EMPATI

Ifølge de Vignemont & Singer (2006) er der sandsynligvis næsten lige så mange definitioner på empati, som der er mennesker, der arbejder med emnet. Derfor er det vanskeligt at kaste lys over hvad empati betyder. Men der i hvert fald to hovedtendenser. Den ene hovedtendens er dem, som argumenterer for en bred definition af empati. Det er eksempelvis Preston & de Waal (2002), som foreslår, at betragte empati som et bredt fænomen, som omfatter  identifikation, emotionel contagion (=emotionel empati) og kognitiv empati. Og det er eksempelvis Paul Ekman, som mener, at der er der 3 slags empati, nemlig kognitiv empati, emotionel empati og medfølende empati. Den anden hovedtendens er at indsnævre begrebet "empati". Simon Baron-Cohens definition på empati er et eksempel på en indsnævring. Han mener, at (kognitiv) empati består af to hoveddele, som er Theory of Mind (ToM) og  affective empati.

Hanne Hjelmer Jørgensen

SÆTTE SIG SELV I EN ANDENS STED

I bogen "Minding Animals" giver Marc Bekoff et eksempel på en adfærd, som – skriver han -  stærkt antyder empati:

- En flok Diana aber var trænet til at trække mad i en automat ved at putte en polet ind i en sprække. Den ældste hun i gruppen kunne ikke lære det. Hendes mage overværede hendes mislykkede forsøg. Tre gange gik han hen til hende og samlede den polet op, som hun havde tabt, puttede den i automaten og lod hende spise al maden.

Marc Bekoff forklarer ikke hvori hannens empati består. Han skriver blot som kommentar , at hannen tilsyneladende vurderede situationen, at han først hjalp sin mage, efter hun havde mislykkes, og at han synes at forstå, at hun ønskede mad, men ikke kunne skaffe den ved egen hjælp. Hannen kunne have spist maden, men han lod hende beholde den. Der var ingen beviser for, at hannens adfærd var til fordel for ham selv på nogen måde udover at hjælpe hans mage. 

Først adskillige sider længere fremme i bogen kommer Marc Bekoff med en  definition på empati, idet han henviser til, at Frans de Waal diskuterer idéen om kognitiv empati i sin bog "Good-Natured :The Origin of Right and Wrong in Humans and other Animals". I denne bog definerer Frans de Waal  kognitiv empati som :"the ability to picture oneself in the position of another individual". Det vil sige  evnen til at sætte sig selv i et andet individs sted.

Det, Diana abe hannens empati består i, må altså være, at han sætter sig i sin mages sted , eller sagt på anden måde, at han forestiller sig selv i den situation, som hans mage befinder sig i, og som er at ønske mad fra automaten, men ikke at have held med at putte poletten i sprækken.

I bogen "The Social Lives of Dogs", giver Elisabeth Marshall Thomas  dette eksempel på empati i betydningen "at sætte sig selv i en andens sted" eller "forestille sig selv i en andens situation", og som hun skriver, kunne være en gepards udgave af empati: "Jeg ser, at du  beskytter din ene fod. Når jeg selv gør det, så halter jeg. Gud du må være halt. Måske kan jeg fange dig og nedlægge dig".

"At sætte sig selv i en andens sted " eller "forstille sig selv i en andens situation" er imidlertid ikke den eneste definition på empati. Og det er heller ikke den oprindelige betydning af begrebet "empati".

DEN OPRINDELIGE BETYDNING AF EMPATI

Ifølge Montag et al.(2008) var det Edward Titch, som i 1909 oversatte det tyske Einfühlung til  empati. Skønt det  var Robert Vischer, som i 1873 fandt på begrebet "Einfühlung", så er det Theodor Lipps, som anses for at være ophavsmand til den første videnskabelige teori om Einfühlung . Theodor Lipps brugte begrebet "Einfühlung" til også at forklare, hvordan mennesker forstår andre menneskers mentale tilstand. Lipps mente, at Einfühlung medfører en  sammensmeltning af den, der observerer med genstanden for observationen. Einfühlung er en ubevidst proces som er baseret på "naturligt instinkt" og på "indre imitation". Lipps brugte som eksempel en akrobat på line : De bevægelser og følelsesmæssige (ansigts-) udtryk, som akrobaten udfører og udtrykker, bliver instinktivt og samtidigt spejlet og oplevet af tilskueren. de Vignemont & Singer (2006) udtrykker det sådan : Sansning af en andens bevægelser udløser en mental efterligning af de observerede bevægelser og en efterfølgende fysisk udførsel af bevægelsen. Og de skriver , at opdagelsen af spejlneuroner er det første neurale bevis for Lipps teori. Desuden oplyser de, at fMRI scanning for nylig har vist, at når man observerer en anden persons emotionelle tilstand, så aktiveres dele af de neurale netværk, som er involveret i at frembringe den samme tilstand i en selv, hvad enten det er afsky, bevægelse eller smerte.

TRE SLAGS EMPATI

Daniel Goleman, som er forfatter til bøgerne "Emotional intelligence " og "Social intelligence:The New Science of Human Relationships", skriver på sin blogg om en lang samtale han havde med Paul Ekman, som er specialist i ansigtsudtryk og i emotioner. I samtalens forløb beskrev Paul Ekman  3 meget forskellige måder at sanse en andens følelser. De 3 måder er : 1)kognitiv empati, 2) emotionelempatiog 3)medfølendeempati.

KOGNITIV EMPATI

  Kognitiv empati er ganske enkelt at vide, hvordan den anden person føler, og hvad personen tænker. Det betegnes også perspective-taking eller rigtig empati.  Mest almindelig defineres kognitiv empati somat sætte sig selv i en andens sted , eller som at forestille sig selv i en andens situation. Marc Bekoffs eksempel på empati hos Diana abe hannen, og Elizabeth Marshall Thomas´ forestilling om en gepards empati, må altså være kognitiv empati. Ifølge Preston & de Waal (2002) så henviser kognitiv empati til situationer, hvor tilskueren opnår en forståelse af en andens tilstand gennem kognitive processer. Tilskueren har brugt kognitiv perspektivtagen til at sætte sig selv i den andens sted.  De giver dette eksempel , som de mener indikerer kognitiv empati :

- En hun bonobo (=dværgchimpanse) ved navn Kuni i en zoologisk have i England fangede en gang en stær. Hun tog fuglen ud og satte den forsigtigt, så fuglen sad på sine fødder, hvor den blev siddende. Da fuglen ikke bevægede sig, kastede hun den lidt op i luften, men fuglen flagrede bare. Så tog Kuni fuglen op og kravlede op på det højeste punkt i det højeste træ og foldede forsigtigt fuglens vinger ud, idet hun holdt en vinge i hver hånd, før hun kastede den, så hårdt hun kunne, op i luften. Da fuglen fortsat blev i anlægget, vogtede Kuni  den i lang tid overfor en nysgerrig ung bonobo.

DEN MØRKE SIDE VED KOGNITIV EMPATI

På sin blogg skriver Daniel Goleman, at der kan være en mørk side ved kognitiv empati. Faktisk kan narcissister,  sociopater og Machiavellians (=mennesker som manipulerer andre for personlig vindings skyld) være meget talentfulde hvad angår kognitiv empati, mens de ingen medfølelse overhovedet har for deres ofre. Daniel Goleman henviser til, at Paul Ekman fortalte ham, at torturbødler har brug for kognitiv empati, om ikke til andet så til bedre at justere deres grusomhed.

BARON-CONES DEFINITION PÅ EMPATI

Simon Baron-Cohen forsker i autisme / Aspergers syndrom. Han skriver  i en kort omtale af et forskningsprojekt om empati og autisme ( http://www.autismresearchcentre.com/research/project.asp?id=1   ), at theory of Mind (ToM) er den ene af de to hoveddele, som empati – somme tider kendt som kognitiv empati -  består af. Den anden hoveddel er affective empati. Baron-Cohen mener altså, at  (kognitiv) empati både består af  ToM, som han definerer som " evnen til at tillægge andre mentale tilstande, at tolke hvad enanden tænker eller føler", og af  affective empati, som ifølge Baron-Cohen er "evnen til at respondere med en passende emotion på en andens mentale tilstand".

"READING THE MIND IN THE EYE" TEST

  Baron- Cohen har sammen med fire kolleger udviklet – hvad han betegner - en avanceret Theory of Mind test, som måler hvor gode voksne mennesker er til at sætte sig selv i en anden persons psykes/sinds sted, eller sagt på anden måde hvor god man er til at opdage andres sindsstemning/humør ud fra deres øjne. Testen hedder "Reading the Mind in the Eye", og den findes på Baron-Cohens hjemmeside ( http://glennrowe.net/BaronCohen.aspx ). Testen består af 36 fotografier af voksne mænds og kvinders øjenparti, der udtrykker forskellige sammensatte emotioner. Til hvert billede skal man vælge ét svar ud af fire mulige. Valget kan f.eks. stå mellem eftertænksom, forfærdet, irriteret og utålmodig, hvor det rigtige svar er eftertænksom. I Baron-Cohens forsøg scorede normale voksne ( = "neurotypiske" voksne, dvs. mennesker uden for det autistiske spektrum) i gennemsnit  26 til 28 rigtige svar, mens voksne med HFA (High  Functioning Autism) eller AS (Aspergers syndrom) i gennemsnit scorede 21,9 rigtige svar. (Baron-Cohen et al.,2001) .

MEDFØLELSE

Elizabeth Marshall Thomas understreger, at empati ikke må forveksles med sympathy (=medfølelse). Hun skriver, at empati betyder, at du opdager en tilstand hos en anden og ved hvordan det føles, men medfølelse betyder, at du også har medlidenhed (compassion).

I den græske afledning af sympathy betyder  forstavelsen sym-   "with" (=med), "along with" (=sammen med) eller "together" (=sammen). Etymologisk (=ords oprindelse) betyder begrebet "sympathy" at dele en oplevelse med en anden. Når man sympathizes (har medfølelse) med andre, så føler man med dem eller deler deres lidelse.

KOGNITIV EMPATI ER IKKE LIG MEDFØLELSE

Kognitiv empati   er altså ikke lig med medfølelse, og man kan altså godt – som i Elisabeth Marshall Thomas eksempel på empati hos en gepard - kognitivt empatisere med en anden uden at have medfølelse med den anden.

EMOTIONEL EMPATI

Emotionel empati   afhænger for en stor del af spejlneuronsystemet, og emotionel empati  svarer til Lipps Einfülung, som Edward Titch oversatte til empati.Emotionel empati betegnes også emotional contagion (=emotioner smitter). Andre udtryk for emotional contagion er personal distress,vicarious emotion( vicarious=stedfortrædende/ nydt på andres vegne) og emotional transfer (=overførsel). Preston & de Waal (2002) skriver om emotional contagion , at en lignende emotion vækkes i personen som en direkte følge af at sanse en andens emotion. Det omfatter spredning af alle former for følelser fra et individ til et andet, f.eks. spredning af glæde eller lidelse gennem en (menneske-)mængde.

MEDFØLENDE EMPATI

 Ved medfølende  empati forstås ikke alene, at vi forstår en persons forlegenhed og føler med personen, men vi er også spontant bevæget til at hjælpe, hvis der er behov for det.

KILDER :

Simon Baron- Cohen et al. (2001):"The "Reading the Mind in the Eyes" Test Revised Version : A Study with Normal Adults, and Adults with Aspergers Syndrome or High-functioning Autism". J. Child Psychol. Psychiat. vol 42, nr. 2, side241-251

Marc Bekoff (2002):" Minding Animals- Awareness, Emotions, and Heart". Oxford University Press

Christiana Montag et al. (2008):"Theodor Lipps and the Concept of Empathy". Am. J. Psychiatry 165:10, side 1261

Stephanie D. Preston & Franz de Waal (2002):"Empathy : Its Ultimate and proximate bases". Behav. Brain. Sci. 25, side 1-20

Elizabeth Marshall Thomas (2000) :"The Social Lives of Dogs".  Simon & Schuster

Frederique de Vignemont & Tania Singer (2006):"The Empathic brain: how, when and why ?". TRENDS in Cognitive Sciences, vol 10, no 10, side 435-441

Andrew Whiten & Richard W. Byrne (Eds) (1997):" Machiavellian Intelligence II- Extensions and Evaluations". Cambridge University Press

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund