BRUGER HUNDE OPMÆRKSOMHEDSKAFFENDE SIGNALER MED FORSÆT ?
På hovedsiden "SELVBEVIDSTHED & ToM" henviser jeg til Alexander Horowitz´ studie fra 2002, om hundes brug af opmærksomhedsskaffende signaler, som udgør baggrunden for hendes påstand om, at hunde har rudimentær ToM.
Hanne Hjelmer Jørgensen
ALEXANDER HOROWITZS PH.D. AFHANDLING
Alexandra Horowitz, som er adfærdsforsker på Barnard College i New York City, har skrevet en Ph.D. afhandling med titlen "The behaviors of theory of mind, and a case study of dogs at play". Afhandlingen, som er en diger sag på 294 sider, kan downloades på
www.crl.ucsd.edu/~ahorowit/diss.html
. Den 7. august 2005 præsenterede hun sine resultater på et møde i The Animal Behavior Society. På hendes hjemmeside kan man læse en kort beskrivelse af hendes forskning. Se
www.crl.ucsd.edu/~ahorowitz/publications.html
, "Dog minds and dog play", klik på (draft copy in Word).
DEN EMPIRISKE DEL
Den empiriske del af hendes arbejde omfatter videofilmning af hunde i social leg. Bagefter analyserede hun 39 parvise legedyster ved gentagne gange at afspille dem i slowmotion. Det spørgsmål hun ønskede at belyse var, om hunde forstår vigtigheden af at have andres opmærksomhed, når de kommunikerer.
9 OPMÆRKSOMHEDSSKAFFENDE SIGNALER
Alexandra Horowitz identificerede 9 signaler, som hun betegner opmærksomhedsskaffere : bite, paw, bark, in your face, nose, bump, exaggerated retreat, present and selv-present.
- bite: lave fast mundkontakt, magten er dæmpet.
- paw: placere pote i en andens ansigt eller på kroppen
- bark: gø
- in your face: placere krop eller ansigt tæt på den andens ansigt
- nose: sætte snude og lukket mund hen til den anden
- bump: bruge dele af kroppen til at bumpe ind i den anden
- exaggerated retreat: bevæge sig/springe baglæns, hovedet er vendt mod partneren
- present: vende sig om og placere bagdelen tæt på den andens ansigt
- self-present: nærme sig og anbringe sig selv forlæns en meter fra den anden indenfor dennes synsfelt
Ved afbrydelse af leg, fortsatte legen i 86% af tilfældene, når hundene brugte en af disse 9 opmærksomhedsskaffere. Det var kun i 20% af tilfældene, at legen fortsatte, når hundene brugte en anden adfærd, eller de overhovedet ikke reagerede. Altså mener Alexandra Horowitz, at disse 9 signaler fungerer som opmærksomhedsskaffere.
IKKE ALLE LIGE EFFEKTIVE
Ikke alle opmærksomhedsskaffere er lige effektive, og ikke enhver af dem resulterede i omgående leg. I ét tilfælde gøede en hund to gange, hvilket uden tvivl blev hørt af modtageren, men det inspirerede ikke modtageren til at vende sin opmærksomhed mod afsenderen.
GRAD AF UOPMÆRKSOMHED OG BRUG AF OPMÆRKSOMHEDSSKAFFERE
Der var sammenhæng mellem partnerens grad af uopmærksomhed og brug af opmærksomhedsskaffere. Hundene rettere flere VISUELLE opmærksomhedsskaffere mod hunde, som vendte siden til dem, og de rettere flere TAKTILE opmærksomhedsskaffere mod hunde, som kiggede væk. Og når partneren både var visuelt og socialt ( ikke blot vendte sig væk fra legepartneren men også var distraheret af samspil med en anden hund eller et menneske) blev de mest MAGTFULDE opmærksomhedsskaffere taget i brug.
3 MULIGHEDER
I 40% af tilfældene genoptog modtageren af de opmærksomhedsskaffende signaler øjeblikkeligt legen. De to andre muligheder er : 1) signalafsenderen ventede på en respons- holdt "kigge pause" - eller 2) straks reagerede ved at sende legesignaler, lege, eller udføre en anden opmærksomhedsskaffer. I 30% af tilfældene tog hunden en "kigge pause", og i 30% af tilfældene reagerede de straks.
MISLYKKEDE FORSØG PÅ AT SKAFFE OPMÆRKSOMHED
Når det første forsøg på at skaffe sig en anden hunds opmærksomhed mislykkedes, forsøgte hundene sig i de fleste tilfælde med en alternativ opmærksomhedsskaffer. I nogle tilfælde forsøgte hundene sig med flere opmærksomhedsskaffere, og med nogen gentagelse. Kun i få tilfælde blev de samme opmærksomhedsskaffere brugt gentagne gange.
7 NIVEAUER AF OPMÆRKSOMHED
Alexandra Horowitz arbejder med en opmærksomhedsmodel som har 7 niveauer. Og hun konkluderer, at hundene når op på niveau 6 i opmærksomhed :
1.niveau: Har opmærksomhed. Det er selve evnen til at se.
2. niveau: Starten til at lægge mærke til andres opmærksomhed.
3. niveau: Kæde opmærksomhed sammen med tilvejebringelse af information :først ens eget blik (eller holde blikket tilbage), så andres blik.
4. niveau: Begynde at bruge opmærksomhed og manipulere med opmærksomhed til at ændre graden af opmærksomhed.
5. niveau: Mere avanceret brug af opmærksomhed for at ændre informationstilstande (specielt andres).
6. niveau: Brug af en sådan opmærksomhed (niveau 5) i en bredere sammenhæng.
7. niveau: Evnen til at bruge opmærksomhed på tværs af sammenhæng.
MERE ELLER MINDRE TILSIGTET ELLER FORSÆTLIG KOMMUNIKATION
Alexandra Horowitz arbejder også med en model over tilsigtet eller forsætlig kommunikation. Hun mener ikke, at kommunikationen enten er tilsigtet/forsætlig eller ikke er det. Det er ikke spørgsmål om enten eller, men om kommunikationen er mere eller mindre tilsigtet/forsætlig. Men hvis en kommunikation skal være fuldt tilsigtet eller fuld forsætlig skal følgende kriterier være opfyldt.
CONTENT
Kommunikationen skal være :
- skabt og udsendt af dyret
- mere end én måde at overbringe beskeden på
- variabel i form
CONTEXT
- dirigeret: tilstedeværelsen af publikum er vigtig
- kontekst (sammenhæng) følsom
- variere i forhold til publikums sammensætning og viden
- kun sendes til publikum, som er opmærksomt
- være frivillig, kan holde tilbage
TIMING
- vente på respons
- være efter tur (man skiftes til at tale)
- slutte tilpasset modtagerens tilstand
- sekvenserne er påvirkelige af eller lydhøre overfor vilkårene eller omstændighederne
RESPONSE
- følsom overfor om en respons er ønsket : a)ændre meninger for at opnå en slutning, b) fortsætte indtil den (kommunikationen) tilsyneladende er overbragt
- Tidstro - (en arbejdsform for en computer hvor data behandles og resultaterne præsenteres i takt med virkeligheden)evne til at anvende ny respons.
PRÆSTEKRAVENS ANTIPREDATORADFÆRD
Mange fugle udfører en antipredatoradfærd, hvor de lader som om de har brækket vingen. Præstekraven er en af dem. Alexander Horowitz stiller spørgsmålet, om præstekravens brækket vinge opførsel er fuld tilsigtet eller fuld forsætlig. Og hun bruger kommunikationsmodellen ovenfor til at belyse spørgsmålet. Hun skriver :
Kommunikationen er skabt af fuglen, og udførslen er også noget varieret i form, men det er den eneste aktive metode som en fugl har til at kommunikere en meddelelse om at, at den er skadet og bør foretrækkes som et måltid for et rovdyr frem for hendes unger eller æg. Sendte præstekraven signalet til kun en opmærksom tilskuer (rovdyr) ? Og holdt den øje med om rovdyret fulgte efter eller ikke fulgte efter ? Præstekraver viser opmærksom over for rovdyrs bevægelser og retning. Og de nærmer sig uopmærksomme rovdyr igen. Og udførslen af brækket vinge komedien udføres kun, når der er publikum til stede. Og præstekraver er i stand til at skelne ufarlige rovdyr fra farlige rovdyr. Men præstekraver har kun dette ene trick i deres repertoire, og de ændrer ikke formen af udførslen. Selvom der er nogle oplysninger om præstekravers udførsel af brækket vinge som mangler, konkluderer Alexander Horowitz, at præstekravers brækket vinge adfærd ikke er fleksibel nok til at kunne betegnes fuldt tilsigtet eller fuldt forsætlig.
KONKLUSION
På samme måde analyserede hun hundenes brug af opmærksomhedsskaffende signaler . Hendes konklusion er, at hundenes adfærd synes at være mere tilsigtet eller forsætlig end ikke-tilsigtet eller ikke-forsætlig. Når hundene signalerede opfordring til leg var det næsten udelukkende til tilstedeværende, publikum, som var opmærksomt. Og hundene viste nogen følsomhed over for rækkefølgen af kommunikation og over for tilbagemelding fra modtageren. Når de ikke fik opmærksomhed, bevægede de sig for at få opmærksomhed, og de fastholdt og modificerede deres hensigt til at gøre det. I deres brug af opmærksomhedsskaffere skelnede hundene mellem deres publikums grad af opmærksomhed eller uopmærksomhed. Alexander Horowitz beskriver denne brug af opmærksomhed i kommunikationens tjeneste som en forståelse af, at der er noget, som bringer andres adfærd i stand, og dette noget er opmærksomhed. Dette er rudimentær ToM.
Alexander Horowitz understreger dog at hendes arbejde kun er illustrativt og udforskende. Det er ikke konklusivt.
www.123hjemmeside.dk/fjeldhund