På hovedsiden "SELVBEVIDSTHED & ToM" omtaler jeg false belief test som en metode til at teste for Theory of Mind (ToM) hos børn. Der er udviklet false belief tests tilpasset menneskeaber, og der er udførtt nogle få false belief tests på chimpanser og oranmgutanger. En af disse test er udviklet af Gomez & Teixidor, som testede en voksen orangutang. Det er denne test, som danner grundlaget for Topáls (et al.) test af én hund i 2006.
Hanne Hjelmer Jørgensen
FALSE BELIEF TEST AF EN ORANGUTANG
False belief tests, som er udviklet til børn – Maxi testen og Sally-Ann testen - kan ikke bruges til dyr, som jo ikke kan give et mundtligt svar. De false belief test, som man har udsat chimpanser og orangutanger for, er derfor non-verbale tests. En af disse tests blev – ifølge Topál et al. (2006) - udviklet af Gomez & Teixidor, som testede en voksen orangutang, Dona, for hendes evne til at forstå sin menneske partners viden/uvidenhed i en samarbejdende, kommunikativ situation.
Forsøgsopstillingen bestod af to store kasser, som var låst ved hjælp af hængelås, og som blev placeret foran Donas bur. En person – Gemmeren (the Baiter)- kom ind og tog nøglerne til hængelåsene, fra en lille kasse og åbnede en af de store kasser og gemte mad i den. Derefter lagde han nøglerne tilbage i den lille kasse og forlod rummet. Dona kunne kun få maden ved hjælp fra en anden person – Giveren (the Giver)- som trådte ind i rummet og satte sig foran de to store kasser . Hvis Dona pegede med udstrakt arm på en af de to kasser, tog Giveren nøglerne og åbnede den kasse, som Dona havde peget på ,og gav Dona maden, hvis det var den kasse, maden var blevet anbragt i. Denne forudgående træning blev efterfulgt af to typer af tests ( test trials og control trials). I testforsøget (the test trial) lagde Gemmeren ikke nøglerne tilbage i den lille kasse efter at have låst den store kasse, hvor han havde lagt mad i, men gemte nøglerne et andet sted i rummet og forlod så rummet. Giveren var ikke til stede imens. Mens det i kontrolforsøget var Giveren selv, som flyttede nøglerne.
TOPÁLS (ET AL.) FORSØGSOPSTILLING
I 2006 udførte Topál et al. en false belief test af en kastreret belgisk hyrdehund, Philip, på 3 år, som var blevet trænet til servicehund i ½ år, da han var 1 1/2 år gammel. Deres test var baseret på Gomez´ & Teixidors false belief test af Dona. Topáls (et al.) forsøgsopstilling bestod af 3 kasser, som kunne låses ved hjælp af en nøgle og hvori Philips foretrukne legetøj, en tennisbold, kunne gemmes. Der deltog 2 personer i forsøget :
- Gemmeren, som gemte tennisbolden i en af de 3 kasser.
- Giveren, som var Philips handicappede ejer, og som hjalp Philip med at få fat i bolden.
Forsøget bestod af 2 dele :
1) Forudgående træning
2)
Tre testsituationer
DEN FORUDGÅENDE TRÆNING
I den forudgående træning kommer Gemmeren ind i rummet med en tennisbold i hånden og tiltrækker sig Philips opmærksomhed. Så går han hen til det bord, som nøglen til de 3 kasser opbevares på, og tager nøglen. Så går han hen til den ene af de 3 kasser og åbner kassen med nøglen og putter tennisbolden ned i kassen. Så låser han kassen og går hen og lægger nøglen tilbage på bordet og forlader rummet.
Herefter kommer Giveren ind i rummet og kigger på kasserne og venter på at Philip nærmer sig en af kasserne og berører den med snuden. Når Philip har berørt en af kasserne med snuden, går Giveren hen til bordet, tager nøglen og åbner kassen. Og hvis Philip har berørt kassen hvori bolden befinder sig, får han bolden til en kort leg. Til sidst låser Giveren kassen og lægger nøglen tilbage på bordet og forlader rummet.
KONTROL TEST
Den første testsituation er en kontrol test. Den er magen til den forudgående træning.
SKJULT NØGLE TEST
Den anden testsituation betegnes Skjult nøgle. Den er magen til kontroltesten med undtagelse af, at når gemmeren har låst bolden inde i en kasse, så lægger han ikke nøglen tilbage på bordet, men gemmer den et eller andet sted i rummet. Giveren ved hverken hvor nøglen er gemt eller i hvilken af de 3 kasser bolden er gemt.
Giveren nærmer sig bordet og kigger efter nøglen i 5 sekunder. Så vender han sig mod Philip, og hvis Philip - ved at nærme sig, snuse, berøre med snuden eller stirre - antyder et bestemt sted i rummet, går Giveren derhen. Hvis Giveren finder nøglen, tager han den og åbner den kasse, som Philip har udpeget.
FORFLYTTET NØGLE TEST
Den tredje testsituation betegnes forflyttet nøgle. Her kommer både Gemmeren og Giveren ind i rummet. Gemmeren tager nøglen fra bordet og viser den til Philip, hvorefter han gemmer nøglen et andet sted i rummet. Giveren overværer handlingen. Så forlader både Gemmerenog Giveren rummet. Efter nogle sekunder kommer Gemmeren tilbage i rummet med en bold i hånden og tiltrækker sig Philips opmærksdomhed, og går så hen til nøglen. Herefter går han hen til den ene af de 3 kasser og åbner den med nøglen og putter bolden i kassen. Efter at have låst kassen med nøglen, lægger han nøglen tilbage, hvor han har taget den og forlader rummet. Herfra er resten af testsituationen magen til kontrol testen.
Giveren går hen til det sted, hvor han sammen med Gemmeren har anbragt nøglen, og åbner den kasse, som Philip har valgt.
RESULTATET AF DEN FORUDGÅENDE TRÆNING
Resultatet af den forudgående træning var, at Philip viste Giveren kassen med bolden ved at berøre kassen med snuden indenfor 1 minut , og i 88% af forsøgene valgte Philip den rigtige kasse.
RESULTATET AF TESTSITUATIONERNE
I både kontroltesten og i forflyttet nøgle testen fik Philip i gennemsnit indenfor 20 sekunder bolden i 8 ud af i alt 8 forsøg. I skjult nøgletesten fandt Philip bolden i 6 ud af i alt 8 forsøg.
I kontroltesten tog Philip nøglen fra bordet i første og andet forsøg og gav den til Giveren, før Philip nærmede sig og berørte den kasse, som bolden var i.
I forflyttet nøgle testen tog Philip kun nøglen 1 gang ud af i alt 8 forsøg, før han nærmede sig og med snuden berørte den kasse hvor bolden var i. Det var i andet forsøg. I 6 ud af i alt 8 forsøg informerede Philip Giveren om nøglens placering.
SAMMENFATNING
I deres diskussion skriver Topál et al. sammenfattende , at Philips optræden viser, at han var i stand til at udvikle handlinger, som passede til situationen med et vidende/uvidende (om bolden og nøglens placering) menneskes tilstedeværelse. De tilføjer dog, at selvom in situ læring/situeret læring (læring på stedet, i den konkrete og virkelige arbejdssituation) kan have bidraget til Philips optræden, så antyder den hurtige tilpasning til den sociale situation lige fra starten, at Philip allerede besad de meste af de nødvendige sociale evner, inden han blev udsat for forsøget. Det kunne dog forklares med, at Philip har været massivt udsat for sådanne sociale situationer i løbet af sit liv som servicehund. Dog der kan være nogle bestemte evner, som har rod i hundes generelle adaptationsproces (hundens/Canis lupus familiaris evolutionære tilpasning(-sproces) til sine omgivelser) , og som har nemmet/lettet Philips optræden . Så Topáls (et al.) udgangsreplik er, at det er nødvendigt med yderligere forsøg med et stort antal hunde, for at afklare virkningen af læring og bidraget af evner, som er specifikke for hunde.
KILDE:
Topál, J. et al. (2006):"Mindreading in a dog : an sadaptation of a primate "mental attribution" study". International Journal of Pchology and Psychological Therapy, vol 6, no. 3, side 365-379
www.123hjemmeside.dk/fjeldhund