GAZE FOLLOWING & POINTING

På hovedsiden "SELVBEVIDSTHED & ToM" nævner jeg, at gaze following og proto-declerarative pointing, anses for at være en del af en samling af evner, som tilsammen udgør ToM. Hunde er blevet testet positivt for deres evne til gaze following og proto-declerative pointing. De tre antropologer Brian Hare, Michelle Brown og Michael Tomasello samt Christina Williamson, som er dyrepasser på et amerikansk asyl for ulve, testede i 2002 hundes og ulves evne til gaze following og pointing. Og i 2005 testede Brian Hare sammen med seks andre forskere domesticerede ræve (rævehunde) og ikke-domesticerede ræves evne til gaze following og pointing.

Hanne Hjelmer Jørgensen

TEST AF HUNDE OG ULVE

MATERIALE
I 2002 udførte Brian Hare (et al.) 4  eksperimenter. I eksperiment nummer 2 indgik 7 ulve og 7 hunde. De 7 ulve levede sammen på et asyl for ulve i en stor udendørs indhegning. De 7 hunde (3 blandinger, 1 boxer, 2 golden retriever og 1 irsk setter)  kom fra familier, som levede i Boston.

METODE
Eksperiment nummer 2 gik ud på, at dyrene - et af gangen - skulle vælge den af  2 omvendte skåle,
der var skjult mad under. Forsøgsopstillingen bestod af en (lukket) plasticbeholder, som var 60 cm.
høj, 50 cm. bred og 4 m. lang. Oven på plasticbeholderen - i den ene ende - blev anbragt et bræt, der
var 1 m langt. Brættet var altså dobbelt så langt som plasticbeholderen var bred. Herved ragede
brættet 25 cm ud over plasticbeholderen i begge sider. I hver ende af brættet blev der placeret en
omvendt skål, som havde en diameter på 10 cm. Det dyr, der skulle testes, blev placeret for enden
af plasticbeholderen, altså i den modsatte ende af den, hvor brættet med skålene var anbragt.
Således var der 4 meter mellem skålene og dyret. Så blev der lagt mad under den ene skål, UDEN at
dyret så i hvilken. Og så påkaldte forsøgslederen sig dyrets opmærksomhed (kalde dets navn eller
vise det mad) og viste med forskellige tegn, hvor maden var skjult. Dyret blev kun belønnet, når det
nærmede sig og rørte ved den rigtige skål først. Inden testen gik i gang, sikrede man sig, at dyrene
var i stand til at finde mad, som de så blive gemt under skålene. Det tog typisk 6-10 forsøg at lære
dem det. 

DE FIRE TEST
I første test kiggede forsøgslederen hen på den skål, maden var skjult under og bankede let på den  i
3-5 sekunder. I anden test kiggede forsøgslederen også hen på den skål, maden var skjult under,
men i stedet for at banke på skålen, pegede han/hun på skålen med en afstand mellem fingerspids
og skål på 10-15 cm. I den tredje test kiggede forsøgslederen på dyret i stedet for på den skål, maden var skjult under og pegede på skålen. I den fjerde test gav forsøgslederen slet ingen tegn, men skubbede brættet med skålene hen mod dyret. I løbet af 8 dage gennemførte hvert dyr hver test 36 gange, ialt (36 X 4=) 144 tests.
 
RESULTAT
Resultatet af testene var, at hundene fandt mere mad end ulvene. Hundene havde flere  rigtige svar
end ulvene, undtagen i den test, hvor forsøgslederen ingen tegn gav, men blot skubbede skålene hen
mod dyret.

 
KILDE:

TEST AF RÆVEHUNDE OG RÆVE

MATERIALE

I forsøget med rævehundene fra 2005 indgik der henholdsvis eksperimentel ræve hvalpe og kontrol ræve hvalpe, samt  hundehvalpe. Eksperimentel rævene er Belaye´s rævehunde. Over en periode på 45 år er de blevet avlet selektivt for at nærme sig mennesker frygtløst og ikke-aggressivt. Det vil sige de er eksperimentelt domesticerede. Og rævene i kontrolgruppen er ræve hvalpe, som ikke er blevet fremavlet for tam adfærd. Der er ingen nærmere oplysninger om de hundehvalpe, der indgik i forsøget.

FORSØG 1

I det første forsøg blev 11 eksperimentel ræve hvalpe sammenlignet med 11 jævnaldrende hundehvalpe for deres evne til at bruge menneske kommunikative tegn til at finde mad, der er skjult. Forsøgsleder 1 placerede  to skåle 1,7 meter fra hinanden på gulvet, mens forsøgsleder 2 holdt dyret omkring 1,5 meter fra skålene. Efter forsøgsleder 1 havde vist dyret et stykke mad, lod hun som om, hun lagde mad i begge i skåle, men lagde kun mad i den ene. Derfor vidste dyret, at der var blevet gemt mad, men ikke i hvilken skål. Efter maden var gemt, tiltrak forsøgsleder 1 sig dyrets opmærksomhed og viste hvor maden var gemt ved at strække en arm ud og pege med pegefingeren i retning mod den skjulte mad, mens hun kiggede i samme retning. Mens forsøgsleder 1 pegede og kiggede, slap forsøgsleder 2 dyret, mens forsøgsleder 1 fortsatte med at pege og kigge. Hvis dyret valgte den rigtige skål, blev det belønnet. Hvis det valgte forkert blev det vist hvor maden var skjult, men fik ikke godbidden. Hvert dyr fik 18 forsøg.

Både eksperimentel rævene og hundehvalpene fandt den skjulte mad. Ræve hvalpene og hundehvalpene havde lige stor succes med at finde den skjulte mad.

Ti af de 11 eksperimentel ræve blev desuden testet for, om de var i stand til at finde den skjulte føde alene ved hjælp af lugten. Det foregik sådan, at forsøgslederen gemte mad i den ene af de to skåle, men ikke gav tegn om, hvor maden var gemt. Hun kiggede kun direkte på dyret. Samtlige 10 ræve var ude af stand til at finde den gemte mad, når de ikke fik et visuelt tegn fra forsøgslederen.

FORSØG 2

Først blev 17 eksperimentel ræve og 17 kontrol ræve i 3 minutter introduceret for en ny forsøgsleder og for et bord med to identiske stykker legetøj, placeret i hver sin ende af bordet, mens de opholdt sig i deres bur (efter 12 ugers alderen blev alle rævene holdt enkeltvis i tråd bure på 90x75x70 cm) .

Tretten af eksperimentel rævene og 13 af kontrol rævene nærmede sig forsøgslederen indenfor de 3 minutter. Og 17 eksperimentel ræve og 16 kontrol ræve nærmede sig bordet med legetøj indenfor de 3 minutter. Men eksperimentel rævene var hurtigere til at nærme sig, når der var et menneske til stede. Og når  bordet med legetøj var til stede, var eksperimentel rævenes tid for første tilnærmelse kortere end kontrol rævenes.

Derefter blev der udført et forsøg hvor forsøgslederen satte sig bag bordet, som var placeret foran  buret. Forsøgslederen gestikulerede mod og berørte det ene af de to stykker legetøj. Så skubbede forsøgslederen begge stykker legetøj samtidigt indenfor rævens rækkevidde. Hver ræv fik 18 forsøg.

 Eksperimentel rævene rørte det samme stykke legetøj som forsøgslederen havde rørt ved mere end kontrol rævene gjorde.

FORSØG  3

I forsøg 3 indgik 9 eksperimentel ræve og 9 kontrol ræve. Forsøg 3 var næsten identisk med forsøg 2 med undtagelse af at forsøgslederen berørte den ene af de to stykker legetøj med en fjer sat på en pind, hvorefter hun skubbede de to stykker legetøj indenfor rævens rækkevidde. Rævene kunne se forsøgslederen, men ikke pinden med fjeren. Hver ræv fik 4 forsøg.

Ulige forsøg 2 var der ingen forskel i eksperimentel rævenes og kontrol rævenes foretrækkelse for at lege med et stykke legetøj som var blevet berørt af fjeren. Eksperiment rævene foretræk ikke som kontrol rævene gjorde, at røre det samme legetøj som var blevet berørt af fjeren.

FORSØG 4

I forsøg 4 indgik 6 eksperimentel ræve og 6 kontrol ræve. I modsætning til eksperimentel rævene blev kontrol rævene bragt ind i testrummet hver dag i flere uger, så de kunne lege og indgå i samspil med forsøgslederen i 1 til 2 timer. Som i forsøg 1 blev der skjult mad i den ene af to skåle og forsøgslederen pegede og kiggede i hen på den skål hvor maden var  gemt.

Både eksperiment- og kontrol rævene brugte forsøgslederens pegen og kiggen til at finde den gemte mad, men eksperimentel rævene brugte forsøgslederens pegen og kiggen mere end kontrol rævene gjorde.

DISKUSSION

Forskerne mener, at disse fund demonstrerer :

1)      At eksperimentel ræve med næsten ingen erfaring med mennesker (såvel eksperimentel rævene som kontrol rævene blev forud for forsøget kun håndteret af mennesker to gange om måneden, og de så typisk kun en eller anden person kortvarigt, når deres mad- og vandskål blev fyldt dagligt) er lige så dygtige til at bruge tegnene  pege og kigge som domesticerede hunde, når de søger efter føde, der er skjult. Og der er ingen bevis for at denne evne er blevet indlært i løbet af forsøget.

2)      Selvom eksperimentel rævene ikke er mere tilbøjelige end kontrol rævene til at nærme sig en fremmed person eller en ny genstand, nærmer de sig hurtigere fremmede mennesker og nye genstande end kontrol rævene gør.

3)      Selv når der ikke gives mad som forstærkning er eksperimentel rævene spontant mere interesserede i at lege med et stykke legetøj som et menneske for nylig har rørt ved og peget mod end kontrol rævene. Men eksperimentel rævene er ikke mere interesserede end kontrol rævene i at lege med et stykke legetøj, som for nylig er blevet rørt ved af en genstand (en fjer).

4)      Selvom om kontrol rævene er i stand til at bruge menneske kommunikative tegn efter i uger at have været udsat for mennesker, er eksperimentel ræve, som har langt mindre erfaring med mennesker, stædig dygtigere til at bruge de samme kommunikative tegn end kontrol rævene.

Derfor mener forskerne, at dette studiets resultater ikke støtter den hypotese som de fremsatte i 2002 i forsøget med de 7 ulve og de 7 hunde. Nemlig at evnen til at bruge menneskers tegn til finde mad, der er gemt, er et resultat af direkte selektion for denne evne. I stedet for mener de nu, at deres resultater støtter den hypotese, at det er et korreleret bi-produkt af selektion mod angst og aggression over for mennesker.

KILDE:

Brian Hare, Irene Plyusina, Natalie Ignacio, Olesya Schepina, Anna Stepika, Richard Wrangham, Lyudmila Trut (2005):"Social Cognitive Evolution in Captive Foxes Is a Correlated By-Product of Experimental Domestication". Current Biology, vol. 15, side 226-230

www.123hjemmeside.dk/fjeldhund