ADFÆRDS- OG HJERNELATERALISERING

ADFÆRDS- OG HJERNELATERALISERING

Lateraliseret adfærd og lateraliserede hjerner er ikke nyopfindelser, i den artshistoriske udvikling, som er forbeholdt mennesket. Lateraliserede hjerner synes at være et grundlæggende træk for hvirveldyrhjerner. Men hvad er resultaterne af forskning i lateraliseret adfærd og lateraliseret hjerne hos hunden ?

Hanne Hjelmer Jørgensen

LATERALISERING

Slår man ordene ”lateralitet, lateralisering” op i Gads Psykologileksikon, står der :”se hemisfærespecialisering”, som omtrent er synonym med termerne ”cerebral lateralitet” og ”lateralisering”. At menneskets hjerne er lateraliseret betyder, at selvom de to hjernehalvdele er lige og symmetriske, så er der funktionsforskellemellem dem. Venstre hjernehalvdel er specialiseret for sprogfunktioner, og højre hjernehalvdel er specialiseret for visuelt-rumlige funktioner.

Når man taler om lateraliserig i neuropsykologisk betydning er det underforstået, at det er hjernen, der er lateraliseret (hjerne lateralisering/lateraliseret hjerne), men man taler også om lateraliseret adfærd, som betyder at foretrække at bruge den ene side af kroppen frem for den anden. At foretrække at bruge den ene hånd frem for den anden hedder på engelsk ”handedness”, som på dansk hedder ”håndethed” eller mere mundret ”hånddominans”.

 Ifølge Gads Psykologileksikon (opslagsordet ”hånddominans og hemisfærespecialisering”) er ca. 90% af alle voksne mennesker højrehåndede. De resterende 10% er enten venstrehåndede eller ambidextre (= bruger begge hænder lige godt)

VENSTRE HJERNEHALVDEL, TALE OG SPROG

Det var den franske neurokirurg Paul Broca, som i midten af 1800 tallet identificerede et bestemt område i den venstre hjernehalvdel, som spiller hovedrollen, når vi taler.  Kort efter identificerede den tyske neurolog Carl Wernicke et andet område også i den venstre hjernehalvdel, som hovedsagelig angår sprogforståelse (1).

Paul Broca foreslog, at en persons hånddominans er det modsatte af den specialiserede hjernehalvdel, sådan at en højrehåndet person sandsynligvis har venstre hjernehalvdel specialiseret for sprog (1). Det er derfra, det kommer, at man forbinder menneskers højrehåndethed med venstre hjernehalvdels specialisering for sprog. Dog synes hovedparten af venstrehåndede også at have den venstre hjernehalvdel specialiseret for sprog(1). Og ifølge Anders Gade, som er forfatter til opslagsordet ”hånddominans og hemisfærespecialisering” i Gads Psykologileksikon, så har de 10%, som ikke er højrehåndede, sproget lokaliseret omtrent lige hyppigt i venstre og højre hjernehalvdel. Hvorefter Anders Gade konkluderer, at man ud fra hånddominans ikke kan udlede noget om de andre (tale og sprog) funktioners lokalisering i højre eller venstre hjernehalvdel.

HJERNELATERALISERING UDEN HÅNDDOMINANS

 Desuden kan en hjerne være lateraliseret uden at lateraliseringen viser sig som hånddominans, hvilket Lesley J. Rogers (2) konkluderer på fundet af hjernespecialisering hos rotter, som ikke var forbundet med potedominans. Til trods herfor fokuserede de første forsøg på at undersøge, om der er andre dyr end mennesker, som har lateraliserede hjerner, på at måle hånddominans hos primater.

HÅNDDOMINANS HOS PRIMATER

 Lesley J. Rogers (2) oplysrer, at MacNeilage og kolleger i 1987 gennemgik resultaterne af forskningen i hånddominans hos primater. De konkluderede, at der er bevis for hånddominans, og at den er artstypisk. Ydermere så var det højre hånd og arm, der blev foretrukket til at støtte kroppen med, mens venstre hånd langede ud efter og greb insekter. MacNeilage og kolleger opstillede en hypotese, som er kendt som the Postural Origins Theory, og som betyder, at det var ændringer i kropsstillingen, som var medvirkende til oprindelsen til den hjerneasymmetri, som findes hos mennesket: Da den oprejste kropsstilling blev taget i brug, blev den højre hånd fritaget fra at støtte kroppen, og blev nu brugt til at udføre finmanipulation af genstande. Og som den artshistoriske udvikling forsatte, blev højre hånd taget i brug til at bruge værktøj. Lesley J. Rogers mener, at det at chimpanser foretrækker at bruge højre hånd, når de bruger redskaber, og når de kaster, understøtter hypotesen.

LATERALISERING HOS IKKE-PRIMATER

Men i løbet af 1970´erne og 1980´erne kom der beviser for lateralisering hos arter som ikke er primater, og i disse tilfælde havde lateraliseringen intet at gøre med hånddominans, men med forskelle i hjernehalvdele hvad angår sansebearbejdning og/eller kontrol af bevægelser(2).

HÅNDDOMINANS HOS IKKE-PRIMATER

 Derudover har man fundet potedominans hos nogle arter, som ikke er primater (tudser, papegøjer og rotter). Lesley J. Rogers (2) nævner, at tudser foretrækker at bruge højre pote til at fjerne genstande fra deres hoved og til at skubbe fra med for at rette på kropsstillingen. Og hun nævner at papegøjer viser foretrukken brug af en fod til at holde mad, og at det hos de fleste papegøjearter er den venstre fod, der foretrækkes. Desuden nævner hun, at man hos nogen stammer af laboratorierotter har fundet foretrukken brug af en fod. Hun mener, at eksemplerne på hånddominans hos tudser, papegøjer samt rotter tilsammen med de øvrige eksempler hun fremlægger, viser, at artstypisk hånddominans er til stede hos nogle primater og nogle ikke-primater. Og selv foretrækkelse af at bruge højre hånd er ikke forbeholdt mennesker.

HJERNELATERALISERING BLEV EVOLVERET FØR LEMMEDOMINANS

Lesey J. Rohgers(2) mener også, at hjerne lateralisering blev artshistorisk udviklet før foretrukken brug af lemmer blev artshistorisk udviklet. De beviser, hun nævner, og som hun mener understøtter dette, er for det første, at der er dyr, som er lateraliseret, og som ikke har lemmer (fisk, haletudser). Hun nævner at fisk viser øjenpræference, og at de foretrækker at fange bytte på deres højre side. Og hun nævner, at haletudser fortrækker at se artsfæller med venstre øje, samt at de viser lateraliseret flugtrespons. For det andet henviser hun til beviser for lateralisering hos ikke-hvirveldyr (edderkppper, bananfluer og bier). Hun nævner, at edderkopper viser lateraliseret angrebsadfærd, og at bananfluer, som har en asymmetrisk struktur i centralnervesystemet har en overlegen evne for langtidshukommelse sammenlignet med bananfluer som ikke har denne struktur. Desuden nævner hun, at bier bruger det højre følehorn til at lære forbindelsen mellem en duft og en madbelønning, og at de bruger det venstre følehorn til at genkalde langtidshukommelsen af denne forbindelse.

LATERALISERING ER IKKE EN NYOPFINDELSE

Lateraliseret adfærd inklusiv håndominans og lateraliserede hjerner er altså ikke nyopfindelser, i den artshistoriske udvikling, som er forbeholdt mennesket. Fugle, fisk, amfibier, krybdyr og pattedyr udviser lateraliseret adfærd og/eller hjerneleteralisering, hvilket antyder, at hjernelateralisering er en grundlæggende karakteristisk træk ved alle hvirveldyrhjerner (3). Måske gælder det også for ikke-hvirveldyrs relativt simple nervesystem. Men hvad er resultaterne af forskning i lateraliseret adfærd og lateraliseret hjerne hos hunden ?

BRUGER HUNDE FORSKELLIGE HJERNEHALVDELE TIL BEARBEJDNING AF LYDSTIMULI ?

Marcello Siniscalchi og kolleger (3) har undersøgt, om hunde bruger forskellige hjernehalvdele til at bearbejde forskellige lydstimuli. De afspillede båndoptagelser   henholdsvis af tordenvejr og af artsfællers gøen for hunde, mens hundene åd tørfoder fra en skål. Den afspillede hundegøen var blevet optaget i følgende 3 situationer:

1)    Når en fremmed banker på hoveddøren

2)    Når hunden er lukket væk fra ejeren i et rum for sig selv

3)    Når 2 hunde eller et menneske og en hund leger sammen.

De antog, at hvis hunden under afspilningen af de 3 slags hundegøen samt lyden af tordenvejr drejer hovedet til højre, så bliver lyden bearbejdet primært af den venstre hjernehalvdel, og omvendt hvis hunden drejer hovedet til venstre side. Derfor filmede man hundenes hoveddrejnings respons med et digitalt videokamera under afspilningen af lydoptagelserne.

Resultatet var, at hundene drejede hovedet til højre side (venstre hjernehalvdel) i respons på de 3 forskellige typer hundegøen, men de drejede hovedet til venstre side (højre hjernehalvdel) i respons på lyden af tordenvejr. Hundene bearbejdede altså de artstypiske lydytringer (her de 3 typer af gøen) ved brug af venstre hjernehalvdel, og lyden af tordenvejr ved brug af højre hjernehalvdel. Marcello Siniscalchi og kolleger (3) oplyser, at det stemmer overens med, hvad der tidligere er blevet rapporteret om højre- og venstre hjernehalvdels specialiseringer. Den højre hjernehalvdel bruges til bearbejdning af lydytringer, når de udløser intens emotion inklusiv frygt. Højre hjernehalvdel er også mere aktiv i bearbejdning af lyde som falder udenfor det artstypiske repertoire.

Desuden udførte Marcello Siniscalchi og kolleger en potedominans test. Den blev udført på den måde, at hundene fik en Kong! fyldt med kød og tørfoder, og mens hundene åd indholdet, noterede man om hundene brugte venstre eller højre forpote eller begge poter samtidigt til at holde på Kong!´en. Resultatet var, at 6 ud af de i alt 14 hunde var venstrepotede, 5 var højrepotede og 3 brugte begge poter samtidigt.

De fandt ingen forbindelse mellem potedominans og lateralitet i hoveddrejningsrespons. Asymmetrisk sansning af lyde er altså ikke forbundet med potedominans.

POTEDOMINANS OG LYDFOBI

Derimod er der statistisk sammenhæng mellem fravær af potedominans og lydfobi. Nick Branson og L.J. Rogers (4) målte potedominans hos  48 hunde og afspillede lydoptagelser af tordenvejr og fyrværkeri for hundene. Resultatet var, at hunde uden potedominans var mere reaktive ( reaktivitet=reagere på stimuli) overfor lydoptagelserne af tordenvejr og fyrværkeri, end de hunde som udviste enten venstre- eller højre potedominans.  Nick Branson og L.J. Rogers skriver, at intens reaktivitet derfor er forbundet med en svagere styrke af hjernelateralisering. Og de gør opmærksom på ligheder mellem deres fund og den svage hånddominans, som er påvist hos mennesker, som lider af ekstreme grader af angst.

KØNSFORSKELLE I POTEDOMIMANS

Der er to studier fra henholdsvis 2003 (Wells, D.L.) og 2004 (6), som begge fandt en tendens til, at hanhunde er venstrepotede og hunhunde er højrepotede. I 2006 undersøgte Fay Poyser og kolleger (5) om der er udbredte kønsforskelle i potedominans hos hunde. De ville undersøge det ved at gentage de tests, som blev brugt i studierne fra 2003 og 2004.  I det ene af disse to studier testede man for potedominans ved at give hunde til opgave at fjerne en godbid fra en dåse samt at fjerne et tæppe lagt over hundens hoved. Da Poyser og kolleger forsøgte at gentage disse tests på deres hunde, som var 29 uønskede hunde på et internat, opnåede de det resultat, at ingen af hundene brugte deres poter til at fjerne godbidden med. Desuden bakkede hundene ud under tæppet, frem for at bruge deres poter til at fjerne det fra hovedet. Derfor udviklede de 2 nye tests for potedominans, som de brugte sammen en test, som tidligere var blevet brugt. De 3 tests de brugte var følgende:

1)    Hunden fik en tyggepind, og man observerede dens potekontakt med tyggepinden. Den pote, som holdt tyggepinden nede blev betegnet den ”dominerende pote”, og hvis begge poter blev brugt til at holde tyggepinden, men ingen af dem blev holdt over den anden, blev det betegnet ”begge poter”.

2)    Et ca. 2 kvadrat cm. stykke tape blev sat på hundens snude. Den første pote som hunden løftede for at prøve at fjerne tapen blev noteret.

3)    Hunden fik en aktivitetsbold fyldt med godbidder, og man noterede hvilken pote hunden brugte i dens første og efterfølgende 19 berøringer af bolden.

Resultatet var, at der var en tendens til at hanhundene foretrak at bruge deres venstre pote i starten, når de blev præsenteret for aktivitetsbolden. Det stemmer med tidligere rapporter om, at hanhunde viser venstrepotedominans. Men denne tendens blev svagere ved gentagne præsentationer af aktivitetsbolden. Og de fandt ikke kønsforskelle i lateraliseret adfærd. Til trods herfor konkluderer de, at det faktum, at de fandt bevis, som understøtter adfærdslateralisering, og at der var kønsforskelle i samme retning som i studierne fra 2003 og 2004, antyder at hunde viser tendens til lateralisering.

POTEDOMINANS OG UDFØRSEL AF EN OPGAVE

I juli 2005 præsenterede Catholijn Jonker resultatet af sine og fire kollegers studie af sammenhængen mellem potedominans og udførsel af en opgave ( lagt ud på www.mmi.tudelft.nl/dog-cognition/alphen.pdf ) . Den opgave som hundene skulle udføre var at finde en godbid placeret under den ene af 3 beholdere opstillet på en række.  Efter at godbidden er blevet skjult under en af beholderne, mens hunden havde bind for øjnene, fjernede man bindet for øjnene og fik hunden til at sidde. Og så fik hunden besked på at søge. Det blev noteret hvilken pote hunden løftede først, når den tog det første skridt (= first-step test), og det blev sammenholdt med graden af den succes, hunden havde med at finde godbidden.

Resultatet var, at de hunde, som løftede venstre pote først, generelt løste opgaven bedre end de hunde, som løftede den højre pote først.

POTEDOMINANS OG IMMUNFUNKTION

A.Quaranta og kolleger (6) gav 80 hunde til opgave at fjerne et stykke papir fra snuden. Hanhundene foretrak at bruge deres venstre pote til at fjerne papiret, og hunhundene foretrak at bruge deres højre pote. Herefter undersøgte de forholdet mellem potedominans og immunfunktion ved at undersøge antallet af hvide blodceller hos 6 venstrepotede hunde, 6 højrepotede hunde og 6 ambidextre hunde. Resultatet var, at procentdelen af lymfocytter var højere hos venstrepotede end hos højrepotese og ambidextre hunde, mens procentdelen af granulocytter var lavere hos venstrepotede hunde end hos højrepotede og ambidextre hunde. Desuden var det samlede antal af lymfocytter højere hos venstrepotede hunde end hos højrepotede og ambidextre hunde, mens antallet af y-globuliner  var lavere hos venstrepotede hunde end hos højrepotede og ambidextre hunde.  A.Quaranta og kolleger skriver, at disse fund udgør det første bevis for, at hjerne asymmetri ændrer hundes immun respons.

MINE KOMMENTARER

Disse studier af lateralisering hos hunden kalder på mindst 2 kommentarer. For det første en kommentar til definitionen af hånddominans, og til hvordan man tester for hånd-/potedominans. For det andet en kommentar til sammenhængen mellem fravær af potedominans og lydfobi, potedominans og udførsel af en opgave samt potedominans og immunfunktion.

Definition af hånddominans

Videnskabsfolks definition af hånddominans er baseret på forskellige teoretiske antagelser. Nogen definerer hånddominans som den hånd som hurtigst eller mest præcist udfører en håndtest, mens andre definerer det som den hånd man foretrækker at bruge uanset opgave. Nogen mener, at der er to slags hånddominans, enten venstre- eller højrehåndethed, mens andre mener, at der er tre kategorier, hvoraf den tredje er ambidextre. Nogen mener, at der to forskellige slags ambidextre, og andre mener at hånddominans ikke bør inddeles i 2 eller 3 eller 5 kategorier, men bør måles på en kontinuumskala. Det er bare nogle få eksempler på de forskellige kriterier for hånddominans (1).

Test af hånddominans og potedominans

Ligesom der er flere forskellige definitioner af hånddominans, er der flere forskellige test for hånddominans hos mennesker. De mest brugte er Oldfields 10- punkts Handedness Questionnaire (7 ) og Annetts 12-punkt  Hand Preference Questionnaire (8 )( se bilag 1 og 2).  M.K. Holder  (9) har udarbejdet et stort online spørgeskema, som i fem år var lagt ud på Indiana University´s hjemmeside, og som alle og enhver kunne klikke sig ind på og udfylde. Spørgeskemaet omfattede flere forskellige test for hånddominans, deriblandt Oldfields og Annetts. M.K. Holder sammenlignede  resultaterne af de enkelte test. Det viste sig, at udbredelsen af venstrehåndethed er forskellig alt efter hvilken test for hånddominans, der bruges. Studiet havde titlen ”Hand preference Questionares : One gets what One ask for” ( “hånddominans spørgeskema : man får det man spørger efter”). M.K. Holder konkludere bl.a., at der for nuværende (2011) ikke er et middel til emperisk at bestemme kategorier og/eller grader af hånddominans hos mennesker (9).

 Det samme synes at være tilfældet for de test for potedominans man bruger til hunde. For eksempel giver the first-step test mere potedominans end Kong! Testen. Der er en overvægt af højrepotethed ved brug af first-step testen i forhold til kong! testen, hvor der er overvægt af ambidextre poteforetrækkelse (10). Lise M. Tomkins og kolleger (10) skriver, at det antyder, at hundens lateraliserede adfærd afhænger kraftigt af opgaven. Det er i tråd med det Lesley J. Rogers (2) foreslår. Hun foreslår, at hånddominans bestemmes af hvilken en af hjernehalvdelene, der er specialiseret til at blive brugt til at udføre en bestemt opgave. Både primater og ikke-primater kan foretrække at bruge en bestemt hånd, hvis en opgave kræver brug af en bestemt hjernehalvdel. For eksempel : idet højre hjernehalvdel hos mange arter bearbejder geometriske og rumlige tegn, vil man forvente brug af venstre hånd til at lange ud efter og gribe genstande, der bevæger sig. Brug af højre hjernehalvdel til rumlig bearbejdning kan også forklare kattes brug af venstre pote til at række ud efter og forsøge at fange små mål, der bevæger sig. Lesley J. Rogers diskuterer også, at brug af en foretrukken hånd er mere almindelig, når opgaven er sammensat, hvad angår  sanse og kognitive krav til opgaven, mens opgaver, som er mindre krævende, ikke kræver brug af en bestemt hjernehalvdel, og derfor ikke begrænser brugen af hænder.

Så hvis hundens potedominans afhænger kraftigt af opgaven herunder hvor krævende opgaven er, må man bruge flere tests for at kunne sige noget generelt om hundens potedominans. Enkelttests som Kong! testen og First-step testen kan ikke stå alene.

  Storken kommer med de små børn

”Heteroseksuelle er mere tilbøjelige til at være højrehåndede end homoseksuelle”, ”venstrehåndede drikker oftere alkohol”, ”venstrehåndede har større risiko for brystcancer” og ”venstrehåndede dør tidligere”. Det er blot nogle få eksempler på hvad hånddominans er fundet at have statistisk sammenhæng med. I tre af de her omtalte studier fandt man tilsvarende statistisk sammenhæng mellem fravær af potedominans og lydfobi, potedominans og udførsel af en opgave samt potedominans og immunfunktion.

 Studiet af potedominans og lydfobi omtales på sammenslutningen af australske veterinærers hjemmeside ( www.ava.com.au ) under overskriften ”How does handedness affect behaviour”(”Hvordan påvirker hånddominans adfærden”).  Sidst i omtalen står der, at denne forskning også kan hjælpe med at spare tid og penge i træningen af arbejdende hunde. Frygt for lyde er nemlig en af de mest almindelige årsager til at arbejdende hunde forkastes, somme tider efter års træning. De må mene, at man kan bruge potedominanstests til at skille de hunde fra, som er ambidextre og som derfor ikke egner til at blive udannet til en eller anden form for arbejdende hund pga. frygt for lyde.

 Men at der er en statistisk sammenhæng mellem at være ambidextre og have lydfobi betyder ikke nødvendigvis, at der er en kausal sammenhæng mellem at være ambidextre og have lydfobi, sådan at der er indbyrdes årsag og virkning forhold mellem at være ambidextre og have lydfobi. Følgende eksempel illustrerer det:

Hvis der nu er et positivt forhold mellem antallet af babyer der fødes og antallet af storkereder, så ved vi, at den statistiske sammenhæng mellem antallet af babyer der fødes og antallet af storkereder, ikke kan fortælle os, at årsagen til øget fødselsrate er den øgede populationstæthed af storke. Årsagen til sammenhængen mellem antallet af babyer, der fødes og antallet af storkereder er uklar. En mulig forklaring er, at der er en tredje faktor, som er kausalt kædet til både antallet af storke og menneskers fødselsrater. En sådan faktor kan være et lands økonomiske udviklings niveau. Stærk økonomisk udvikling sænker ofte fødselsraten, og kan også påvirke omgivelserne negativt, sådan at der sker en begrænsning af antallet ynglesteder for storke. Så når man tolker en statistisk sammenhæng udtrykt i årsag og virkning, risikerer man at drage en lige så ugrundet konklusion, som når man bilder børn ind, at det er storken, der kommer med de små børn (11).

KILDER

1)    http://www.indiana.edu/~primate/brain.html

2)    Lesley J. Rogers (2009):” Hand and paw preferences in relation to the lateralized brain”. Phil.Trans. R. Soc. B, 364, side 943-954

3)    Marcello Siniscalchi et al. (2008):”Hemispheric specialization in dogs for processing different acoustic stimuli”. PloS ONE, October 2008, vol. 3, Issue 10, side 1-7

4)    Branson, N.J. & Rogers, L.J. (2006):”Relationship between paw preference strength and noise phobia in Canis familiaris”. Journal of Comparative Psychology, vol. 120(3), side 176-183

5)    Fay Poyser et al. (2006):”Dog paw preference shows lability and sex differences”. Behavioural Processses 73, side 216-221

6)    A.Quaranta et al. (2004):”Paw preference in dogs: relations between lateralisered behavior and immunity”. Behavioural Brain Research, vol. 153, nr. 2.,side 521-525

7)    Oldfield, R.C. (1971):”The assessmewnt and analyse of handedness :the Edinburgh inventory”. Neuropsychologia 9 (1), side 97-113

8)    Annett, M. (1970):” A classification of hand preference by association analysis”. British Journal of psyhhology, 61, side 303-321

9)    http://www.indiana.edu/~primate/forms/debrief.html

10)                Lisa M. Tomkins et.a. (2010):”Forst-stepping test as a measure of motor laterality in dogs (Canis fameliaris). Journal of Veterinary Behavior :Klinical Applications and Research. Vol. 5, nr. 5, side 247-255

11)                Étienne Danchin, Luc-Alain Giraldeau & Frank Cézilly (2008):”Behavioural Ecology”.  Oxford University Press.  “Babies are brought by storks”, side 60

Wells, D.L. (2003) Lateralised behavior in the domestic dog, Canis familiaris”. Behav. Processes 61 (1-2), side 27-35

BILAG 1

Oldfields Handesness Questionnaire :

Hvilken hånd foretrækker du til denne aktivitet?

Bruger du nogensinde den anden hånd til denne aktivitet?

1)    Skrive

2)    Tegne

3)    Kaste

4)    Bruge en saks

5)    Bruge en tandbørste

6)    Bruge en kniv (uden gaffel)

7)    Bruge en ske

8)    Bruge en kost (den øverste hånd)

9)    Stryge en tændstik

10)                Åbne en æske (holde låget)

BILAG 2

The Annett Hand Preference Questionnaire:

Angiv hvilken hånd du sædvanligvis burger til følgende aktiviteter ved at angive H for højre og V for venstre

1)    At skrive et brev så det er læseligt

2)    At kaste en bold for at ramme et mål

3)    At holde en ketcher i tennis, squash eller badminton

4)    At holde en tændstik, mens du stryger den

5)    At klippe med sakse

6)    At lede en tråd gennem øjet på en nål (eller at lede nålen på tråden)

7)    På toppen af en kost når du fejer

8)    På toppen af en skovl når du flytter sand

9)    At give kort ved kortspil

10)                At banke et søm i træ med en hammer

11)                At holde en tandbørste mens du børster tænder

12)                At tage låget af en krukke

Hvis du bruger højre hånd til alle disse handlinger, er der så nogen en-håndede handlinger hvor du bruger venstre hånd?

Hvis du bruger venstre hånd til at disse handlinger, er der så en-håndede handlinger hvor du bruger den højre hånd?

 (min oversættelse fra engelsk)