I 1874 nedskrev min 3Xtipoldefar, havnefoged i Dragør Pieter Pietersen Pouls (1793 - 1885), sine erindringer fra sine mange år på og ved de syv have - dog primært de unge år. En beretning, som både rummer krigstummel, havari og stolthed. Nu findes den også på nettet.

Bemærk: Tegnsætningen i hans beretning er overraskende moderne. Dette skyldes ikke, at han var en sproglig visionær, men at erindringerne gengives fra en langt senere afskrift...

Pieter Pietersen Pouls’ optegnelser

År 1793 den 11te december er jeg, Peter Petersen Pouls, barnefødt i No. 78 i Sct. Pederstrædet heri Dragør. Den 16. i samme måned blev jeg døbt i St. Magleby Kirke. Faddere vare lodsoldermand Mathias Jakobsen Schmidt, Hans Hendriksen Palms første kone Ane Rasmusdatter og min faders broder Jan.

Min børnelærdom fik jeg uden at søge skolen, idet mine forældre underviste mig deri. Indtil midsommer 1806 var og blev jeg hos mine forældre, kom da til søs med min onkel, Jørgen Olsen Jans, som eiede en part og var fører af en galease, ”Fortuna” kaldet. Jeg kom ombord på Dragør Rhed, da fartøjet kom fra Trondhjem i Norge. Rejsen gik til Stubbekøbing, hvor tømmerladningen blev losset. Derfra sejlede vi til Horsens, indtog der 100 tdr. havre og sejlede til Lübeck, hvor havren blev losset og 1 ladning rug indtoges, fra Lübeck til København, hvor rugladningen blev losset. Gik på 1 rejse fra København til Vejlefjord i Jylland, indtog 1 ladning brænde, derfra til København, hvor brændet blev losset.

1807 kom jeg i søfart som kokkedreng med galeasen ”Unge Ester” af Dragør; vi sejlede til Københavns Rhed og lastede i møblement for købmand Unge Mühlerts i Kallundborg, sejlede til denne købstad, lossede møblerne og indtog der en ladning kornvarer, hvormed vi sejlede til Skien i Norge, hvor ladningen blev losset til apotheker Mühlerts. Fra Skien gik vi til Brevik i Skiensfjorden, hvor vi fik 1 ladning tømmer, bestemt til Karrebæksminde i Sjælland, ankom der i juli måned.

Tømmerladningen blev losset på Rheden, da der på den tid ingen havn var i Karrebæk. Købmand Frost i Næstved var modtager af ladningen. 1 rejse til Kaløvig i Jylland, hvor vi indtog en ladning brænde og sejlede dermed til København.

Kort efter vor ankomst til København kom en engelsk flåde bestående af orlogsskibe og transportskibe, som havde 30.000 mand militære ombord i skibene samt fornødent krigsmateriel. Den høiestkommanderende gjorde fordring på at få den Danske Flåde til sig udleveret, i modsat fald ville Danmark blive erklæret krig. Dette skete, englænderne landsatte da i august måned d.a. deres med havende tropper ved Vedbæk, ca. 2 mil nord for København; de marcherede op mod København, opkastede beleiringsbatterier og bombarderede staden. Danmark måtte så, for at få fjenden ud af landet, udlevere orlogsflåden.

1808 var jeg ikke til søs.

1809. Den første søndag efter Påske blev jeg konfirmeret. Pastor Winther af København var den geistlige mand, for hvem vi gentog og fornyede det løfte, som af andre på vore vegne var givet ved vor dåb. Det bemærkes, at sognepræsten, pastor Schmitto, hele vinteren havde været syg. Samme år ved midsommertid kom jeg med skipper Theis Hendriksen Palm på en rejse til Køge efter brænde, derfra til København.

Dette år gjorde jeg en rejse til Guldborgsund med galeasen ”Unge Ester” efter brænde; denne rejse varede 3 måneder som følge af, at engelske krigsskibe til tider kom i sigte fra Møens Klint, så vi ikke turde forlade Grønsund, hvor vi lå en lang tid.

1810. Om foråret tog jeg employ som kok med 1 galease, som eiedes og førtes af skipper Isbrandt Corneliussen heraf byen, på 1 rejse til Vejle efter brænde. Efter 1 lang omsejling gennem Lillebælt både på hen- og tilbagerejsen kom vi endelig til Grønsund (hvor vi i nogle dage, da der fra Møens Klint gaves signal om, at der var fjendtlige skibe at se, da måtte opholde os). Endelig en aften var ingen sådanne skibe at se, og vi tillige med 4 andre skibe, lettede da og sejlede ud af Grønsund. Vinden var østlig, altså imod. Vi krydsede hele natten uden at komme ret langt. Om morgenen så vi en engelsk fregat, som krydsede efter os (udfor Hestehovedet på Falster). Og da den havde afskåret os fra at vende tilbage, måtte vi tillige med min onkel Jørgen Olsen Jans med sin galease og 1 i Horsens hjemmehørende galease for at undgå at blive taget til prise af engelskmanden landsætte de 3 nævnte fartøjer på Møens strand. Hvor de 2 i Dragør hjemmehørende fartøjer blev tilintetgjort, min onkels skib med ild, som han selv påsatte, og vort fartøj blev aldeles sønderslået i en pålandsstorm. Besætningerne rejste overland til København.

1810. Sejlede samme år som kok med Peter Petersen Bagger jagten ”Rosen” af Dragør til Knudsskov i Vordingborg tolddistrikt og 1 rejse til Korsør efter brænde.

1811. Var jeg med en kaperbåd som hed ”Erstatning”, capt. Lorents Lorentsen, ude på 2 krydstoure, hver tur varede 3 måneder. Kostpengene var 3 rigsdaler om dagen pr. mand, men penge var af en såre ringe værdi.

1812. Var jeg (på) 1 rejse med skipper Anders Dirksen Bagger, som førte 1 jagt, hjemmehørende her i byen til Kallehave efter brænde, derefter til Kbhvn.

Samme år i eftersommeren udgik jeg med 1 kaperbåd ført af capt. Mathui. En nat i october måned, efter at vi var sejled fra Kerteminde, og ud i en flåde bestående af engelske orlogsskibe, svenske, tyske og russiske koffardiskibe, som lå for anker udfor Romsø i Store Bælt, blev vi taget til fange af engelske Rochalupper, som fra orlogsskibene vare udsendte for at opsøge os, det var mørk nat, og vi opbragtes som krigsfanger. Vi bleve henført til en fregat ”Crescent” kaldet, og satte om bord som fanger. Efter 4 dages forløb bleve vi udvexlede med engelskmænd, som sad fangne i Danmark, og kom således på fri fod igen.

1813. Om foråret blev jeg udkommanderet til Kongens tjeneste. Jeg kom ombord i kanonbåden Litra I. Nr. 5 under secondløjtnant Levin Jørgen Rohdes kommando, denne officer var divisionschef.

Med denne division kanonbåde som tilligemed 2den division, som alle vare stationerede i Dragør havn, gjorde vi 2 ture til Stubbekøbing. Vi gik udenom Møen og convoierede en flåde danske skibe, som samledes på Kastrup Rhed. Efter at være kommen til Stubbekøbing blev vi der 3 eller 4 dage, indtil 1 del skibe vare samlede der, som vi så convoierede til Drogden. I løbet af sommeren fik leutnant Rohde ordre, at hans division skulle afgå fra Dragør og indtage station i Stubbekøbing, og senere blev samme division kanonbåde sendte til Vestkysten af Slesvig. I anledning af denne forflytning androg jeg en tilladelse om at måtte blive overført til den division, som blev ved Dragør stationen, hvilket den høiestkommanderende, kammerherre kapt. Hoppe, tillod. Jeg kom da ombord i kanonbåd Litra A Nr. 6 under leutnant Smits kommando, jeg blev således her ved byen, indtil de her stationerede kanonbåde bleve oplagte ved Nyholm ved København, hvilket skete ved juletid, og mandskaberne bleve permitterede. (Da jeg nu, medens jeg skriver dette 1874, er over 80 år, må og kan jeg vel nok betragte mig selv som en af de gamle veteraner fra krigen 1807 – 1814).

1814. Var jeg ude som ungmand med skibet ”Lykkens Prøve”, kapt. Hans Bager af København; vi gjorde 1 rejse til Wiborg i Finland og tilbage til København.

1815. Den 4. marts tog jeg navigations examen for navigations-direktør P. Wengel, og 2 andre skippere som bisiddere i Kbhvn, hvorved jeg erholdt 1ste karakter Udmærket Beqvem.

I foråret 1815 fik jeg employ med en skonner ført af capt. Hans Bruhn af Aabenraa i Slesvig, gjorde hermed 1 rejse til Cadisc i Spanien, hvor vi lossede 1 ladning brædder og jern og indtog 1 ladning salt. Herfra sejlede vi til København, hvor saltet blev losset. Samme år i oktober tog jeg hyre med en galease ”Emilie” af København, ført at capt. Peter Eidstrup. Vi lastede stykgods i København, med dette sejlede vi til Königsberg i Preussen, hvor vi lossede og indtoge der en ladning hør m.m., hvormed vi sejlede til København, hvor vi ankom i decbr. måned.

1816. I foråret fik jeg hyre med galioten ”Ulysses”, ført af capt. Philip Reshoff.

Sejlede 2 rejser som matros til Riga og København. I efteråret fik jeg hyre med en fuldrigger ”Betsy”, som førtes af capt. P. Sølling; i december måned sejlede vi til St. Croix i Vestindien; hvor vi ankom 1817 den 4. marts. Efter at vi havde losset de i skibet indehavende brædder, mursten og kul, blev vi liggende her i 4 måneder, uden at vi kunne få nogen ladning til skibet. Vi sejlede nu til St. Thomas, hvor vi ovenpå ballasten indtoge 1 ladning rødtræ og tobak. Vi sejlede fra St. Thomas den 29. juli; den 4. oktober kom vi til København.

1818. Den 5te marts indlod jeg mig i ægteskab med den af mig høitelskede pige Marchen Bertel Jacobs med hvem jeg samlevede i 50 år 4 måneder og 21 dage, og blev dette vor ægteskab af Gud velsignede med 10 børn, af hvilke det første fødtes den 25. juli 1819. 1818 om foråret fik jeg hyre påny med capt. Philip Reehoff, som nu førte en i København nybygget brig ”Johanne”, gjorde med denne 1 rejse Riga-København.

Samme år fik jeg styrmandshyre med 1 hollandsk bygget smak ”Ernestine” af København, capt. Hans Jørgen Niang, med dette fartøj sejlede vi til Kallundborg, hvor vi fik 1 ladning korn. Den 22de decbr. kom vi til Laurvik i Norge med læk skib og uklare pumper, lå der under havari til 4. april 1819, sejlede så til London, hvor vi lossede, indtoge ballast og sejlede til København. Denne rejse varede 7 måneder. Med samme skib gjorde vi 1 rejse til Egernsund, fik 1 ladning mursten, hvormed vi sejlede til København.

Dette efterår kom jeg som bedstemand med min medsvoger Peter Petersen, som førte en i Grønsund hjemmehørende jagt, gjorde dermed 1 rejse til Stubbekøbing efter brænde, som blev losset i København.

1820. Foer jeg med samme skib og samme skipper 14 rejser mellem Stubbekøbing og København med brænde og 1 reise til Kallundborg med møbler.

1821-1822-1823 foer jeg som styrmand med en kuf af København, ført af en meget gammel kaptajn ved navn Jens Christian Becker, farten skete mellem København og de Danske Provinser. Ladningen bestod af egetømmer, madvarer og til dels af brænde. 1824-1825 og 1826 foer jeg som styrmand med en galease ”Emanuel” af Dragør, som ejedes og førtes af skipper Carl Theisen Bertelsen; vi sejlede mellem Danmark og østkysten af England.

1827-1828 sejlede jeg som styrmand med 1 galease, ”Ane Margrete Christine” kaldet, den eiedes af Carl Jensen m.fl. og førtes af skipper Morten Nielsen Karrebæk; vi sejlede mellem Danmark og England samt 1 rejse til Rotterdam med tjære. 1829 kom jeg i Dragør byes tjeneste, den 4. april. Samme dag rejste jeg overland til Svendborg for at hidføre en for Dragør bykasses regning nybygget jagt, ”Resolution” kaldet. Dette fartøj, bestemt til bjergningsfartøj ved stationen i Drogden, førte jeg i årene 1829-30-31-32 fra foråret til efteråret i de nævnte år. Men som følge af, at cholera grasserede i 1832 i Rusland, og det var forbudt at have samkvem med derfra kommende skibe, lå vi kun delvis ude det sidste år.

1833 den 1ste februar blev jeg ansat som havnefoged ved byens havn. 1851 den 13. juli behagede det Hans Majestæt, nu højsalig Kong Frederik d. 7de at benåde mig med dannebrogsmændenes hæderstegn. Vil Gud jeg lever til d. 4de April d.a. har jeg tjent Dragør Kommune i 45 år.

I tiden fra oktober 1833 til 1861 i februar har jeg haft 2 bestillinger uden vederlag, nemlig brandfoged i 6 år og lægdsmand i 22 år.

Dragør d. 17. januar 1874

P. Pouls. 

Efterskrift.

Den 22de juni 1877 opsagde jeg min plads som havdefoged med fratrædelse af dette embede til førstkommende august.