Udløsning af selvbevidste evaluerende emotioner kræver en så høj grad af selvbevidsthed, at hunde næppe kan opleve skam, skyld, stolthed og forlegenhed. Derimod er det sandsynligt, at hunde har tilstrækkelig grad af selvbevidsthed til at opleve selvbevidste ikke-evaluerende emotioner som jalousi.
Hanne Hjelmer Jørgensen
SELVBEVIDSTE EVALUERENDE OG IKKE-EVALUERENDE EMOTIONER
Forlegenhed, stolthed, skam, skyld, misundelse, jalousi, medfølelse, empati (indfølelse, indlevelse), dårlig samvittighed, taknemmelighed og beundring er eksempler på selvbevidste emotioner (self-conscious emotions). Nogle selvbevidste emotioner - så som skam og skyld - betegnes selvbevidste evaluerende (evaluative) emotioner.
KRÆVER AT INDIVIDET ER SELVBEVIDST
Tillægsbetegnelsen "selvbevidste" hentyder til, at forudsætningen for at emotionerne kan udløses hos et individ er, at individet er selvbevidst. Og det - hævder Tracy & Robins (2007) - skal være i en sådan grad , at individet har evne til at danne stabile selvrepræsentationer ( det mentale" billede" et individ har af sig selv;"mig"), at fokusere opmærksomheden på disse (selv-)repræsentationer ( dvs. at selv-reflektere ;"jeg") og samle det hele sammen for at frembringe en selv-evaluering. Det er en grad af selvbevidsthed, som svarer til den, som Marc Bekoff betegner "I-ness" (se siden "SELVBEVIDSTHED & ToM").
MICHAEL LEWIS´ MODEL
Michael Lewis (2000) har udviklet en model til at definere forskellige selvbevidste emotioner. Modellen består af 3 aktiviteter eller faktorer, som har indflydelse på (nogle) selvbevidste emotionelle tilstande. De tre aktiviteter eller faktorer er:
1) Etablering af ens SRGs
Vi har alle en tro om, hvad der er acceptable handlinger, tanker og følelser både for os selv og for andre. Barnet tilegner sig disse standarder (standards), regler (rules) eller mål (goals) (=SRGs) . De er forskellige i forskellige samfund, forskellige i forskellige grupper indenfor samfundet, og forskellige i forskellige tidsperioder og forskellige mellem individer af forskellig alder.
2) Evaluering af ens handlinger i forhold til SRGs
Når vi evaluerer vores adfærd, kan vi holde os selv ansvarlig for den handling, vi evaluerer . Eller vi kan holde os selv ikke-ansvarlige. Hvis vi holder os selv ansvarlig, så kan vi evaluere vores adfærd som succesfuld eller ikke-succesfuld i forhold til SRGs.
3) Self- Attribution
I sin evaluering kan individet fokusere på sig selv i stedet for sine handlinger: "Fordi jeg gjorde det, er jeg slem/god"(= "global" self-attribution). Eller det kan fokusere på sine handlinger :"Hvad jeg gjorde er forkert, og jeg vil ikke gøre det igen (= "specifik" self-attribution). Et eksempel kan være de to facetter af stolthed, nemlig henholdsvis den produktive og positive, som Lewis betegner stolthed (pride) og den, der er knyttet til narcissisme, og som Lewis betegner "hubris". Ved den produktive og positive type giver man sin adfærd æren for en succes :"Jeg spillede godt, fordi jeg øvede mig". Ved den anden type giver man sig selv æren for sin succes :"Jeg spiller altid godt, fordi jeg er god".
HUBRIS, STOLTHED, SKAM OG SKYLD
De selvbevidste emotionelle tilstande, som Michael Lewis´ model skelner mellem er hubris ( overdreven stolthed/selvglæde/selvtilfredshed), stolthed, skam og skyld.
Hubris : Når succesen er evalueret og personen udfører en global attribution er hubris resultatet. Hubris er en konsekvens af en evaluering af succes i forhold til ens SRGs hvor fokus er på det globale jeg.
Stolthed (pride): Når succesen er evalueret, og personen udfører en specifik
attribution er stolthed resultatet. Stolthed er resultatet af en succesfuld evaluering af en bestemt handling. Oplevelsen er glæde over en veludført handling, tanke eller følelse. Fokus på velbehag er specifik og er relateret til en bestemt adfærd. Stolthed fokuserer organismen på dens handlinger.
Skam (shame): Skam er resultatet af en mislykket evaluering i forhold til SRGs, når et individ udfører en global evaluering af jeget. En person, som oplever skam, ønsker at gemme sig, forsvinde eller dø. Det er en høj negativ og smertefuld tilstand, som også resulterer i afbrydelse af igangværende adfærd, konfuse tanker og at være ude af stand til at tale. De fysiske handlinger, som ledsager skam, er en sænkning af kroppen, som om man forsvinder fra øjnene af sig selv eller de andre.
For nogle er forlegenhed tæt kædet sammen med skam, men forlegenhed er mindre intens og omfatter ikke afbrydelse af tanker og sprog som skam gør. Hvad angår kropspositur, så afspejler kroppen en ambivalent tilnærmelse og undgåelse i form af at kigge og se væk, som er ledsaget af smil (indikerer forlegenhed). I nogle situationer er forlegenhed ikke relateret til negativ evaluering. Et eksempel er er at få et kompliment. Et andet eksempel er at blive udsat for offentlig skue. Desuden nævner Lewis et eksperiment hvor han viser, at forlegenhed kan udløses alene ved at der bliver peget på en. Han oplyser overfor sine studerende, at han vil pege på en tilfældig studerende, og han gentager, at det er tilfældigt og ikke afspejler en vurdering af personen. Lewis lukker øjnene og peger. Hans pegen udløser konsekvent forlegenhed hos den studerende, han peger på.
Skyld (guilt) : Skyld er også resultatet af en mislykket evaluering, men her er fokus på jegets bestemte handling. Skyldfølelse er ikke så intens negativ som skamfølelse. Ved skyld ses individet bevæge sig i rummet, som om man prøver at gøre sin handling god igen.
TRACY & ROBINS´ MODEL
Tracy & Robins (2007) har også udviklet en model, som nærmere angiver de vurderinger, som synes at være indblandet i fremkaldelse af specielt selvbevidste emotioner. Ligesom Michael Lewis´model, er det også selvbevidste evaluerende emotioner , nemlig forlegenhed, skyld, stolthed og skam, som de skriver ind i deres model, som i øvrigt bl.a. bygger på Michael Lewis´model. Ifølge deres model, så optræder skam i respons på indre, stabile, ukontrollerede og globale self- attributions for en negativ hændelse :"Det skete fordi jeg er en dårlig person", hvor skyld optræder i respons på indre, ustabile, kontrollerbare og specific self-attributions for den samme slags hændelse : "Det skete, fordi jeg gjorde noget slemt". Altså – skriver Tracy & Robins - omfatter skam negative følelser om det stabile, globale jeg, hvor skyld omfatter negative følelser om en bestemt adfærd eller handling udført af jeget.
UNIVERSELLE KROPSUDTRYK FOR HUBRIS/STOLTHED, FORLEGENHED OG SKAM
I modsætning til basis emotioner, som er medfødte, skulle de selvbevidste emotioner have kulturel oprindelse. Ifølge Beth Azar (2006) så har Tracy & Robins imidlertid fundet, hvad de tror er et universelt/tværkulturrelt udtryk for stolthed . Udtrykket omfatter det glade smil – det må være det ægte eller følte smil/ Duchenne smilet (se siden "BASIS EMOTIONER", piletast ned til "Ansigtsudtryk for emotioner: en arv fra vores forfædre ?") og en unik kropspositur, hvor hovedet løftes bagover, brystet skydes frem og hænderne hviler på hofterne eller løftet op i luften. Det samme udtryk ses ved hubris, hvilket indebærer at de er facetter af samme emotion snarere end at være to adskilte emotioner. Michael Lewis beskriver den samme positur hos børn, som følte succes efter at have afsluttet en opgave, som de var blevet fortalt var vanskelige at løse. Udtrykket ses også hos sportsudøvere, så som cykelryttere og løbere, når de kommer først over målstregen.
Udover stolthed/hubris er der - ifølge Tracy & Robins (2007) også fundet universelle/tværkulturelle kropsudtryk for forlegenhed og for skam . De beskriver dog ikke udtrykkene. Men udtrykket for skam (hos børn) er at hænge med hovedet, sænke øjnene og dække ansigtet med hænderne.
ER SELVBEVIDSTE EMOTIONER BASIS EMOTIONER ?
Betyder det, at kropsudtrykkene for stolthed/hubris, forlegenhed og skam er universelle/tværkulturelle, at disse selvbevidste emotioner er basis emotioner på samme måde som f.eks. glæde og vrede er basis emotioner ? Ifølge Beth Azar (2006) så mener Michael Lewis, at alle selvbevidste emotioner er basis emotioner. Den største forskel mellem basis emotioner, som er tilstede allerede hos spædbarnet og som har universelle/tværkulturelle ansigtsudtryk, og de selvbevidste emotioner, som begynder at udvikles hos barnet omkring 18 måneders alderen, er, at de sidstnævnte kræver, hvad Michael Lewis kalder, "metarepræsentationer" af jeget, hvilket ifølge Lewis er, at have en idé om "mig" eller "jeg". Det er en grad af selvbevidsthed som svarer til den, som Marc Bekoff betegner "I-ness".
GÆLDER DET OGSÅ FOR IKKE-EVALUERENDE EMOTIONER ?
Michael Lewis hævder, at selvbevidste emotioner kræver metarepræsentationer af jeget, og Tracy & Robins (2007) hævder, at for at selvbevidste emotioner skal kunne udløses, så skal individet have evne til at danne stabile selvrepræsentationer ( det mentale" billede" et individ har af sig selv;"mig"), at fokusere opmærksomheden på disse (selv-)repræsentationer ( dvs. at selv-reflektere ;"jeg") og samle det hele sammen for at frembringe en selv-evaluering. Da deres modeller kun omfatter selvbevidste evaluerende emotioner, er det uklart om de mener, at dette også gælder for selvbevidste ikke-evaluerende emotioner, så som jalousi.
HVILKE SELVBEVIDSTE EMOTIONER KAN HUNDE OPLEVE ?
Jeg tvivler på, at hundes selvbevidsthed er af en sådan grad, at de kan opleve selvbevidste evaluerende emotioner som stolthed, skam, skyld og forlegenhed, mens jeg anser det for sandsynligt, at hunde kan opleve selvbevidste ikke-evaluerende emotioner som jalousi, som jeg er enig med Patricia B. McConnell i ganske enkel er en form for vrede :" Jeg vil have det. Du har det, og jeg har det ikke. Jeg er vred over det ". Men hvilke resultater er eksperimenter/studier af selvbevidste emotioner hos hunde fremkommet med ? Den første underside til siden her belyser dette spørgsmål i forhold til jalousi, som er en selvbevidst ikke-evaluerende emotion.
Kilder :
Beth Azar (2006):"The Faces of Pride". Monitor on Psychology, Vol. 37, no. 3
Michael Lewis (2000):"Self-Conscious Emotions: Embarrassment, Pride, Shame, and Guilt". Kapitel 9 i " Handbook of Emotions". Editors Michael Lewis & Jeanette M. Haviland-Jones. Guilford Puplications, Inc.
Jessica L. Tracy & Richard W. Robins (2007):"Self-Conscious Emotions :Where Self and Emotions Meet". Kapitel 9 i "The Self in Social Psychology". Editors C. Sedikides & S. Spence. Psychology Press, New York
www.123hjemmeside.dk/fjeldhund