samuel Gosling og hans kolleger mener, at disse 3 studier tilsammen viser, at personlighedstræk kan vurderes hos hunde med imponerende grad af præcision. Og deres konklusion er, at der eksisterer forskelle i personlighedstræk hos dyr, og at de kan måles hos dyr.

 

FORSKNING I DYRS PERSONLIGHED

Der ser ud til at være gang i forskningen i dyrs personlighed. Der er blandt nogle hollandske forskere, som undersøger vilde fugles personlighed, og som studere genernes vigtighed for fugles personlighed. Deres tests har afsløret, at de fugle, de studerer, har en konsistens personlighed som er stabil i årevis. Og deres avlseksperimenter har afsløret, at personlighedstræk så som dristighed/ frimodighed og skyhed har et stærkt genetisk grundlag. I løbet af kun få generationer kunne de producere signifikant mere dristige/frimodige samt mere sky fugle. I Tyskland søger forskere efter de gener, der er ansvarlige for disse forskelle. En af forskerne anslår, at der er så mange som 10 gener, der spiller en vigtig rolle, og han har allerede udpeget en stærk kandidat, som er kendt under betegnelsen DRD4. Men der er også forskere, der skeptiske og som mener at det er ekstremt risikabelt at tillægge dyr begreber så som ekstroversion, fordi ekstroversion uundgåeligt betyder noget forskelligt, når det bruges om et menneske eller en fugl.  En af de hollandske fugleforskere er enig i, at antropomorfisme udgør en reel fare, men den mener han kan undgås. Man skal bare klart definere hvad man er ude på at måle og så lade data tale (http://www.nytimes.com/) 

 

HVAD KAN PERSONLIGHEDSTEST AF HUNDE BRUGES TIL ?

Hvad kan personlighedstest af hunde bruges til ? Samuel Gosling foreslår, at de kan bruges til at matche internat hunde med nye ejere, og at de også vil kunne hjælpe med at identificere hunde som er specielt velegnede til bestemte opgaver så som at opdage sprængstoffer. Det er jo ikke nogen ny idé, at teste hunde for at matche dem med en ejer eller udvælge dem i forhold til bestemte opgaver. En af de første hvalpetest til udvælgelse af hvalpe, som egner sig til blindeførerhunde, blev udviklet i 1940´erne (Karen Frost Knudsen, 2004). Desuden er der en masse mere eller mindre videnskabeligt udviklede hvalpetests til brug for at matche hvalp og ejer i omløb. Disse hvalpetests kan dog næppe komme ind under betegnelsen personlighedstests. I hvert fald er ingen af dem fem faktor modellen tilpasset hunde. Karen Frost Knudsen (2004) har i en artikel i HUND & træning  undersøgt, om hvalpetests kan forudsige noget om den voksne hunds adfærd. Hendes konklusion er, at det tyder det på, at der endnu ikke er udviklet en hvalpetest, der med stor sikkerhed kan forudsige den voksne hunds adfærd. Raymond og Lorna Coppinger (2001) mener da også, at det er en bizar idé at test af hvalpe skulle kunne sige noget om, hvordan hvalpen vil blive som voksen. Coppingerne skriver, at den antagelse, der ligger bag udviklingen af hvalpetest er, at den voksne hunds adfærd er forudbestemt i 8-, 12- eller 24 ugersalderen. Men påpeger de,  den voksne hunds adfærd ikke findes fra fødslen, og  adfærd er altid  det genetiske programs respons på omgivelserne. Jeg mener, at det er usandsynligt, at man vil kunne udvikle en personlighedstest af hvalpe, som vil kunne forudsige den voksne hunds personlighed. For menneskers vedkommende skulle  de fem faktorer (i fem faktor modellen) være stabile over en periode på 45 år, som begynder i tidligt voksenalder. Nyere forskning antyder dog, at personligheden ikke bliver sat som et plaster omkring 30 årsalderen, men i stedet for fortsætter med at forandre sig.  Noget tilsvarende må gøre sig gældende for hunde.

 

MATCHER VORES PERSONLIGHED

Ifølge Samuel Gosling og hans kolleger, har nogle studier vist, at der er forskelle i personligheden mellem racer. De henviser bl.a. til Stanley Coren (1998). Jeg mener ikke, at de racetypiske personligheder siger mere om den enkelte hunds personlighed, end danskernes nationalkarakter siger om min personlighed. Hver hund har helt sin egen unikke personlighed, og selvom Disko & Co. ud over at tilhøre samme race, også var beslægtede, så havde vi i hundefamilien 5 individer med hver deres unikke personlighed. Det kan godt være, at man en gang vil kunne teste hundes (såvel hvalpe som voksne) personlighed, og at man på den måde kan få en hund, som matcher ens egen personlighed. Men endnu  kan vi hverken bestille egne børn eller adoptivbørn, med en bestemt personlighed, som matcher vores egen. Og de fleste (håber jeg) er da heldigvis i stand til at holde af de børn, de får, og at give deres børn selvfølelse ved at elske dem betingelsesløst. Så hvorfor skal vi absolut have hunde med en personlighed, som matcher vores egen personlighed ? Jeg ville da ikke have undværet en eneste af mine hunde, selvom de hver for sig havde personlighedstræk, som ikke matchede mine, og som kunne/kan være irriterende. Alligevel var/er jeg i stand til at holde af dem alle sammen betingelsesløst, og jeg kunne ikke tænke mig at forsøge at lave/have forsøgt at lave nogen af mine hundes personlighed om.    

 

Referencer :

 

Marc Bekoff (2000):"Animal "persons"- why not ?". http://www.thedailycamera.com/

 

Raymond Coppinger og Lorna Coppinger (2001):"Dogs- A Startling  New Understanding of Canine Origin, Behavior & Evolution". Scribner

 

Stanley Coren (1998):" Why we love the dogs we do: How to find the dog that matches your  personality". New York: Free Press.

 

 

Karen Frost Knudsen (2004):" Hvalpetests- kan man bruge dem?`". I HUND & træning. 2. årgang, nr. 6, side 40-44 

 

Samuel D. Gosling m.fl. (2003):" A Dog´s Got Personality: A Cross-Species Comparative Approach to Personality Judgment in Dogs and Humans". Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 85, No. 6, side 1161-1169

  

 

 

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund