Mit navn er Hanne Hjelmer Jørgensen. Født 1953. 1984 blev jeg færdiguddannet som biolog. Titlen på min specialerapport var "Grønlandsk slædehund og ulv- et sammenlignende adfærdsstudie". I 2001 udkom min bog "Hund eller ulv?- om ulves og hundes velfærd, adfærd og økologi" på forlaget Net-Bog-Klubben (
www.net-bog-klubben
) som print on demand. Forlaget har længe ikke kunnet printe bøger ud. Morten Nillsson har heldigvis været så hjælpsom at lægge manuskriptet til min bog (ikke den konverterede bogudgave) ud på
http://www.forbrugerportalen.dk/files/hundellerulv.pdf
hvorfra man gratis kan downloade det.
Min bog belyser spørgsmålet : "Hvad er hundens naturlige adfærd ?" udfra klassiske etologiske studier af ulve og hunde i deres naturlige omgivelser/miljø. Der er imidlertid en udbygning på den klassiske etologi som hedder kognitiv etologi, som kort sagt er studiet af dyrs psyke/sind (minds).
Den kognitiv etologis oprindelse går tilbage til Charles Darwin og nogle af hans samtidige, som var interesserede i mental (emotionel og kognitiv) kontinuitet mellem mennesker og andre dyr som en del af deres argument for en evolution ud fra en fælles stamform . Se undersiden "Mental kontinuitet".
Den moderne kognitive etologi begyndte med udgivelsen af Donald R. Griffins bog "The Question of Animal Awarenes:Evolutionary Continuity of Mental Experience ", som første gang udkom i 1976. Griffins hovedinteresse var at lære mere om dyrs bevidsthed, og om hvordan denne varierer hos forskellige organismer. Han ønskede også at komme til enighed om det vanskelige spørgsmål :"Hvordan er det at være et bestemt dyr?".
De kognitive etologer begrænser sig dog ikke til at studere dyrs bevidsthed. De studerer mange andre aspekter af kognition hos dyr samt dyrs emotionelle liv.
Det første kognitive etologiske projekt som inddrog canider (medlemmer af hundefamilien) blev offentliggjort i 1980 (1). Men det egentlige gennembrug for kognitive etologiske studier af hunde kom først i 1998 i form af to af hinanden uafhængige projekter om hunde-menneske kommunikation (2,3).
På verdensplan er der for nuværende (2010) mindst 7 universiteter, som har laboratorier beregnet til kognitive studier af hunde. Det første af slagsen blev oprettet i 1994 på Universitetet Eötvös Loránd i Budapest i Ungarn. Det hedder Family Dog Project(
http://familydogproject.elte.hu
) .I 2009 etablerede Harvard University sit Canine Cognition Lab (
www.wjh.harvard.edu/~mnkylab/doglab.html
). Det var også i 2009, at Brian Hare oprettede Duke Canine Cognition Center på Duke University i Durham I North Carolina (
http://evolutionaryanthropology.duke.edu/dogs
). I USA er der desuden Canine Cognition &Behaviourpå University of Florida (
www.caninecognition.com
) . Og Dog Cognition Lab har til huse på University of Columbia (
http://columbia.edu/~ah2240
) . På University of Wien er der Clever Dog Lab (
http://cogbio.univie.ac.at/labs/clever-dog-lab/
). Og i Leipzig i Tyskland er der Dog Studies på Max PlanckInstitute for Evolutionary Anthropoly (
www.eva.mpg.de/psycho/dogs/dogs_research.html
).
Ingen af disse 7 "hundelaboratorier" har hunde opstaldet. De følger alle sammen det ungarnske Family Dog Projects model med at bruge almindelige familiehunde som "forsøgsdyr". Og de eksperimenter, man udfører med hundene - enten i laboratorierne eller hjemme hos hundeejerne - er alle sammen ikke-invasive (uden på huden). Som Canine Cognition Lab skriver på deres hjemmeside, så ønsker man, at eksperimenterne skal være sjove for hunden, og oplysende for hundens ejer.
Desværre udføres de fleste af de kognitive studier af hunde som (laboratorie) eksperimenter. Alexandra Horowitz, som er professor på Dog Cognition Lab på Columbia University, og i øvrigt er ven med Marc Bekoff, kommenterer i sin bog "Inside of a Dog" laboratorie eksperimenterne. På side 196 skriver hun, at hundes naturlige adfærd i deres naturlige omgivelser er en bedre indikation (på Theory of Mind) end eksperimenter, som risikerer at blive et fremmed sceneri for hunden med mennesker, som dukker op med poser over hovedet, og forsøg der varer endeløst ved. Hundes mest repræsentative adfærd vil dukke op, når de har at gøre med andre hunde eller med mennesker. Hvis det hjælper en hund socialt at tænke over hvad andre hunde tænker, så må evnen for det være evolveret, og den må være synlig i sociale samspil (min oversættelse). Marc Bekoff (4), som er kognitiv etolog, mener, at laboratorie studier er vigtige for at lære om hunde kognition, men vi er også nødt til at rette opmærksomheden på, hvad hunde gør, når de er frie til at løbe omkring med deres hundevenner, og hvordan hunde deler information om, hvad de ved, ønsker og føler. Marc Bekoff kommer med denne kommentar efter at have henvist til at forskning - udført i forskellige laboratorier - er kommet til den konklusion, at hunde "samarbejdermed mennesker, men ikke med andre hunde". Og det stemmer ikke med det, han selv har set i hundeparker, og andre steder hvor hunde løber frit - og samarbejde er den egentlige årsag til, at hunde og andre dyr er i stand til at lege sammen.
Jeg mener også, at jeg har set hunde samarbejde med hunde. Det var om jagt. For eksempel gravede Disko i musehuller, mens Enni stod i "baghold" ved "nødudgangen" og snuppede musene, når de flygtede ud af "bagdøren. Og m.h.t. harejagt, så var det Enni og Naja, som var lette og hurtige, som løb efter harerne, mens de tungere og langsommere hanhunde (Disko, Hannibal & Pavia) lagde sig i "baghold". David Mech har ligeledes set polarulve fange sneharer på den måde, at forældreulvene lagde sig i baghold, mens deres et år gamle unger jagede harerne (5). Ulve- og hovdyrbiologer er dog ikke enige om, hvorvidt ulve bruger den jagtstrategi, at en eller flere ulve jager byttedyret hen mod en eller flere ulve, som ligger i baghold. Nitten biologer blev spurgt, om de tror, at ulve bruger denne strategi konsekvent eller med fortsæt. Otte svarede ja, 10 svarede nej, og 1 svarede måske(6).
Det er bemærkelsesværdigt, at hunden "pludselig" er blevet så populær som forskningsobjekt. Tidligere blev hunden, som Marc Bekoff (7) udtrykker det, ikke regnet for at være et rigtigt dyr. Hunden blev betragtet som et kunstprodukt (fordi den er et domesticeret dyr) og derfor ikke værd at studere (8). Da Marc Bekoff i 1970erne begyndte at studere hundes leg, sagde mange af hans kolleger :"Hvorfor studerer du ikke rigtige dyr ? (9). Men nu (2010) er hunden "pludselig" dyret i den evolutionære cognitive forskning.
Flere af forskerne (f.eks. Miklósi og Call) på "hundelaboratorierne" mener, at hunde kan lære os mere om evolutionen af nogle dele af vores sociale sind/psyke (mind) end vores nærmeste beslægtede, chimpansen, kan (10). Canine Cognition Lab skriver på sin hjemmeside, at de er interesserede i at lære mere om hundens følelser og tanker, både fordi hunde ifølge deres natur er spændende, og fordi hunde kan studeres for bedre at forstå menneskers sind/psyke (mind). Brian Hare fra Duke Canine Cognition Center har mistanke til, at det selektionstryk, som vendte mistænksomme ulve til udadvendte hunde, var magen til det selektionstryk, som vendte krigeriske aber til samarbejdende mennesker. Carl Zimmer (11) citerer Brian Hare for at udtale:"Mennesker er unikke, men hvordan blev unikheden evolveret ? Det er her hunde er vigtige". På Duke Canine Cognition Centers hjemmeside, oplyser Brian Hare dog også, at centret håber at forstå mere om domestikationens virkning på hundes kognition, med det formål at forstå, hvordan vi kan hjælpe hunde med at blive mere effektive companion animals (f.eks. for handicappede, opsnuse stoffer osv.). Carl Zimmer (12) skriver , at denne forskning også fører til mere effektive måder at træne almindelige hunde - eller mere vigtigt arbejdende hunde så som bombehunde og blindeførerhunde.
Siden gennembrudet af de kognitive studier af hunde i 1998 er antallet af studier øget kraftigt. Alene Family Dog Projektet i Ungarn har udført 83 studier fra 1997 til 2009, hvis resultater er offentliggjort i lige så mange videnskabelige artikler. I 2008 blev den første Dog cognitionconferance afholdt i Ungarn med Family Dog Project som vært. Den anden konference er planlagt til at blive afholdt i juli 2010 på Clever Dog Lab i Wien. I 2007 udgav Oxford University Press bogen "Dog behaviour, evolution, and cognition", som er skrevet af Ádám Miklósis fra Family Dog Project . Og i 2009 udkom Alexandra Horowitz´ bog "Inside of a Dog – What Dogs See, Smell, and Know", på forlaget Scribner.
Før oprydningen på min hjemmeside hed min hjemmeside "Viden om hunden" og emnerne for mine artikler/indlæg spændte meget bredt ; lige fra kamphunde til råfodring. Efter oprydningen er titlen på min hjemmeside " Hundens emotionelle og kognitive liv" , og mine artikler/indlæg begrænser sig til at belyse spørgsmål om hundens emotionelle og kognitive liv udfra kognitive etologiske studier af hunde. Hvor min bog belyser spørgsmålet om, hvad der er hundens naturlige adfærd, belyser min hjemmeside spørgsmålet om, hvordan er det at være en hund.
Kilder :
1. Frank, H. (1980):" Evolution of canine information processing under conditions of natural and artificial selection". Z. Tierpsychol. 59, 389-3999
2. Hare, B. et al. (1998):"Communication of food location between human and dog (Canis familiaris)". Evolution of Communication 2, 137-159
3. Miklosi, A. et al. (1998):"Use of experimenter-given cues in dogs". Anim. Cogn. 1, 113-121
4) Marc Bekoff(2009):"Going To The Dogs Is A Good Idea : It´s Not A Dog Eat Dog World".Psychology Today , 3. September 2009 (http://www.psyhologytoday.com )
5) L. David Mech (1995):"Summer movement and behavior of an arctic wolf, Canis lupus, pack without pups". Can. Field Nat. 109, side473-75
6) Rolf O. Peterson & Paolo Giucci (2003):"The Wolf as a Carnivore". Kapitel 4 I "Wolves – Behavior, Ecology, and Conservation". Redigeret af L. David Mech & Luigi Boitani. The University of Chicago Press.
7) Marc Bekoff(2009):"Going To The Dogs Is A Good Idea : It´s Not A Dog Eat Dog World".Psychology Today , 3. September 2009 (http://www.psyhologytoday.com )
8) Virgina Morell(2009):"Going to the Dogs". Science, vol.325, 28. august 2009, side 1062-1065 (
www.sciencemag.org
)
9) Virgina Morell(2009):"Going to the Dogs". Science, vol.325, 28. august 2009, side 1062-1065 (
www.sciencemag.org
)
10) Virgina Morell(2009):"Going to the Dogs". Science, vol.325, 28. august 2009, side 1062-1065 (
www.sciencemag.org
)
11) Carl Zimmer (2009):"The Secrets Inside Your Dog´s Mind". TIME, monday, sep. 21, 2009
12) Carl Zimmer (2009):"The Secrets Inside Your Dog´s Mind". TIME, monday, sep. 21, 2009
www.123hjemmeside.dk/fjeldhund